Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Kina Navn: Ditte Brodersen Ernø Email: Ditzen_@hotmail.com Tlf. nr. 60190524 Evt. rejsekammerat: Ida Kirstine Hedemand Hjem-institution: Århus Sygeplejeskole Holdnummer: 081c Værts-institution/Universitet: Sichuan university Praktikplads/Hospital: West China Hospital Speciale: Kirurgisk afdeling for mave og tarme sygdomme Udvekslingsperiode: 28.02.2011-14.03.2011
Rejserapporten skal indeholde følgende punkter: Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Jeg har altid godt kunne tænke mig at tage en af mine praktik perioder i udlandet, da det for mig virker spændende, men også som en faglig udfordring. Det vil give mig et større indblik i sandhedsvæsnet funktion, i andre kulturer. Hvis man i Danmark rammes af en sygdom er det for de fleste en selvfølge de modtager hjælp/behandling og gerne inden for kort tid. Jeg synes det kunne være interessant og se hvad f.eks. Kinas sundhedsvæsen tilbyder deres befolkning, og hvad de forventer af hjælp, og om de bliver imødekommet hvis de rammes af sygdom. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Kina er et land som har en stor befolkning, men store forskelle på rigt og fattigt folk. Det kunne være interessant at se hvilken hjælp de tilbydes under og efter en sygdom. Desuden er Kina et land der er meget fremme teknologisk, hvilket kunne være spændende og inspirerende at få et indblik i hvordan de benytter dette i sundhedsfaglige tiltag. Derudover kunne det være lærerigt og spændende at prøve at være en del af deres sundhedspersonale, hvor man skal indrette sig under deres normer og regler til det sundhedsfaglige arbejde. Jeg tror at et ophold i Kina vil rent fagligt og praktisk udfordre mig som kommende sygeplejerske, men også udvikle min personlige og faglige kompetence. Jeg tænker det vil være nogle oplevelser jeg kunne bruge videre hen i mit forløb som kommende sygeplejerske, samt når jeg bliver færdig, da det vil give mig et større perspektiv og forstålighed for andre kulturer og deres måde at bygge et sundhedsvæsen op på i forhold til Danmark. Din forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer) Da jeg i november 2010 fik at vide jeg skulle med Kina i mit modul 13 fra d. 28/2.11 til d. 14/3.11, begyndte jeg straks at tænke på økonomi, for jeg vidste at rejsen vil komme til at koste mellem 10.000 og 15.000 kr. Jeg havde i forvejen en lille opsparing som jeg valgte at skulle bruges til turen, og derud tog i en masse vagter på et plejehjem får at få tjent ind til rejsen.
Derudover var jeg så heldigt at mine forældre valgte at støtte mig lidt økonomisk med flybilletterne. Flybilletter købte vi i december måned, da vi der havde fået besked om hvilke dato vi skulle i Kina. Vi søgte i en uges tid for at finde nogle gode billetter. Det endte med at vi finde nogle til ca. 4500 kr. tur/retur fra Hamburg til Kina via Kilroy Travel. Vi valgte at forlænge opholdet i Kina, så vi også fik lidt tid på egen hånd, derfor rejste vi af sted d. 28/2.11 til d. 21/3.11. Vi skulle også søge et visum for at komme ind i landet. Men det desværre kunne vi først søge det når vi havde modtaget et invitationsbrev fra Kina. Dette lod vente på sig, så i slutning af januar fik vi besked på at søge uden rejsebrevet da det ikke var ankommet, pga. der havde været ferie i Kina. Det var lidt presset at få besked 1 måned inden vi skulle rejse at, nu blev vi nød til at søge, selvom der ikke var kommet et invitationsbrev. Da vi vidste at et visum kunne tage lige fra 2 uger til 1 måned at blive færdigt. Men heldigvis modtog vi visummet ugen inden vi skulle rejse. For at rejse til Kina var det vigtigt med vaccinationer, derfor kontaktede jeg min egen læge for at høre hvad han anbefalede og hvornår det var bedst at få dem i forhold til vi rejste. Jeg fik vaccination for hepatitis A og B sidst i januar måned, så det passede med jeg igen kunne få dem, få dage inden jeg skulle rejse. Jeg skal så have dem igen til september, da de så vil holde i ca. 25 år. Forberedelser til selve turen i Kina, købte vi bogen turen går til Kina. Dette gav os et overblik over hvad vi gerne vil se i Kina og hvordan man skulle forholde sig til de forskellige praktiske ting i Kina. Derudover fik vi et pensum, som vi skulle læse inden vi rejste af sted, dette var godt da det gav os et indblik i hvordan det kinesiske samfund og sundhedsvæsnet fungerede dernede. Dette gjorde at vi følte os forberedt til at skulle ned og besøge deres sundhedsvæsen. Fagligt udbytte Da vi ankom til Chengdu blev vi taget godt imod, en af sygeplejerskerne som stod for selve forløbet. Derudover var der nogen kinesiske sygeplejestuderende, som var på sit 4 år i uddannelsen. Vi blev tildelt hver en af disse, som vores kontakt person, hvor vi skulle følges med dem i deres praktik sted. Jeg kom med på en kirurgisk afdeling for mave og tarme sygdomme. Jeg valgte at skrive dagbog for hver dag i praktik, for at skrive alle indtrykkene ned og hvad jeg gjorde mig at refleksioner i forhold til deres arbejdsmetoder osv. I Chengdu fra sygeplejeskolen udarbejdet undervisning til os i traditionel kinesiske medicin, i deres sundhedsvæsen og i selve samfundet. Derudover var vi med ude i forskellige klasser, hvor vi
havde diskussioner med andre studerende, vi snakkede om forskelle i forhold til det danske og kinesiske sundhedsvæsen. Vi var i praktik på selve sygehuset dagligt fra 8-11.30 og 14-17.30. Vi var 5 danske sygeplejestuderende på samme afdeling, vi skulle alle følges af sammen, plus sammen med hver af vores kontakt personer. Derudover var der en uddannede sygeplejersker som dagligt vidste os rundt. Så vi var en stor gruppe der gik rundt og observerede i afdelingen. Vi så blandt andet de studerende udføre skills enten inde ved patienten eller i medicinrummet. Vi så blandet andet anlæggelse af en sonde, hvor en studerende skulle udføre dette. Patienten lå helt fladt i sengen med dynen trykket helt på under næsen. Vi stod i alt 19 personer i hvidt tøj rundt om patienten, plus at patienten selv havde 3 pårørende ved sig. Det var tydeligt at se patienten var meget ked af situationen og var bange. Det lykkes ikke for den studerende at anlægge sonden, så det endte med at det blev en uddannede sygeplejerske der gjorde det. De snakkede ikke meget til patienten, som under hele processen lå helt fladt i sengen og gemt under dynen. Sygeplejersken havde ikke sat sengen op i passende højde, så hun stod ca. i 10 min. foroverbøjet ind over patienten ved anlæggelse af sonden. En anden dag var vi med inde og se en kvinde fik lavet katherpleje. Her var vi igen mange til at observere at de i Kina følges ad når de skal se udførelse af skills. Så der er både læreren og de 6 studerende, plus os 5 dansker og vores studerende, og derudover er der altid 3-5 pårørende ved hver patient. Så det var meget grænseoverskridende at skulle være med til at se en kvinde fik katherpleje, da det ikke følte etisk rigtigt. Selve proceduren gik ud på at patienten selv havde vasket sig forneden med vand og sæbe, ellers havde patienten fået hjælp af en pårørende. Derfor skulle sygeplejersken ind og vaske med jod med små vatstykker. Disse vatstykket blev brugt en gang og derefter en ny. De startede med at vaske ude rundt om for til sidst at afslutte inde ved katheret. Selve kontakten til patienterne synes jeg ikke var særlig god. Jeg oplevede ikke at sygeplejerskerne henvendte sig meget til patienterne, eller omvendt. Familierne gør deres til at indlæggelsen skal holdes økonomisk nede. Dette hjælper de til med, ved at varetage størstedelen
af hvad vi i Danmark ville anskue som sygeplejeopgaver. De pårørende varetager som oftest personlig hygiejne, mundpleje og ernæring. Jeg er af den opfattelse, at det er godt at de pårørende i så høj grad som muligt inddrages i plejen. Jeg er overbevist om at det skaber tryghed for både patient og pårørende, at de pårørende er sat godt ind i patientens tilstand. Dog har jeg gjort mig nogle overvejelser omkring hvilke konsekvenser det kan have. Jeg forestiller mig at det må være ydmygende at blive intimvasket af enten sine forældre eller børn. Mange af patienterne har under indlæggelsen hele tiden mellem 3-5 pårørende ved sig. Så inde på en stue hvor der kunne ligge ca. 6 patienter kunne der var alt være fra 10-15 pårørende i alt. Så når der var stuegang, hvor stuerne helt proppet med folk der overværede stuegangen. Jeg oplevede også en dag hvor vi skulle med ind og se en mand der skulle have skiftet sin stomipose. Under selve proceduren var der flere gange andre pårørende fra andre patienter henne for at overvære det. Dette blev vi meget forundret over, og spurgte vores studerende om det var normalt i Kina. De svarede alt selvfølgelig var det ikke helt etisk rigtig overfor patienten, men de mente ikke rigtig at de kunne sige noget til de andre pårørende. Udover at være på afdelingen var vi to dage med på operationsstuerne. Her fik vi lov til at observer de oprationer vi havde lyst til, vi kunne gå ind og ud af de forskellige stuer. Vi havde fået ren og ny kittel udover vores eget tøj, samt hat, mundbind og beskyttelse til skoene. Jeg var med inde og se et lille barn på 14 dage fik fjernet en tumor i overarmen, en kvinde der fik fjernet en knude i brystet, en mand der havde rectum cancer og en anden som havde mavecancer. Dagen efter så jeg en hjerneoperation, levercancer opration og spiserørcancer. I forhold til hvad jeg har set i Danmark var rummet indrettet ens, til afdækning af patient brugte de dog grønne lagner som var sterile. Efter brug blev de gjort sterile og brugt igen. Hele patientens ansigt var dækket til, så man kunne ikke observere patienten i hovedet under oprationen. Under selve oprationen kom der hele tiden læger og sygeplejerske ind og ud. Jeg synes det var meget forstyrrende med alt den larm, men jeg tænkte også i forhold til hygiejnen og det etiske i at patienten lå der som en udstilling for mange og ikke var informeret med alle de tilskuere. Kulturelt udbytte Det at være patient i Kina er meget anderledes i forhold til Danmark. For det først skal de selv betale for indlæggelse eller lægebesøg, og det er tit meget dyrt. Det er min erfaring, at der ofte vil være forsøgt behandling hjemmefra og at indlæggelse og lægehjælp en yderst nødløsning. I Kina er det dyrt at tegne sygeforsikring, og tit dækker disse ikke alle omkostninger, men kun
omtrent halvdelen, ud fra hvad jeg er blevet fortalt. Det er derfor ofte komplicerede tilfælde patienterne dukker op med, og ofte er der tilstødt komplikationer, der tænkeligt kunne have været undgået, hvis der var opstartet behandling tidligere. Jeg oplevede en dag hvor en patient kom ind på sygehuset fordi hun havde haft ondt i sin hæl i ca. 10 år uden der var blevet gjort noget. Det blev tilset af en sygeplejerske som klippede lidt i såret, og derved kunne observere at selve såret var meget større indeni end det var udenpå. Hælen var nærmest hul indeni og fyldt med betændelse. Det var tydeligt at se at patienten havde mange smerter, da hun ømmede sig meget og klagede højlydt. Sygeplejersken vurderede at det vil tage flere måneder med flere sygehusbesøg for at få behandlet såret, hvilket betød det vil være en stor omkostning økonomisk får familien. Derfor gik nogle af familiemedlemmerne ud af rummet for at diskutere sammen og de skulle sige ja til behandlingen. Det virkede ikke til at selve patienten blev inddraget, men at det var de pårørende der tog beslutning, heldigvis for patienten, valgt de her at sige ja. På afdelingen jeg var, var der mange patienter med cancer, uden at patienterne selv vidste det. I Kina er det sådan at hvis en patient få en dødelig sygdom, informeres dette først til de pårørende, som så sammen beslutter om patienten skal vide dette. I mange tilfælde vælger de pårørende ikke at fortælle det til patienten, da de mener at patienten vil opgive kampen om livet eller begå selvmord. Derfor er der mange patienter der ikke er bevidst med hvad de egentlig fejler. Da de i Kina er opvokset med denne måde at videre give information, er det meget naturligt og rigtig for dem. Jeg oplevede desværre en dag hvor der lå afføring ude på gangen. Selvom plejepersonalet på afdelingen var bekendt med det, gik der alligevel flere timer før dette blev fjernet, og det var tydeligt at se at flere havde trådt i det. De har regningshjælp på afdelingen, som går og gør rent, trods dette blev der ikke gjort noget med det samme. Jeg synes det var meget uhygiejnisk, og i sær når mange tænker på at patienterne som lå på afdelingen, var ny opererede. I Kina gør de meget brug af deres traditionelle kinesiske medicin, de kombinerer det tit med, det vestlige medicin. Jeg så en patient der havde fået langt urter henover et operationssår for at tage inflammation. Det lugtede ikke specielt godt, men jeg så desværre ikke resultat af det.
Sygeplejekulturen i Kina virker ikke særlig godt. Det at være sygeplejerske er ikke at værdsat job. Folk har ikke den samme respekt for det som vi har i Danmark. I Kina har de også den indstilling at hvis du ikke kan blive noget, kan du altid blive sygeplejersker. Mange af de studerende fortalte også at det, at læse til sygeplejerske ikke var deres første prioritet, og at de fleste var presset til at læse pga. af familien der have besluttet det for dem. De oplevede desuden også at mange patienter havde mistillid til deres faglige kunnen, og at nogen patienter ligefrem afviste dem for at få de pårørende til at hjælpe i stedet. I Kina snakker sygeplejerskerne ikke meget sammen indbyrdes. Vi fik at vide at hvis en sygeplejerske havde haft en dårlig oplevelse på arbejdet, var det ikke noget de gik til hinanden med. Men noget de selv skulle klare og håndtere. Så de var meget forundret over at høre hvor meget vi brugte hinanden hjemme som sparringspartner. De synes det lød som en god måde at komme ud med sine bekymringer og tanker på. Social erfaring Under udvekslingen boede vi på den campus der var tilknyttet skolen. Det var ganske udmærkede værelser, der ikke kostede mere end 100 RBM pr døgn for et dobbelt værelse. Vi kunne købe et kort til skolens kæmpe kantine. Kantinen havde åbent til morgenmad, frokost og aften, og man kunne købe et måltid for en gennemsnitlig pris på 2,20 RBM. Maden var traditionel kinesisk, men der var mulighed for både at få specielle islam venlige retter, vegetar retter samt en tilhørende kiosk og bager. Maden var god nok, dog var det hele ret olieholdigt og naturligvis meget stærkt. Til morgenmad var der både varme og kolde retter, vi spiste en rissuppe. Ved frokost var alle mulighederne åbne, jeg blev særligt glad for en nudelsuppe med tomat og æg. De fleste af os var glade for de stegte nudler med grøntsager. Til aften var der igen mange muligheder. Her var det populært at gå ovenpå, hvor der blev steget krydrede grillspyd, virkelig lækkert. Måske det eneste kød jeg rigtig nød at spise i Kina. Under opholdet skulle vi udarbejde en opgave omkring udvekslingen. Denne opgave var vi informeret om inden vi rejste fra Danmark. Fra skolens side var vi blevet stillet til udsigt at der ville være computere og internet til rådighed på det nærtliggende bibliotek. Desværre viste det sig at man skulle have et særligt kort og adgangskode for at kunne komme ind på biblioteket. Derfor vi de af os, som havde regnet med at benytte computere dernede, dybt afhængige af at de kinesiske sygeplejestuderende ville hjælpe os med at komme ind på biblioteket. Da vi endelig kom ind på biblioteket viste det sig at programmerne kun kunne skrive på kinesisk, hvilket gjorde at vi kun kunne skrive vores opgave i mail systemet. Det var utrolig frustrerende
og enormt tidskrævende at skulle være afhængig af de kinesiske sygeplejestuderende, samt at vi ikke havde ordentlige forhold at skrive under. Desuden var det meget koldt at sidde på biblioteket, så efter en halv time frøs man så meget at det ikke var rart at sidde der længere, trods vi havde pakket os godt ind. Havde vi vist dette, kunne vi jo bare have taget vores bærbare computer med. Under opholdet var vi en aften ude og spise med de kinesiske sygeplejestuderende hvor vi fik hot pot, som er en traditionel ret hvor man kogte sin mad i en gryde fyldt med krydderier. En anden aften blev vi inviteret til international kvindeaften af sygehuset på en restaurant. Her sad vi til bords med alle sygehus lederne. Under spisning blev vi spurgt om vi ikke vil stille os op og synge en sang, hvilket vi gjorde og de synes rigtig godt om det. Den sidste aften blev vi inviteret ud af sygeplejerskelærerne hvor vi igen fik en masse traditionel mad. Jeg erfarede at, i Kina har mange svært ved at snakke engelsk, så det var i sær svært at kommunikere med lokal befolkning. De var også meget generte når man henvendte sig til dem, de kunne tit begynde at grine af en eller så gik de bare. Mange kom også hen for at vil have et billede af os, da vi jo skilte os meget ud fra dem udseendemæssig. Men det var ikke alle so kunne finde ud af at spørge, så mange gik bare hen og tog billeder af en, hvilket i længen kunne blive lidt træls.