Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud i Region Midt skal vurdere hjerneskadedes egnethed til at køre bil. Det kan højne sikkerheden på vejene og give patienterne klar besked. Tilbuddet forventes at stå klar næste år. Af Simon Thinggaard Hjortkjær og Kasper Kaasgaard Hammel Neurocenter beskæftiger sig allerede med rehabilitering af hjerneskadede patienter, men vil nu tilbyde, at de i samarbejde med en kørelærer kan foretage en vurdering af køreevne efter en hjerneblødning eller et trafikuheld. Denne vurdering ligger i dag hos patientens egen læge. Lægerne er jo ikke specialister, og vores patienter kan altså være svære, fordi de mangler indsigt i egne begrænsninger. Hvis lægen er i tvivl, skal patienten til en helbredsmæssig køreprøve hos politiet, og de har jo heller ikke den medicinske viden, siger Annette Kjærsgaard, projektleder på Hammel Neurocenter. Det registreres ikke, hvor mange hjerneskadede der hvert år er involveret i uheld i trafikken, men Annette Kjærsgaard føler sig overbevist om, at der kører nogle rundt på vejene, som ikke burde være der. Kompetencerne i orden Det nye projekt skal fungere som et tilbud, hvor de praktiserende læger kan sende deres patienter hen, så de, uden betaling, kan få foretaget en vurdering af deres køreevner. Det skal sikre, at vurderingen bliver foretaget af folk med de rigtige kompetencer. Det giver mening, mener neuropsykolog og direktør for Center for Hjerneskade, Frank Humle: Jeg tror, der er større sikkerhed for ensartethed og ordentlig behandling, hvis det ikke er de praktiserende læger, der skal stå for det. Det bør være nogle, der har det som en fast del af deres område og har kompetencen til det. Annette Kjærsgaard regner med, at det nye projekt kan tage imod sine første patienter i september næste år.
Mangelfuld kontrol af hjerneskadedes køreevner Når man får en hjerneskade, skal man have evnen til at køre bil vurderet, inden man kommer ud i trafikken igen. Det forløb er tit præget af tilfældighed og utilstrækkelighed, og problemerne har eksisteret i årevis. Af Simon Thinggaard Hjortkjær og Kasper Kaasgaard Hvis man har været ude for en ulykke eller haft en blodprop i hjernen, kan man have erhvervet sig en hjerneskade. Det kan give en række udfordringer, og det kan blandt andet blive svært at køre bil. Det kan være koncentrationsvanskeligheder, der gør, at du ikke får rettet dit fokus hurtigt nok tilbage. Hvis du kører og bliver distraheret af en reklame, så opmærksomheden bliver afledt i for lang tid, kører du måske ind i den forankørende. Sådan siger Frank Humle, neuropsykolog og direktør for Center for Hjerneskade. Centret hører under Region Hovedstaden og yder hjælp til personer med hjerneskade. Han kalder på en mere omfattende og systematisk kontrol af personer, der har fået en hjerneskade. Ved nogle af dem, der kommer her, kan man godt undre sig over, at de kører bil. De skulle i det mindste have at vide, at de skulle op til en vejledende køretest. Så er der andre, som er blevet håndteret helt anderledes, siger Frank Humle. Problemer i proceduren Når en patient kommer ind på sygehuset med hjerneskade, skal der som regel gives et midlertidigt kørselsforbud. Sundhedsstyrelsens vejledning lyder, at det skal være den behandlingsansvarlige læge, der udsteder kørselsforbuddet, inden patienten bliver udskrevet. Man kan ikke bare sende den problemstilling videre. Men det sker da nogle gange i praksis. Det kender vi godt til sager med, fortæller Henrik L. Hansen, der er ledende embedslæge ved Sundhedsstyrelsen. Et andet problem opstår, når patientens kørselsforbud ophører. Ifølge Andreas Roost, der er koordinerende bilinspektør ved Rigspolitiet, er det ikke lovpligtigt at få lavet en vurdering af køreevnerne, når forbuddet er overstået. Hvis man alligevel får en vurdering, sker det hos ens egen læge, som foretager en test svarende til den, ældre borgere skal igennem, når de er fyldt 70. Ifølge Frank Humle er den test alt andet end effektiv. Der er nemlig tale om såkaldt skjulte handikap, som kræver stor ekspertise at opdage. Proceduren omkring udstedelse af kørselsforbud er på plads, selvom der dog er tvivl om, i hvor høj grad den bliver fulgt. Det er Sundhedsstyrelsen, der udstikker de
retningslinjer, lægerne skal give kørselsforbud efter. Henrik L. Hansen mener, at de nødvendige forudsætninger allerede findes: Man kan altid diskutere, hvornår noget er godt nok, men der eksisterer dog retningslinjer for, hvordan lægerne skal håndtere det. Det helt store problem ligger dog ved ophævelsen af forbuddet. Der mangler både lovgivning, der sikrer at en vurdering bliver foretaget, og kompetence hos de personer, der skal foretage dem. Ingen statistik Socialstyrelsen oplyser, at der hvert år udskrives omkring 20.000 med erhvervet hjerneskade. Af disse vurderer Frank Humle, at størstedelen kan genoptage arbejde og bilkørsel. Derudover er der en lille gruppe, som helt åbenlyst ikke kan køre bil. Så er der mellemgruppen. Det er måske 2-3000 personer, der bør have deres køreevne vurderet på hospitalet, siger han. Der føres ikke statistik over, hvor mange personer der kommer igennem et sådant forløb. Ligeledes bliver det heller ikke registreret, hvis en person kører galt som følge af en hjerneskade. Frank Humle er dog overbevist om, at der er bilister på de danske veje, som ikke burde have genoptaget kørslen efter deres hjerneskade. Han bakkes op af Britt Jars, afdelingsleder på PTU (Landsforeningen for Polio- Trafik- og Ulykkesskadede) i Rødovre. De arbejder blandt andet med at tilpasse biler til folk, der har særlige behov. PTU tilbyder også en undersøgelse, der kan fange de usynlige handikap, som kan gøre hjerneskadede farlige i trafikken. Hun er ikke i tvivl: Jeg ved, der er nogle, der kommer ud at køre, som ikke skulle have været det. Neuropsykolog Frank Humle mener, der er for meget ansvar hos den praktiserende læge, som systemet er i dag. FOTO: Kasper Kaasgaard
Manglende lovgivning Tidligere i år opdaterede Sundhedsstyrelsen den vejledning, hospitalerne skal handle ud fra, når de får en patient, som har fået en hjerneskade. Ifølge den skal det være den læge, der har ansvaret for patienten på hospitalet, der uddeler det såkaldte kørselsforbud, hvis det er nødvendigt. Et sådant forbud varer typisk tre til seks måneder. Herefter skal man opsøge egen læge for at få vurderet, om man kan genoptage kørslen. Dette er dog ikke et lovkrav og skal tit ske på eget initiativ. Ifølge Britt Jars fra PTU er der derfor personer, der ikke får det gjort. Der er rigtig mange, hvis køreforbud udløber efter tre til seks måneder. Når den tid er gået, kører de bare, siger hun. Hvis man overholder anbefalingerne og tager til egen læge, er det dog ikke sikkert, at alle kognitive problemer bliver opdaget. Problematisk, mener Frank Humle: Jeg mener ikke, det skal være den praktiserende læges opgave. Det kræver for meget specialviden om hjernen, og om hvordan forskellige vanskeligheder påvirker hinanden, til, at man kan forvente, at lægen kan det, siger han. Neurocenter med forsøg på løsning Den test, den praktiserende læge bruger til at screene for kognitive problemer, hedder en MMSE-test. Ifølge Frank Humle fra Center for Hjerneskade er dens oprindelige formål at fange tegn på demens, og den er således utilstrækkelig, når det kommer til at opdage kognitive problemer, der kan have indflydelse på bilkørslen. Frank Humle så gerne, at vurderingen af genoptagelse af bilkørsel kom til at ligge hos mere kvalificerede personer eventuelt hos centraliserede enheder. På Hammel Neurocenter sidder Annette Kjærsgaard i øjeblikket i forberedelserne til et forsøg på at gøre netop dette. Efter nytår starter de et pilotprojekt, der forhåbentlig skal munde ud i et tilbud til borgere med hjerneskade. Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2011, at man tog sig af hjerneskadedes køreevne i højt specialiserede enheder. Derfor tager vi pinden, siger Annette Kjærsgaard. Det er tanken, at der på centret skal ske et samarbejde mellem sundhedsfagligt personale og kørelærere om at vurdere køreevnen for hjerneskadede. På PTU s afdelinger i Rødovre og Aarhus udfører de i dag lignende vurderinger, om end mindre omfangsrige, mod en egenbetaling på 3800 kroner. Svært at placere ansvar Disse og flere problemer i proceduren blev påpeget i en rapport fra Videnscenter for Hjerneskade allerede i 2006. Rapporten kom med 10 konkrete anbefalinger til forbedringer forskellige steder i systemet. Af disse 10 anbefalinger afviser Frank Humle, at der er sket udbedring i mindst de seks, mens det er mere uklart i de sidste fire.
Annette Kjærsgaard fra Hammel Neurocenter fortæller, at ansvaret for at gøre noget falder mellem flere stole. Sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, kan ikke sige noget specifikt til dette emne, men udtaler, at der fra politisk side generelt arbejdes for mere entydig behandling. Det, der skal være rammen for behandlinger fremover, skal være nogle nationale kliniske retningslinjer, som er afstemt, så der bliver en større entydighed end det, der er i øjeblikket, siger ordføreren. Projektet i Hammel er et forsøg på dette. Annette Kjærsgaard håber, at den forskning, de har tænkt sig at lave, kan give mere viden på området. Men det skal spredes til nationalt niveau, pointerer Frank Humle: Det, der er fejlen nu, er, at der er spredte initiativer rundt omkring. Når du får en hjerneskade på Lolland, hvad sker der så? Der må komme et politisk initiativ.