Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup



Relaterede dokumenter
Vi betragter et misbrug som en reaktion på en livssituation der kræver hjælp. Derfor må misbruget ikke ses isoleret fra resten af den unges sfære.

eucnvs.dk Rusmiddelpolitikken - på EUC Nordvestsjælland EUC Nordvestsjælland Juni 2017

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen.

Skolens ordensregler og rusmiddel-/rygepolitik

Alkohol- og rusmiddelpolitik

Skolens ordensregler og rusmiddel-/rygepolitik

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

Fælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune

Forventninger til dig som elev eller kursist på skolen

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

HANDLEPLANER VED BEKYMRING FOR ELEVERS UHENSIGTSMÆSSIGE FORBRUG/MISBRUG AF RUSMIDLER

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Ordensregler Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, 2015

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG

Elevpolitik for EUX / EUD BusinessEUX / EUD Business på Skive Handelsskole

Elevpolitik for Grunduddannelsen på Skive Handelsskole

Fælles rusmiddelberedskabsplan

Studie- og ordensregler

Her er nogle leveregler, som er med til at sikre, at du får mest muligt ud af at tage din uddannelse EUX / EUD Business hos os.

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen Center for Ungdomsforskning

Evalueringsrapport for Rusmiddelprojektet, Aarhus Produktionsskole

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Allégårdens Rusmiddelpolitik

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

HF-Cold Hawaii. Ordensregler på kollegiet Skoleåret

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Workshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning

Studie- og ordensregler

A&N i Danmark Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, H j ø r r i n g. T l f : ( )

integration vs. inklusion

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Rudersdal kommunes alkoholpolitik

BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

RUSMIDLER OG MISBRUG

Lokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby

Rusmiddelpolitik for Platangårdens Ungdomscenter

MINDRE DRUK. MERE FEST

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Misbrugspolitik. for Gladsaxe Kommune

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

Campus Bornholms studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Aktiv forebyggende og indgribende rusmiddelindsats

Ordensregler, Pædagogisk Assistentuddannelse, VIA

Beredskabsplan i forhold til hash og andre rusmidler

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Ungeprofilundersøgelsen

Alkoholdialog og motivation

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Studie- og ordensregler Handelsgymnasiet Skive. 11. maj 2015

HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Mødesagsfremstilling

Kapitel 1. Kort og godt

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG

SKAB GOD ARBEJDSÅND MED PERSONALEHÅNDBOGEN Jette Sandager, Svine- og Ledelsesrådgiver i VKST

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Principper for: Alkoholpolitik

Evaluering af. Haderslev Kommunes Alkohol- og Misbrugspolitik Samt fremadrettede anbefalinger

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkohol- og Misbrugspolitik for Vej, Park og Havn, Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Personalepolitikkens områder

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af?

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.

Transkript:

15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller kan det nu passe? Er vores blik og viden farvet af det store fokus på unges forbrug af rusmidler? Dette er et citat af Per Alsøe, dokumentationskoordinator på Center for Ungdomsforskning, som har foretaget en undersøgelse af unges forbrug og misbrug i forhold til rygning, alkohol samt illegale rusmidler. 1 Psykiater Henrik Rindom beskriver i artiklen Unge og rusmidler : Intet ungdomsliv uden rusmidler. Man kan ikke gennemleve teenageårene uden at komme i kontakt med rusmidler. Halvdelen af alle unge har prøvet hash ved 20-årsalderen, mens hver sjette unge mand har prøvet andre stoffer som kokain og ecstasy. 2 Flere undersøgelser peger på, at der er en stigning i forbruget af alkohol og hash samt andre euforiserende stoffer, og at stigningen er markant blandt de helt unge mænd. Som skoleform ser vi også en del unge, som er droppet ud af en ungdomsuddannelse som følge af et meget højt fravær, der kan tillægges et misbrugsproblem. Vi oplever endvidere unge, som har koncentrationsbesvær eller som har anden uhensigtsmæssig adfærd, der ligeledes kan tillægges et misbrugsproblem. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har vi fra 2009 gennemført et 3- årigt Satspulje- projekt, som har til hensigt at fastholde unge igennem familiesamarbejde. Dette projekt afdækker ligeledes, at en del af de unge mænd har et stort forbrug af rusmidler. 3 Endvidere har fire københavnske produktionsskoler i samarbejde med Center for Unge og Misbrug, U-turn udviklet et projekt, hvor unge på produktionsskoler har mulighed for at mødes i hashgrupper og gennem dialog nedbringe eller blive bedre til at håndtere deres hashmisbrug. 4 1 Ungdomsforskning årg.2, nr. 4- dec. 2003. Artikel: Er det blevet værre? af cand.scient. Per Alsøe 2 Den svære ungdom. Hans Reitzels Forlag, 2000. Artikel: Intet ungdomsliv uden rusmidler af psykiater Henrik Rindom. 3 Satspulje projekt 2009-2012 Familiesamarbejde Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Af forstander Lisa Tørngren og vejleder Birgitte L. Lund 4 KUBA, Den Økologiske Produktionsskole, AFUK og Produktionsskolen på Høffdinvej har sammen etableret Projektet PS, der er et åbent og anonymt rådgivningstilbud, støttet af Sats-puljemidler. Det er således PS og U-turn som har udviklet idéen om hashgrupper og opsamlet disse erfaringer i inspirations- og metodehæftet: Hashgrupper på ungdomsuddannelser. 2011 1

Som skoleform har vi til opgave at afklare de unge i forhold til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. En del af de unge, som målgruppevurderes til produktionsskolerne, viser sig at have et stort forbrug af rusmidler og for nogens vedkommende et reelt misbrugsproblem. Den forebyggende indsats i forhold til udvikling af stigende forbrug eller direkte misbrug har derfor høj prioritet på skolen i hverdagen. Vi har således en forpligtelse til, dels at sætte rammer og retningslinjer på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup i forhold til håndtering af de unges forbrug af rusmidler, og dels at hjælpe de unge, som har misbrug som problem i forhold til at komme videre i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Overordnet set skal produktionsskolen ikke forholde sig til den enkelte elevs brug/misbrug af rusmidler. Vi skal forholde os til, om eleven kan passe sit produktionsskoleforløb på en hensigtsmæssig måde. Hvis det viser sig, at brug/misbrug af rusmidler er en hindring for, at eleven kan passe sin skole, skal vi som udgangspunkt tilbyde hjælp til den unge. Desuden skal vi som skole sikre, at eleven ikke tilskyndes til brug/misbrug af rusmidler i forbindelse med produktionsskoleopholdet f.eks. ved nul-alkoholpolitik med undtagelse af helt særlige lejligheder og ved gode rollemodeller samt ved nul-tolerance i forbindelse med øvrige rusmidler som f.eks. hashrygning på skolen. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har vi udarbejdet en pragmatisk rusmiddelpolitik, som har til hensigt at være så inkluderende som muligt i forhold til skolens målgruppe. Produktionsskolens misbrugspolitik kan deles op i tre hovedpunkter som er: Forebyggelse Regler og retningslinjer Håndtering af unges misbrug Forebyggelse Oplysningskampagne: På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup oplever vi ofte, at elever ikke er tilstrækkeligt oplyst i forhold til følgevirkninger ved brug af rusmidler. Specielt brug af hash oplever mange unge som harmløst, hvorfor de finder det legitimt at ryge hash jævnligt. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup ser vi derfor en vigtig opgave i at formidle viden om følgevirkninger af et jævnligt forbrug af rusmidler. Dette gøres dels i dagligdagen, hvor det falder naturligt på værkstedet, og dels gennem tematiseret undervisning af eksterne foredragsholdere, som har specialviden på området. Produkti- 2

onsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil endvidere styrke forebyggelsen ved ung til ung rådgivning. Misbrugskurser for lærere og øvrige medarbejdere: I erkendelse af at misbrugsproblematikker er et komplekst område, vil det være nødvendigt, at alle lærere har mulighed for at deltage i misbrugskurser, som gør dem i stand til at varetage samtaler med den unge omkring misbrug. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil endvidere give mulighed for, i det omfang det er økonomisk muligt, at et mindre team på 3-4 medarbejdere kan sammensætte et uddannelsesforløb, som gør dem særlig kyndige på misbrugsområdet og derved kan bistå som interne rådgiver på skolen på linje med skolens førstehjælpsinstruktør. Det kan være vejlederteamet, som har denne kompetence, men kan også være værkstedslærere, som har en særlig interesse for området. Tanken med et team, som er særlig kyndigt og opdateret inden for misbrugsområdet er, at de enkelte medlemmer af teamet kan fungere som rådgivere for kolleger og for skolen som helhed i forhold til elevers misbrug. Det er således fortsat den enkelte lærer, som varetager det enkelte elevforløb. Det skal bemærkes, at det at være særlig kyndig inden for misbrugsområdet, ikke gør medarbejdere til misbrugskonsulenter. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup skal på ingen måde være behandlende over for de unge, men ser det som nødvendigt og hensigtsmæssigt, at skolens medarbejdere er opdateret i forhold til at kunne råde og vejlede den unge bedst muligt med udgangspunkt i, at vi er en skoleform og ikke et behandlingssted. Tæt samarbejde med forældre/værge og myndighedspersoner: På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har vi haft gode erfaringer med et tæt familiesamarbejde omkring den unge. Det tætte samarbejde har vist, at for de fleste unges vedkommende vil forældrene kunne være en ressource i forhold til den unge, såfremt forældrene inddrages i det forbyggende arbejde. Hvis der er mistanke om, at en af skolens unge er ved at udvikle et stort forbrug af rusmidler, i særdeleshed hvis det er unge under 18 år, bør der som hovedregel rettes henvendelse til kommunens misbrugskonsulenter med henblik på at forebygge et reelt misbrug. Forældre skal altid give samtykke i forbindelse med en sådan henvendelse. Regler og retningslinjer Alkohol: Det er som hovedregel ikke tilladt at indtage alkohol på skolens område, ligesom det ikke er tilladt at møde beruset op på skolen. Undtagelsesvis kan skolens ledelse ved 3

helt særlige arrangementer give tilladelse til, at skolens unge kan indtage op til 2 genstande, eksempelvis ved skolens julegallafest. Ved eksterne arrangementer som fagenes fest, musikfestivaler m.v. gælder samme regler. Det skal dog bemærkes, at såfremt et eksternt arrangement giver mulighed for udskænkning af alkohol, skal skolens ledelse altid inddrages forinden. Det er endvidere som hovedregel ikke tilladt for lærere og andre medarbejdere at indtage alkohol ved elevarrangementer. Dette skal dels begrundes i, at skolens lærere skal fremstå som rollemodeller i forhold til skolens elever og dels i, at skolens lærere altid skal kunne handle hurtigt og forsvarligt i forhold til en akut situation med eleverne som eksempelvis arbejdsulykker, konflikter eller lign. Narkotika, doping og andre rusmidler: Det er strengt forbudt at bruge, besidde, sælge eller videregive narkotiske stoffer, dopingpræparater og andre rusmidler. Overtrædelse af disse forbud kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra skolen og ved formildende omstændigheder en karantæne. Formildende omstændigheder kan for eksempel være, at en ung er ærlig i forhold til sin forseelse og eksempelvis indvilger i at gå til en misbrugssamtale med en ekstern misbrugskonsulent. Der vil imidlertid ikke være formildende omstændigheder, hvis en ung bruger skolen til at drive pushervirksomhed fra. Dette vil medføre øjeblikkelig bortvisning og som hovedregel en politianmeldelse. Håndtering af unges misbrug Tilgang til unge med misbrugsproblemer: Ligesom alle andre ungdomsuddannelser oplever vi på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup, at der er unge som har et massivt misbrug, hvilket betyder, at de har vanskeligheder ved at klare hverdagen på skolen, ligesom de har problemer med at håndtere et fornuftigt ungdomsliv. Imidlertid kan det være vanskeligt for den unge at erkende problemets omfang, hvorfor han/hun ofte vil frasige sig et behandlingsforløb. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup ser vi det derfor som en del af vores opgave at motivere og i nogle situationer presse den unge til at indgå i en dialog med en ekstern misbrugskonsulent med henblik på, at den unge får afdækket sit misbrug og orienteres om behandlingsmuligheder. Dette kan bevirke, at der bliver lagt en plan som kan medføre, at den unge starter i et behandlingsforløb. Skolen vil i disse situationer indgå i nødvendig støttefunktion, således at eleven hjælpes til at fastholde behandlingen. Der vil endvidere være situationer, hvor vi som skole stiller behandlingsbetingelse for, at den unge kan forsætte på skolen. Dette gøres eksempelvis i situationer, hvor ele- 4

vens fravær er meget stort og begrundelsen herfor kan tillægges den unges forbrug af rusmidler. Det kan endvidere være i elevforhold, hvor eleven har en uhensigtsmæssig adfærd, som ligeledes kan tilskrives forbrug af rusmiddel. Brug af test Der kan være situationer, hvor en ung nægter at have et misbrug, hvor en test kunne være en mulighed for at afklare et misbrug. På Produktionsskolen i Greve og Høje- Taastrup har vi imidlertid taget en beslutning om, at vi på skolen ikke anvender test som redskab i arbejdet med de unge. Vi henviser i stedet til eksterne misbrugskonsulenter, som træffer de beslutninger, som de fagligt finder hensigtsmæssige. Som begrundelse for, at vi som skole ikke ønsker at udføre test, skal dels anføres, at sådanne test kan være forbundet med usikkerhed og dels, at vi som skole ikke vil være den kontrollerende instans, da dette kan have betydning for tillidsforholdet mellem eleven og den pædagogiske medarbejder og dermed for det videre pædagogiske arbejde. Samtalegrupper Da der i misbrugsarbejde er gode erfaringer med samtalegrupper/hashgrupper, vil vi på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup afdække muligheden for, at der kan etableres samtalegrupper på skolen, hvor unge med misbrugsproblemer kan dele erfaringer og støtte hinanden i at nedbringe deres misbrug. Det skal bemærkes, at dette kræver, at det er eksterne misbrugskonsulenter, som afholder disse samtalegrupper. Lisa Tørngren Forstander Jákup Heinesen Viceforstander 5