SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien og Tunesien. Naboskabspolitikken består af bilaterale politikker mellem EU og de enkelte partnerlande samt af en regional samarbejdsramme, nemlig Middelhavsunionen. Som reaktion på de demokratiske opstande i de sydlige nabolande reviderede EU i 2011 den europæiske naboskabspolitik for at øge sin støtte til den demokratiske omstillingsproces. Fire år senere gennemførte Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten en yderligere revision af ENP, hvor de gjorde status over de vidt forskellige retninger, som de enkelte partnerlande havde valgt, og deres forskellige ønsker. RETSGRUNDLAG Artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union; Afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union om EU's optræden udadtil; Artikel 206-207 (handel) og artikel 216-219 (internationale aftaler) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). INSTRUMENTER Associeringsaftaler udgør retsgrundlaget for EU's bilaterale forbindelser med Egypten, Algeriet, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed og Tunesien. Den associeringsaftale, der blev paraferet med Syrien før den syriske regerings voldelige nedkæmpelse af de folkelige protester i 2011, er aldrig blevet underskrevet. Forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen blev suspenderet i februar 2011 og er endnu ikke genoptaget. Inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik har EU og dets sydlige partnere (bortset fra Algeriet, Libyen og Syrien) vedtaget bilaterale handlingsplaner. I de planer indgår dagsordener for politiske og økonomiske reformer med kort- og mellemfristede prioriteter på mellem tre og fem år. ENP-handlingsplanerne, der afspejler EU's og hver enkelt partners behov, interesser og kapaciteter, sigter først og fremmest på at udvikle demokratiske, socialt retfærdige og inklusive samfund, fremme økonomisk integration og uddannelse, udvikle små og mellemstore virksomheder og landbrug og lette den frie bevægelighed for personer på tværs af grænserne. Disse planer finansieres for størstedelens vedkommende gennem det europæiske naboskabsinstrument (ENI). Derudover yder Kommissionen finansiel støtte i form af tilskud til partnere, og Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling supplerer denne støtte gennem lån. Hvert år offentliggør Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten deres vurdering af samarbejdet med de enkelte partnere i ENPfremskridtsrapporter. Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 1
EU søger desuden at fremme markedsadgangen og samarbejdet om migrations- og mobilitetsspørgsmål med sine sydlige partnere. Forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsaftaler er i gang med Marokko og på nippet til at blive indledt med Tunesien. Mobilitetspartnerskaber, der baner vej for visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler, er blevet iværksat med Marokko, Tunesien og Jordan og er under drøftelse med andre lande i regionen. Middelhavsunionen, der blev indført i 2008 med det formål at puste nyt liv i Euro-Middelhavs- Partnerskabet, udgør en regional ramme om samarbejdet mellem EU-medlemsstaterne og 15 middelhavslande, herunder de ti sydlige partnere. Europa-Parlamentet deltager i Middelhavsunionens parlamentariske forsamling, der holder et årligt plenarmøde. MAROKKO Blandt de sydlige partnere hører Marokko til de lande, der har de mest udviklede forbindelser med EU. En associeringsaftale trådte i kraft i 2000, og en ny ENP-handlingsplan blev vedtaget i 2013. Landet fik i 2008»avanceret status«i ENP, hvilket afspejlede et ønske om at styrke samarbejdet mellem EU og Marokko og yderligere at støtte de økonomiske og politiske reformer. Migrationsanliggender prioriteres højt. Mobilitetspartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko blev undertegnet i juni 2013. Marokko er det første land i regionen, der har indledt forhandlinger om en visumlempelsesordning og en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA) med EU. Desuden trådte en ny fiskeriaftale i kraft i 2014. Forbindelserne mellem Marokkos parlament og Europa-Parlamentet blev etableret i 1981 og styrket gennem oprettelsen af et blandet parlamentarisk udvalg i 2010. Det seneste møde i det blandede parlamentariske udvalg fandt sted i Strasbourg i juni 2015. ALGERIET Som en betydningsfuld regional aktør og en af de større energiproducenter er Algeriet en af EU's vigtigste partnere i det sydlige naboskab. En associeringsaftale trådte i kraft i 2005. Forhandlingerne om ENP-handlingsplanen blev indledt i 2012 og er endnu ikke afsluttet. Partnernes samarbejde fokuserer på politiske og samfundsøkonomiske reformer, bekæmpelse af korruption og sikkerheds- og energisamarbejde. Det første interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Algeriets parlament blev afholdt i 1986, og Europa-Parlamentets seneste besøg i Algeriet fandt sted i 2013. Europa- Parlamentet deltog i EU's valgobservationsmission i forbindelse med Algeriets parlamentsvalg i 2012. TUNESIEN Siden den tunesiske revolution i 2011 har EU ydet politisk, økonomisk og teknisk støtte til landets demokratiske omstilling. Den konsensuelle vedtagelse af en ny forfatning i Tunesien i januar 2014 og den vellykkede afholdelse af parlaments- og t i oktober-december 2014 udgjorde et vigtigt skridt fremad. I 2014 vedtog EU og Tunesien på baggrund af de betydelige fremskridt, der var gjort, at etablere et»privilegeret partnerskab«. Retsgrundlaget for det bilaterale forhold er fortsat associeringsaftalen, der trådte i kraft i 1998. Det privilegerede partnerskab, der bygger på en ENP-handlingsplan for perioden 2013-2017, har til formål at styrke det politiske samarbejde og den økonomiske integration. Tunesien undertegnede et mobilitetspartnerskab med EU i begyndelsen af marts 2014, og begge parter er rede til at indlede forhandlinger om en vidtgående og bred frihandelsaftale. Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 2
Forbindelserne mellem det tunesiske parlament og Europa-Parlamentet blev etableret i 1983. Siden den tunesiske revolution i 2011 har Europa-Parlamentet sendt en lang række delegationer til landet og deltaget i EU-valgobservationsmissioner. Europa-Parlamentets Kontor for Fremme af Parlamentarisk Demokrati har samarbejdet tæt med den tunesiske forfatningsgivende forsamling og dennes efterfølger, forsamlingen af folkets repræsentanter (det tunesiske parlament), ved at tilbyde disses medlemmer og personale uddannelse og studiebesøg. LIBYEN Siden Gaddafiregimets fald har Libyen bevæget sig mod en borgerkrig på baggrund af komplekse politiske, territoriale, sociale og stammerelaterede splittelser. I denne forbindelse søger EU at hjælpe Libyen med at skabe en stabil og inklusiv stat. Unionen støtter FN's mæglingsindsats for at søge at bringe fjendtlighederne til ophør og retter diplomatiske henvendelser til libyske og regionale aktører. En mission under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik blev udsendt i 2013 for at hjælpe med at opbygge landets kapacitet til at forvalte sine grænser. Det blev imidlertid nødvendigt at flytte missionen til Tunis. Der er ingen aftalemæssige forbindelser mellem Libyen og EU, men landet er berettiget til støtte under det europæiske naboskabsinstrument. Europa-Parlamentet afholdt fire interparlamentariske møder med sin libyske modpart, inden den libyske leder Muammar Gaddafis regime blev styrtet. Europa-Parlamentets seneste besøg i Libyen blev gennemført i 2010. På grund af den nuværende politiske situation i Libyen er der ingen interparlamentariske forbindelser. EGYPTEN Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Egypten er omfattet af en associeringsaftale, der trådte i kraft i 2004, og følger målsætningen i en ENP-handlingsplan. Efter den egyptiske revolution i 2011 forpligtede EU sig til at støtte landets politiske, økonomiske og sociale reformer. Imidlertid har fremskridtene på disse områder været begrænsede, da landet har gennemgået en politisk ustabil fase. Europa-Parlamentet afholdt ni interparlamentariske møder med det egyptiske parlament, før præsident Hosni Mubaraks regime blev styrtet. Det seneste interparlamentariske møde blev afholdt i 2012. Europa-Parlamentet deltog i EU's valgobservationsmission i forbindelse med præsidentvalget i 2014. ISRAEL Forbindelserne mellem EU og Israel er omfattende og underbygges af stærke økonomiske og handelsmæssige forbindelser og teknisk samarbejde. Forbindelserne er baseret på associeringsaftalen fra 2000 og udviklede sig dynamisk i de efterfølgende år med en betydelig udvidelse i mange sektorer. EU besluttede imidlertid i 2009, at fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten var en forudsætning for, at forbindelserne kunne opgraderes til en»avanceret«status. Udvidelsen af de israelske bosættelser i de palæstinensiske områder betragtes som en trussel mod en tostatsløsning. Samarbejdet fortsætter imidlertid på grundlag af ENPhandlingsplanen fra 2005. I 2013 tilbød EU Israel og den fremtidige palæstinensiske stat»særligt privilegerede partnerskaber«og stillede en hidtil uset politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig støtte til rådighed for begge parter i forbindelse med en aftale vedrørende den endelige status. Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 3
Forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Knesset går langt tilbage, og deres seneste møde det 40. blev afholdt i Bruxelles i december 2014. En delegation fra Underudvalget om Menneskerettigheder besøgte Israel og Palæstina i juli 2015. PALÆSTINA EU er Den Palæstinensiske Myndigheds største bidragyder. Det overordnede mål med EUstøtten er at hjælpe med at opbygge kapacitet til en fremtidig levedygtig, uafhængig og demokratisk palæstinensisk stat i fredelig og sikker sameksistens med Israel og andre naboer. Retsgrundlaget for EU's forbindelser med Den Palæstinensiske Myndighed er interimsaftalen om handel og samarbejde, der blev indgået i 1997. I 2013 undertegnede EU og Den Palæstinensiske Myndighed en ny ENP-handlingsplan. Europa-Parlamentet støtter en palæstinensisk stat og har vedtaget to beslutninger, hvori det opfordrer til en tostatsløsning. En stående Delegation for Forbindelserne med Palæstina, der blev nedsat i 1996, aflægger regelmæssigt besøg i Palæstina. En delegation fra Underudvalget om Menneskerettigheder besøgte Israel og Palæstina i juli 2015. JORDAN EU betragter Jordan som en vigtig partner med en afdæmpende og stabiliserende rolle i Mellemøsten, idet landet bidrager til den israelsk-palæstinensiske fredsproces og styrker politisk og økonomisk samarbejde. Associeringsaftalen mellem EU og Jordan, der trådte i kraft i maj 2002, udgør retsgrundlaget for dette bilaterale forhold. En ENP-handlingsplan blev vedtaget i 2012. I 2010 blev Jordan det andet partnerland i Middelhavsområdet efter Marokko, der opnåede»avanceret«status i sit partnerskab med EU. I oktober 2014 undertegnede EU og Jordan en mobilitetspartnerskabsaftale. Der er afholdt seks interparlamentariske møder mellem det jordanske parlament og Europa-Parlamentet, det seneste i Amman i 2012. Europa-Parlamentet deltog i EU's valgobservationsmission i 2013. En delegation fra Udenrigsudvalget besøgte Jordan i februar 2015. Kongen af Jordan har gentagne gange talt til Europa-Parlamentet, senest i Strasbourg i marts 2015. SYRIEN Efter at den syriske regering i marts 2011 på voldelig vis begyndte at nedkæmpe protester mod regeringen, har EU truffet en række mere og mere restriktive foranstaltninger over for det syriske regime. Samtlige bilaterale samarbejdsprogrammer mellem EU og den syriske regering er suspenderet. EU støtter inklusive fredsforhandlinger i retning af en politisk overgang under syrisk ledelse. Siden konfliktens udbrud har EU sammen med sine medlemsstater bidraget med mere end 4,2 mia. EUR for at hjælpe syrere i deres land og flygtninge og værtssamfund i regionen. De interparlamentariske forbindelser er ligeledes blevet suspenderet på grund af borgerkrigen. Der blev afholdt 11 møder mellem det syriske parlament og Europa-Parlamentet inden begyndelsen på den syriske opstand mod præsident Bashar al-assads regime. Det sidste fandt sted i Damaskus i 2011. Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 4
LIBANON Forbindelserne bygger på associeringsaftalen mellem EU og Libanon, der trådte i kraft i 2006, og følger køreplanen i ENP-handlingsplanen for perioden 2013-2015. EU støtter Libanons enhed, stabilitet, uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet, navnlig på baggrund af den forværrede situation i nabolandet Syrien. Libanon, der har 4,4 mio. indbyggere, er i øjeblikket vært for mere end 1,1 mio. syriske flygtninge. Siden krisens begyndelse har Kommissionen bidraget med over 200 mio. EUR i humanitær bistand til Libanon. I december 2014 indledte EU og Libanon en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed, der kunne føre til etablering af et mobilitetspartnerskab. Europa-Parlamentet deltog i EU's valgobservationsmission i Libanon i 2009. I februar 2015 besøgte en delegation fra Udenrigsudvalget Libanon. Den stående Delegation for Forbindelserne med Mashreq-landene aflagde sit seneste besøg i Libanon i juni 2015. Benjamin Rey 09/2015 Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 5