FOA i fremtiden F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Du og FOA i fremtiden Syv skridt på vej mod kongressen og et nyt FOA
Syv skridt på vej mod kongressen og et nyt FOA 2 Hele fagbevægelsen debatterer fremtidens faglige organisation. FOA har også taget hul på diskussionen. Vi vil gøre det bedre for medlemmerne, vi vil levere en højere service, vi vil skabe et højere engagement blandt medlemmerne og vi skal formå klart at vise, hvad medlemmerne får for deres kontingentkroner. Samtidig står FOA i den situation, at stadig flere af de mennesker, hvis sag vi gerne vil tale, vælger os fra. Det betyder, at vi må kigge indad og spørge os selv, hvordan vi kan løse opgaverne bedre. Hvordan sikrer vi, at vi skaber nytte og værdi for medlemmerne? Hvordan kan vi gøre vores indsats og resultater mere synlige? Debatten om et bedre FOA er ikke ny. Men nu er der behov for, at diskussionen bliver konkret og at den munder ud i nogle forpligtende beslutninger og aftaler om, hvad der er vores mål, og hvad vi fremover vil gøre anderledes. I foråret 2003 har FOAs hovedbestyrelse taget en række beslutninger. Beslutninger som skal bane vejen for, hvordan de ser vejen til et nyt og bedre FOA. Debatoplægget er blevet kaldt Syv skridt på vejen mod kongressen og et nyt FOA. De første 4 skridt er beslutninger, der handler om FOAs retning i fremtiden:
Medlemmerne i centrum: Vi skal tage den fulde konsekvens af at være en medlemsstyret fagforening. Hvis medlemmerne ikke kommer til os for at sige deres mening, må vi opsøge dem. Vi er her for at skabe tryghed og faglighed: Vi skal skabe værdi for medlemmerne ved at fokusere på tryghed og faglighed. Serviceløfte: Vi skal sætte ord på det, vi som minimum vil love medlemmerne, at de får ud af et medlemskab i FOA. Forpligtende fællesskab: Afdelinger, sektorer og forbund skal sammen i et forpligtende fællesskab arbejde for at skabe tryghed og faglighed for medlemmerne. Vi skal aftale nogle principper for en hensigtsmæssig arbejdsdeling. Disse beslutninger angiver retningen for FOAs udvikling. I hvert fald på det overordnede plan. Men hvad betyder det konkret for arbejdet i den enkelte afdeling? I den lokale sektor? I forbundshuset? Hvad skal vi gøre anderledes i hverdagen? Formålet med denne pjece er at fortælle, hvad hovedbestyrelsen har besluttet, og at lægge op til debat. Vi håber, at så mange som muligt vil bidrage ved at sige deres mening. Det kan I gøre ved at benytte hjemmesiden under kongresforberedelse eller ved at sende et brev med jeres kommentarer og konklusioner. 1 Målet er at nå frem til konkrete vedtagelser på kongressen i 2004, som sikrer, at FOA er klædt på til de udfordringer, der allerede nu trænger sig på, og som ikke forsvinder af sig selv. 1 Stiles til: Dennis Kristensen og Margit Vognsen Syv skridt mod kongressen og et nyt FOA. 3
4 Medlemmet i centrum Vi står over for et paradoks. På den ene side søger vi gennem valg til vores forskellige organer at sikre, at alle medlemmer kan komme til orde. På den anden side er det i praksis meget få medlemmer, der bliver hørt, og som vælger at deltage i vores forskellige demokratiske processer. Derfor skal vi finde måder at opsøge vores medlemmer aktivt. Vi skal lytte og drage konsekvenser af, hvad vi hører. Selvom FOA er en medlemsstyret organisation, skal de politisk valgte dog turde udfordre medlemmerne og bringe ting på banen, som måske ikke umiddelbart falder i medlemmernes smag. Men som vi mener kan gavne medlemmerne på længere sigt. Alligevel betyder medlemsstyring, at vi i sidste ende lytter til det, medlemmerne siger, og at vi tilrettelægger vores arbejde og service i overensstemmelse med det, vi hører. At være medlemsstyret betyder, at alt hvad vi foretager os, skal gavne medlemmerne på kort eller lang sigt. Det indebærer, at det daglige arbejde skal hvile på disse principper: Alle aktiviteter skal vurderes efter hvilken nytte og værdi, de skaber for medlemmerne. Ægte demokrati fungerer kun, hvis de politiske valgte hele tiden er i dialog med medlemmerne og bruger det, de hører, til at imødekomme medlemmernes behov og ønsker. Sammenhængen mellem kontingent og værdi for medlemmet skal synliggøres. De hjælpeprocesser, som medlemmerne ikke ser, skal være så effektive som muligt
Vi må vælge aktiviteter fra, som ikke på kort eller lang sigt bidrager til medlemmernes opfattelse af værdi for dem. Vi får hele tiden nye opgaver, men det er sjældent at nogle forsvinder. Det må vi ændre på. Vi er nødt til at vælge nogle af vores aktiviteter fra og fokusere på det allervigtigste. Hvis vi vælger at arbejde efter disse principper i alle led i FOA, rejser der sig en række spørgsmål, som det er vigtigt at få debatteret og afklaret: Har vi et billede af, hvad medlemmerne oplever som værdifuldt? Hvordan kan vi sikre os, at vi får at vide hvad medlemmerne synes om det, vi laver? Skal vi opbygge systematiske procedurer for dette? Eller er det mere et spørgsmål om holdning og nysgerrighed? Hvad gør vi egentlig i dag? Kan du i dag pege på ting, vi gør, som ikke opleves som værdifuldt for medlemmerne? Har du ideer til, hvordan vi gør fremover? Der skal være en adskillelse mellem drift og politik. De usynlige hjælpeprocesser skal udføres så effektivt og professionelt som muligt. Præcis hvilke arbejdsopgaver ligger i disse usynlige hjælpeprocesser? 5
Tryghed og faglighed Tryghed er at vide at ens løn- og arbejdsvilkår er ordnede, at man har nogle rettigheder, og at der ikke kan skaltes og valtes med én som arbejdskraft. Fagbevægelsens grundlæggende kerneværdi er tryghed. En tryghed som opstår, fordi vi er mange, der står solidarisk sammen. Der findes ingen fagbevægelse uden det. Men fagbevægelsen har også en anden kerneværdi faglighed. Her mener vi ikke faglighed forstået som fagpolitisk arbejde, men faglighed forstået som det fag og jobområde, man arbejder med. Uanset om man har meget eller lidt uddannelse med sig i bagagen, så er der en faglighed knyttet til alle jobs. Og FOA skal have noget at byde på i forhold til medlemmernes faglighed. Medlemmer identificerer sig først og fremmest med deres egen faggruppe. De føler fællesskab med andre brandmænd, dagplejere, social- og sundhedsassistenter osv. Det skal afspejles i vores struktur. FOAs eksistensberettigelse ligger i de to kerneværdier: Tryghed og faglighed. Det er derfor FOA er til. Alt hvad vi foretager os, skal understøtte begge kerneværdier. Hvilke opgaver synes du er allervigtigst, når det drejer sig om at give medlemmerne tryghed? Hvilke opgaver synes du er allervigtigst, når det gælder om at pleje medlemmernes faglighed? Kan du komme i tanke om opgaver, som du ikke synes bidrager til at give medlemmerne tryghed eller faglighed? Hvilke? 6
Vi skal arbejde med faglighed og tryghed på to måder. Den ene måde er, når FOA arbejder for at forbedre en hel gruppe af menneskers vilkår, f.eks. ved at indgå overenskomster og rammeaftaler, der sikrer medlemmerne indflydelse eller kompetenceudvikling. Eller f.eks. ved at få politisk indflydelse, når velfærdssamfundet skal udvikles, så vores medlemmer kan få lov til at levere bedre velfærd til borgerne. Denne måde at skabe faglighed og tryghed på er kollektiv. Det er på den måde, vi traditionelt har gjort tingene i fagbevægelsen. Her kommer vores 7
indsats det enkelte medlem til gode, fordi medlemmet er en del af en gruppe. Dette er en god måde at bruge kræfterne på, og vi skal bruge alle vores hidtidige erfaringer til at sætte fokus på at arbejde kollektivt for tryghed og faglighed. Andre politiske sager kan være gode nok, men det må andre tage sig af. Vi er politiske, men vi er ikke et politisk parti. Den anden måde, vi kan levere faglighed og tryghed på, er rettet mod det enkelte medlem i hans eller hendes helt særlige situation. Her ser vi ikke medlemmet som del af en gruppe, men som individ. Vi skal nemlig også arbejde individuelt med tryghed og faglighed. Det gør vi også i dag, når vi f.eks. hjælper enkeltmedlemmer med fyringssager, arbejdsskadesager, rådgiver om dagpengespørgsmål eller er med til at forhandle om et konkret fleks-job. Dog peger meget i retning af, at medlemmerne især de yngre årgange stiller høje krav om individuel rådgivning og service. De stiller spørgsmålet: Hvad kan FOA gøre for mig i lige præcis min situation? Det er langt fra sikkert, at vi kan eller skal opfylde alle medlemmernes forventninger til individuel service. Men vi bliver nødt til at overveje, hvordan vi kan imødekomme nogle flere medlemmers behov for at blive mødt som enkeltindivider. Det rejser flere spørgsmål, som er vigtige at diskutere: Hvor langt vil vi gå for at komme behovet for individuel service i møde? På hvilke områder vil vi gå længst? Hvordan skal det organiseres? Kan internettet aflaste vores traditionelle arbejde? 8
Serviceløftet Vi skal løfte vores medlemsrettede service, og give et løfte om, hvad medlemmerne kan forvente af os. Et løfte om service er FOA-fællesskabets forpligtende løfte til det enkelte medlem. Det handler om at vise, hvad det enkelte medlem får for sit kontingent hvordan vi skaber værdi for medlemmet. For det enkelte medlem fremstår FOA som en helhed. Medlemmerne skelner ikke mellem forbundshuset i København, afdelingskontoret og tillidsrepræsentanten. Derfor er første skridt at give et fælles FOA-serviceløfte. En del af dette løfte kunne handle om, at man som medlem kan få indflydelse, og hvordan FOA vil sikre sig, at medlemmerne bliver hørt. Man kunne også forestille sig et fælles minimums-niveau for hele FOA, og at hver afdeling kan vælge, om man på visse områder vil yde en service, der ligger over dette niveau. Det skal undersøges nærmere, hvordan FOAs medlemmer ønsker ydelserne sammensat, og hvad de mener, der er vigtigst. Dette vil give et vigtigt input til diskussionen af serviceløftet. 9
Når serviceløfterne udarbejdes, skal de bygge på følgende principper: Det lokale og det landsdækkende: Der skal være en grundpakke, som alle kan være sikre på. Derudover skal der være mulighed for lokale ønsker. Leverancemåden: Det er vigtigt at kunne få fat i rigtige, levende mennesker i FOA, når der er brug for det. Andre gange vil et medlem måske helst selv finde tingene på internettet. Begge muligheder skal være der. Call-centre er også en mulighed, der byder sig inden for den nærmeste fremtid, og som giver flere strenge at spille på i forhold til, hvornår og hvordan medlemmer kan komme i kontakt med FOA. De centrale værdier: Servicedeklarationerne skal forholde sig til, hvordan vi skaber tryghed og faglighed. Hvad gør vi for dig som medlem af en gruppe, og hvad kan vi gøre for dig som individ i forskellige situationer? Vores ressourceforbrug: Det skal fremgå klart, at FOA administrerer medlemmernes penge billigst og bedst muligt. Hvad kan et medlem som minimum forvente at få for sit medlemskab i FOA uanset hvilken afdeling man er medlem af? Har I lyst til at tilbyde medlemmerne andre serviceydelser? Hvis ja, hvilke? 10
Et forpligtende fællesskab arbejdsdeling i FOA FOAs afdelinger er suveræne enheder. Hovedbestyrelsen har dog besluttet, at suveræniteten ikke skal stå i vejen for nødvendige forandringer. I stedet skal vi koncentrere os om, at både afdelinger, sektorer og forbund etablerer et konstruktivt samarbejde, der sikrer fornyet vækst baseret på kerneværdierne faglighed og tryghed. Suverænitet har derfor ingen plads i FOAs fremtidige værdigrundlag. 11
12 Vi ser altså fremad som et fællesskab. Hvem skal så gøre hvad i FOA-fællesskabet? Kan vi beslutte nogle fornuftige principper for arbejdsdeling? Hovedbestyrelsen har et bud. Det er sektorerne, der har hovedansvaret for fagligheden. Afdelingerne tager ansvaret for medlemmernes tryghed. Forbundet tager sig af at skabe kollektive betingelser for tryghed, den mere overordnede politik og samfundsdebatten. Forbundet leverer også den administrative platform for sektorer og afdelinger. Taler vi opgaver, betyder det, at forbundet tager sig af: Kollektive, centrale overenskomster Formulering af overordnede strategier og holdninger til f.eks. uddannelsespolitik (hvor det aktuelle fag ikke er centralt) Den samfundspolitiske debat om det, der vedrører medlemmerne Den administrative platform: IT, regnskab mv. Sektorerne har hovedansvaret for fagligheden, dvs. ansvar for: Den enkelte faggruppes faglighed at have fingeren på pulsen i forhold til faggrupperne, deres arbejde og deres udvikling Den faglige udvikling Arbejdspladsudviklingen At medlemmet kan identificere sig med sin faggruppe og forbundet Afdelingernes hovedansvar er tryghed, dvs.: At skabe tryghed for den enkelte At udmønte de kollektive rettigheder i rammeaftalerne til lokale aftaler At rådgive og vejlede medlemmerne, eventuelt med støtte fra forbundet Tillidsrepræsentanterne kommer også til at spille en helt central rolle. De er vores ansigt over for medlemmerne i dagligdagen og vores vigtigste samarbejdspartnere. De har fået et stort ansvar og mange nye opgaver i forbin-
delse med udmøntningen af rammeaftalerne. Vi skal tænke i, hvordan vi bevidst kan styrke de tillidsvalgte og motivere dem. Dette er et første bud på en arbejdsdeling. Principperne skal vi nu udmønte i praksis hvad skal vi helt konkret gøre anderledes i vores hverdag? Principperne for arbejdsdeling efterlader stadig mange spørgsmål, der skal debatteres og afklares: Kan I se jer selv i denne beskrivelse? Hvordan skal arbejdsdelingen være mellem sektorer lokalt og sektorer centralt? Hvordan skal sektorerne arbejde med faggrupperne? Gør den nuværende opdeling af sektorerne i FOA os i stand til at leve op til fremtidens krav om at levere mere individualiseret faglighed til medlemmerne? Hvordan afgrænses sektorerne i forbundshuset fra det øvrige forbundshus? Har vi en fælles forståelse af det? Hvordan ser du tillidsrepræsentanternes rolle? Har du ideer til hvordan vi kan styrke og motivere tillidsrepræsentanterne? 13
14 Processen frem til kongressen Indtil nu har det handlet om de første fire skridt i oplægget Syv skridt på vejen mod kongressen og et nyt FOA. Disse skridt er de vigtigste, fordi de udstikker retningen for os. De sidste tre skridt, som hovedbestyrelsen har besluttet, handler om processen frem mod kongressen. Det 5. skridt handler om omstilling. Med en såkaldt omstillingspulje har hovedbestyrelsen bevilget penge til projekter, der allerede er sat i gang, og som ligger godt i tråd med den retning, FOA skal bevæge sig i. Her er fokus på faglighed og på administrativ effektivitet. Det er besluttet, at de sidste midler skal bruges til at prioritere den kollektive faglighed, at høre medlemmerne, at
strømline forbund, sektorer og afdelinger ved at fjerne opgaver, der ikke direkte bidrager til at skabe tryghed og faglighed, og at tilpasse organisationsstrukturen. Det 6. skridt handler om debatten af retningen for et nyt FOA og forberedelsen af kongressen til oktober 2004. Overordnet skal vi komme rundt om følgende spørgsmål inden kongressen: Hvad betyder fokus på medlemmerne og på tryghed og faglighed for både stort og småt i dagligdagen? 15
16
Hvilke ønsker har medlemmerne til FOAs serviceløfte? Hvordan ønsker medlemmerne at kontakten med FOA skal foregå? Hvad er holdninger og ønsker til arbejdsfordelingen mellem afdelinger, sektorer lokalt, sektorer centralt og det øvrige forbundshus? Men tiden er knap, og vi kan ikke nå en omfattende medlemsdebat på den tid, der er til rådighed. Derfor har hovedbestyrelsen besluttet, at der gennemføres en række analyser, som kan give klare signaler om interne og eksterne krav til FOAs virke som faglig organisation. Desuden har medlemmerne af hovedbestyrelsen påtaget sig at rejse debatten i de fora, de kommer i. Til dette brug udarbejdes der debatmateriale omkring værdier og servicedeklarationer. Som led i dialogen og for at samle op på den lokale debat afholdes der kvartalsvise formandsmøder fra efteråret 2003 og frem til kongressen. Det 7. skridt er rettet mod at gøre de mange beslutninger konkrete. Vi skal have bud på, hvad beslutningerne i praksis kommer til at medføre for alle parter i organisationen. Derfor er der vedtaget et projekt med midler fra omstillingspuljen som skal konkretisere de mange beslutninger i oplægget samt konkludere på debatten med medlemmer, tillidsvalgte og politiske aktører. Projektet fokuserer på to spørgsmål: Hvilke opgaver skal FOA løse (herunder løftet til medlemmerne)? Hvordan og hvor skal opgaverne løses? Det skal samlet skabe grundlaget for et beslutningsoplæg, der kan lægges frem på Kongressen 2004. De aftalte formandsmøder spiller en vigtig rolle i processen. Vi har jo travlt, hvis vi på kongressen 2004 skal nå frem til både en servicedeklaration og en arbejdsdeling, som samtidig kan nå at blive diskuteret rundt omkring i organisationen. 17
Decembermødet serviceløftet På formandsmødet i december skal vi have en drøftelse af, hvilke opgaver FOA skal løse for medlemmerne, og herunder hvilke opgaver, som vi ikke længere skal løse. Man kan kalde det for en plus- og minusliste. Det er vigtigt, at der på dette møde drages de nødvendige konklusioner, så det videre arbejde med arbejdsdelingen kan komme i gang. Plus- og minuslisten vil være baseret på en række analyser både nogle overordnede og nogle mere lokale. Vi vil stille følgende spørgsmål: Hvilke krav stiller medlemmerne til deres faglige organisation? Hvilke opgaver løses i dag? Hvor kommer opgaverne fra? Hvilke opgaver er lovgivningsbestemte? Martsmødet principper for arbejdsdelingen På martsmødet er det tanken, at vi skal diskutere, hvilke principper vi skal styre arbejdsdelingen efter. Der vil allerede være forskellige pilotprojekter i gang rundt om i landet, hvor forskellige afdelinger forsøger at arbejde med serviceløftet. Junimødet kongresoplæg På junimødet skulle der meget gerne ligge nogle erfaringer fra pilotprocesserne. På mødet vil vi derfor kunne tage den mere konkrete debat om det egentlige oplæg til kongressen herunder en justering af serviceløftet. Septembermødet status og strategi for kongressen Når vi når til september, skal vi gøre status og se fremad. Dels mod den nært forestående kongres, men også mod forløbet efter kongressen. 18
2003-2004 Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sept Okt For- For- For- For- For- Konmands- mands- mands- mands- mands- gres møde møde møde møde møde Vi mener, at processen med at forbedre FOA er kommet godt i gang. Og vi håber, at alle vil gå konstruktivt ind i forandringsarbejdet både ved at diskutere og debattere og ved at ændre måden, som vi handler på i dagligdagen. Det er ikke altid let at forandre sin adfærd. Men vores fælles ønske om at sætte medlemmerne i centrum og gøre FOA til et bedre forbund er det, der vil bære os igennem. God arbejdslyst. Margit Vognsen og Dennis Kristensen 19
Fremtidens fagbevægelse er til debat I Forbundet af Offentligt Ansatte har vi også taget hul på diskussionen. Vi vil gerne gøre det bedre for medlemmerne, levere en højere service og løbende høre medlemmernes mening om det, vi laver. Mange af de mennesker, hvis sag vi gerne vil tale, vælger os dog fra. Derfor er vi nødt til kigge indad og spørge os selv, hvordan vi kan løse opgaverne bedre. Hvordan sikrer vi, at vi skaber nytte og værdi for medlemmerne? Diskussionerne har stået på et stykke tid og skal nu have konkret form. De skal munde ud i nogle forpligtende beslutninger og aftaler om, hvad der er vores mål og midler i fremtiden. Redaktion: Per Lange og Maj Fagerberg Illustration: Bob Katzenelson Layout: Joe Anderson Tryk: FOAs trykkeri ISBN: 87-90418-56-5 Oplag: 10.000 eks. september 2003 Pjecen fortæller om hovedbestyrelsens beslutninger og er et diskussionsoplæg til tillidsrepræsentanter og afdelinger. Håbet er, at så mange som muligt vil bidrage med deres mening, og at vi på det grundlag kan tage de afgørende beslutninger på kongressen i 2004. Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 33 43 46 00 Fax: 33 43 00 00 www.foa.dk