EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder

EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder I Indledning 1. Konventionen om barnets rettigheder (CRC) er historiens mest ratificerede menneskerettighedstraktat. Sammen med dens to valgfrie protokoller indeholder den en omfattende række af juridisk bindende internationale standarder for fremme og beskyttelse af børns rettigheder. Disse instrumenter giver sammen med andre internationale og regionale standarder vedrørende børns rettigheder, herunder de standarder, som Europarådet har vedtaget, et solidt grundlag for, at alle børn kan nyde godt af menneskerettighederne uden nogen form for forskelsbehandling, og de er samtidig en referenceramme for fremme og overvågning af fremskridtene med hensyn til at føre børns rettigheder ud i livet. 2. Der blev på De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling om børn (UNGASS) i maj 2002 givet yderligere internationale tilsagn om at fremme og beskytte børns rettigheder, og der blev opstillet en tidsbestemt strategi for gennemførelse og overvågning af fremskridtene. Med vedtagelsen af erklæringen og handlingsplanen "A World fit for Children" fra UNGASS i 2002 gav stats- og regeringscheferne tilsagn om at fremme børns rettigheder og gennemføre de aftalte målsætninger, strategier og indsatser. Desuden var der global tilslutning til årtusinderklæringen og årtusindudviklingsmålene med direkte relevans for børns rettigheder. Slutdokumentet fra verdenstopmødet i 2005 gentog, hvor vigtigt det er at nå deres målsætninger og mål. 1

3. På EU-plan fungerer retningslinjerne inden for menneskerettighedsområdet som en solid regional ramme for EU's bestræbelser på at fremme og beskytte menneskerettighederne i EU's samlede menneskerettighedspolitik udadtil, også for så vidt angår børns rettigheder. Med henblik på at fremme børns rettigheder har EU i årevis været engageret i en mangesidet indsats, der bl.a. omfatter: Gennemførelse af Rådets EU-retningslinjer fra 2003 om børn i væbnede konflikter Indledning af drøftelser om børns rettigheder med tredjelande, navnlig inden for rammerne af den politiske dialog Finansiering, navnlig gennem EIDHR, af projekter, der skal fremme og beskytte børns rettigheder Overvågning under hele EU's udvidelsesproces af fremskridtene med hensyn til fremme af børns rettigheder og støtte til at reformere beskyttelsen af børn i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande I De Forenede Nationer er EU sammen med de latinamerikanske stater hvert år medforslagsstiller til en resolution om børns rettigheder og opfordrer regelmæssigt staterne til at undertegne, ratificere og gennemføre konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller Støtte til det arbejde, der udføres af de relevante internationale og regionale aktører inden for beskyttelse af børns rettigheder, især FN's generalsekretær, FN's Sikkerhedsråd, FN's traktatfæstede organer, navnlig Komitéen for Barnets Rettigheder, FN's særlige procedurer og mekanismer og støtte til relevante FN-organisationer, navnlig UNICEF, OHCHR, ILO, WHO og UNFPA samt regionale mekanismer, særlig Europarådet, OSCE, den europæiske sammenslutning af børneråd og børneombudsmænd og civilsamfundsorganisationer 2

I forbindelse med EU's udviklingspolitik omfatter "den europæiske konsensus om udvikling" overholdelse af børns rettigheder i EU's medlemsstater, idet der henvises til de vigtigste internationale menneskerettighedsrammer og årtusindudviklingsmålene. Det Europæiske Fællesskab har en trestrenget tilgang til børn, der omfatter i) specifikke spørgsmål såsom vold mod børn, børn i væbnede konflikter, handel med børn m.m., ii) børns rettigheder og behov gennem specifikke emneområder som uddannelse og sundhed samt iii) øget integration af børns rettigheder som et af de tværgående spørgsmål, der skal tages hensyn til i alle de programmer og projekter, der finansieres af EF. Ifølge de vejledende noter til gennemførelse af denne politik og Det Europæiske Fællesskabs retningslinjer for integration af børns rettigheder på landeplan skal børns rettigheder som et tværgående spørgsmål være omfattet af en rettighedsbaseret tilgang. Sektorbaserede politikdokumenter er et andet redskab for indsatsen. 4. Til trods for de omfattende rammer, som instrumenter, standarder og tilsagn i forbindelse med børns rettigheder udgør, og de indledende fremskridt med hensyn til at nå de vedtagne mål, står den daglige virkelighed for millioner af børn over hele verden stadig i skarp kontrast til disse tilsagn og mål. Børn står fortsat over for alvorlige trusler mod deres overlevelse, mangler muligheder for uddannelse af god kvalitet og ordentlig sundhedspleje og social omsorg, og de er ofre for de værste former for børnearbejde, seksuel udnyttelse og misbrug, sygdomme, væbnede konflikter og diverse former for vold; de tvinges til at indgå ægteskab i en ung alder og må lade sig underkaste skadelige traditionelle skikke. Børn, der tilhører udsatte grupper, eller børn i særlig vanskelige situationer står over for særlige risici og udsættes for forskelsbehandling, marginalisering og udstødelse. Piger står over for specifikke risici og har behov for særlig opmærksomhed. 3

Opfølgningen på De Forenede Nationers generalforsamlings særlige samling om børn (UNGASS) i 2002 og overvågningen i Komitéen for Barnets Rettigheder viser, at konventionen om barnets rettigheder stadig ikke er gennemført i tilstrækkeligt omfang, og at mange tidsbestemte mål fra UNGASS og benchmarks for årtusindudviklingsmålene langt fra er nået. 5. EU har for at råde bod på denne situation og muliggøre en endnu mere vedholdende og systematisk indsats med henblik på at fremme børns rettigheder i sin menneskerettighedspolitik udadtil besluttet fremover at basere den verdensomspændende fremme og beskyttelse af børns rettigheder på de retningslinjer, der redegøres for i det følgende. II Politisk indledning: Formålet med retningslinjerne Med disse "EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder" (i det følgende benævnt "retningslinjerne") fremhæver EU vigtigheden af de centrale internationale og europæiske retsakter, normer og standarder på menneskerettighedsområdet såvel som politiske tilsagn af relevans for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, især verdenserklæringen om menneskerettigheder, erklæringen om børns rettigheder, internationale konventioner om menneskerettigheder, konventionen om barnets rettigheder og dens to valgfrie protokoller, den europæiske konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, statutten for Den Internationale Straffedomstol samt årtusinderklæringen og årtusindudviklingsmålene, erklæringen og handlingsplanen "A World fit for Children" fra UNGASS 2002 samt andre instrumenter og standarder af relevans for børns rettigheder, jf. bilag II. 4

EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på i sin politik udadtil på menneskerettighedsområdet at prioritere fremme og beskyttelse af ALLE rettigheder for børn, dvs. personer under 18 år, under hensyntagen til barnets tarv og dets ret til beskyttelse mod diskrimination og deltagelse i beslutningsprocesser, ud fra principperne om demokrati, ligestilling, ikke-diskrimination, fred og social retfærdighed og principperne om, at alle menneskerettigheder, herunder retten til udvikling, er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne. For at nå denne målsætning vil EU fremme de generelle foranstaltninger, der er omhandlet i disse retningslinjer, og en specifik indsats inden for de prioriterede områder på grundlag af gennemførelsesstrategier, der skal fastsættes særskilt. Med vedtagelsen af en integreret tilgang til fremme og beskyttelse af børns rettigheder vil EU med disse retningslinjer supplere 2003-retningslinjerne om børn i væbnede konflikter, som fortsat vil lede EU's handling på dette specifikke område. Retningslinjerne skal navnlig bidrage til: at tillægge børns rettigheder større vægt på den internationale dagsorden med henblik på at fremme gennemførelsen af disse rettigheder og forebygge krænkelser af børns rettigheder over hele verden og særlig på nationalt plan at fremhæve EU's engagement i en fuldstændig gennemførelse af børns rettigheder, således som de er knæsat i relevante internationale instrumenter, særlig konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller at understrege, at børns rettigheder er en umistelig, integrerende og uadskillelig del af de universelle menneskerettigheder, og at alle rettigheder, der anerkendes i konventionen om barnets rettigheder, er lige vigtige, selv om det er nødvendigt at prioritere gennemførelsen af dem med udgangspunkt i de specifikke nationale vilkår 5

at fremme processen med at gennemføre konventionen om barnets rettigheder og dens to valgfrie protokoller samt andre internationale og regionale instrumenter og standarder vedrørende børns rettigheder at skabe opmærksomhed omkring EU's indsats vedrørende børns rettigheder i EU og over for tredjelande at støtte integrationen af børns rettigheder i EU's politikker og aktioner og øge alle relevante EU-aktørers kapacitet inden for børns rettigheder at fremme synergier og forstærke det interinstitutionelle samarbejde og supplere EU-institutionernes indsats, herunder de initiativer, som Kommissionen fremmer i forbindelse med børns rettigheder at give EU et supplerende operationelt redskab, der kan anvendes i de politiske kontakter med tredjelande og i internationale fora på ethvert område med relevans for fremme og beskyttelse af børns rettigheder. III Operationelle retningslinjer A) Grundlæggende principper EU vil i sine forbindelser med tredjelande og i internationale fora navnlig: aktivt fremme sin målsætning om at fremme og beskytte børns rettigheder som en integrerende del af EU's menneskerettighedspolitik udadtil, herunder i forbindelse med udvikling og fred og sikkerhed, og yderligere fremme integrationen af denne målsætning i EU's andre politikker udadtil, bl.a. gennem politisk dialog, udviklingssamarbejde, humanitær bistand og tiltrædelsesprocessen 6

anvende en menneskerettighedsbaseret tilgang til gennemførelsen af denne målsætning i overensstemmelse med de overordnede principper i konventionen om barnets rettigheder, dvs. ikke-diskrimination, barnets tarv, barnets deltagelse og barnets overlevelse og udvikling fremme en holistisk tilgang og dermed på ny bekræfte, at børns rettigheder er udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, samtidig med at der lægges særlig vægt på prioriterede problemområder fremme og beskytte børns rettigheder i fuld overensstemmelse med relevante internationale instrumenter og standarder, navnlig konventionen om barnets rettigheder, ved at vedtage alle de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger, navnlig de tværgående foranstaltninger, der af Komitéen for Barnets Rettigheder er peget på som "generelle gennemførelsesforanstaltninger" 1 bestræbe sig på at opbygge kapaciteten hos de ansvarshavende (stater og regeringer, så de kan opfylde deres forpligtelser) og hos rettighedshaverne (børn, så de kan udøve og gøre krav på deres rettigheder). B) EU's målsætning At opfordre og tilskynde tredjelande, og herunder støtte deres bestræbelser, til at efterkomme og opfylde deres retlige forpligtelser og deres specifikke tilsagn vedrørende fremme og beskyttelse af børns rettigheder i henhold til folkeretten og de politiske tilsagn, idet der især henvises til forpligtelserne i konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller, erklæringen og handlingsplanen "A World fit for Children" fra UNGASS, årtusinderklæringen og årtusindudviklingsmålene og de relevante bestemmelser i slutdokumentet fra verdenstopmødet, samt bistå dem med at overholde disse forpligtelser og tilsagn 1 Generel bemærkning 5 (2003). 7

at oplyse om og fremme en bedre forståelse af de principper og bestemmelser om børns rettigheder, der er knæsat i konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller samt andre internationale og regionale instrumenter og standarder med relevans for børns rettigheder at supplere og forstærke EU's igangværende bestræbelser i multilaterale fora og i EU's forbindelser med tredjelande for at fremme og beskytte børns rettigheder med en specifik indsats inden for de prioriterede områder at forbedre sammenhængen både mellem medlemsstaternes aktiviteter og i Den Europæiske Unions samlede eksterne foranstaltninger vedrørende børns rettigheder. C) Operationelle redskaber til brug for EU's indsats over for tredjelande For at nå denne målsætning vil EU især anvende følgende redskaber i indsatsen: Politisk dialog (dvs. inddragelse af børns rettigheder på møder og i drøftelser i internationale og regionale organisationer og med tredjelande på alle niveauer, herunder drøftelser på ministerplan, i blandede udvalg eller formelle dialoger, der føres af formandskabet for Rådet, af Trojkaen, missionscheferne eller af Kommissionen), især med henblik på: at oplyse om børns rettigheder og om internationale normer og standarder vedrørende fremme og beskyttelse af disse rettigheder at fremme ratificeringen og en effektiv gennemførelse af relevante internationale instrumenter om børns rettigheder at fremme lovgivningsmæssige reformer for at sikre, at de nationale retsregler overholder de internationale normer og standarder vedrørende børns rettigheder 8

at fremme udviklingen af uafhængige nationale institutioner vedrørende børns rettigheder i overensstemmelse med Parisprincipperne at fremme en effektiv samordning af aktiviteter på tværs af afdelinger og af nationale og regionale myndigheders indsats samt afsættelse af tilstrækkelige ressourcer med henblik på at sikre, at børns rettigheder fremmes og beskyttes at udvikle børnespecifikke indikatorer og børneorienterede konsekvensanalyser med henblik på fremme og beskyttelse af børns rettigheder at arbejde for civilsamfundets engagement i at fremme og beskytte børns rettigheder at fremme børns deltagelse i beslutningsprocesser for at fremme og beskytte deres rettigheder. Demarcher (eventuelt i forbindelse med offentlige erklæringer) for at reagere på relevante aktuelle udviklinger, der påvirker fremme og beskyttelse af børns rettigheder, navnlig med henblik på at minde tredjelande om, at de skal træffe effektive foranstaltninger til at fremme og beskytte børns rettigheder, herunder ved at tage hensyn de afsluttende bemærkninger fra Komitéen for Barnets Rettigheder og andre relevante traktatfæstede organer og i den forbindelse anvende oplysninger fra FN's agenturer, regionale organisationer, uafhængige nationale institutioner og civilsamfundsorganisationer Bilateralt og multilateralt samarbejde med inddragelse af bl.a. følgende foranstaltninger: udvidelse af programmer for udvikling og humanitær bistand, der fokuserer på børns rettigheder inddragelse af børns rettigheder i handelsforhandlinger, programmeringsdrøftelser, landestrategipapirer, dialog om udviklingsmål og nationale handlingsplaner for børn som planlagt under UNGASS 9

anvendelse af bilateral og fællesskabsbaseret finansiering og programmer for udviklingssamarbejde, når der skal finansieres projekter til fremme af børns rettigheder bestræbelser på at forbedre sammenhængen både mellem medlemsstaternes aktiviteter og i Den Europæiske Unions samlede eksterne foranstaltninger vedrørende børns rettigheder, navnlig inden for de prioriterede områder styrkelse af de nationale strukturer og institutioner, fremme af lovgivningsmæssige reformer i overensstemmelse med relevante internationale standarder, udvikling af uafhængige institutioner vedrørende børns rettigheder i overensstemmelse med Parisprincipperne udvikling af børnespecifikke indikatorer og børneorienterede konsekvensanalyser fremme af civilsamfundets inddragelse og børns deltagelse. Udvikling af partnerskaber og styrkelse af samordningen med internationale interessenter, f.eks.: FN, især FN's menneskerettighedsmekanismer, særlige procedurer og traktatfæstede organer, navnlig Komitéen for Barnets Rettigheder FN-organisationer, navnlig UNICEF, OHCHR, ILO, WHO og UNFPA regionale organisationer, særlig Europarådet og OSCE det europæiske forum vedrørende børns rettigheder offentlig-private partnerskaber, forskningsinstitutioner civilsamfundsinstitutioner og internationale finansieringsinstitutioner. 10

D) Gennemførelse (i) Generel indsats med henblik på at styrke børns rettigheder EU er principielt fortsat engageret i at fremme og beskytte børns rettigheder ligeligt. EU vil derfor fortsætte og forstærke sine igangværende bestræbelser i sin politik udadtil på menneskerettighedsområdet, i multilaterale fora og i forbindelserne med tredjelande og opfordrer staterne til at: a) overholde og gennemføre internationale normer og standarder og samarbejde med internationale menneskerettighedsmekanismer og -procedurer, navnlig ved: at tiltræde og overholde samt fremme en effektiv gennemførelse af relevante internationale instrumenter og standarder for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, især konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller, ILO-konvention 138 og 182, konventionen om flygtninges retsstilling og dens protokol, konventionen om handicappedes rettigheder og Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol at efterkomme internationale menneskerettighedsorganers, herunder Komitéen for Barnets Rettigheder, anmodninger om beskyttelsesforanstaltninger, afgørelser, beslutninger og henstillinger at samarbejde med de relevante FN-menneskerettighedsmekanismer og -procedurer, tematiske og landespecifikke mekanismer, navnlig når de har relevans for fremme og beskyttelse af børns rettigheder at samarbejde med de relevante Europarådsmekanismer og fremme overholdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser at samarbejde med regionale mekanismer for at sikre fremme og overholdelse af børns rettigheder og herunder overvåge fremskridtene 11

b) styrke kapaciteten til at fremme og beskytte børns rettigheder på nationalt plan, navnlig ved: at støtte udviklingen af omfattende nationale planer eller strategier for fremme og beskyttelse af børns rettigheder at støtte udviklingen og styrkelsen af statslige mekanismer for samordning af indsatsen med henblik på at fremme og beskytte børns rettigheder på nationalt og regionalt plan. c) forbedre overvågningsprocesserne og strukturerne, navnlig ved: at forbedre databaserne og overvågningssystemerne og udviklingen af indikatorer med henblik på at indsamle, analysere og fremme formidlingen af disaggregerede data med relation til børns rettigheder at fremme forskning i børns rettigheder og inddrage børn i forskning og overvågning at etablere observatørkapacitet, bl.a. gennem oprettelse af uafhængige nationale institutioner vedrørende børns rettigheder, herunder ombudsmandsinstitutioner at fremme civilsamfundets deltagelse. d) fremme tildelingen af ressourcer til at fremme og beskytte børns rettigheder, navnlig ved: at støtte udviklingen og anvendelsen af redskaber til at gøre børn synlige i budgetprocedurerne på nationalt og regionalt plan, herunder også i forbindelse med internationalt samarbejde at fremme evaluering af de økonomiske og sociale politikkers virkning for børn. 12

e) fremme lovgivningsmæssige reformer for at fremme og beskytte børns rettigheder, navnlig ved: at tilskynde til og støtte vedtagelse og revision af nationale retsregler for at sikre, at de er forenelige med de relevante internationale normer og standarder vedrørende børns rettigheder, især konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller at tilskynde til og støtte forbedringer af de retshåndhævende myndigheders kapacitet til efterforskning af krænkelser af børns rettigheder og udvikling af børnevenlige procedurer i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af krænkelser af børns rettigheder. f) bekæmpe og forsøge at hindre krænkelser af børns rettigheder, navnlig ved: at forbyde krænkelser af børns rettigheder og mishandling af børn i lovgivningen, herunder i strafferetten, og sætte en stopper for straffrihed i forbindelse med krænkelser af børns rettigheder på højeste niveau at fordømme alle former for krænkelser af børns rettigheder, bl.a. ved at optage dem i strafferetten som strafbare handlinger at træffe effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige og andre foranstaltninger for at forebygge krænkelser af børns rettigheder under statens jurisdiktion og bekæmpe straffrihed i forbindelse med sådanne krænkelser at indføre nationale juridiske garantier for at fremme og beskytte børns rettigheder at sørge for effektiv uddannelse af retshåndhævelsespersonale og andet relevant personale, der arbejder med og for børn for at fremme beskyttelsen af børns rettigheder og sikre, at de internationale normer og instrumenter bliver overholdt 13

at sørge for restitution, rehabilitering og social reintegration af ofrene for krænkelser af børns rettigheder. g) sætte børn i stand til at deltage mere effektivt i beslutningstagningen og gennemførelsen af politikker, der angår dem, og gøre det lettere for dem at deltage h) sætte familierne og andre, der har børn i deres varetægt, bedre i stand til at udfylde deres rolle fuldt ud for så vidt angår beskyttelse af børns rettigheder i) støtte udviklingen af oplysningsprogrammer om børns rettigheder, navnlig ved: at fremme kampagner for at oplyse offentligheden om børns rettigheder og sikre fremme og beskyttelse af børns rettigheder at fremme inddragelsen af børns rettigheder i skolernes læseplaner og udvikle faglige uddannelsesprogrammer på alle relevante områder. (ii) Specifik indsats med henblik på at styrke børns rettigheder inden for de prioriterede områder Der vil inden for den overordnede ramme af disse retningslinjer blive gjort en specifik indsats under de prioriterede områder på grundlag af særskilte gennemførelsesstrategier, som skal supplere disse retningslinjer. For at sætte EU bedre i stand til at behandle forskellige sæt rettigheder for børn over en længere periode vil Menneskerettighedsgruppen udvælge et prioriteret område for en periode på to år, og der vil i overensstemmelse hermed blive opstillet en gennemførelsesstrategi. Det prioriterede område skal regelmæssigt tages op til revision og eventuelt ændres. Det første af disse prioriterede områder bliver "Alle former for vold mod børn", som der findes en gennemførelsesstrategi for i bilag I. 14

(iii) Rådsgruppernes rolle Menneskerettighedsgruppen vil i overensstemmelse med sit mandat tage gennemførelsen og opfølgningen af retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder op til revision i tæt samordning og samarbejde med andre relevante rådsgrupper. Det omfatter bl.a.: fremme af integrationen af spørgsmålet om fremme og beskyttelse af børns rettigheder i de relevante EU-politikker og -aktioner iværksættelse af en revision af retningslinjernes gennemførelse med passende mellemrum og i form af ad hoc-møder rapportering til Rådet via PSC og Coreper, eventuelt en gang om året, om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af disse retningslinjer. (iv) Uformel platform for udveksling af synspunkter med eksterne tredjeparter Menneskerettighedsgruppens medlemmer kan ved gennemførelsen af disse retningslinjer, hvis det er relevant, uformelt udveksle synspunkter med eksterne tredjeparter, navnlig ngo'er, og internationale organisationer. Dette sker i fuldt samarbejde med Kommissionen. Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om Rådets sikkerhedsforskrifter 1 skal overholdes. E) Overvågning og rapportering I betragtning af disse retningslinjers brede sigte vil EU ved overvågningen af deres gennemførelse bestræbe sig på i vid udstrækning at udnytte den ekspertise, der findes hos relevante aktører uden for EU, især FN's organer og mekanismer, særlige procedurer, traktatfæstede organer, navnlig Komitéen for Barnets Rettigheder, og FN-organisationerne, især OHCHR, UNICEF, WHO, UNDP, ILO og UNFPA samt civilsamfundet, og arbejde tæt sammen med disse. 1 Jf. EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. 15

F) Vurdering Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) vil: tage disse retningslinjer og gennemførelsesstrategien op til revision hvert andet år efter vedtagelsen af dem fokusere den første revision af retningslinjerne på de fremskridt, der er gjort med deres gennemførelse, og på forslag til yderligere forbedringer samt på at tage stilling til, om det prioriterede område bør fastholdes indtil næste revision eller ændres, og forelægge resultaterne af revisionen for Rådet fokusere den første revision af gennemførelsesstrategien på pilotprogrammet og de fremskridt, der er gjort med udvikling af landestrategier søge andre muligheder for samarbejde med FN og regionale mellemstatslige organisationer, ngo'er og andre relevante aktører om at gennemføre og overvåge disse retningslinjer, og vil, hvis det er relevant, forelægge Coreper eller Rådet forslag vedrørende disse forhold fremme og overvåge den videre integration af spørgsmålet om fremme og beskyttelse af børns rettigheder i alle relevante EU-politikker, regionale og multilaterale fora og aktivt formidle disse retningslinjer og fremme deres gennemførelse hos medlemsstaterne, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. 16

Bilag I Gennemførelsesstrategi for det prioriterede område "Alle former for vold mod børn" I Indledning For at muliggøre en specifik indsats i forbindelse med gennemførelsen af "EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder" er området "Alle former for vold mod børn" blevet valgt som det topprioriterede område i disse retningslinjer. På tværs af kultur, social status, uddannelse, indkomst og etnisk oprindelse udgør vold mod børn en særlig udbredt krænkelse af børn rettigheder, der også griber ind i børns udviklingsbehov. Forskellige former for vold påvirker fortsat livet for børn i alle aldre i alle områder af verden, herunder fysisk, mental, psykologisk og seksuel vold, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, misbrug og udnyttelse af børn, gidseltagning, vold i hjemmet, handel med eller salg af børn og deres organer, pædofili, børneprostitution, børnepornografi, børnesexturisme, banderelateret vold, skadelig traditionel praksis i forbindelse med alle situationer og korporlig afstraffelse i skoler. Ifølge officielle skøn var f.eks. ca. 150 mio. piger og 73 mio. drenge under 18 år i 2002 udsat for voldtægt eller andre former for seksuel vold. Mellem 100 og 140 mio. piger og kvinder i verden menes at have været udsat for en eller anden form for kvindelig genital lemlæstelse/omskæring. I 2004 udførte 126 mio. børn stadig farligt arbejde. Selv om følgerne af vold mod børn kan variere afhængigt af, hvilken form for vold der er tale om, og hvor grov den er, er følgerne på kort og lang sigt i de fleste tilfælde alvorlige og skadelige. Børns sårbarhed og deres afhængighed af voksne kræver særlig omsorg og en målrettet international indsats for at beskytte dem mod alle former for vold. 17

II Formål For i højere grad at fremme og beskytte børn mod alle former for vold vil EU følge en tostrenget tilgang på grundlag af den globale undersøgelse af vold mod børn, som FN's generalsekretær har fået foretaget: I. Understrege, at vold mod børn er et globalt spørgsmål, der berører alle dele af verden, og fremme verdensomspændende støtte til henstillingerne i undersøgelsen fra FN's generalsekretær, hvor det er hensigtsmæssigt, navnlig i de relevante FN-fora II. Støtte en landespecifik indsats for at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn under hensyn til de forskellige former for vold mod børn i de forskellige lande/regioner i verden. III Operationel del For at fremme ovennævnte mål vil EU gøre en indsats på følgende områder: i) Gå ind for FN's generalsekretærs undersøgelse af vold mod børn som et globalt referencedokument for forebyggelse af og bekæmpelse af alle former for vold mod børn Indsats: - EU skal i de relevante FN-fora samt internationale og regionale fora offentligt støtte FN's generalsekretærs undersøgelse og dens konklusioner og fremme opfølgningen og gennemførelsen af henstillingerne heri 18

- EU skal i FN's Generalforsamling specifikt støtte udarbejdelsen af et mandat for FN's særlige repræsentant vedrørende vold mod børn som anbefalet i FN's generalsekretærs undersøgelse af vold mod børn - EU skal også i de bilaterale kontakter med tredjelande på passende vis henvise til henstillingerne i FN's generalsekretærs globale undersøgelse af vold mod børn som referencedokumentet for EU's indsats mod vold mod børn. ii) Gå ind for ratifikation og effektiv gennemførelse af internationale menneskerettighedsinstrumenter, som er relevante for bekæmpelsen af vold mod børn, navnlig konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og dens valgfrie protokoller, Romstatutten under Den Internationale Straffedomstol, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og dens valgfrie protokol, ILO-konvention 138 og 182, FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Indsats: - EU skal anerkende, at det er ønskeligt, at alle stater, der endnu ikke har ratificeret de to valgfrie protokoller til konventionen om barnets rettigheder, gør en større indsats for at afslutte ratifikationsprocessen og fremmer den effektive gennemførelse af disse valgfrie protokoller 19

- EU skal i internationale menneskerettighedsfora samt i bilaterale kontakter med tredjelande, afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt, øge bestræbelserne på at få ratificeret konventionen om barnets rettigheder, dens valgfrie protokoller og andre internationale og regionale instrumenter, der er relevante for vold mod børn - EU skal i internationale and regionale menneskerettighedsfora samt i bilaterale kontakter med tredjelande lægge særlig vægt på fremme af den effektive gennemførelse af konventionen om barnets rettigheder og dens to valgfrie protokoller og gennemførelsen af andre relevante internationale og regionale normer og standarder og fremme den effektive opfølgning og gennemførelse af relevante politiske tilsagn, især resultaterne af og målene med Generalforsamlingens 27. særlige samling om fremme af børns rettigheder (UNGASS) og dens tidsbundne handlingsplan "A World fit for Children" fra 2002, bestemmelserne i årtusinderklæringen og de tidsbundne årtusindudviklingsmål samt slutdokumentet fra verdenstopmødet i 2005. iii) Udvikling af landespecifikke strategier til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod børn EU vil for at supplere sin globale indsats for bekæmpelse af alle former for vold mod børn med specifikke foranstaltninger i individuelle lande udvikle landestrategier for den målrettede indsats i tredjelande under hensyntagen til de fremherskende former for vold i forskellige lande og regioner i verden, og idet det også tager fat på kønsaspektet af vold mod børn: a) EU vil med henblik på udvikling af og som grundlag for disse strategier først foretage en samlet vurdering af situationen i de forskellige lande med hensyn til vold mod børn. Denne vurdering skal så vidt muligt trække på det eksisterende materiale, især fra UNICEF, FN's særlige mekanismer, officielle kilder og relevante civilsamfundsaktører. 20

b) På grundlag af sådanne samlede vurderinger og under hensyn til henstillingerne i FN's generalsekretærs undersøgelse af vold mod børn og eventuelt konklusionerne fra Komitéen for Barnets Rettigheder og andre relevante traktatfæstede organer på menneskerettighedsområdet, henstillinger fra menneskerettighedsmekanismer samt relevante oplysninger fra interessenter, navnlig FN-organisationer som OHCHR, UNICEF, WHO, ILO og UNFPA, regionale organisationer og civilsamfundsorganisationer, kunne landestrategierne bestå af følgende elementer: - Gå ind for hurtig ratifikation af konventionen om barnets rettigheder og dens to valgfrie protokoller og af andre internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter og standarder for at forebygge og tackle alle former for vold mod børn - Gå ind for tilbagetrækning af forbehold over for konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller, der er uforenelige med konventionens og dens valgfrie protokollers formål eller på anden vis i modstrid med folkeretten - Gå ind for effektiv gennemførelse af konventionen om barnets rettigheder og dens to valgfrie protokoller og - eventuelt - andre regionale og internationale menneskerettighedsinstrumenter og standarder og for opfølgning og gennemførelse af politiske tilsagn af særlige relevans for bekæmpelse af vold mod børn - Gå ind for og støtte en lovgivningsreform med henblik på medtagelse af forbuddet mod alle former for vold mod børn i den nationale lovgivning og bekæmpelse af straffrihed - Tilskynde til og støtte indførelsen af uafhængig national kontrol og børnevenlige mekanismer og procedurer for anmeldelse af tilfælde af vold mod børn og behandling af de klager, de giver anledning til, ved hjælp af udviklingen af relevante børnevenlige procedurer og støttetjenester 21

- Gå ind for og støtte aktiv inddragelse af børn i udviklingen og gennemførelsen af kontrolordninger og -mekanismer - Gå ind for og støtte oprettelsen af uafhængige nationale institutioner til at fremme forebyggelse af og bekæmpe alle former for vold mod børn - Gå ind for og støtte udviklingen af nationale strategier, handlingsplaner og politikker vedrørende vold mod børn, der bl.a. fremmer ikke voldelige værdier og bevidstgørelse, og som prioriterer forebyggelse under hensyn til kønsaspektet af vold, idet disse aktioner skal tildeles de nødvendige ressourcer - Tilskynde til og støtte udviklingen og gennemførelsen af indsamling, analyse og formidling af data på nationalt plan og fremme af relevante forskningsinitiativer - Gå ind for og støtte kapacitetsopbygningsforanstaltninger for dem, der arbejder med og for børn, med henblik på at beskytte børn mod vold og forebygge, afsløre og reagere på alle former for vold mod børn - Gå ind for og støtte tilrådighedsstillelse af børnevenlige tjenester for rehabilitering og social reintegration af ofre med henblik på udvikling af forebyggelsesmekanismer og børnevenlig ungdomsretspleje - Gå ind for og støtte indførelsen af ansvarlighedsmekanismer med henblik på at sætte en stopper for straffrihed og stille alle, der begår vold mod børn, for retten. 22

c) Når COHOM har truffet afgørelse om en liste over lande, hvor der skal gøres en særlig indsats, træffer den de nødvendige foranstaltninger til udarbejdelse af de relevante landevurderinger og til udarbejdelse af udkast til landestrategier, idet den skitserer de former for vold mod børn, der er særlig relevante, og fremsætter konkrete forslag til, hvordan de skal tackles. COHOM forelægger udkastet til landestrategier for EU's missionschefer i de respektive lande med henblik på supplerende bidrag, vurdering og godkendelse på lokalt plan. Efter modtagelse af disse bidrag vedtager COHOM landestrategierne og påbegynder deres gennemførelse. d) For at fremskynde EU's indsats for bekæmpelse af vold mod børn i forskellige dele af verden vil der på et tidligt stadium af gennemførelsen af retningslinjerne blive indført et pilotprogram, der målretter EU's indsats mod højst ti lande fra forskellige regioner på baggrund af de forskellige situationer, som er indkredset i FN's undersøgelse af vold mod børn. Ved udvælgelsen af de lande, der skal medtages i pilotprogrammet, kan EU tage særligt hensyn til de lande, med hvilke EU allerede har dialoger og konsultationer på menneskerettighedsområdet, hvilket vil sætte EU i stand til tidligt og systematisk at inddrage spørgsmålet om vold mod børn i disse dialoger og konsultationer. 23

iv) Samarbejde med andre relevante aktører For at udnytte den eksisterende erfaring bedst muligt vil EU som princip søge at opnå mest muligt samarbejde med partnere uden for EU i dets indsats for at bekæmpe vold mod børn, navnlig: - de relevante FN-mekanismer, herunder særlige procedurer og traktatfæstede menneskerettighedsorganer, navnlig Komitéen for Barnets Rettigheder - FN-organisationer, navnlig OHCHR, UNICEF, WHO, UNDP, ILO og UNFPA - andre internationale organisationer, navnlig Europarådet - internationale, statslige og ikke-statslige organisationer, der er involveret i beskyttelse af børn på lokalt plan, herunder børnebeskyttelsesnet. Med henblik herpå vil EU styrke de eksisterende partnerskaber, især med FN, Europarådet 1 og OSCE, navnlig vedrørende forskning og systematisk indsamling, analyse og formidling af data og vedrørende udformningen af relevante landereaktionsstrategier, samt overveje etablering af nye partnerskaber med andre potentielle allierede som f.eks. offentlig-private partnerskaber, akademiske institutioner, civilsamfundsorganisationer og internationale finansielle institutioner. v) Overvågning og rapportering COHOM træffer de nødvendige foranstaltninger til at overvåge de fremskridt, der er gjort med de landespecifikke strategier. 1 Jf. aftalememorandum mellem Europarådet og Den Europæiske Union af 10. maj 2007, især artikel 21, CM (2007) 74. 24

I lande, der er omfattet af landestrategierne for bekæmpelse af vold mod børn, bør EU's missionschefer medtage dette emne i deres regelmæssige menneskerettighedsrapporter og eventuelt på ad hoc-basis rapportere om den relevante udvikling. Ud over rapporter og andre relevante oplysninger fra EU-kilder vil overvågningen af udviklingen i situationen med hensyn til vold mod børn også blive baseret på andre relevante oplysninger, især fra FN-mekanismer og -organisationer, ikke mindst traktatfæstede organer som Komitéen for Barnets Rettigheder og UNICEF. Endvidere vil der blive taget hensyn til relevante oplysninger fra civilsamfundsorganisationer og børnebeskyttelsesnet. Det bør, når det er muligt, sikres, at børn deltager i overvågningsprocessen. IV EU-redskaber til brug for indsatsen Ud over eventuelt at medtage spørgsmålet om vold mod børn i den politiske dialog and foretage demarcher i så henseende vil EU især indkredse mulighederne for at anvende bilateral finansiering og fællesskabsfinansiering, afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt, til støtte for specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn i overensstemmelse med disse retningslinjer og deres gennemførelsesstrategi. V Vurdering COHOM vil foretage en første revision af gennemførelsesstrategien to år efter vedtagelsen af disse retningslinjer, der fokuserer på pilotprogrammet og processen med udvikling af landestrategier. COHOM vil i forbindelse med denne revision også undersøge, om det prioriterede område "Alle former for vold mod børn" bør opretholdes indtil den næste regelmæssige revision eller ændres. 25

Bilag II Ikke-udtømmende liste over internationale normer, standarder og principper, som EU kan påberåbe sig i kontakter med tredjelande vedrørende fremme og beskyttelse af barnets rettigheder I. FN's menneskerettighedsinstrumenter a. Traktater og protokoller Konvention om barnets rettigheder (CRC), 1989 Valgfri protokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, 2000 Valgfri protokol om inddragelse af børn i væbnede konflikter, 2000 International konvention om borgerlige og politiske rettigheder, 1996 Valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, 1996 Anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf, 1989 International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, 1989 International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, 1965 Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, 1979 Valgfri protokol til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, 1999 26

International konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, 1990 Konventionen om flygtninges retsstilling, 1951 Protokollen om flygtninges retsstilling, 1966 Konvention om begrænsning af statsløshed, 1961 Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, 1984 Valgfri protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, 2002 b. Erklæringer Verdenserklæringen om menneskerettigheder, 1948 De Forenede Nationers årtusinderklæring, 2000 Erklæringen og handlingsplanen "A World fit for Children", 2002 Erklæring om verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dertil knyttet intolerance (Durbanerklæringen), 2001 Paristilsagnene om beskyttelse af børn mod ulovlig hvervning til eller anvendelse i de væbnede styrker eller væbnede grupper (Paristilsagnene), 2007 27

c. Principper, regler, retningslinjer og andre normative instrumenter FN's standardminimumsregler vedrørende administration af ungdomsretspleje (Beijing-reglerne), 1985 Regler for beskyttelse af frihedsberøvede unge (Havanareglerne), 1990 FN's retningslinjer for forebyggelse af ungdomskriminalitet (Riyadhretningslinjerne), 1990 Grundprincipper for anvendelse af genoprettende retfærdighed i kriminalsager, 2002 Retningslinjer for retspleje i sager, hvor børn er ofre for eller vidner til kriminalitet, 2005 Retningslinjer om intern fordrivelse (Dengprincipperne), 1998 Erklæring om sociale og retlige principper vedrørende børns beskyttelse og velfærd med særlig reference til anbringelse i pleje og adoption nationalt og internationalt, 1986 Principper og retningslinjer vedrørende børn tilknyttet væbnede styrker eller væbnede grupper (Parisprincipperne), 2007. II. Internationale arbejdskonventioner Konvention nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse, 1973 Konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde, 1999 Konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, 1989 28

III. Humanitære folkeretlige instrumenter Genèvekonventionerne, navnlig konvention IV om beskyttelse af civile personer i krigstid, 1949 Protokol I til Genèvekonventionerne vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter, 1967 Protokol II til Genèvekonventionerne vedrørende beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter, 1967 Konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (Ottawatraktaten), 1997. IV. Humanitære strafferetlige instrumenter Statutten for Den Internationale Straffedomstol (Romstatutten), 1998 Protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, 2000. V. Internationale privatretlige instrumenter Haagkonventionen om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, 1980 Haagkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, 1993 29

VI. Europæiske menneskerettighedsinstrumenter EU's charter om grundlæggende rettigheder (navnlig artikel 24 vedrørende barnets rettigheder) Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, 1950 Den europæiske socialpagt, 1961 Europæisk konvention om udøvelse af børns rettigheder, 1996 Europæisk konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, 1987 Traktaten om Den Europæiske Union (artikel 11), 1992 Den europæiske konsensus om udvikling: Del I EU (navnlig punkt 5 og 7) Del II EF (navnlig punkt 97, 101 og 103) Fællesskabsinstrumenter og andre foranstaltninger: - Juli 2006: Vedtagelse af EU-Kommissionens meddelelse: "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" som led i en bredere, langsigtet "EU-pagt for barnet" til fremme af børns rettigheder inden for EU og i dets optræden udadtil - Juni 2007: Oprettelse af "Det europæiske forum for børns rettigheder" - Kommissionens kommende handlingsplan om børns rettigheder inden for eksterne forbindelser 30

- 2007: Kommissionens meddelelse - På vej mod en europæisk konsensus om humanitær bistand, hvori der opfordres til overholdelse af folkeretten i forbindelse med ydelse af humanitær bistand. VII. Afrikanske regionale menneskerettighedsinstrumenter Det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, 1981 Protokol til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder vedrørende kvinders rettigheder i Afrika, 2000 Det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd, 1990 VIII. Interamerikanske regionale instrumenter Den amerikanske menneskerettighedskonvention, 1969 Tillægsprotokol til den amerikanske menneskerettighedskonvention vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, San Salvador-protokollen Interamerikansk konvention om forebyggelse, retsforfølgning og udryddelse af vold mod kvinder, 1994 Interamerikansk konvention om international handel med mindreårige, 1994 Interamerikansk konvention om international tilbagegivelse af børn, 1989. 31