Sådan bestiller du materialer i BookingWeb BookingWeb er CFU Sjællands materialekatalog og bestillingssystem, som du finder på vores hjemmeside http://www.ucsj.dk/cfu. Du kan bestille materialer på tre forskellige måder i BookingWeb: 1. Du kan reservere materialer til eget brug hos Informationssamlingen 2. Du kan booke materialer til undervisning hos Udlånssamlingen 3. Du kan købe tv-udsendelser til undervisning hos CFU Film og TV I denne lille folder gennemgås alle tre typer bestillinger én ad gangen. Først skal du selvfølgelig finde et materiale, du gerne vil bestille. Det kan du hurtigt gøre ved at skrive f.eks. en titel, et emne eller et forfatter-efternavn i søgefeltet og trykke Enter på dit tastatur eller klikke på knappen Alle : I denne folder bruger vi materialer om Benny Andersen som eksempel.
1. Sådan reserverer du materialer til eget brug hos Informationssamlingen Hos Informationssamlingen kan du reservere et enkelt eksemplar af et materiale, som du kan bruge til at lære materialet bedre at kende. Materialer til reservation har en farvet cirkel som symbol i BookingWeb: Når cirklen er grøn som her, er materialet ledigt. Når cirklen er rød, er materialet udlånt. I dette tilfælde har Informationssamlingen også eksemplarer på hylden, som ikke kan lånes ud. Du kan møde op på Informationssamlingen og se materialet på stedet. Materialer til gennemsyn på Informationssamlingen er markeret med det nederste symbol, som viser en læsende mand. Sådan reserverer du Benny Andersen en forfatter med sprogøre : 1. Sæt hak ved titlen: Du kan også klikke på titlen for at se flere oplysninger om materialet; i det nye vindue vil der automatisk være sat hak ved titlen. 2. Klik på den blå knap Reserver : 3. Hvis du ikke er logget ind, bliver du bedt om at gøre det nu.
4. Angiv den dato, hvor du senest kan bruge materialet, og klik derefter på Reserver : De andre oplysninger er til din orientering; du behøver ikke ændre noget. Hos Informationssamlingen får du materialet, så snart det er ledigt (ligesom på folkebiblioteket). Du kan derfor ikke selv vælge leveringsdato. 5. Du har nu reserveret materialet: Dette skærmbillede finder du under Mine bookinger, når du er logget på BookingWeb. Her kan du udskrive en reservationsoversigt eller ophæve en reservation, hvis du har brug for det.
2. Sådan booker du materialer til undervisning hos Udlånssamlingen Hos Udlånssamlingen kan du booke flere eksemplarer af et materiale, som du kan bruge i undervisningen. Materialer til booking har en kalender som symbol i BookingWeb: Sådan booker du 20 eksemplarer af Benny Andersen en forfatter med sprogøre : 1. Sæt hak ved titlen: Du kan også klikke på titlen for at se flere oplysninger om materialet; i det nye vindue vil der automatisk være sat hak ved titlen. 2. Klik på den blå knap Lagerprofil : 3. Sæt antallet af materialer til 20: Hvis du godt kan arbejde med færre eksemplarer af materialet, kan du sætte hak i feltet Jeg kan acceptere færre eksemplarer.
4. Træk i den nederste blå scroll-bar, indtil du finder de datoer, hvor du gerne vil have materialet: Når felterne er grønne, er materialet ledigt i det antal, du har valgt. Hvis felterne er grå, er materialet ikke ledigt i det antal, du har valgt; prøv at sætte antallet ned eller vælg andre datoer. 5. Klik på den dato, du gerne vil have materialet leveret: Datoen bliver mørkeblå i lagerprofilen. Det er en god idé at vælge den ugedag, som er din
institutions køredag (i eksemplet er det torsdag). 6. Klik på den dato, du gerne vil aflevere materialet: Den ønskede udlånsperiode bliver mørkeblå. Det er en god idé, at afleveringsdatoen også ligger på din institutions køredag. 7. Klik på den orange knap Book : 8. Hvis du ikke er logget ind, bliver du bedt om at gøre det nu. 9. Tjek oplysningerne og bekræft bookingen ved at klikke på Book : I dette skærmbillede kan du skrive en note til eget brug, eksempelvis navnet på din kollega,
hvis du booker for en anden. Du kan ikke ændre datoerne eller antallet af materialer. 10. Du har nu booket materialet og har mulighed for at printe din booking-bekræftelse. Du kan se bookingen under Mine bookinger, når du er logget på BookingWeb: Her kan du udskrive booking-bekræftelsen eller ophæve en booking, hvis du har brug for det.
3. Sådan køber du tv-udsendelser til undervisningen hos CFU Film og TV Hos CFU Film og TV kan du købe tv-udsendelser på DVD, som du kan bruge i undervisningen. Det kræver, at din institution har to slags abonnementer: Ét hos CFU Film og TV og ét eller flere hos AVU-kopier, som er en del af Copy-Dan. Du kan læse mere om abonnementerne på vores webside www.cfu-sj.dk. Materialer til køb har en sort indkøbsvogn som symbol i BookingWeb: Sådan køber du et eksemplar af Benny Andersen : 1. Sæt hak ved titlen: Du kan også klikke på titlen for at se flere oplysninger om materialet; i det nye vindue vil der automatisk være sat hak ved titlen. 2. Klik på den blå knap Gem til køb : 3. Hvis du ikke er logget ind, bliver du bedt om at gøre det nu. 4. Angiv den dato, hvor du gerne vil have materialet leveret, og klik derefter på Køb : Dette skærmbillede finder du under Mine bookinger, når du er logget på BookingWeb. Du kan skrive en note til eget brug. Du kan ikke ændre antallet eller prisen på materialet.
TIP: Du behøver ikke købe materialet med det samme; når det er gemt til køb, kan du finde det senere under Mine bookinger (fanebladet Gemt til køb ). 5. Du har nu købt materialet og har mulighed for at printe din ordre-bekræftelse. Du kan se ordren under Mine bookinger, når du er logget på BookingWeb: Her kan du se status på ordren, udskrive ordre-bekræftelsen eller ophæve en ordre, hvis du har brug for det. Denne folder har gennemgået, hvordan du reserverer, booker og køber materialer hos CFU Sjællands forskellige afdelinger. Har du brug for mere hjælp, kan du finde mere hjælp på vores webside http://www.ucsj.dk/cfu. Her kan du også finde vores kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne vejledning. Senest opdateret oktober 2011.