Juni 2014 TEMA: BÆREDYGTIGHED Den bæredygtige skole side 2 Klæder skaber meget mere end folk side 3 Munden fuld af læring side 4 Mangfoldige mennesker side 6
Den bæredygtige skole På Kofoeds Skole har bæredygtighed LEDER traditionelt været betragtet som et spørgsmål om pædagogik og økonomi. Den bæredygtige pædagogik er den pædagogik, som gør en forskel for eleverne, og den bæredygtige økonomi har handlet om at tilpasse aktiviteterne til de ressourcer, skolen har til rådighed. I de kommende år vil vi inddrage en tredje type bæredygtighed i udviklingen af skolen, nemlig den miljømæssige bæredygtighed. Det er efterhånden 28 år siden Brundtlandrapport en for alvor satte bæredygtighed på dagsordenen og blandt andet påpegede behovet for at spare på klodens ressourcer og begrænse udledningen af CO 2. Her har Kofoeds Skole en udfordring. Udslippet af CO 2 fra skolens energiforbrug er på 856 tons om året, og skolen bruger over 7 millioner liter vand. Det er alt for meget både set i forhold til de globale miljøudfordringer og helt jordnært i forhold til skolens omkostninger til energi og vand. Vi er allerede i gang med de nødvendige energiinvesteringer. Bostedet Haugegaard har fået et nyt jordvarmesystem, kursusejendommen Louisestiftelsen har fået et varmepumpeanlæg og Holger Nielsens Ungdomsboliger (HNU) er ved at blive ombygget til passivhus, der vil reducere energiforbruget med op til 90%. Men erkendelsen er, at det ikke er nok bare at bygge om. Det er lige så nødvendigt at omlægge og ændre vaner og kulturer på skolen. På Holger Nielsens Ungdomsboliger har vi fulgt ombygningsprojektet op med et pædagogisk projekt, hvor elever og medarbejdere arbejder med fx affaldssortering, madspild, forbrugsmønstre og en større bevidsthed om miljø. Projektet har indledt et samarbejde med Fødevarebanken, som indsamler overskudsmad fra virksomheder og uddeler maden til bl.a. sociale projekter. I dag modtager ikke bare Holger Nielsens Ungdomsboliger, men også de andre ungdomsboliger mad fra Fødevarebanken, som bruges til fælles madlavning. Et godt eksempel på, at der kan være god økonomi i at tænke bæredygtighed ind i det pædagogiske arbejde. Skolen har i foråret indsamlet forslag fra medarbejderne til, hvordan vi kan blive mere bæredygtige, og masser af ideer står i kø for at blive realiseret: regnvand til vaskeriet, solenergi, indsamling af mælkekartonskapsler, bylandbrug, for bare at nævne nogle eksempler. I den kommende sommer vil Kofoeds Skole åbne en sommerskole for elever, hvor fællesnævneren er miljømæssig bæredygtighed. Håbet er, at vores fælles fokus på bæredygtighed på skolen vil påvirke elever og medarbejdere til også at være mere bæredygtige uden for skolen. Det fælles fokus på at skabe en miljømæssigt bæredygtig skole vil på den lange bane ikke bare være vores lille bidrag til at mindske det globale CO 2 udslip, men også bidrage til en bedre økonomi, som vi igen kan bruge til at øge kvaliteten i vores elevarbejde. Og sidst, men ikke mindst: skabe læring. Robert Olsen, forstander SIDEN SIDST Kofoeds Kælder fik sidst i februar en ekstra udsmykning til at glæde de unge hjemløse med. Det var kunstneren Jakob Tolstrup, som udarbejdede et flot vægmaleri, der forestiller en liggende mand. Jakob Tolstrup er tilknyttet webshoppen We are related, som du kan læse mere om på side 9. -thop 2 Kofoeds Avis juni 2014
Klæder skaber meget mere end folk Kofoeds Skoles tøjdepot sikrer genbrug af mange tons tøj hvert år. Intet går til spilde og så giver tøjdepotet arbejde til mange hænder. Mellem 1400 og 1600 elever modtager hvert år tøj fra Tøjdepotet. TEMA: BÆREDYGTIGHED Tekst: Thomas Pedersen Med et gyldigt elevkort i hånden har alle ret til at komme på tøjdepotet to gange hver måned og hente pænt og rent genbrugstøj til sig selv og hjemmeboende børn under 18. På årsbasis lægger et sted mellem 1400 og 1500 elever vejen forbi Butikken, hvor tøjet bliver betalt med aktiv del tagelse i undervisning og værkstedsarbejde. At kunne levere denne service kræver en ganske stor indsats fra mange sider og kaster gode elevopgaver af sig. Først skal tøjet hentes Først og fremmest er der jo alle jer venlige sjæle, som betænker skolen med tøj, og i det hele taget gør Tøjdepotet muligt. Mange afleverer tøj i receptionen eller i den container, som står ved porten i Holmbladsgade. Bor man længere væk, kan man ringe til kørselsafdelingen, som sender elever ud for at hente tøjet. Siden skal det sorteres Det tøj, der kommer ind, skal sorteres og ordnes. Er tøjet i god stand kommer det før eller siden på hylderne i Butikken, som jævnligt skal genopfyldes, sortimentet skal tilpasses årstiderne og kunderne serviceres og registreres. Tøj, der er snavset eller for slidt, bliver sorteret fra og sendt til genanvendelse fx som klude. Syes om eller sælges Samtidig giver Tøjdepotet også mulighed for en masse kreativt arbejde til elever og medarbejdere i det nyetablerede håndarbejdshus, hvor Syværkstedet, Skrot til Flot og Redesign har mulighed for at hente jakker, bukser, skjorter og trøjer, som eleverne syer om og dermed skaber noget helt unikt. Sidst, men ikke mindst, bliver der hen over året lagt lidt til side, så Tøjdepotet kan lave en bod på skolens jule- og sommermarkeder. Boden plejer at være velbesøgt og bidrager pænt til omsætningen på markederne. Foto: Daniel Vedsted Man siger, at klæder skaber folk, og det gælder ikke mindst på Kofoeds Skole. Men her skaber klæderne også mange gode timer med meningsfuldt arbejde, og adgangen til godt genbrugstøj er en stor hjælp for mange af skolens elever. HAR DU PLADS TIL EN TØJCONTAINER? Foto: Daniel Vedsted Kofoeds Skole vil gerne gøre det muligt for flere mennesker at donere genbrugstøj. Derfor har skolen indkøbt en række indsamlingscontainere, som vi nu er i gang med at prøve at finde plads til. Så har du et par kvadratmeter til overs på et centralt sted i Hovedstadsområdet, hvor der kunne stå en pæn og diskret blå tøjcontainer, må du gerne skrive til mathildeh@kofoedsskole.dk med dine kontaktoplysninger. Vi er også åbne for gode forslag, hvis du kender et sted i dit nabolag, som kunne tænkes at kunne huse en tøjcontainer. -thop Kofoeds Avis juni 2014 3
Madleverancerne fra Fødevarebanken bliver brugt til fælles madlavning i HNU eller Honolulu, som beboerne kalder deres fælles hjem. Munden fuld af Daniel Vedsted er projektkoordinator i KSU og skriver her om arbejdet med bæredygtighed i Holger Nielsens Ungdomsboliger eller Honolulu, som projektet kærligt er blevet døbt. TEMA: BÆREDYGTIGHED Tekst: Daniel Vedsted Foto: Daniel Vedsted og Steven Biccard I Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) får man hver uge leveret mad fra Fødevarebanken. Mad, som ellers ville være blevet smidt ud og gå til spilde. Maden bruges til én ugentlig fællesspisning og ét ugentligt tilbud om madundervisning. På den måde lærer de unge beboere både om madlavning og om bæredygtighed. I sidste nummer af Kofoeds Avis, fortalte vi historien om Holger Nielsens Ungdomsboliger, der er i færd med at blive klimarenoveret til et såkaldt passivhus. Sidenhen har huset fået navnet Honolulu, opkaldt efter hovedstaden på Hawaii og som oversat til dansk betyder beskyttet bugt. Men Honolulu er også navnet på det pædagogiske projekt, som vi er i gang med på Holger Nielsens Ungdomsboliger, hvor vi udover at renovere huset til at være bæredygtigt, også har påtaget os opgaven at lære husets unge beboere om bæredygtighed. Projektet handler således om at inddrage bæredygtighed som et pædagogisk redskab i arbejdet med en gruppe udsatte unge, og dermed give dem viden og læring med videre i livet, som kun meget få mennesker besidder. Dét er Honolulu. Første led i denne pædagogiske læringsproces har været at lære de unge om, hvordan man reducerer madspild. Det er særligt vigtigt for dem, eftersom de ofte har et meget lille madbudget og derfor ikke har råd til alt for meget spild. Derfor passede Fødevarebankens koncept, der går ud på at levere overskudsmad til sociale tilbud for derved at bekæmpe madfattigdom, perfekt ind i Honolulus læringsgrundlag. Gastronomisk kreativitet Hver uge får vi testet den gastronomiske kreativitet, da vi aldrig ved, hvilke type varer, der er at vælge imellem næste gang. Men det er så også en af projektets fordele, for det 4 Kofoeds Avis juni 2014
Det er blevet et af ugens højdepunkter i KSU, når Fødevarebankens bil lander med endnu en leverance. læring giver en ganske god træning af de unges gastronomiske kreativitet, samtidig med at det svarer til at stå nede i supermarkedet og være nødsaget til at købe tilbudsvarer sidst på måneden, hvor pengene som regel er små. Så må man lære at kombinere tilbuddene med de varer og rester, som man ved man har derhjemme. Altså er man nødt til at tænke kreativt for at strikke en lækker menu sammen. En del af Kofoeds Skoles grundprincip mht. ungdomsboligerne er, at de unge får botræning, så de kan lære at klare sig selv og lære hvad det vil sige at bo i egen bolig. De unge elever i KSU kommer nemlig med vidt forskellige baggrunde, og flere af dem har ikke lært basale ting som madlavning, rengøring eller måske ligefrem personlig hygiejne. Derfor bliver der lavet en individuel opholdsplan, hvor man ser på hvilke ting, der er nødvendige at lære for den enkelte elev, så han eller hun på sigt kan blive erklæret egnet til egen bolig. Nødvendigt med afbræk i hverdagen Men for at det hele ikke skal drukne i undervisningsforløb og læringsprocesser, er det nødvendigt med et afbræk i ny og næ. Ellers bliver hverdagen simpelthen for sur. Noget, vi sikkert alle kan nikke genkendende til. Derfor blev husets unge i starten af april inviteret med ud at spise. Men restauranten vi besøgte, var ikke nogen helt almindelig restaurant. Det var nemlig Spisehuset Rub & Stub i Magstræde, som laver deres mad ud fra overskydende mad fra fødevareindustrien. Altså en restaurant med fokus på madspild og bæredygtighed nøjagtigt som på Honolulu, og dermed et oplagt valg. Vi vil selvfølgelig gerne give de unge lidt igen, når nu de havde engageret sig så flot i forhold til madspildstemaet. Men det var også vigtigt for dem at se, hvordan det at mindske madspild fungerer i en lidt større skala. Sidst, men ikke mindst, så var det en mulighed for at komme FØDEVAREBANKEN Fødevarebanken startede i 2009 og er en non-profit, apolitisk forening, der bekæmper madspild og fattigdom Foreningen har mere end 50 frivillige tilknyttet, som 6 dage ugentligt hjælper til med at levere maden Målgruppen er organisationer, der arbejder med socialt udsatte mennesker heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge Maden leveres som udgangspunkt kun i Storkøbenhavn, men der arbejdes på at udvide området Fødevarebanken er medlem af Federation of European Food Banks og Global Food Banking Network, som tæller over 1.000 fødevarebanker i mere end 50 lande. På Kofoeds Skoles modtager fire ungdomsboliger, Café Himmelblå, og kontaktstedet Naapiffik mad fra Fødevarebanken og bruger maden som basis for madlavning og socialt samvær. lidt væk fra hverdagen og føle, hvordan det er at være ligesom alle andre unge, der går ud og spiser og hygger sig, uden nødvendigvis at skulle tænke på hvordan man fx. får sine madpenge til at strække sig over hele måneden. Kofoeds Avis juni 2014 5
Mangfoldige mennesker Mere end 600 elever bruger hver dag Kofoeds Skoles tilbud og repræsenterer i skrivende stund 97 forskellige nationaliteter. Det bliver alt i alt en fantastisk mangfoldighed af mennesker, som alle har deres egen historie. Senere på året lancerer Kofoeds Skole en kampagne, der skal vise denne mangfoldighed af mennesker, ved at fortælle de enkeltes historier. Hér kan du lige nu møde Corna Lisa og Susanne, som begge har bidraget til kampagnen med deres historier. INTERVIEWS Corna-Lisas historie Tekst: Jane Fogedby Foto: Magnus Cederlund Corna-Lisa er 29 år. Hun er født og opvokset på Sydgrønland i Nanortalik Isbjørnestedet. Det var en svær barndom. Begge forældre var misbrugere af alkohol og hash. Og mange gange forsøgte hun at hjælpe sin mor ud af misbruget. Da Corna-Lisa var 16 år gammel blev hun gravid. Hun følte sig alt for ung og ville gerne gøre gymnasiet færdig. Hun bortadopterede derfor sønnen til Danmark for at give ham en bedre og tryggere barndom. Corna-Lisa blev aldrig færdig med gymnasiet. En dag tog Corna-Lisa til Danmark. Hun ville finde sin bortadopterede halvsøster, som hun ikke havde set hele sit liv. Mødet med halvsøsteren blev ikke som Corna-Lisa havde håbet. Hun fortalte halvsøsteren, at deres fælles far var misbruger det var for hårdt for hende. Corna-Lisa tog videre til Aalborg hvor hun blev i 5 år. Her boede hun sammen med en kæreste som drak meget. Det var en svær tid med misbrug, ingen job og ingen kontanthjælp. I 2012 besluttede Corna-Lisa sig så for at tage til København. Her stod hun uden job, uden hjem og ingen kontanthjælp og stadig fanget i sit misbrug. Men fornylig er Corna-Lisa startet på Kofoeds Skole. Hun får nu kontanthjælp, og det sidste år har hun boet på Herbergscentret Sundholm på Amager. Jeg skal bare tage mig sammen Efter 7 år med misbrug, 2 års hjemløshed, afsavn til sin søn og familie, og et følsomt sind til tider fyldt af depression og selvmordstanker, har Corna-Lisa stadig en drøm om et bedre og tryggere liv. -Mit misbrug gør livet sværere, jeg taber mig og får mindre selvtillid. Jeg savner et trygt liv, siger hun. Corna-Lisa drømmer om at komme ud af sit misbrug. Få sin egen lejlighed. Gøre gymnasiet færdigt og begynde at studere. Hun vil gerne besøge Grønland og sin familie. Frem for alt vil hun gerne have mere kontakt til sin nu 13-årige søn og plejefamilien. Men først vil hun ud af sit misbrug. Det er første skridt på vejen til et bedre liv. Hun har brug for ro, brug for at snakke med nogen og komme væk fra misbrugsmiljøet. På Kofoeds Skoles kontaktsted for udsatte grønlændere, Naapiffik finder hun ro og støtte til at komme ud af misbruget. Her møder hun nye mennesker, og der er ingen som drikker alkohol eller ryger hash. -Jeg vil meget, meget, meget gerne ud af misbruget. Og heldigvis kan jeg få hjælp. Der findes stadig søde mennesker. Kofoeds Skole skal hjælpe mig ud af misbruget, og jeg skal bare tage mig sammen. 6 Kofoeds Avis juni 2014
Susannes historie Susanne er 57 år. Født i Nordjylland Nørresundby tæt på Aalborg. Da hun var 1 år flyttede familien til Amager. Faren havde fået fast job som elektriker hos Kemp & Lauritzen og moren job som rengøringsassistent på Sundby Hospital. Susanne bor stadig på Amager. Det var en tryg barndom, men opdragelsen var hård. -Jeg har haft det fint! Ingen slinger i valsen, totalt trygge rammer, altid mad på bordet kl. 17.00 præcis. Der var ikke noget, som hed 5 min. over. Det var min mor, som stod for det. Men opdragelsen var for hård. Min far var skrap og meget kontant. Og Susanne turde ikke sige fra. Da moren døde, ville Susanne gerne hjælpe faren, som havde svært ved at overskue livet hverdagen huset. Men først måtte de tale sammen. Hun tog mod til sig til at sige sin mening. -Jeg drak en snaps, og så tog jeg hjem til ham. Jeg sagde til ham: Ved du hvad, jeg holder utroligt meget af dig, men jeg synes vi har haft det så hårdt sammen, med mange misforståelser og ikke har lært hinanden ordentligt at kende. Skal vi ikke prøve at ændre det, så vi kan få det hyggeligt sammen? Faren gav Susanne ret for første gang. Han var 71 år og levede et par år videre. Susanne var der og hjalp med alt ordne have, vaske gardiner og tøj. Og de fik snakket sammen. -Jeg tog faktisk derhjem hver søndag, ofrede min weekend for at hjælpe ham. Det var han glad for. Han kaldte mig fars pige Jeg svigtede ham ikke. Drømmen om mere Susanne har arbejdet som servitrice i mange år, men en dag sagde kroppen stop. Slidgigt i ryggen og stress tvang Susanne til at blive sygemeldt. Hendes læge hjalp hende med at få tilkendt invalidepension. Det tog lang tid. I ventetiden startede Susanne som elev på Kofoeds Skole. -Det gør ondt at slås med gigten, men jeg vil ikke gå i stå eller begynde at drikke. På Kofoeds Skole holder jeg mig i gang kunstnerisk, og jeg møder andre mennesker dagen bliver ikke så lang, når man har nogle at snakke med det er hyggeligt. Susanne er glad. Hun har sin egen lejlighed med en husleje, hun kan betale og god kontakt til sin søn, svigerdatter og hendes barnebarn. Og hun drømmer om mere. Om at møde kærlighed og opbygge venskaber med mennesker, man kan stole på. -Jeg har mødt nogle søde mennesker på Kofoeds Skole. Måske jeg skulle invitere dem hjem, men man skal passe lidt på, ik? Jeg vil lige lære dem lidt bedre at kende. Men måske jeg kan bygge noget op der. Susanne kommer hver dag på Kofoeds Skole og bruger mange af værkstederne, undtagen tirsdag, hvor hun arbejder i en genbrugsforretning på Amagerbrogade. En gang om ugen kan ryggen godt klare. -Det giver mig en tilfredshed, at jeg kan hjælpe nogle, som har brug for det min løn er glade kunder! Det giver selvværd jeg har været der i 4 år. Det er hårdt, men det er kun den ene gang om ugen. Sådan får jeg mit liv til at hænge sammen. Jeg vil ikke sidde ovre i parken og have ondt af mig selv. Det er livet for smukt til. Livet er for smukt til at have ondt af sig selv Kofoeds Avis juni 2014 7
Kofoeds Skole vil gerne være lige så bæredygtige som bierne. Årets sommerskole skal hjælpe denne udvikling på vej. Sommeren summer af bæredygtighed Sommerskole skal øge bevidstheden om bæredygtighed og gøre Kofoeds Skole grønnere. TEMA: BÆREDYGTIGHED Tekst: Thomas Pedersen Foto: Vibeke Katrina Jensen Sommerperioden er traditionelt en stille periode på Kofoeds Skole, men i år bliver formentlig anderledes. Skolen søsætter nemlig en sommerskole, som et alternativ til den almindelige undervisning, der holder syv ugers sommerferie. På sommerskolen skal der både være undervisning, der kan hjælpe til at skabe en større bevidsthed om bæredygtighed og aktiviteter, der skal gøre Kofoeds Skole mere bæredygtig. Sommerskolen er åben for alle elever, men er rettet mod dem, som mangler noget at tage sig til, mens resten af Køben havn er på ferie. -Vi har mange elever, der efterspørger aktiviteter i løbet af sommeren, der jo godt kan føles lang for nogen. Med sommerskolen kan folk komme og være med til mange forskellige aktiviteter. Bæredygtighed er jo rigtig mange ting, og vi arbejder på at finde nogle temaer til de enkelte uger sommeren igennem. Det kan være økologi, genbrug, affaldssortering, vind og vejr, madspild, bylandbrug eller andet, der har med bæredygtighed at gøre, fortæller Kirsten Kaas, der er leder i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund (KSO) og står for at koordinere sommerskoleaktiviteterne, som også vil omfatte studie- og oplevelsesture og mulighed for at arbejde med egne idéer og projekter. I skrivende stund er planerne for sommerskolen stadig under udarbejdelse, men i løbet af juni måned vil KSO præsentere et program for sommerens aktiviteter, oplyser Kirsten Kaas. Forrygende koncert med Tina Dickow Tina Dickow og hendes band gav 1. maj koncert på Kofoeds Skole i Århus Tina Dickow og hendes band gav 1. maj en intim koncert på skolen i Århus, som led i et par opvarmningskoncerter, inden deres koncertturne for alvor går i gang. Det gav eleverne på Kofoeds Skole mulighed for at opleve hende live, hvad mange ellers ikke ville have haft mulighed for. Det var en fantastisk god koncert. Tina Dickow var dejligt veloplagt og gav både nogle af sine gamle og nogle af sine nye numre. Blandt andet to af mine yndlingsnumre: You wanna teach me to dance og Sacre Coeur. Tak for en dejlig oplevelse til Tina Dickow og hendes band! -Lone Røndberg Foto: Peter Bruun Hjort Daphne Lynn var en af de mange elever, som sagde tak for musikken til Tina Dickow efter koncerten. 8 Kofoeds Avis juni 2014
Jacob Tolstrup i gang med at skabe sit vægmaleri i Kofoeds Kælder. Det færdige resultat kan ses på side 2 her i avisen. Kunst der gør en forskel Foto: Steven Biccard Kunst og støtte handler som regel om støtte til kunsten. We are related gør det omvendte og støtter gode formål gennem salg af kunst. Det nyder blandt andet Kofoeds Kælder godt af. Når man køber et maleri, et grafisk tryk eller andre kunstværker i webshoppen wearerelated.dk, vil en del af overskuddet gå til gode formål. Helt præcist donerer både We are related og de kunstnere, hvis værker de markedsfører, hver 22% af overskuddet fra salget af værker til udvalgte projekter. -Vi udvælger selv projekter, som vi mener kan gøre en umiddelbar forskel for mennesker, der har det svært. Som kunde hos os køber man noget kunst man kan glæde sig over hjemme eller på arbejdspladsen, og samtidig kan man så glæde sig over, at noget af overskuddet går til gode formål, fortæller Rasmus Hammerich fra We are related. Et af det gode formål, We are related har valgt at støtte er Kofoeds Kælder. Støtten falder dog ikke i penge, men i kunst, for i vinter modtog kælderen kunstværker fra We are related, som i øjeblikket prøver at rejse midler til en grillplads og en ny fodboldbane til beboerne i Sandholmlejren. Læs mere på: www.wearerelated.dk. -thop Skoleprojekt i Hamburg Med inspiration fra Kofoeds Skole åbner den tyske hjælpeorganisation Hoffnungsorte Hamburg i juni måned et undervisningstilbud til socialt udsatte brugere og beboere på herberg og væresteder. I mere end 165 år har Hoffnungsorte Hamburg udført socialt arbejde. Underafdelingen Bahnhofsmission har fokuseret på området omkring byens banegård, hvor mange mennesker igennem tiden er strandet med få penge og ringe muligheder for at forsørge sig selv. I disse år er det især flygtninge fra Afrika og immigranter fra Øst- og Centraleuropa, som lander i byen og frister en u sikker tilværelse på gader og stræder. Hoffnungsortes tilbud til denne gruppe har hidtil været klassiske hjemløsetilbud som væresteder, herberg og bespisningsmuligheder. For et års tid siden var en gruppe medarbejdere fra Hoffningsorte på besøg på Kofoeds Skole i København, og blev her inspireret til at forsøge at starte et undervisningstilbud op i Hamborg. Det nye projekt har fået navnet Schulhafen Skolehavn og her vil brugerne af Hoffnungsortes øvrige tilbud i første omgang kunne lære tysk og it. Foto: Thomas Pedersen Soenke Jansen åbner i juni et tilbud i Hamburg, der er inspireret af Kofoeds Skole. Schulhafen får lokaler i en tidligere skolebygning centralt i Hamburg og i starten vil personalet bestå af en projektleder og timelønnede lærere. Projektleder Soenke Jansen håber, at projektet i løbet af det første år vil blive så veletableret, at man kan begynde at tænke på at udvide aktiviteterne. -thop Kofoeds Avis juni 2014 9
KORSANG, BLUES OG BRUNCH Med korfødderne og Ready Steady Bluesband til brunchgudstjeneste i Alle Helgens Kirke REPORTAGE Tekst og foto: Thomas Pedersen Der var ingen snak om tomme kirkebænke, da Alle Helgens Kirke 30. marts afholdt endnu en af sine populære brunchgudstjenester. Rigtig mange havde valgt at bruge en af årets første varme forårssøndage til at følge sognepræst og arrangør Louise Britze Kijnes opfordring: kom som du er. -Jesus sagde jo, at den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort, og overskriften er en moderne udgave af det budskab. Og som relativt nyankommet præst i sognet er brunchgudstjenesterne et spændende projekt, hvor jeg kan være med til at lave noget lokalt forankret, og samle folk i et mangfoldigt fællesskab, siger Louise Britze Kijne. Ved brunchgudstjenesterne optræder Korfødderne under gudstjenesten i to omgange, hvor korleder Kajsa Darre sikkert fører det store kor igennem en række smukke forårssange og salmer, som giver en dejlig stemning i kirkerummet. Efter gudstjenesten samles alle, der har lyst, i krypten nede under kirken. Her bliver man mødt af liflige dufte fra frisklavet kaffe, bacon, æg, brød og frugt. Bagerst i lokalet knokler en lille gruppe frivillige hårdt for at følge med efterspørgslen på mad og drikke. Forrest har de seks musikere i Ready Steady Bluesband stillet instrumenterne op og er klar til at gå i gang. Men først skal folk lige finde på plads. Det tager tid, for vi er mange, og snakken går på kryds og tværs, så der går en halv times tid før kapelmester Per Chæg Christensen tæller til fire, og bandet går i gang med at sende det ene swingende bluesnummer efter det andet ud mod publikum, som svarer igen med rungende bifald. -Det var rigtig dejligt at se, hvordan alle brugte deres kræfter og gav noget af sig selv. Koret synger rigtig godt, og Ready Steady Blues Band fyrede den bare af. Der var ikke noget, der kunne slå dem ud af kurs, og de spillede rigtig godt og afvekslende. Både koret og bandet leverede superfin musik, fortæller Louise Britze Kijne, som allerede ser frem til den næste brunchgudstjeneste, som er programsat til at løbe af stabelen den 7. september. Sæt X i kalenderen 19. juni Torsdag 19. juni fra 12.00-17.00 løber endnu et sommermarked af stabelen på Kofoeds Skole. For tredje år i træk er Kofoeds Skole nemlig vært for det Sociale Sommermarked, hvor alle, der har lyst, kan komme og opleve hvad Københavns mange forskellige sociale tilbud har at byde på. Der vil være boder, musik, sang, dans, fodboldturnering, mad og drikke og et hav af andre aktiviteter. Alt sammen til priser, hvor alle kan være med. Så sæt kryds i kalenderen 19. juni og lad os ses til Det Sociale Sommermarked på Kofoeds Skole. Læs mere om dagens program på www.kofoedsskole.dk. - thop 10 Kofoeds Avis juni 2014
Ungdomsarbejdsløshed: EUROPAS STØRSTE SOCIALE PROBLEM Kofoeds Skole deltog i marts måned i en konference om ungdomsarbejdsløshed, som blev afholdt i Europa-parlamentet. INTERNATIONALT Tekst: Thomas Pedersen Foto: csc.ceceurope.org - Ungdomsarbejdsløsheden er det største sociale problem i Europa for en enkelt gruppe. Udelukkelsen fra arbejdsmarkedet hindrer de unge i at få en naturlig placering i samfundet, og arbejdsløsheden blandt så mange unge vil kaste en skygge over Europa i mange år. Vi ved fra tidligere, at ungdomsarbejdsløshed påvirker de unge generationer ikke bare i dag, men i morgen, og det samfund, de lever i. De unge bærer en uforholdsmæssig stor del af krisens byrder. Europa må tage sig sammen og gøre mere for sine unge borgere og for sin egen fremtid. Det sagde Ole Meldgaard, Kofoeds Skoles chefkonsulent, på en konference i marts i Europa parlamentet i Bruxelles om ungdomsarbejdsløshed. Konferencen var organiseret af Kommissionen for Kirke og Samfund og havde samlet 60 deltagere fra 17 lande samt repræsentanter for EU-kommissionen og Europaparlamentet. 5,5 mio. arbejdsløse unge Der er 5,5 mio. unge arbejdsløse i EU-landene. Det svarer til indbyggertallet i Danmark. Værst er situationen i de sydeuropæiske lande med arbejdsløshedsprocenter på 60. Situationen påvirker de unge, som får sværere og sværere ved at se en fremtid for sig. - Jeg er veluddannet, jeg er kvalificeret, og jeg har gode evner, men jeg er arbejdsløs, og jeg føler mig mere og mere værdiløs, sagde en ung arbejdsløs fra Storbritannien. Lignende udsagn kom fra veluddannede unge fra Italien og Ungarn, som også kunne berette om, hvordan de fortsat var afhængige af deres forældre i en fase af deres liv, hvor de formodes at skulle klare sig selv og stifte familie, fortæller Ole Meldgaard. Konferencen udarbejdede en række ideer til handlinger mod ungdomsarbejdsløshed lige fra en bedre lokal koordinering af beskæftigelsesindsatsen til flere investeringer i arbejdspladser for unge. Konferencen så også på kirkesamfundenes muligheder for at støtte beskæftigelsen af de unge, f.eks. med projekttilskud. Ideerne bliver efterfølgende brugt til udarbejdelse af handleplaner. Mindeord om Palle Simonsen Forhenværende social- og finansminister Palle Simonsen døde den 16. april, 80 år gammel. Palle Simonsen var i en årrække formand for Kofoeds Skoles repræsentantskab og næstformand for bestyrelsen. Det var en gave at have Palle Simonsen i bestyrelsen. Ikke blot havde han styr på dagsordenerne. Han var et behageligt menneske at være sammen med, og han interesserede sig levende for skolens arbejde og for eleverne. Socialpolitikken og det sociale engagement var en væsentlig del af Palle Simonsens offentlige liv. Han tilførte værdidebatten emner som social retfærdighed og solidaritet. For ham var menneskers ansvar for hinanden en naturlig værdi. Altid var han en energisk forkæmper for værdige vilkår for socialt udsatte grupper i et samfund, hvor middelklassen har fået så rigeligt. Palle Simonsen stod for borgerlig anstændighed, og han udfyldte en vigtig funktion for at skabe social forståelse i samfundets brede kredse. Æret være Palle Simonsens minde. - Ole Meldgaard Kofoeds Avis juni 2014 11
Magasinpost UMM ID nr.: 42416 Vil du være Kofoeds Ven? Hjælp socialt udsatte mennesker i Danmark med at finde vejen til et bedre liv. Bliv Kofoed Ven med et fast bidrag på 300 kr. om året og få bogen Vejen fra Hjertet om Kofoeds Skoles sociale arbejde i gave. Som fast bidragsyder får du også Kofoeds Avis 4 gange om året. Din støtte er fradragsberettiget og kan tilmeldes betalingsservice. Send en mail til: kofoedsvenner@kofoedsskole.dk GIV DIT BIDRAG NU SMS KOFOED TIL 1245 OG STØT SOCIALT UDSATTE MED 100 KR. STØT ONLINE PÅ WWW.KOFOEDSSKOLE.DK BRUG GIROKORTET PÅ AVISEN REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Mathilde Hulgård, Daniel Vedsted, Jane Fogedby og Steffen Dalsgaard. LAYOUT: Rikke Saabye, www.saabye.nu FORSIDEFOTO: Daniel Vedsted TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 15.300 Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: 1604-2654 Red. sluttet d. 22. maj 2014 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: 32 68 02 00 Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk www.kofoedsskole.dk Postgiro: 9 11 88 45 Næste blad udkommer 1. september 2014 SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole på 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk Afsender: Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2300 København S. GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte kr. Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845. Husk at oplyse medlemsnr. eller navn