1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 29. august 2011 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trins skala Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Ingen hjælpemidler er ikke tilladt (gælder også computer) Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte (f.eks. under særlige omstændigheder). Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige, korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Rammen opnåede point er kun til brug ved censureringen. Brug evt. bagsiden af papiret til mellemregninger og tegninger. Disse vil ikke indgå i bedømmelsen, men kan hjælpe til at huske bedre. Denne udgave er forsynet med svar i noteform indskrevet med rødt. Det med rødt skrevne skal dog ikke opfattes som en ideel besvarelse, men en angivelse af hvilke fænomener og facts eksaminator og censor forventer at se som svar på de pågældende spørgsmål. De angivne point giver en rettesnor for hvorledes den enkelte opgave bedømmes. Der kan i praksis være afvigelser. Eksempelvis kan der være andre korrekte svar end forudset af eksaminator og censor, disse svar vil naturligvis også blive honoreret. I sidste ende gives karakteren ud fra en helhedsbedømmelse. RA
2/10 1 AB0-systemet. Hvilken blodtype kaldes universel donor, fordi vedkommendes blod i en krisesituation kan gives til alle, uanset AB0 status? A. 0 A B. A C. B D. AB 2 Produktionen af erytrocytter er afhængig af cytokinet/hormonet erytropoietin, som produceres i: A. Nyrerne A B. Leveren C. Knoglemarven D. Hypothalamus E. Hypofysen 3 Et hæmoglobulin-molekyle består af: A. 2 α-kæder, 2 β-kæder, 4 hæmgrupper A B. 2 α-kæder, 2 β-kæder, 2 hæmgrupper C. 2 α-kæder, 2 β-kæder, 1 hæmgruppe D. 4 α-kæder, 4 β-kæder, 4 hæmgrupper E. 1 α-kæde, 1 β-kæde, 1 hæmgruppe
3/10 4 Perniciøs anæmi a. Denne form for anæmi skyldes at produktionen af en bestemt faktor ophører, hvilken? (2 point) Intrinsic factor (2 point) b. Hvilken celletype producerer normalt denne faktor, og hvor befinder disse celler sig? (2 point) Parietalceller (1 point) Mavesækken (1 point) c. Nævn en proces, der kan føre til, at disse celler ikke længere producerer den relevante faktor (2 point) Parieltalcellerne regredierer og produktionen ophører tilsyneladende spontant hos en del ældre mennesker (2 point) eller Parietalcellerne kan destrueres ved en autoimmun proces (vil ofte være tilfælde hos yngre) (2 point)
4/10 Opgave 4 Perniciøs anæmi, fortsat: d. Forklar - med alle de væsentlige hovedpunkter - hvorledes den manglende produktion af den relevante faktor forårsager anæmi? (6 point) Ingen intrinsic factor medfører : manglende optagelse (1 point) af vit B12 (2 point) hvilket fører til nedsat evne til DNA-syntese (2 point) hvilket medfører nedsat produktion af erytrocytter.(anæmi) Et ekstra point gives for særlig god forklaring (1 point). e. I diagnosticeringen af anæmi er erytrocytternes morfologi (farve, form og størrelse) en meget vigtig faktor, som bruges til at inddele anæmierne i forskellige typer. Til hvilken af disse morfologiske typer af anæmi hører perniciøs anæmi? (2 point) Makrocytær anæmi (2 point) Max point, hele opgaven: 14
5/10 5 I hvilke aspekter adskiller et sekundært antistofsvar sig fra et primært? Der ønskes en meget kort angivelse af forskellene punkt for punkt 1. Hurtigere antistofproduktion (1 point) 2. Meget højere koncentartioner af antistof (1 point) 3. Ændret Ig-sammensætning (1 point) 4. Højere affinitet af antistoffer (1 point) 5. Længere varighed (1 point) (+ 1 ekstra point for en særlig dækkende besvarelse) (evt kan nævnes at det sekundære immunsvar kan udløses af mindre antigenmængde (1 point)) Max point: 6
6/10 6 Når en T-celle aktiveres begynder den at producere et cytokin, som er meget vigtigt for T-cellers proliferation. Cellen udtrykker også en receptor for dette cytokin, så den bliver følsom for sin egen produktion. Hvilket cytokin drejer det sig om? A. IL-1 B. IL-2 B C. IL-3 D. IL-4 E. IL-5 7 Lymfeknudernes T-celler befinder sig primært i: A. medulla B. den røde pulpa C. cortex D. den hvide pulpa E. paracortex E 8 Når lymfocytter forlader lymfeknuden, sker det igennem A. Postkapillære venoler B. Den efferente lymfe B C. Den afferente lymfe D. Venesystemet E. Den subkapsulære sinus
7/10 9 Lymfocytternes antigen-genkendelse a. T- og B-celler kan genkende antigen. Beskriv kort de fundamentale forskelle mellem T-cellernes og B-cellernes genkendelse af antigen. (8 point) T-celler genkender Ag med TCR (1 point) som er en særlig to-kædet struktur (1 point) og genkender antigent peptid (1 point) fra nedbrudt protein på MHC I eller II (1 point) B-celler genkender Ag med BCR (1 point) som består af immunglobulin (1 point) og genkender tertiær struktur (1 point) på intakt protein (1 point) Max point, hele opgaven: 8
8/10 10 Hypersensitivitet. På rygsækrejse i Australien bliver en 22-årig kvinde bidt af en stor giftslange. Til alt held ligger den lokale lægeklinik inde med antiserum mod den pågældende slangearts gift. Præparatet er fremstillet i heste. Kvinden modtager straks en stor mængde antiserum intravenøst og monitoreres samtidigt for tegn på en eventuel type I overfølsomhedsreaktion. Hun har imidlertid ikke tidligere været udsat for antigener fra hest, og der fremkommer ingen tegn på en allergisk reaktion i tilknytning til injektionen. Det injicerede antiserum virker, og slangegiften neutraliseres. a. Patienten har det nu markant bedre, men kunne tænkes at udvikle en type III reaktion. Hvornår omtrentligt efter indgift af antiserum - vil man forvente at en sådan reaktion kunne udvikle sig? (2 point) Efter en uges tid eller lidt senere (1-3 uger vil blive vurderet som korrekt). (Da type III reaktionen skyldes, at der dannes antistoffer mod serumpræparatet, kommer reaktionen ikke før man begynder at se antistoffer i blodet. Det sker en uges tid efter udsættelsen for antigen) Patienten udvikler faktisk en type III reaktion mod det injicerede antiserum-præparat. b. Hvorfor opstår denne reaktion? (2 point) Der kommer en stor mængde fremmed antigen ind med hesteserum-præparatet, immunsystemet begynder derfor at lave antistoffer mod disse antigener. Antistofferne binder sig til antigenerne og der dannes immunkomplekser Det giver vævsskade ved forskellige mekanismer (spørgsmål d) c. I hvilke organer, strukturer og væv vil man ofte se inflammation og vævsbeskadigelse ved denne type III reaktion (6 point) Immunkomplekserne ophobes især i nyrer, kar, led og hud. (2 point for hver korrekt væv - max 6 point)
9/10 Opgave 10, Hypersensitivitet fortsat: d. Hvilke immunologiske mekanismer er involveret i at frembringe disse vævbeskadigelser ved en type III reaktion? (6 point) Immunkomplekserne sætter sig fast i karvæg/nyrerne (2 point). Dette bevirker aktivering af komplement (1 point) via den klassiske aktiveringsvej, hvilket kan skade vævet via Mac-dannelse, endvidere fører det til produktion af C3a og C5a (1 point), som tiltrækker fagocytter (1 point), der prøver at fagocytere de fastsiddende immunkomplekser via FcR, men ofte ender med at degranulere (frustreret fagocytose) hvorved diverse enzymer og toksiske stoffer fra granula skader vævet (1 point). e. Hvad vil der typisk ske på længere sigt i en situation som denne, hvis type III reaktionen ikke behandles? Begrund svaret (4 point) Efterhåden som der produceres mere antistof og antigenet elimineres opnås antistofoverskud (2 point). Derfor vil immunkomplekserne opløses og sygdommen forsvinde af sig selv (2 point). (Men der kan naturligvis i mellemtiden være opstået irreversible vævsskader) Max point, hele opgaven: 20
10/10 11 Autoimmunsygdomme skyldes reaktion mod egne antigener. a. Nævn en autoimmunsygdom, som antages at skyldes cellulær aktivitet (angreb forårsaget af makrofager og cytotoksiske T-celler). (2 point) Diabetes mellitus type I eller dissemineret sklerose (også andre muligheder) b. Nævn en autoimmunsygdom, hvis symptomer skyldes produktion af autoantistoffer, og anfør hvad disse antistoffer er rettet mod. (4 point) F.eks. myasthenia gravis (2 point) med anti-stoffer mor acetylkolin-receptor (2 point) eller hyperthyroidisme (Graves/Basedow) (2 point) og stimulerende antistoffer mod TSHR (2 point) (også andre muligheder) Max point: 6