Analyse af klager over politibetjeningen i Fyns politi (politisvigt) i perioden 3. december 2007 til 1. august 2008



Relaterede dokumenter
Rigspolitiet 19. februar 2009 J.nr.: Sagsbehandler: sbn

REDEGØRELSE OM KLAGER OVER POLITIBETJENINGEN

Supplerende redegørelse om eventuelle sager om politisvigt

23. december 2008 J.nr.:

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Supplerende redegørelse vedrørende klager over politibetjeningen (politisvigt).

Supplerende redegørelse vedrørende den landsdækkende analyse over politibetjeningen (politisvigt). I. Indledning

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

København, den 24. oktober 2011 Sagsnr K E N D E L S E

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

maj Ansættelses- og arbejdsret 1.9

Har du været udsat for en forbrydelse?

Jeg skal meddele følgende:

Politiets responstider efter politireformens iværksættelse

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

Vil du klage over politiet?

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig?

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med hans hverv som bistandsadvokat.

Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen.

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

FOB Anvendelse af venterum til overnatning

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Kommunes sagsbehandlingstid i sag om søregulativ

Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009

Ad punkt 1. Detentionslokalerne

Ad pkt Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

Jeg skal herefter meddele følgende:

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

Rigspolitichefen Personaleafdelingen Polititorvet København V. 22. august 2008 J.nr.: Sagsbehandler: slv

Resumé over disciplinærsager 2007

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

Vedr. Deres klage over Århus Kommune.

00580 ø E B 01< ~ /0, POLITI. Kurt Kristian Pedersen Ølsvej Hobro.

Regions behandling af klage over ambulances responstid var meget kritisabel. 31. maj 2011

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018

Ad. 1. Detentionslokalerne

Den 3. april 2002 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 15. juni 2001 af Udlændingestyrelsen.

STATSADVOKATEN. Rødevej l. 2_ sal 8800 viborg DK Porto kentretleret. Kurt Kristian Pedersen. Ølsvej Hobro

Retsudvalget B 58 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1

Politidirektøren har oplyst at mine bemærkninger med hensyn til indbringelsen til politistationen vil blive efterlevet.

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt

Mødereferat fra mødet i kredsrådet på Fyn onsdag den 12. december 2007

Læge Jan Værnet kritiserer akutberedskab for dødsfald. Jan Værnet begriber ikke, hvorfor det aldrig lykkes kvinden at komme til at tale med en læge.

Indsatsplan ved vold, trusler og anden krænkende adfærd på Odder Rådhus

.. NORDJYLLANDS POUTI Jyllandsgade 27 Postboks DANMARK ØRE DK

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2

Uddrag af anmeldelser i døgnet Torsdag den 6. marts 2014 Fredag den 7. marts Symbolforklaring:

Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

følg os på Twitter Midt- og Vestjyllands Politi Ledelsesstøtte & Kommunikation Skivevej 2 (gl. Retsbygning) 7500 Holstebro

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb.

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

følg os på Twitter Midt- og Vestjyllands Politi Ledelsesstøtte & Kommunikation Skivevej 2 (gl. Retsbygning) 7500 Holstebro

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Inspektion af detentionen i Nuuk ministeriets j.nr /

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Tilbagebetaling med frigørende virkning

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

følg os på Twitter Midt- og Vestjyllands Politi Ledelsesstøtte & Kommunikation Skivevej 2 (gl. Retsbygning) 7500 Holstebro

følg os på Twitter Midt- og Vestjyllands Politi Ledelsesstøtte & Kommunikation Skivevej 2 (gl. Retsbygning) 7500 Holstebro

Jeg har noteret mig Justitsministeriets tilslutning af mine kritikker disse steder. Jeg skal herefter meddele følgende:

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion

Jeg skal herefter meddele følgende:

Inspektion af detentionen på Station Amager den 14. december 2010

[Klager] har klaget over, at han ikke blev oplyst om, at en telefonsamtale blev optaget, og at optagelsen efterfølgende er afspillet i Radio24syv.

Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AH fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg den 7. juni 2017

Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.

To kommuners behandling af en ansøgning om invalidepension

Gennemgang af politireformen

Jeg skal herefter meddele følgende:

Dagsorden/Beslutningsreferat

ved møder under det danske EU-formandskab 2002

Afslag på aktindsigt til patient uden selvstændig konkret vurdering

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

Manglende rengøring og forkert opbevaring af kølevarer har givet en sur smiley til [Bageri A] kroner lyder bøden på.

Offerrådgivningen i Fyns Politikreds

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede.

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel

Ad punkt 2. Rapportgennemgang

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge

Sagsfremstilling [Klager] klagede den 13. september 2017 til Pressenævnet over Familie Journals artikel fra februar 2017.

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde

Indholdsfortegnelse. Ad punkt 1. Detentionslokalerne...3

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

Transkript:

Rigspolitiet Polititorvet 14 1780 København V 25. august 2008 Sagsbehandler: Marianne Birck POLITIDIREKTØREN Hans Mules Gade 1-3 5000 Odense C Telefon: 114 Direkte: 28 5 5 04 88 Lokal: 2500 E-mail: mbi004@politi.dk Web: www.politi.dk Analyse af klager over politibetjeningen i Fyns politi (politisvigt) i perioden 3. december 2007 til 1. august 2008 I fortsættelse af mit brev af 14. august 2008 vedrørende analyse af klager over politibetjeningen i Fyns Politi (politisvigt) i perioden 3. december 2007 til 1. august 2008 fremsendes redegørelse for de sager, som indgår i analysen. 1. Klage over politiets manglende vilje til udrykning og efterforskning af skader efter nytårsfyrværkeri (klagesag). En borger klagede over, at politiet trods 3 telefoniske opkald ikke kom til stede, da klageren den 1. januar 2008 anmeldte, at der var anrettet skade på hans ejendom af en bombelignende genstand, som var kastet ind ad brevsprækken i løbet af nytårsnat. Bygningsskaden blev skønnet til 63.000 kr. Forløbet af henvendelserne er undersøgt hos de implicerede politifolk. Det er konstateret, at der i døgnet 1. januar 2008 er modtaget 105 anmeldelser om hærværk og 69 anmeldelser om indbrud. På anmeldelsestidspunktet var iværksat en omfattende sagsbehandling på grund af fund af en død mand i en udgravning ved Brandts Klædefabrik. Sagen behandledes indledningsvis som en drabssag. Klageren blev skriftligt gjort bekendt med undersøgelsens resultat herunder den ekstraordinære travlhed hos Fyns Politi.

Klagen skønnes ikke at have sammenhæng med politireformen, da der var tale om opgaveprioritering i forhold til løsning af alvorligere og hastende opgaver. Side 2 2. Klage over 20 minutters ventetid på at opnå telefonisk kontakt til Fyns Politi og efterfølgende 4½ times ventetid, inden politiet kom til stede i anledning af indbrud (klagesag). Pedellen ved en skole på Langeland opdagede lørdag den 12. januar 2008, at der forudgående var forøvet indbrud på skolen. Han forsøgte at anmelde telefonisk til Fyns politi (på 3 forskellige numre) og først efter at have kontaktet 112, hvor han blev henvist til 114-nummeret, opnåede han kontakt efter 20 minutters forsøg. Under den telefoniske samtale fik klageren opfattelsen af, at politiet ville komme til stede umiddelbart efter, men der kom først en patruljevogn 4½ timer senere. Omstændighederne er undersøgt via lederen af vagtcentralen, der har påpeget travlhed som årsag til den sene udrykning. Årsagen til vanskelighederne med at få forbindelse har ikke kunnet belyses. Hændelsen har relation til politireformen. Dels var der betydelige indkøringsproblemer med 114-centralen, og dels var det ikke almindeligt kendt i befolkningen, at dette var det entydige nummer til Fyns Politi. Hændelsen indgår som en del af erfaringsgrundlaget for den løbende udvikling af procedurerne for telefonbetjening og for kommunikation mellem anmeldelse/visitation og vagtcentralen og beredskabet i øvrigt. Det er skriftligt beklaget over for klageren, at han ikke kunne få hurtigere kontakt til politiet, samt at han måtte vente så længe på en patrulje uden at være vejledt derom.

3. Klage over at der ikke bliver reageret på en anmeldelse om farlig kørsel (pressesag). Side 3 Ifølge en artikel i Fyns Amts Avis den 25. januar 2008 observerede en mand en tidlig morgen i Svendborg en bil med to ganske unge personer, som kørte vanvittigt med mange farlige situationer til følge. Manden havde oplysninger om dele af registreringsnummeret og signalementer af de unge i bilen. Manden ringede til vagtcentralen i Fyns Politi og talte med vagthavende, som oplyste, at der ikke kunne sendes en patrulje, da den eneste patruljevogn var optaget andetsteds. Vagthavende henviste manden til at anmelde sagen til lokalpoliti Svendborg om formiddagen, såfremt han fortsat ønskede at anmelde. Sagen blev taget op af lederen af vagtcentralen udfra artiklen i Fyns Amts Avis. Det blev beklaget, at manden ikke havde fået den tilstrækkelige hjælp ved henvendelsen til vagthavende, og at hans oplysninger om bilen og de unge mennesker ikke var blevet rundkastet. Manden var tilfreds med den efterfølgende behandling af hans henvendelse og beklagelsen. Det kan ikke afvises, at der er en sammenhæng mellem reformen og hændelsen, men en lignende situation kunne også være forekommet tidligere. Lederen af vagtcentralen har taget kommunikation mellem vagthavende og anmelder op som et generelt tema, særligt spørgsmålet om inddragelse af anmelder i antal og placering af tjenestevogne. 4. Klage over politiets telefonbetjening, responstid og efterforskning i forbindelse med indbrud (klagesag). Den 3. februar 2008 indgav en kvinde en klage over, at et indbrud i hendes hjem natten til lørdag den 2. februar 2008, som blev anmeldt lørdag den 2. februar 2008

kl. 16.30, ikke straks blev efterforsket. Dels måtte hun vente 10 minutter på at blive stillet igennem til vagthavende, og dels varede det 45 minutter, før politiet kom til stede og foretog gerningsstedsundersøgelse. Endvidere var det klagernes vurdering, at gerningstedsundersøgelsen var overfladisk. Side 4 Den beskrevne ventetid på viderestilling er udtryk for den til tider store belastning med indgående telefonopkald til Fyn Politi. Den ligeledes beskrevne responstid på 45 minutter til en gerningsstedsundersøgelse af et indbrud, der skete ca. 12 timer forinden, anses for at være helt sædvanlig og acceptabel. Klagen vurderes herefter ikke at have direkte sammenhæng med politireformen. 5. Klage over, at politiet ikke kom til stede i anledning af indbrud i autofirma men klageren henvist til anmeldelse følgende dag (presse- og klagesag). Klageren, der er indehaver af et autofirma, modtog søndag den 10. februar 2008 kl. 03.34 underretning om, at der var aktiveret en tyverialarm i firmaet. Sammen med vagtselskab konstaterede han, at der var forøvet indbrud i værkstedet. Fra vagtselskabet underrettedes Fyns Politi, der oplyste, at tyveriet kunne anmeldes næste formiddag. Klageren anmeldte indbruddet følgende formiddag til Fyns Politi, og han undrede sig over, at den politiassistent, det modtog anmeldelsen helt manglede lokalkendskab, idet han angiveligt ikke kendte forskel på Assens og Faaborg-Midtfyn kommune. Søndag middag kom en politiassistent fra Svendborg lokalpoliti til stede. Han gav udtryk for undren over, at der ikke var sket udrykning tidligere. Da klageren senere spurgte til sagen, var den ikke registreret i POLSAS, hvorfor den ikke umiddelbart kunne findes. Rapportoptageren havde glemt at opdatere anmelderen på sagen. Det kan ikke udelukkes, at midforståelserne mellem klageren og Fyns Politi kan have sammenhæng med politireformen.

Klageren er ved personlig henvendelse kontaktet af lederen af lokalpolitiet i Faaborg-Midtfyn og er blevet forklaret det uheldige forløb, og det er beklaget over for ham, at der var sket fejl i forbindelse med rapportoptagelsen. Side 5 Det er ved en tjenstlig samtale påtalt over for rapportoptageren, at proceduren for optagelse af anmeldelse herunder tilknytning af personer ikke var udført korrekt i POLSAS. 6. Klage over telefonbetjeningen i forbindelse med anmodning om bistand til ung mand, der skønnedes påvirket af alkohol og/eller stoffer (klagesag). Klageren rettede den 15. marts 2008 kl. 2320 telefonisk henvendelse til Fyns Politi. Han havde bemærket en ung mand ud for sin bopæl i Middelfart. Den unge mand anmodede om, at klageren tilkaldte hjælp fra 112, da han havde været udsat for noget. Efter klagerens vurdering var den unge mand påvirket af spiritus og/eller stoffer, hvorfor han valgte at tilkalde politi på telefonnummer 114. Efter at have fået kontakt med call-centret bad klageren om at tale med vagthavende. Herefter var der ingen reaktion, og telefonen ringede af. Ved næste forsøg gjorde klageren opmærksom på, at han ikke fik nogen reaktion ved sidste opkald. Der blev sagt: Vi prøver igen. Resultatet blev det samme, og klageren opgav at gå kontakt til politiet. Han finder det meget utrygt ikke at kunne få kontakt til politiet i en sådan situation. Forløbet er skriftligt beklaget over for klageren, og han er anbefalet at anvende 112, hvis han en anden gang føler behov for hastende tilkald af politiet. Forløbet indgår i den løbende evaluering af 114-call-centret. Det kan ikke udelukkes, at forløbet kan have sammenhæng med de organisatoriske ændringer, der er en følge af politireformen.

7. Klage over politiets manglende vilje til at optage rapport i anledning overfald på klagerens hund (klagesag). Side 6 En kvinde klagede pr. e-mail over, at hun den 28. marts 2008 under luftning af 2 hunde blev udsat for, at en løsgående hund angreb den ene hund og kastede den op i luften. Ved henvendelse til lokalpolitiet i Svendborg afviste man at optage rapport, idet politiet har andet at lave. Politiassistenten oplyste, at såfremt 7 8 hunde samme sted var udsat for overfald, kunne man se på sagen. Forløbet er undersøgt, og klagerens beskrivelse af situationen blev bekræftet. Klageren har fået en skriftlig beklagelse, og der er iværksat efterforskning i hundesagen. Det udøvede fejlskøn er påtalt over for politiassistenten. 8. Klage over urimelig sagsbehandling fra politiets side i forbindelse med anmeldelse af vold, hærværk og tyveri (klagesag). Klageren fremsendte via Statsadvokaten skriftlig klage over manglende vilje til at modtage anmeldelse om vold, hærværk og tyveri fredag den 18. april 2008. Klageren hjalp sin datter med flytning fra Langeland på grund af vold fra kæresten. Flere af datterens effekter var ødelagt og en del fjernet. Det var ekskæresten, der havde ødelagt og stjålet effekterne, hvilket han bekræftede telefonisk. Ved telefonisk henvendelse til vagthavende ved Fyns Politi blev det oplyst, at der ikke var ledige patruljevogne, og at klageren måtte henvises til at kontakte Rudkøbing Politi mandag morgen. Klageren, der er hjemmehørende i Herning, oplyste, at det var ubelejligt, idet de var på vej til Herning. Vagthavende henviste derpå klageren til at køre til Politistationen i Svendborg for at anmelde. Under vejs til politistationen modtog klageren trusler fra ekskæresten rettet mod datteren. Ved henvendelsen til Lokalpolitiet i Svendborg afslog man at modtage anmeldelsen, idet man ikke havde ressourcer til at modtage anmeldelsen. Klageren blev henvist til at ringe til Rudkøbing Politi mandag morgen. Ved

telefonisk henvendelse til Rudkøbing Politi blev klageren henvist til at anmelde forholdene til Herning Politi. Ved personlig henvendelse til Herning Politi besværer en politiassistent sig over, at aben så ligger hos dem, men at de i øvrigt ikke havde ressourcer til at gå ind i sagen. De kunne dog notere truslerne ned. Side 7 Forløbet er skriftligt beklaget, og der er efterfølgende indledt efterforskning ved lokalpolitiet i Rudkøbing. Forløbet vurderes ikke at have direkte sammenhæng med politireformen, men er udtryk for fejlskøn ved henvendelsen til lokalpolitiet i Svendborg. 9. Klage over at politiet ikke ydede assistance (pressesag). Af en artikel i Fyns Amts Avis den 24. april 2008 fremgår det, at en 13-årig pige fra Svendborg den 18. april 2008, da hun var alene hjemme, ringede til 112 for at få hjælp til at fjerne en rottweiler, som befandt sig i familiens have. Pigen blev afvist af vagthavende. Pigens mor ringede senere på dagen til 112, og også hun blev afvist af vagthavende og henvist til at ringe til en dyrlæge. Moderen afleverede selv hunden til politiet senere på dagen. Der er ikke indgivet en formel klage over episoden, som alene er omtalt i pressen. Der er ingen tilførsler til døgnrapporten vedrørende pigens henvendelse. Moderen har efterfølgende haft en samtale med lederen af lokalpolitiet i Svedborg, som har beklaget, at hun og datteren er blevet vejledt og tiltalt, som det er sket, og at de har følt sig dårligt behandlet.

Det kan ikke afvises, at der er en sammenhæng mellem reformen og hændelsen, men en lignende situation kunne være forekommet før reformen. Side 8 10. Klage over at politiet ikke ville sende en patrujlevogn til en livløs mand ved busskur (presse- og klagesag). En kvinde ringede den 26. april 2008 om natten til 112 for at tilkalde assistance til en ung mand, der lå og sov ved et busstoppested i Vindeby på Tåsinge. Kvinden ønskede ikke selv at rette henvendelse til manden, da det var nat, og hun var bekymret for, hvad der kunne ske. Kvinden fik ved samtalen med vagthavende det indtryk, at man ikke ville sende en patruljevogn, da der var langt til Vindeby. Sagen er undersøgt, og det viste sig, at der var sendt en patruljevogn, men den unge mand havde forladt stedet, før patruljen kom tilstede, hvilket fremgår af døgnrapporten. Klagen blev behandlet ud fra presseomtalen. Der er således ikke indgivet en formel klage, men der er truffet en formel afgørelse, hvor det beklages, at kvinden har følt sig dårligt behandlet. Det kan ikke afvises, at klagen har sammenhæng med politireformen. Det kan dog lægges til grund, at kvinden har opfattet afstanden til Vindeby som problematisk. Hun tager ifølge artiklen udgangspunkt i politidækningen af Svendborg og omegn og har ikke opfattet det således, at patruljevognen skal komme fra andre dele af Fyn. Der blev rent faktisk sendt en patrulje til stedet. 11. Klage over at politiet ikke ville tage sig af en anmeldelse om farlig kørsel (pressesag). Ifølge en artikel i Fyns Amts Avis den 28. april 2008 observerede en mand en tidlig morgen en bil med unge mennesker, der kørte væsentligt for hurtigt i

Lundeborg. Manden ringer 114, hvor han fik at vide, at det gider vi sgu ikke ta os af, hvorefter røret blev smækket på. Manden ringede op igen og bliver stillet om til vagthavende, som han efter lang ventetid afgav sin anmeldelse til. Manden opfattede vagthavende som uinteresseret som at han talte til en væg. Side 9 Der er ingen konkret klage fra manden. Der er ikke registreret en anmeldelse eller hændelse på døgnrapporten vedrørende opkaldet. Ingen i vagtcentralen kan erindre at have talt med manden. Da episoden ikke kan undersøges nærmere, kan der ikke siges noget om sammenhæng med politireformen. 12. Klage over at politiet ikke sendte en patruljevogn til indbrud i øjeblikket (klagesag). En kvinde rettede den 30. maj 2008 ca. kl. 01.30 henvendelse til 112 med en anmeldelse om indbrud i øjeblikket i en grillbar i stueetagen i en ejendom, hvor hun boede på 1.sal. Der blev optaget anmeldelse næste dag kl. 8.51. Det fremgår af afhøringsrapporterne i sagen, at såvel kvinden som grillbarens ejer - som kom til stede straks efter indbruddet efter at være blevet tilkaldt af kvinden observerede en person forlade stedet, som muligvis var indbrudstyven. Der er ingen registreringer på døgnrapporten vedrørende kvindens henvendelse til vagtcentralen. Det er i skrivende stund oplyst, at de foreløbigt adspurgte blandt det vagthavende personale den pågældende nat har ingen erindring om henvendelsen. Klagen er ikke færdigbehandlet, da flere af de vagthavende endnu har ferie.

Der burde have været en anførsel på døgnrapporten vedrørende kvindes henvendelse. Der kan dog på det foreliggende grundlag ikke gives en forklaring på, hvorfor dette ikke er sket. Side 10 Der kan således ikke siges noget om sammenhængen med politireformen, men det mest sandsynligt er, at der er tale om et fejlskøn/fejldisponering, som også kunne være forekommet før reformen. 13. Klage over at politiet ikke kom tilstede hurtigt nok, da et ægtepar havde tilbageholdt gerningsmanden til et trafikuheld (pressesag). En ung beruset/påvirket mand påkørte den 31. maj 2008 ca. kl. 20.30 i en stjålet bil en 71-årig kvinde på cykel. Bilisten og dennes kæreste, som var med i bilen, søgte tilflugt i en have, hvor husets ejere befandt sig. Sagen havde i dagene omkring det passerede stor mediebevågenhed i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. En gennemgang af sagen har vist, at der blev foretaget 4 opkald til 112 vedrørende ulykken: Første opkald var kl. 20.32 umiddelbart efter ulykken. Opkaldet blev besvaret af 112 i Århus og viderestillet til Odense, hvorfra der blev sendt ambulance og politipatrulje. De næste 3 opkald kl. 20.36, 20.42 og 20.46 var fra ægteparret i hvis have det unge par kort forinden havde indfundet sig. De to opkald blev besvaret af 112 i Odense. Ved opkaldet kl. 20.36 blev det oplyst, at der var sendt ambulance og politi til stedet, og samtalen blev afsluttet. Ved næste opkald var vagthavende optaget i telefonen, hvorfor 112-operatøren lagde en seddel ind på vagthavendes bord med relevante oplysninger. Anmelderen var i denne forbindelse i venteposition en et par minutter på telefonen. Det 4. opkald blev besvaret af 112 i

Esbjerg, som meddelte, at der var sendt ambulance og politi til stedet. Politiet ankom til stedet kl. ca. 20.50. Ægteparret holdt det unge par hen, indtil politiet kom til stede ca. kl. 20.50. Alle opkald og dispositioner fremgår af døgnrapporten, og sagen er håndteret hensigtsmæssigt og korrekt. Side 11 Der er ingen formel klage over hændelsen. Der har været afholdt et møde, hvor lederen af vagtcentralen, de involverede polititjenestemænd og ægteparret var til stede. Mødet havde til formål at afklare forholdene omkring hændelsen. Det blev i den forbindelse beklaget, at manden havde været usikker på, om hans besked var modtaget, idet der faktuelt var disponeret omgående allerede ved førte henvendelse vedrørende ulykken. Også ved de efterfølgende henvendelser blev beskederne videregivet. Der er ingen sammenhæng mellem hændelsen og reformen, ligesom den ikke har givet anledning til ændringer, justeringer tiller initiativer udover den løbende evaluering af betjeningen i 112, 114 og vagtcentralen. 14. Klage over politiets manglende imødekommenhed (klagesag). Klageren passerede søndag den 15. juni 2008 kl. 2130 en ejendom i Vindegade i Odense, hvor han konstaterede, at hoveddøren var trykket ind. Klageren havde mistanke om, at der var sket en forbrydelse, hvorfor han telefonisk kontaktede Fyns Politi og beskrev sine iagttagelser. Den, der modtog henvendelsen, kunne ikke se, at det vedkom politiet, hvorefter klageren afbrød samtalen. Klageren er utilfreds med, at politiet ikke reagerede mere professionelt på henvendelsen. Lederen af vagtcentralen har mundtligt drøftet forløbet med klageren og har beklaget afvisningen.

Forløbet vurderes ikke at have direkte sammenhæng med politireformen, da der var tale om et fejlskøn fra politiassistentens side. Side 12 Det beskrevne indgår i den løbende evaluering af kundebetjeningen ved Fyns Politi. 15. Klage over at politiet ikke sendte en patruljevogn, da en mand udøvede omfattende hærværk (pressesag). I TV2 Nyhederne, Fyens Stifttidende, Fyns Amts Avis og Berlingske Tidende i dagene omkring den 15. til den 17. juni 2008 er følgende sag beskrevet: Natten mellem den 14. og 15. juni 2008 blev der af 2 forskellige personer rettet henvendelse til Fyns Politi i anledning af hærværk begået i Bogense. Første opkald blev besvaret af en medarbejder i 114. Medarbejderen fik udfra samtalen som var stille og rolig det indtryk, at det anmeldte hærværk var ophørt. Andet opkald, som blev besvaret af en medarbejder i A/V, som ligeledes fik det indtryk, at hærværket var ophørt, idet anmelderen ikke kunne høre eller se nogle personer i nærheden. Opkaldene blev ikke opfattet som akut udrykningskrævende. Samtidig var beredskabet optaget af flere akut udrykningskrævende hændelser, herunder vold, hærværk og spirituskørsel i forbindelse med Rock under Broen i Middelfart og et større salgsmål i Odense Midtby. Hærværksanmeldelserne fra Bogense blev derfor prioriteret i forhold hertil.

Ved en gennemgang af relevante lydfiler er der ikke fundet yderligere vedrørende hærværket. Der er ikke registreret konkrete klager over den manglende udrykning, men sagen har været dækket bredt i medierne. Politidirektør Poul Løhde udtalte i den forbindelse, at der var tale om en prioritering, og at ét er, at der prioriteres, men vi skal også lære af vores prioriteringer, og vi skal evaluere helt i dybden, og det er vi ikke færdige med endnu.. Side 13 Det kan ikke afvises, at der er en sammenhæng med politireformen, men det skal samtidig understreges, at en lignende prioritering ville kunne forekomme før reformen. 16. Klage over at politiet ikke sendte en patrulje til en formodet spritbilist (klagesag). En kvinde fra Ærø anmeldte den 20. juni 2008 en formodet spritbilist. Anmeldelsen blev foretaget 2 timer efter den episode, der gav anledning til anmeldelsen. Der var ikke politipersonale tilstede på Ærø på det pågældende tidspunkt, og da mulighederne for bevissikring ikke længere skønnedes at være til stede på grund af tidsforløbet, blev det besluttet ikke at sende politipersonale til Ærø for at efterforske den konkrete sag. Der er indgivet formel klage. Klagen er behandlet og afsluttet med, at der ikke er fundet anledning til at kritisere beslutningen om ikke at sende politipersonale til øen i den konkrete anledning. Afgørelsen er i skrivende stund ikke påklaget. Der er ingen sammenhæng mellem reformen og hændelsen.

Det skal dog for en god ordens skyld tilføjes, at der arbejdes med at forbedre politidækningen på Ærø. Side 14 17. Klage over at der ikke blev sendt en patruljevogn, da en borger indfandt sig i kommunens Borgerservice og udviste truende adfærd (presse- og klagesag). Den 2. juli 2008 rettede en medarbejder fra Borgerservice i Kerteminde henvendelse til vagtcentralen for at få hjælp til at fjerne en borger, som havde presset sig ind i Borgerservice ved lukketid. Personen optrådte truende og kom med ukvemsord overfor personalet og andre tilstedeværende borgere. Vagthavende ønskede at tale med personen, hvorved pågældende fysisk kom til at befinde sig iblandt personalet. Det lykkedes ikke vagthavende at tale personen til ro, og chefen for borgerservice valgte at afbryde samtalen. Vagthavende ringede ikke tilbage, da samtalen blev afbrudt, og der blev ikke sendt en patruljevogn til stedet. Der er indgivet en formel klage over hændelsesforløbet. Klagen er behandlet, og klageren har fået medhold i, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis der var blevet sendt en patruljevogn allerede ved henvendelsen fra medarbejderen i Borgerservice. Det blev endvidere i den givne situation ikke fundet hensigtsmæssigt, at vagthavende bad om at tale med personen, og endelige burde vagthavende have ringet tilbage, da samtalen blev afbrudt. Det skal dog tilføjes, at vagthavende ikke fik indtryk af, at situationen på stedet var så alvorlig, som den viste sig at være. Det kan ikke afvises, at der er sammenhæng mellem reformen og hændelsen, men situationen kunne dog være forekommet før reformen. Forløbet af disponeringerne har været drøftet med vagthavende. Der har været afholdt møde mellem lederen af beredskabet og lederen af Borgerservice for at

aftale den fremtidige kommunikationsform for derigennem at undgå tilsvarende episoder. Side 15 18. Klage over at politiet havde opfordret klagerens søn til ikke at indgive anmeldelse om vold (klagesag). En mor har klaget over, at politiet på skadestuen kort før den 3. juli 2008 efter en voldsepisode havde rådgivet hendes søn til ikke at indgive anmeldelse for vold, med den begrundelse, at det kan ikke betale sig, da politiet alligevel ikke finder gerningsmændene. Klageren har ikke opgivet adresse og telefonnummer i sin mail. Der er opgivet en dato, hvor anmeldelsen skulle være sket. Der kan ikke findes optegnelser på døgnrapporten på denne dato. Moderen er via mail kontaktet og opfordret til at fremkomme med yderligere oplysninger Der kan på det foreliggende grundlag ikke siges noget om sammenhængen mellem hændelsen og politireformen. 19. Klage over at politiet ikke sendte en patruljevogn, da en havnefoged ønskede nogle urostiftere fjernet (pressesag). I en artikel i Fyens Stiftstidende den 14. juli 2008 er en havnefoged citeret for at have oplyst, at han den 9. juli 2008 anmodede om politimæssig assistance i anledning af tre berusede unge mænd, som man ønskede fjernet fra havnen. Ifølge artiklen blev der ikke sendt en patrulje. Af døgnrapporten fra det pågældende døgn fremgår det, at havnefogeden rettede henvendelse til politiet kl. 22.40. Der var tale om 3 berusede unge mennesker, som holdt drikkelag. Der var ikke tale om en akut udrykningskrævende hændelse, hvorfor vagthavende foranledigede en patrulje fra natholdet sendt til

stedet. Da patruljen ankom til stedet kort efter kl. 23.00 var episoden opløst, og de 3 personer havde forladt stedet. Side 16 Der er ikke indgivet en formelt klage over det passerede. Der er ikke grundlag for at kritisere vagthavendes dispositioner. Der er ingen direkte sammenhæng mellem det hændte og politireformen. 20. Klage over at politiet ikke sendte en patruljevogn, da klageren blev overfaldet af to knallertkørere (klagesag). En mand ringede den 23. juli 2008 til 112 for at anmelde to unge knallertkørere for ulovlig kørsel. Han blev slået af én af de unge mennesker, som umiddelbart herefter forlod stedet på knallert. Vagthavende talte med anmelderen om, hvad der var passeret både optakten med ulovlig kørsel og voldsudøvelsen og rådgav pågældende til at tage på skadestuen og herefter rette henvendelse til lokalpolitiet i Svendborg. Anmelderen erklærede sig indforstået hermed. Anmelderen indgav en uge efter en klage med påstand om, at vagthavende nægtede at hjælpe ham. Klagen er behandlet og det er meddelt klageren, at der ikke er fundet grundlag for at kritisere vagthavendes beslutning om ikke at sende en patruljevogn udfra oplysningerne om, at gerningsmanden havde forladt stedet. Der er ingen sammenhæng mellem klagen og politireformen. Afgørelsen kan forventes påklaget. 21. Klage over at et opkald til 114 ikke blev besvaret (pressesag). I en artikel i Fyens Stiftstidende den 6. juli 2008 er følgende beskrevet:

En kvinde ringede natten mellem den 4. og 5. juli 2008 til Fyns Politi på 114 for at anmelde vold. Opkaldet blev ikke besvaret, og efter flere minutters ventetid lagde kvinden røret på. Hun prøvede igen at ringe 114 men kom atter til at vente, hvorefter hun opgav, da slagsmålet i mellemtiden var stoppet. Side 17 Der er ingen konkret klage fra kvinden over, at opkaldet ikke blev besvaret. Der er ingen anmeldelser fra en forurettet eller andre henvendelser vedrørende volden. Der er ingen registreringer vedrørende volden på 112. Når man anvender 114 til at kalde op på, kan det forekomme, at der er ventetid. Har man brug for akut hjælp fra politiet, kan man anvende 112, som er udstyret med overløb til andre kredse, således at opkald altid vil blive besvaret. Der er ingen sammenhæng mellem hændelsen og politireformen. 22. Klage over at politiet ikke sendte en patruljevogn til et hærværk (pressesag). Ifølge en artikel i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis den 7. februar 2008 anmeldte en kvinde den 27. juli 2008 til 112, at en person kort forinden havde kastet en sten gennem hendes rude og lavet hærværk på hendes bil. Hun havde mistanke til en tidligere kæreste, men hun havde ikke set gerningsmanden, som ikke længere var til stede eller i nærheden. Der blev ikke sendt en patruljevogn til stedet, da gerningsmanden ikke formodedes at kunne træffes på gerningsstedet. Der er ingen tilførsler til døgnrapporten vedrørende kvindens henvendelse, hvilket der burde have været. I øvrigt er disponeringen korrekt, da en formodet gerningsmand ikke var i nærheden, og da kvinden alene havde en mistanke om, hvem gerningsmanden kunne være.

Kvinden har til avisen oplyst, at hun ikke er utilfreds med politiets disponering, og der er ikke indgivet en formel klage. Side 18 Der er ingen sammenhæng mellem hændelsen og politireformen. 23. Klage over at politiet ikke sendte en patruljevogn til indbrud i øjeblikket (pressesag) Ifølge artikler i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis den 7. og 8. februar 2008 kontaktede en nabo til Vester Åby Køkkencenter natten mellem den 5. og 6. februar 2008 politiet, idet han havde observeret indbrud i køkkencenteret. Indehaveren af køkkencenteret kom kort tid efter til stede og kontaktede ligeledes politiet. På dette tidspunkt havde tyvene forladt centeret. Vagthavende meddelte anmelderne, at den nærmeste patruljevogn befandt sig 66 km derfra, hvorfor der ikke ville blive sendt en vogn med det samme. Anmeldelsen blev rundkastet og flere køretøjer blev stoppet i løbet af natten på grundlag heraf. Næste formiddag kom politiet til Vester Åby Køkkencenter. Anmeldelsen fremgår af døgnrapporten, hvor det tillige er anført, at der ikke var ledige patruljevogne til rådighed, da anmeldelsen blev foretaget. Den foretagne prioritering synes udfra døgnrapporten at være hensigtsmæssig og korrekt. Lederen af vagtcentralen har overfor klageren beklaget, at vagthavende har udtalt sig som citeret af anmelderne. Det kan ikke afvises, at der er sammenhæng med reformen. Oplysninger om, at det er afstanden til nærmeste patruljevogn, der ligger til grund for beslutningen om ikke at sende en med det samme, har direkte sammenhæng med politikredsens større geografiske udstrækning.

Side 19 Lederen af vagtcentralen havde kort tid forinden taget spørgsmålet om, hvad der kommunikeres med anmelderne, op i vagthavende gruppen. Denne sag gav anledning til, at spørgsmålet blev taget op igen. Klager over generelle forhold 24. Klage over at politiet ikke kom til stede efter indbrud i bil (klagesag). En borger klagede pr. e-mail uden nærmere angivelse af adresse eller lignende over, at politiet ikke kom til stede, da han anmeldte indbrud i sin bil. Klagen indeholdt herudover en række generelle synspunkter vedrørende politiets ressourceanvendelse. Der er ingen tilførsler til døgnrapporten vedrørende henvendelse, og en søgning på klageren navn giver ingen oplysninger om en anmeldelse. Det har således ikke været muligt at undersøge klagen nærmere. 25. Klage over at politiet ikke har reageret i anledning af chikane fra nabo (klagesag). En mand (78 år) klagede over, at han gentagne gange havde rettet henvendelse til vagtcentralen i anledning af trusler og chikane fra en nabo. Manden er kendt i POLSAS som sigtet for vold i en sag, hvor naboen er forurettet. Det fremgår af afhøringsrapporten af klageren (sigtede), at han flere gange har forsøgt at anmelde naboen, men at han er blevet afvist.

Klageren er anmodet om at fremkomme med yderligere oplysninger om tidspunkterne for henvendelserne. Klager har ikke svaret. Der kan på det foreliggende grundlag ikke tages stilling til klagen. Side 20 26. Klage over manglende politidækning i hhv. gågademiljøet og i boligområder i Svendborg (pressesag). Den 11. juni 2008 bragte Fyens Stiftstidende en artikel, hvori Shopping Svendborg protesterer over manglende politidækning i centrum, hvilket man mener, giver tiggere, butikstyve og halvfulde ballademagere frit spil. I artiklen henvises til politireformen. Den 14. juni 2008 bragtes en artikel, hvori Svendborg Andels Boligforening giver udtryk for, at man savner nærpolitiet, idet hærværk er eksploderet i politiets fravær. Den tidligere nærpolitistruktur er ikke længere til stede i Svendborg og opgaver, der tidligere blev udført af nærpolitiet skal udføres på tværs af sektionerne i lokalpoliti Svendborg. Status omkring centrum i Svendborg er, at politiet har været meget til stede men fortrinsvis ved civilpatruljen. Beredskabet foretager lejlighedsvis uniformeret patruljering i centrum til fods, ligesom der planlægges for yderligere lejlighedsvise fodpatruljeringer i centrum. Problemerne omkring boligforeningerne søges løst/forbedret ved etablering af ordning med kontaktpersoner til de enkelte institutioner og skoler. Der er således fokus på øget patruljering i centrum samt synlighed ved at optræde i uniform, ligesom der er etableret et netværk til institutioner og skoler.

27. Klage over den politimæssige dækning i Munkebo (pressesag). Side 21 En boligforeningsformand fra et boligkompleks i Munkebo klagede i oktober 2007 over politidækningen i Munkebo. Klagen var underbygget af en række hændelser, hvor politidækningen ikke fandtes at være tilfredsstillende (herunder en voldssag, hvor en kvindelig beboer fik tæsk af sin mand og hvor politiet ikke kom tilstede hurtigt nok, en anmeldelse om en spiritusbilist, hvor politiet ikke kom hurtigt nok, unge der kører knallert til gene for de øvrige beboere og unges handel med narko). Landpolitiassistenten fra Munkebo rettede henvendelse til klageren i november 2007 og drøftede de forskellige problemstillinger og tiltag i den anledning. Boligforeningsformanden har efterfølgende flere gange været interviewet til pressen om forholdene i Munkebo, hvor indholdet/hovedlinierne er de samme som ovenfor skitseret. Der er en igangværende dialog med boligforeningsformanden om forholdene i Munkebo, ligesom der på ny er rettet henvendelse hertil. Der er ingen entydig sammenhæng mellem klagepunkterne og politireformen. De forhold der henvises til var kendte allerede før iværksættelse af reformen og er i øvrigt er forekommende i alle politikredse. På politidirektørens vegne Arne Gram Vicepolitidirektør