DOM MÅ VI UDSULTE MENNESKER I DANMARK? VOLDGIFT FOKUS PÅ RENFÆRDIGE DOMMERE KLAGENÆVN HAR KUNDEN ALTID RET? A D V O K A T E R N E S S E R V I C 7 2009 U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T HAN BESTYRER ET BANKKRAK Advokaterne har hovedroller i kølvandet på Islands finanskrise
I n d h o l d 14 Advokaten 88. årgang Direkte kommunikationsorgan for ca. 5.300 advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade 28 1306 København K Telefon 33 96 97 98 Fax 33 36 97 50 samfund@advokatsamfundet.dk www.advokatsamfundet.dk REDAKTIONSPANEL Anja Cordes, advokat Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og konsulterende seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Allan Ohms, advokat Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe hro@advokatsamfundet.dk 10 22 VOLDGIFT HANKER OP I HABILITETEN SIDE 10 FINANSKRISENS VILDESTE BANKKRAK SIDE 14 LANDET MED KUN TRE ADVOKATER SIDE 22 Retslægerådet svarer IGEN SIDE 26 Retspolitik MÅ VI UDSULTE MENNESKER I DANMARK? SIDE 30 REGERINGEN VIL ÆNDRE LOV OM KLAGENÆVN SIDE 34 SUNDHEDSTJEK AF PROCESBEVILLINGSNÆVNET SIDE 36 HEMMELIG VIDEN SIDE 38 Fagligt NYE BØGER SIDE 40 ÆNDRING AF HVIDVASKLOV SIDE 41 EN DUM LILLE FÆLDE SIDE 42 ER DU ADVOKAT ELLER LOBBYIST? SIDE 44 FORSIKRINGSHJÆLP I SMÅ SAGER SIDE 46 Advokatrådet 2009 SIDE 48 NYT OM NAVNE SIDE 50 Redaktør: Rasmus Lindboe rli@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Bente Busck bbu@advokatsamfundet.dk Annoncer: JUNGERSTED-VERMØ ApS Vivian Birkkjær Frederiksberg Runddel 1 2000 Frederiksberg Telefon 33 22 20 20 Telefon (dir) 33 85 30 36 E-mail: vb@jungersted.com www.jungersted.com Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade 9 2200 København N Telefon 33 77 42 00 info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen 22 6000 Kolding Telefon 76 37 60 00 jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 0107-5616 ISSN 1901-4546 (online) 2 ADVOKATEN nr 07/09
Dokumenthåndtering - fordi viden har stor værdi Dokumenthåndtering er den enkle vej til viden og samtidig en naturlig del af EG s advokatløsning. Besøg vores site eller ring til Lotte Juul på tlf. 87 45 26 04 eller Flemming Andersen på tlf. 87 45 26 39 og aftal et møde. AdvoPro = Adding value to business EG www.eg.dk EG advokat www.eg.dk/advokat ADVOKATEN nr 07/09 3
unik X x x x x x x x x advosys 4 A F X X X X X X X X X X X X X X x X det mest anvendte it-system til advokatbranchen nu med layout og betjening som seneste Microsoft office version unik advosys 4 er baseret på nyeste Microsoft standarder. det sikrer en enkel betjening via standard genvejstaster. Automatisk journalisering af e-mail journaliser dine e-mails på sagen, direkte fra Outlook. unik advosys finder selv den rigtige sag meget lettere bliver det ikke. Dokumenthåndtering Sagsmappen i unik advosys 4 er udbygget med mulighed for at vise indholdsrude og autoindhold, som du kender det fra Microsoft Outlook det giver overblik og sparer tid. download Unik ADvosys 4 bruger du allerede unik advosys 3, kan du nu downloade advosys 4, som en del af din programserviceaftale. VI TIlBYdER.. unik advosys 4 kan lejes med det antal brugere, der er behov for. lejeaftalen er incl. programserviceaftale, hvor der kan opdateres online. Henvendelse til unik på 76 42 11 00 eller unik@unik.dk boulevarden 19e 7100 Vejle lersø Parkallé 101 2100 KøbenhaVn ø Tlf. 76 42 11 00 www.unik.dk 4 ADVOKATEN nr 07/09
l e d e r Den gode advokat Hvad er det egentlig, der gør en advokat til advokat? Som ny formand for bestyrelsen i Advokatsamfundet er det naturligt at tænke lidt over, hvem man egentlig er blevet formand for. Hvad siger loven? Advokatsamfundet udgøres af alle danske advokater. Danske advokater er alle, der er beskikket som sådanne af justitsministeren efter bestået juridisk embedseksamen, tre års praktisk juridisk virksomhed typisk som advokatfuldmægtig og beståelse af advokateksamenen og en praktisk prøve i retssagsbehandling. Med beskikkelsen opnår man titlen advokat og undergives advokatpligterne. Man skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Det gør man ved at udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger, idet sagerne skal fremmes klienternes forhold. med fornøden hurtighed. Man må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. I forretningsforhold uden for sin advokatvirksomhed eller i andre forhold af økonomisk art må man ikke udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat. Endelig skal man løbende deltage i efteruddannelse. Disse pligter er, bortset fra efteruddannelseskravet, ikke nye. Der er tale om materielle værdibaserede krav til ordentlighed og retlinethed med omdrejningspunkt i berettigede hensyn til klienternes tarv. For at kunne gøre sig håb om at kunne leve op til disse ideelle fordringer har advokaten brug for et regelværk, der sikrer og understøtter hans uafhængighed, integritet og tavshedspligt om klienternes forhold. Men svigter han selv, er konsekvensen klar. Han er så ikke længere (berettiget til at være) advokat. De krav, en advokat skal opfylde, gælder alle advokater. Det er lige meget om advokaten ejer og driver en advokatvirksomhed selv eller sammen med andre, om han er ansat i en sådan, eller om han uden at deponere sin beskikkelse tager ansættelse i en virksomhed, der ikke driver advokatvirksomhed. Naturligvis vil man til dels vurdere den enkelte advokats adfærd også i lyset af hans konkrete opgaver og hans hvervgivers berettigede forventninger til ham. Men også det omgivende samfund vil have forventninger til en advokats adfærd og etik båret af advokatpligternes normer og krav. At det er sådan og bør være sådan, er en styrke for os alle sammen. Og Advokatsamfundet vil stå vagt om, at den advokat, der ikke lever op til berettigede forventninger til ham, drages til ansvar. Ved åbningsceremonien til det amerikanske advokatsamfunds (ABA) årsmøde 2009 i Chicago fremførtes en tale med nogle citater fra den tidligere fremtrædende amerikanske præsident, Abraham Lincoln. Notes for a law lecture hedder Lincolns tale, som formentlig er nedfældet omkring den 1. juli 1850, men muligvis aldrig forelæst af ham selv. Talen er fremragende link op og læs den i sin fulde ordlyd, f.eks. på www.texasbar.com (hvor du kan søge på dokumentet). Eller nyd et par citater her: The leading rule for the lawyer, as for the man of every other calling, is diligence. Leave nothing for tomorrow which can be done today (grundigt, samvittighedsfuldt og med den fornødne hurtighed?). The matter of fees is important, far beyond the mere question of bread and butter involved. Properly attended to, fuller justice is done to both lawyer and client. An exorbitant fee should never be claimed (det rimelige arbejdsvederlag). Og Lincoln slutter efter at have refereret til den i folkeviddet huserende om end ikke for alvor rodfæstede opfattelse af, at advokatgerningen forudsætter en vis uærlighed, med en pragtfuld formaning: Let no young man choosing the law for a calling for a moment yield to the popular belief (om indbygget uærlighed i professionen) resolve to be honest at all events; and if in your own judgement you cannot be an honest lawyer, resolve to be honest without being a lawyer. For at kunne gøre sig håb om at kunne leve op til disse ideelle fordringer har advokaten brug for et regelværk, der sikrer og understøtter hans uafhængighed, integritet og tavshedspligt om A F S Ø R E N J E N S T R U P, F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 07/09 5
X x x x x x x x x A F X X X X X X X X X X X X X X x X Nye skattefrie muligheder i virksomhedsordningen Formueplejeselskaberne bliver skattefrie og passer nu perfekt til virksomhedsordningen. Al hævning fra virksomhedsordningen bør udskydes længst muligt for at nedbringe skatten. AF HELLE SNEDKER, FORMUERÅDGIVER, FORMUEPLEJE A/S 6 ADVOKATEN nr 07/09 De tider, hvor opsparing i virksomhedsordningen alene kunne placeres på indlånskonti eller obligationsinvesteringer er for længst forbi. Lovændring betyder, at midler i virksomhedsordningen nu kan investeres i aktier gennem skattefri investeringsselskaber, herunder Formueplejeselskaber. Den skattemæssige behandling af Formueplejeselskaberne blev ændret ved Lov nr. 98 af 10. februar 2009. De investorer, som bør være særligt opmærksomme, er de, der har midler opsparet i virksomhedsordningen (også kaldet virksomhedsskatte ordningen). De nye regler medfører, at alle ni Formueplejeselskaber nu er underlagt reglerne i aktieavancebeskatningslovens 19 om skattefrie investeringsselskaber. En vigtig følge af denne ændring er, at der nu kan investeres i alle Formueplejeselskaberne for midler omfattet af virksomhedsordningen. Dette følger direkte af virksomhedsskattelovens 1, stk. 2, hvor det slås fast at de midler, som er omfattet af virksomhedsordningen kun kan placeres i aktier, når dette sker via en investering i skattefrie investeringsselskaber. For den langsigtede investor, der ønsker, at opsparingen i virksomhedsordningen skal investeres helt eller delvist i aktier er dette således godt nyt. Udsæt hævning og sænk skatten Ved investering i Formueplejeselskab erne kan aktieinvesteringen foretages uden at dette samtidigt betragtes som en privat hævning og med beskat ning som personlig indkomst af det investerede beløb til følge.
A N N O N C E x x x x x x Hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform. Selskabernes resultater beskattes udelukkende hos investor og i virksomhedsord ninger betyder dette en a conto skat på 25% af såvel realiserede som ikke-realiserede gevinster på investeringer. Først i det øjeblik overskuddet i virksomhedsordningen hæves, vil dette blive beskattet som personlig indkomst. Her er det væsentligt at bemærke, at hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform, der sænker indkomst beskatningen og hæver bundgrænsen for, hvornår der beregnes topskat. Så i det omfang hævningen kan udsættes til det kommende kalenderår, bør dette grundigt overvejes. Søg rådgivning før beslutning Behovet for rådgivning er der fortsat. Mange af de, der benytter virksomhedsordningen, har ejendomsinvesteringer af forskellig karakter. Derfor giver det i relation til porteføljesammensætning særdeles god mening at tænke aktieinvesteringer ind som supplement til jordog ejendomsinvesteringer. Dermed sikres, at den samlede balance har det optimale afkast-risiko forhold. Endvidere bør det aktuelt indgå i overvejelserne, hvorledes rentefølsomhed og risiko for øget inflation på lidt længere sigt vil indvirke på den samlede formue, der er opsparet i virksomhedsordningen. Ønsker De en uforbindende gennemgang af mulighederne for investering af opsparing i virksomhedsordningen, er De naturligvis velkommen til at kontakte formuerådgiverne på vores kontorer i Århus og København. Vores rådgivning er altid uforbindende for Dem, og altid uden honorar. SECOND OPINION? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf. 87 46 49 00 eller besøg os på formuepleje.dk ADVOKATEN nr 07/09 7
a k t u e l i n f o r m a t i o n KirK AdvoKAter søger AdvoKAter og partnere KIRK ADVOKATER Som en del af en samlet vækststrategi for Kirk Advokater søger vi advokater og partnere, som har lyst til at medvirke til at skabe et stærkt forretningsorienteret advokatkontor. Kirk Advokater yder i dag primært erhvervsrådgivning til små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Det er vores mission at være landets mest attraktive advokatkontor, hvor professionalismen er i højsæde, og hvor vi er løsningsorienteret med fokus på maksimal nytteværdi for klienten, og hvor der tages ansvar for vores arbejde og i særlig grad for vores medarbejdere. Det er vigtigt for os at præcisere, at den advokat eller partner som har interesse i et samarbejde med os, skal kunne identificere sig med vores kerneværdier og vision. Vi tillader os derfor at henvise til www.kirkadvokater.dk for nærmere information herom. Da vi i løbet af de næste 1½ - 2 år ønsker at vækste kontoret op på en størrelse mellem 10 15 jurister, inviterer vi hermed advokater og partnere til uformelle og fortrolige samtaler om mulige samarbejder. Det skal særligt bemærkes, at Kirk Advokater pr. 1. oktober 2009 overtager et større fuldt møbleret lejemål i København K, med plads til yderligere 10 jurister. Vi glæder os meget til at høre fra dig, så vi kan drøfte vores fælles forretningsplaner. Herudover vil vi tillige benytte lejligheden til at invitere vores advokatkolleger til reception/åbent hus fredag den 6. november 2009, kl. 16.00. Kontakt Christian Kirk Zøllner på ckz@kirkadvokater.dk eller telefon 70 20 70 47. ErhvErvsadvokatEr med forretningsmæssig forståelse Nye inkasso-takster Kirk_advokater.indd 2 26-08-2009 16:41:17 Der er foretaget ændringer i de satser, der gælder for udenretlige inddrivelsesomkostninger i forbindelse med forsinket betaling. Ændringer fremgår af ændringsbekendtgørelse 423 af 28. maj 2009 og trådte i kraft den 1. juni 2009. I bilag 1 er eksempelvis et inkassobeløb steget fra 300 kroner til 350 kroner, 900 kroner til 1.100 kroner og i bilag 2 er eksempelvis et inkassobeløb på 200 kroner, steget til 250 kroner, og 1.300 kroner til 1.600 kroner. Styrket samspil med kredse Et styrket samarbejde mellem advokatkredsene, Advokatnævnet og Advokatrådet. Det er formålet med et nyoprettet udvalg under Advokatrådet. Det såkaldte Organisationsudvalg får til opgave at drøfte de regler, der gælder for Fællessamlingen, der hidtil har dannet forum for samarbejdet mellem kredsene og rådet. Udvalget har frie hænder til at foreslå f.eks. nye samarbejdsformer. Lyntempo for norske domstole Mens det kniber mere for de danske domstole at afkorte sagsbehandlingstiderne, er det lykkedes for de norske domstole. Det viser tal fra den norske domstolsstyrelse, Domstolsadministrasjonen. Her er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for Samtidig får udvalget en anden hovedopgave: Det bliver at overveje indretning af advokatvagterne i lyset af retskredsreformen og den almindelige samfundsudvikling. Flere advokatvagter er de seneste år lukket i takt med, at borgerne søger oplysninger på internettet. Udvalget får advokat Jeppe Skadhauge som formand. Han blev valgt ind i Advokatrådet på Advokatmødet i juni. civile sager i byretterne på 5,2 måneder mod 7,8 måneder i Danmark. En straffesag med meddommere fører i Norge til en dom efter gennemsnitligt 2,6 måneder i byretterne, mens en domsmandssag i Danmark tager ca. fire måneder - 122 dage. 8 ADVOKATEN nr 07/09
SITUATION: I gang fra 8 til 18 ØNSKE: En bank, der indretter sig efter mig LØSNING: Danske 24/7 Erhverv Danske 24/7 Erhverv er en erhvervskonto med en række enkle produkter, der dækker nogle af din virksomheds mest almindelige behov. De tider, hvor man skulle ned i banken for at betale regninger eller forhøje en kredit, er forbi. Og det er også slut med at tilpasse sig bankens åbningstider. Med Danske 24/7 Erhverv kan du nemt og hurtigt klare de fleste daglige bankforretninger online døgnet rundt. Og har du brug for rådgivning om f.eks. lån, leasing, kredit eller investeringer, kan du altid ringe direkte til vores erfarne erhvervsrådgivere. Danske 24/7 Erhverv koster ikke noget og er til dig, der ejer din virksomhed 100 procent selv og har en konto til din private økonomi i Danske Bank. Bestil direkte på www.danskebank.dk/danske247erhverv. ADVOKATEN nr 07/09 9
V o l d g i f t A f R a s m u s L i n d b o e, p r e s s e c h e f, A d v o k a t s a m f u n d e t f o t o : h e n r i k c l i f f o r d Hanker op i habiliteten I takt med at forretningen vokser, øger Voldgiftsinstituttet fokus på renfærdige dommere. Fjernbetjeningen ligner en overdimensioneret front til en bilradio. Den driller mindst lige så meget. I hvert fald indtil man vænner sig til den. Og vænne sig til den, det skal voldgiftsdommerne i de nyindrettede lokaler hos Voldgiftsinstituttet. Med fjernbetjeningen kan dommerne zoome ind på de vigtigste positioner i lokalet på advokaterne, på vidnerne. Med fjernbetjeningen kan der styres computergrafik, videokonferencer med afhøring af vidner på den anden side af jordkloden og hold fast et SMART board. Sidstnævnte kombinerer tegninger og diagrammer fra en computer med håndtegninger, kort fortalt. Fjernbetjeningen giver altså mindst lige så stor magt som den hjemme i stuen. Netop voldgiftsdommernes magt og dermed kravet om neutrale dommere er helt centralt for Voldgiftsinstituttets nye formand, Jesper Lett. Voldgiftssystemet er kendetegnet ved parternes mulighed for selv at foreslå voldgiftdommere. Det nødvendiggør et større fokus på, at parterne ikke foreslår venner og bekendte, naboer, tidligere kolleger eller bare den samme person igen og igen. - For det første er det instituttet, der udpeger dommerne. Det er parterne, der kan foreslå. Den anden ting er, at instituttet selvstændigt tager stilling til, om der foreligger et habilitetsproblem. Og hvis instituttet mener, der foreligger inhabilitet, så bliver de ikke udpeget, siger Jesper Lett. PENGE SKADER NEUTRALITET Og hvad gør så Voldgiftsinstituttet for at sikre dommernes habilitet? Med dommerne skal her forstås alle voldgiftsdommerne også advokater, universitetsfolk, osv. Når parterne har foreslået en voldgiftsdommer, kommer der et længere brev fra instituttet til den pågældende. Det indeholder bl.a. en venlig vejledning om en lang række situationer, som vil gøre, at den pågældende er inhabil. - Vi anfører udtrykkeligt, at listen ikke er udtømmende, tilføjer Jesper Lett. Personen skal herefter selv aflevere en liste over forhold, som kan skabe tvivl om, hvorvidt han eller hun vil dømme fuldstændig neutralt i sagen. - Vores skema har medført, at voldgiftsdommerne er blevet meget opmærksomme på det og anfører forhold, som de gerne vil gøre opmærksom på, men som ikke altid gør dem inhabile. Vi får mange oplysninger, hvad vi ikke fik før. Ét af skærene i dette farvand er, hvis den foreslåede person flere gange tidligere er bragt i spil som dommer af den samme part. - Så bliver de også kasseret, lyder det fra Jesper Lett. Han er ikke en advokat, som har frygtelig mange krøller på sit sprog. Han foretrækker en lav stemmeføring og holder arme og hænder i ro, mens han taler. Grænsen for, hvornår en check fra en virksomhed gør en voldgiftsdommer inhabil, kan svinge lidt. - Det ligger vel et sted mellem tre og fem gange, og det kommer an på, hvor tæt det ligger på hinanden, siger Jesper Lett. Hvor tit siger I til en part, at han ikke kan få den dommer, han gerne vil have? - Det sker relativt tit. Det er ikke sjældent. Og vi gør det, fordi vi lægger afgørende vægt 10 ADVOKATEN nr 07/09
Voldgiftsinstituttet har netop indviet sine nye lokaler i Advokaternes Hus i Kronprinsessegade. Fremtiden skal gerne byde på et større indtog af udenlandske sager, lyder instituttets forhåbning. på, at vores kendelser er fuldstændig neutrale. De skærpede procedurer for dommernes habilitet blev indført for et par år siden. Sammen med et andet nyt, måske lidt kontroversielt tiltag. FLERE SAGER Antallet af anlagte voldgiftssager vokser stille og støt hos Voldgiftsinstituttet. 2003: 68 nye sager 2004: 73 nye sager 2005: 70 nye sager 2006: 87 nye sager 2007: 84 nye sager 2008: 112 nye sager 2009: 61 nye sager (pr. 1/8) 90 procent af sagerne bliver afsluttet inden for 12 måneder. SPØRGE-JØRGEN En uhøflig måde at beskrive instituttets tiltag på ville være at kalde det for et organiseret sladrehanksystem. Men det ville nok være forkert. I hvert fald hedder det en evaluering hos instituttet. Det betyder, at parterne efter hver sag bliver bedt om en evaluering af dommerne i sagen, af instituttet og af sagens forløb. - Det er ikke meget kritik, vi får. Men voldgiftsdommerne ser ikke besvarelsen. Baggrunden er, at parten skal kunne udtale sig frit. Vi vil gerne fjerne den hindring, hvis den måtte være der, forklarer Jesper Lett. Evalueringen er ikke det eneste redskab, instituttet har til at sørge for det bedst mulige forløb af sagen. Det er godt nok voldgiftsretten, der har ansvaret for at drive sagen frem, men instituttet følger med, fordi sagens dokumenter sendes i kopi til instituttet. - Vi følger med, og hvis det går for langsomt, så siger vi: Hvad sker der, fortæller Jesper Lett. Selv den bedste voldgiftsdommer kan selvfølgelig få kritik i en evaluering uden at det får betydning. - Bare fordi en part kritiserer dommeren, fører det jo ikke til, at dommeren ikke bliver udpeget en anden gang. Men hvis der kommer kritik fem gange af samme dommer, så er der måske noget om det, siger instituttets formand. Men vil de, der taber sagen, ikke altid kritisere? - Nej. Jeg kan faktisk ikke mindes, vi har fået kritik, siger Jesper Lett. Sagens forløb, og måske især hastighed, bliver også taget op i evalueringen. Netop tendensen til at voldgiftssager kan trække ud og begynde at tage dimension af en egentlig retssag er én af grundene til, at sorte skyer trækker ind over voldgift. Det mener i hvert fald den erfarne svenske voldgiftsadvokat Claes Lundblad (se Advokaten 4/2009). - Instituttet har vel ikke noget middel til at slå advokaterne i hovedet. Men vi kan sørge for, at voldgiftsdommerne forsøger at fremme sagen. Det problem med, at sagerne vokser, er et typisk engelsk problem. Og det er en af grundene til, at man gerne vil væk fra London. Amerikanerne har jo det, de selv mener, er Guds gave til retssamfundet discovery som bare betyder, at vi fører sagen to gange. Jeg mener ikke, det er et problem i Danmark, siger Jesper Lett. Evalueringerne har også på det område haft en pædagogisk effekt, mener han: - For år tilbage var der en lidt mere tilbagelænet holdning. Med tiden er det lykkedes os at vende holdningen til, at det her skal gå hurtigt. BIJOB Danmark er et af de få lande, hvor almindelige dommere også kan arbejde som dommere i voldgiftssager. Den model har gennem årene været under kraftig kritik. Specielt fordi omfanget af indtægter forekom højt højesteretsdommerne havde indtægter på gennemsnitligt op mod en million kroner ved siden af det normale dommerjob og fordi ventetiderne ved domstolene samtidig var stigende. Det resulterede i et politisk indgreb med virkning fra 1. januar 2007, hvor der blev sat loft over dommernes indtægter ved bijob. Hvad har reglerne for bijob betydet for Voldgiftsinstituttet? - Det har ikke medført et problem hos os. Vi har så mange, der er velegnede som voldgiftsdommere, begynder Jesper Lett. Men understreger samtidig, at instituttet gør et meget aktivt arbejde for at finde voldgiftsdommere: - Vi forsøger aktivt at opsøge nye emner til dommere. Hvis de f.eks. har været gennem voldgiftsdommeruddannelsen, opfordrer vi dem til at skrive til instituttet, hvis de er interesserede i at blive dommere. Så giver vi dem de små, velegnede sager, hvor de kan øve sig. Men har reglerne om bijob betydet, at nogle dommere, som var meget attraktive at få, er blevet begrænset? - Det ville jeg tro. Der var nogle enkelte, ADVOKATEN nr 07/09 11
v o l d g i f t som havde virkelig mange voldgiftssager. Det medførte utvivlsomt en begrænsning. Reglerne om bijob har ført til, at flere jurister uden for dommerkredse er kommet ind som voldgiftsdommere, vurderer han. DANSK OG BILLIGT En del af Voldgiftsinstituttets strategi netop nu er at øge indtjeningen fra internationale sager. Voldgift kan visse steder være en meget dyr fornøjelse. Kritikken fra bl.a. den svenske topadvokat Claes Lundström går på, at voldgift simpelt hen er ved at blive for dyr en løsningsform, fordi sagerne har tendens til at trække ud. Jesper Lett er helt enig i, at netop det problem er vokset i voldgiftssager i nogle andre lande: - Der er eksempler inden for shippingbranchen på, at man meget gerne vil til Danmark. De vil væk fra London, fordi det er for dyrt, bl.a. på grund af langsommeligheden, siger han. Voldgiftsinstituttet har som led i bestræbelserne for at få flere shippingsager inviteret Rederiforeningen med i instituttets bestyrelse. Men især instituttets prispolitik er med til at holde omkostningerne i et fornuftigt leje for sagens parter, mener Lett. - Vi har styr på honoraret. Det sker ikke tit, men heller ikke sjældent, at vi nedsætter dommernes honorarforslag. Dommerne kommer med et forslag, og så vurderer vi, om det er rimeligt. Voldgiftsinstituttet har kendskab til dommere, der kan fungere på snart sagt ethvert sprog. Instituttets regler er tilgængelige på engelsk, tysk og fransk foruden dansk. Og man har netop ansat en amerikansk advokat til at arbejde med de sager, hvor sproget er engelsk. Fremtiden for voldgift Flere virksomheder vil vælge mediation, spår Voldgiftsinstituttets formand. Selv om kun en forsvindende lille del af Voldgiftsinstituttets forretning i dag er mediation, vil netop det forretningsområde vokse fremover. Det vurderer Jesper Lett, der er formand for Voldgiftsinstituttet. I de nyindrettede lokaler er der derfor lagt vægt på, at forholdene også kan rumme en mediation. Det betyder først og fremmest, at der skal være et tilstrækkeligt antal adskilte lokaler til rådighed under mediationen. I USA, hvor mediation længe har været brugt som metode til at løse konflikter mellem virksomheder, har især sendrægtigheden i almindelige retssager, men også i voldgift, ført til øget interesse for mediation. - Derfor har det absolut sin berettigelse, navnlig inden for erhvervssager. Det er sket, at sager, der er startet i instituttet som voldgiftssager, ender som mediation, siger Jesper Lett. - Vi har forsøgt det i en sag, hvor parterne skændtes om alt. Så foreslog vi mediation, og det lykkedes. Ud over hurtigheden peger han på, at mediation også har et mere forsonende element, som kan være vigtigt for virksomheder, som vil fortsætte med at samarbejde: - Mediation går jo ikke ud på en hurtigere juridisk vejledning om, hvad denne her sag handler om. Den går ud på at finde ud af, om parterne kan forliges. I de fleste sager, der kommer ind, har parterne jo en forretningsforbindelse. Og derfor er det sådan set meget nærliggende at sige: Hør nu her, I har en forbindelse, som I er interesseret i at fortsætte, kunne I ikke se at, prøv at tænke på, hvad I kunne ødelægge Det har den fordel, at det ikke ender med, at den ene får mere eller mindre ret, men at man får en løsning, som begge er tilfredse med, siger Jesper Lett. Forventer I, det forretningsområde vokser fremover? - Ja. Der er ingen tvivl om, at det vil stige. Jeg tror ikke, det vil afløse voldgift. Vi mener også, at Voldgiftsinstituttet skal tilbyde de konfliktløsningsformer, som erhvervslivet efterspørger. 12 ADVOKATEN nr 07/09
Sags- og økonomistyring med unikt overblik! Et enkelt og effektivt økonomisystem, der opfylder de daglige krav for en advokatvirksomhed. Navokat er utroligt let at udvide med ny funktionalitet, da systemet baserer sig på standardmoduler fra Microsoft Direktør Anders Gangsted-Rasmussen, Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen Navokat styrer forretningens processer og forenkler jeres arbejdsgange, så intet glemmes Navokat er tilpasset og bygget på baggrund af de behov og udfordringer, en advokatvirksomhed møder i en travl hverdag. Løsningen indeholder blandt andet effektiv korrespondancestyring, fleksibel fletning af dokumenter og intelligent arkivering af vigtig information. Der kan foretages journalisering og tidsregistrering fra Outlook, og opgaver som klienttilsvar og konfliktkontrol håndteres automatisk i Navokat. Systemet sikrer et fuldendt og unikt overblik for såvel sekretærer, advokater og ledelse. Udover at være et effektivt sagshåndteringssystem, er Navokat også et komplet økonomisystem, hvilket giver let tilgængelig og korrekt ledelsesrapportering helt ned på sags- og klientniveau. Vi ser frem til at præsentere Navokat og din kommende samarbejdspartner, abakion. For yderligere information kontakt Markedschef Jens Ole Taisbak på 7023 2317 eller jot@abakion.com Navokat er modulopbygget og du betaler kun for det, som din virksomhed reelt har behov for. Uanset om du arbejder med Rekonstruktion, Inkasso, Ejendomsadministration eller Ejendomshandel bæres du med Navokat effektivt igennem alle arbejdsprocesser. ADVOKATEN nr 07/09 13 www.abakion.com
Advokaterne vinde finanskrisens vilde I S L A N D A f H e n r i k P r y s e r L i b e l l o g C h r i s t i a n J u e l J ø r g e n s e n, j o u r n a l i s t e r F o t o : T h o m a s H a u g e r s v e e n Der serveres fortsat smørrebrød, når den islandske centralbank holder årsmøde, selv om landet sidste år mistede alle de store banker efter historiens største bankkrak. Bankkollapset på Island 9. oktober 2008 har på knap et år ført godt 20.000 islændinge ud i arbejdsløshed, halveret den islandske krones værdi, tredoblet almindelige borgeres banklån, fem-doblet landets nationalgæld og ført til, at ingen kan sælge sin bolig. Men der er også vindere af krisen. Advokaterne har gode tider. De bestyrer konkursboerne, fører sager for de fyrede og tager del i det retlige efterspil. Advokaten har besøgt Island. 14 ADVOKATEN nr 07/09
r på ste bankkrak ADVOKATEN nr 07/09 15
i s l a n d A f H e n r i k P r y s e r L i b e l l o g C h r i s t i a n J u e l J ø r g e n s e n, j o u r n a l i s t e r F o t o : T h o m a s H a u g e r s v e e n Da Kaupthing Bank pludselig gik konkurs i oktober 2008, var den Islands største og den syvende største bank i Norden med en værdi på 700 milliarder islandske kroner. I sin storhedstid var banken 830 milliarder islandske kroner værd ca. 71 mia. danske kroner. Det var i 2007. Samme år lagde Jóhannes Rúnar Jóhannsson 14 års advokatpraksis i Reykjavik bag sig for at blive virksomhedsadvokat i Kaupthing. Året efter var det slut. Banken var konkurs. Nu er han tilbage i banken som konkursbestyrer i det gamle Kaupthing. Set i bagklogskabens lys ser man, at ting ikke var, som de burde have været, siger han. Advokatboom Nu sidder advokaterne i afviklingsselskaber og konkursboer og forsvarer dem, som har mistet deres jobs, dem som skal have ændret deres kontrakter eller bare have andre jobs som følge af krisen. Alle på Island har brug for en advokat nu efter krisen. Mine studenter glæder sig. Jurastuderende er stort set de eneste, som er sikret arbejde efter eksamen, siger Jóhannsson, som underviser både i erhvervsret og strafferet ved det juridiske fakultet på Reykjavik Universitet. Island oplevede en eksplosion i antallet advokater efter år 2000. Under landets økonomiske optur voksede nogle brancher med 20 procent om året. Advokatbranchen fulgte med op. Antallet af advokater steg fra 500 til 800 i et land, som har stort samme indbyggertal som Århus. Mange specialiserede sig i opkøb og jura forbundet med opkøb og sammenlægning af virksomheder. Det er fortid. I stedet skal de 800 advokater være med til at administrere den enorme økonomiske nedtur. Advokaterne tog over Jóhannes Rúnar Jóhannssons karriere er næsten et spejlbillede af de islandske advokaters historie under finanskrisen. Han arbejdede selv i Kaupthing. Nu administrerer han bankens konkurs, via et afviklingsselskab udnævnt af det statslige banktilsyn, FME. Advokatens rolle i banken er vendt på hovedet i løbet af et år. Da han begyndte som virksomhedsansat advokat i 2007, var der få advokater i Kaupthing Bank. - Advokaterne var næsten mere i vejen, i bedste fald bare noget som måtte være her for at drive banken, forklarer han. Sådan er det ikke længere. Nu er det nærmest kun advokaterne, som er tilbage. 16 ADVOKATEN nr 07/09
Jóhannes Rúnar Jóhannsson skal som kurator rydde op efter kollapset i den islandske storbank Kaupthing Bank. Han bestyrer Islands største bankkrak Nu skal den islandske advokatstand administrere en af den globale finanskrises største nedture. Sammen med en anden advokat, to revisorer og en økonom bestyrer Jóhannsson nu alt, hvad der er tilbage af den islandske storbank. Jóhannsson fortæller, at banken var forberedt på nedgangstider, men ikke på kollaps. Bankens aktier er i dag stort set værdiløse. Det er på vegne af kreditorerne, at jeg nu forvalter den islandske banks værdier og de nordiske filialer, siger Jóhannsson. Han møder os i Kaupthings imponerende, men larmende tomme kontorlokaler i Reykjavik centrum. Vi er et stenkast fra fjorden. Der er arkitekttegnet glas og beton, udsigt til fjeldene og dansk design. Men ingen mennesker på gangene og meget stille. Den 45-årige advokat bringer os hen til det eneste møderum, som er i brug. Efter at banken blev overtaget af staten, går alle hjem klokken fire, siger han. Han er trukket i sort jakkesæt med stribet skjorte og sorte sten som manchetknapper. Det lettere grå hår er halvlangt, men redt efter bølgerne, som ligger på langs af ansigtet. Blikket bag brilleglassene er skarpt. Advokaten folder ofte sine lange fingre på bordet, når han fortæller om sit livs største forretningseventyr. Historisk opkøb Jóhannsson husker tilbage på sin første arbejdsdag: Her foregik Islands største opkøb nogensinde. Opkøbet af den hollandske bank NIBC til en værdi af tre milliarder euro. Men efter seks måneders arbejde med at lave aftalen, sprang begge parter fra. Derefter gik det hurtigt ned ad bakke for Kaupthing. Jóhannssons job gik mere og mere ud på at slukke brande, end at sluge andre banker. Jeg arbejdede med omorganisering internt i banken, helt frem til bankens kollaps, fortæller han. Jóhannsson begyndte i Kaupthing efter to år som statsadvokat i Reykjavik og 13 år som selvstændig advokat i et lille advokatfirma i Reykjavik. Fortryder du, at du tog arbejde i banken? Nej, jeg ser mig aldrig tilbage. Og nu har jeg en mængde udfordringer, jeg aldrig havde drømt om. Jeg tog arbejdet i Kaupthing, fordi jeg var fagligt rastløs. Jeg havde gjort alt en advokat kunne komme til at gøre på Island. Det troede jeg. Men så kom finanskrisen og kollapset, siger han. Han er specialist i erhvervsret, konkursret og straffeproces og underviser i straffeproces og erhvervsret på universitetet. - Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne få brug for alle specialerne på én gang!, siger han. ADVOKATEN nr 07/09 17
I s l a n d A f H e n r i k P r y s e r L i b e l l o g C h r i s t i a n J u e l J ø r g e n s e n, j o u r n a l i s t e r F o t o : T h o m a s H a u g e r s v e e n Konkurs-advokaten Jóhannsson har travlt efter Islands bankkollaps. Efter krakket i september og nytår havde jeg to fridage. Vi arbejdede lørdage og havde møder søndag. Det var sene aftener og nogle gange arbejde frem til midnat. Advokater arbejder meget, men jeg har aldrig prøvet noget lignende, siger han. NU HAR ALLE BRUG FOR EN GOD ADVOKAT Krisen har forandret advokatlivet på Island. Det mener Jóhannes Rúnar Jóhannsson. Det er en helt ny verden for advokaterne, siger islændingen, som har været advokat i Reykjavik i 14 år. Indtil nu har store advokatfirmaer domineret scenen: Blandt dem Logos, LEX and BBA Legal. Nogle islandske advokatfirmaer har også repræsentation i København. De store advokatfirmaer har stort set arbejdet med erhvervsret med de store selskaber og bankerne på Island som kunder. Men nu er klienterne enten konkurs eller i finansielle vanskeligheder. Advokatfirmaernes sædvanlige levebrød er revet væk; ingen opkøb, ingen prospekter, ingenting, siger han. Til gengæld mener han, at krisen vil føre til, at flere unge advokater starter op for sig selv og ikke stoler på ansættelser i erhvervslivet. At få opgaver var vanskeligt for nye advokatfirmaer før. Der var lidt, som rørte på sig, og de fleste købte advokattjenester hos dem, som de kendte. Nu er alle på jagt efter en god advokat. Du kan vel sige, at advokaterne tjener på krisen, på sin vis, siger han. Under opsvinget, som varede fra 2004 til 2008, var det økonomerne, lederne og sælgerne, som tjente mest. Advokaterne tjente i snit bare lidt mere end før. Jóhannsson forklarer, at lønnen var omtrent den samme i Kaupthing Bank, som den han havde som partner i et mindre advokatfirma, før han gik ind i banksektoren. Og han tjener omtrent det samme som kurator nu. Men mens advokaterne fortsat har noget at lave efter kollapset, er de andre bankansatte gået ind i massearbejdsløshed efter krakket. - I dag er der 20.000 arbejdsløse på Island, de fleste fra byggebranchen og bankerne, forklarer Jóhannsson, mens man næppe finder en advokat, som ikke kan finde beskæftigelse lige nu. 18 ADVOKATEN nr 07/09
Her er der nok at gøre Hulda Rós Rúriksdóttir er en typisk islandsk advokat lögmadhur i et mellemstort advokatfirma. Finanskrisen har medført, at hun arbejder på overtid og i weekender. Hulda Rós Rúriksdóttir arbejder i advokatfirmaet Borgarlögmenn, hvor hun er en af fire partnere i firmaet, hvor der arbejder otte advokater, alle kvinder. Vi arbejder mest med familieret, arveret, ansættelsesret, konkursret og socialret, fortæller hun. Bankkrisen har, som for mange advokater i Reykjavik, både øget mængden af sager på arbejdsbordet og ændret indholdet i sagerne. I de sidste år har sager om arbejdsmiljø kun været en lille del af vores arbejde. Men efter bankkollapset har det øget enormt. Bankkollapset rammer flere end bare de ansatte i bankerne. Mange firmaer må skære i udgifterne og en måde at gøre det på er at fyre folk eller sænke lønningerne, forklarer hun. Advokatfirmaet er tilknyttet nogle af fagforeningerne på øen og får opgaver via dem, når der er fagforeningsmedlemmer, som mener, at de er blevet uretfærdigt behandlet. I disse sager ser vi efter, om opsigelserne er foretaget i henhold til islandsk lovgivning og fagforeningernes kontrakt med arbejdsgiverne. Vi får for eksempel sager ind, hvor folk, som har været på barsel, har fået opsigelsen undervejs eller uden varsel, fortæller hun. flere sager om fyringer Er sagerne med forbindelse til bankkollapset juridisk set specielle? Nej. Procedurerne er de samme som i alle ansættelsesretssager men det er mængden, som adskiller sidste vinter fra alt, hvad jeg før har oplevet. Vi har aldrig haft så mange store virksomheder før, som er gået konkurs samtidig. På Island udnævner byretten advokater til kuratorer. Vi har fået flere og større sager af den slags, end vi før har oplevet. Derudover har mange mennesker store økonomiske problemer for tiden. Ejendomspriserne er faldet, lånene stiger. Når folk slås med disse problemer, så søger de bl.a. hjælp hos os, forklarer Rúriksdóttir. I oktober var de syv advokater. Nu er de blevet otte og venter på, at der skal starte tre til. ADVOKATEN nr 07/09 19
i s l a n d A f H e n r i k P r y s e r L i b e l l o g C h r i s t i a n J u e l J ø r g e n s e n, j o u r n a l i s t e r F o t o : T h o m a s H a u g e r s v e e n Advokatsamfund: Kriselove kan være ulovlige Det islandske parlament har vedtaget en kriselovgivning efter det økonomiske kollaps, som kan være ulovlig, mener generalsekretæren for det islandske advokatsamfund, Ingimar Ingason. Det går for stærkt med at lave kriselovgivning på Island. Det mener den islandske advokatforening. Politikerne i Islands parlament, Altinget, har efter bankkollapset haft travlt med at indføre hastelove og undtagelseslove. Meningen er, at krisen på Island skal efterforskes så hurtigt som muligt. Men advokatforeningen mener, at politikerne ændrer lovgivningen for hurtigt og uden tilstrækkelig kvalitet og frygter, at mange krise-love vil havne for en domstol. Undtagelseslovene kan være i konflikt med grundloven og FN s menneskerettighedskonvention, hedder det i kritikken. Generalsekretær Ingimar Ingason fra den islandske advokatforening kritiserer det islandske parlament: - Det handler om at holde principperne. Det er helt uacceptabelt, at en kompliceret lovgivning går igennem parlamentet på en eller to dage. Vi frygter, at disse love fører til flere konflikter end de løser, siger han. Tavshedspligt udhulet Advokat Eva Helgadóttir fra advokatforeningens lovudvalg er enig med Ingason. Lovudvalget består af 17 jurister, som giver råd til regeringen og Altinget om det juridisk gangbare og problematiske i nye lovtekster. Helgadóttir nævner som eksempel, at Island var på nippet til at lave en gældsordning uden ordentlige krav til skyldnerens samtykke. Det kan stride imod første artikel i menneskerettighedskonventionen, siger Helgadóttir. Ingimar Ingason fremhæver de første lovudkast til den nye bankovertagelseslov og loven om en særlig efterforskningskomite på Island som eksempler på det, han kalder farlig hastelovgivning. Sidstnævnte lov indebar oprindelig, at advokatens tavshedspligt mere eller mindre blev ophævet for at lette efterforskningen af krisen og i jagten på de penge, som forsvandt op til bankernes kollaps. Set fra vor side var udhulingen af tavshedspligten et meget alvorligt overgreb. Det var en overtrædelse af både grundloven og internationale menneskerettigheder, mener den islandske advokatforenings generalsekretær. Advokaterne havde allieret sig med revisorer, læger og præster, da Altinget behandlede sagen. Politikerne ændrede mening og lod alligevel advokaterne beholde tavshedspligten. Vi bad om hjælp fra den europæiske advokatforeningsorganisation CCBE og kontaktede de nordiske advokatforeninger. De bekræftede alle, at de stod bag os i sagen. Men politikerne besindede sig først, da vi gik ud i medierne for at få støtte, fortæller Ingason. Parlamentet har haft lignende tiltag, som strider mod almindelige retsprincipper. Alt sammen for at rydde op og sætte gang i et retsopgør efter krisen. Men advokatsamfundets generalsekretær advarer om, at det risikerer at ødelægge Is- 20 ADVOKATEN nr 07/09