Udvalget om International Handel ARBEJDSDOKUMENT

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om International Handel ARBEJDSDOKUMENT om handel som middel til forandring: EU's handels- og investeringsstrategi for det sydlige Middelhavsområde efter de arabiske forårsrevolutioner Udvalget om International Handel Ordfører: Niccolò Rinaldi DT\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 BEGRUNDELSE 1. Handel og investeringer: en eksklusiv kompetence og mulighed Det arabiske forår er den største politiske forandring i det europæiske naboskab siden Berlinmurens fald, og det har givet EU mulighed for at tilpasse sine udenrigspolitiske og handelsmæssige interesser i forhold til sine kerneværdier - menneskerettigheder, demokrati og et frit samfund. Glædeligvis er det i mange lande snart ikke længere nødvendigt at indgå aftaler med diktatorer og oligarker. Desværre har EU og Unionens medlemsstater ofte undladt at udnytte sådanne muligheder, og deres politiske reaktioner har været inkonsekvente, langsomme og endda til tider stået i modsætning til folkets demokratiske aspirationer. I forbindelse med de interne magtkampe i Libyen viste den mellemstatslige beslutningsproces sig at være en af de centrale svagheder i EU's udenrigspolitiske ageren. Ordføreren skal imidlertid kraftigt understrege, at EU har enekompetence på det handels- og investeringspolitiske område, og at netop dette forhold giver EU mulighed for effektivt at reagere på omvæltningerne og bidrage til de økonomiske fremskridt i de sydlige Middelhavslande. Handel har altid været en grundpille i naboskabspolitikken, og ordføreren glæder sig over, at dette er blevet understreget i Kommissionens meddelelse om "En ny tilgang til nabolande i forandring" og "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde". 2. Mere for mere Ordføreren glæder sig over Kommissionens "mere for mere "-princip og mener, at fremskridt med hensyn til demokratiske reformer og individuelle frihedsrettigheder bør modsvares af en lignende "befrielse" på det økonomiske og handelsmæssige område med henblik på at afvikle de traditionelt herskende oligarkier. EU er verdens største forbrugermarked, hvortil adgangen bør gøres betinget af, at: partnerregeringerne har en oprigtig hensigt om at sikre en gensidig åbning af markederne de økonomiske reformer kommer hele befolkningen i partnerlandet til gode og ikke kun et udvalgt fåtal partnerlandene påtager sig og opfylder passende politiske, sociale og miljømæssige forpligtelser. 3. Mere til civilsamfundet Under sine møder med personer fra civilesamfundet i flere sydlige Middelhavslande blev ordføreren mødt med en opfattelse af, at EU ikke støtter reformprocessen tilstrækkeligt aktivt. Idet eftervirkningerne af det arabiske forår ikke overvåges via en struktureret, international institutionel ramme (såsom Europarådet eller OSCE for Central- og Østeuropa), har EU et større ansvar og bedre mulighed for at gå i spidsen for regionens overgang til demokrati og økonomisk integration understøttet af et frit og retfærdigt marked, navnlig idet Kinas og USA's økonomiske tilstedeværelse i regionen er forholdsvis beskeden. PE v /6 DT\ doc

3 FORSLAG 1. EIB- og EBRD-investeringer Ordføreren anerkender den rolle, som EIB gennem FEMIP spiller med hensyn til at hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i det sydlige Middelhavsområde. Imidlertid mener ordføreren, at EIB bør have et bredere mandat til at investere yderligere i især små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder skal have de nødvendige midler til at kunne forny sig og foretage de omstruktureringer, der kan sætte dem i stand til at udnytte potentialet i EU's indre marked. EU bør gennem sine finansielle institutioner yde flere mikrokreditter i regionen og undersøge de politiske muligheder, såsom tildeling af modgarantier. Ordføreren glæder sig endvidere meget over den seneste udvidelse af EBRD's mandat og håber, at bankens erfaringer fra Østeuropa vil bære frugt i de sydlige nabolande. Der er dog to vigtige forhold, som skal overvejes: Der bør være en tættere koordinering blandt de forskellige finansielle institutioner, der investerer i regionen (herunder globale institutioner som Verdensbanken), og enhver investeringsstrategi for regionen bør først og fremmest være koncentreret om små og mellemstore virksomheder. 2. Gennemførelse af Euromedfrihandelsområdet Euro-Middelhavs-frihandelsområdet er nok det mest ambitiøse økonomiske projekt under Barcelonaerklæringen, men det blev ikke som planlagt realiseret i Ordføreren mener, at det bør gøres en større indsats for de lande, der er rede til at gennemføre omfattende reformer, og glæder sig over Kommissionens foreløbige mandater til at forhandle vidtgående og brede frihandelsaftaler med Tunesien, Egypten, Marokko og Jordan. Disse aftaler skal sigte mod en væsentlig tilpasning til EU-retten gennem en afvikling af de resterende toldbarrierer for varer og landbrugsprodukter, håndtering af ikketoldmæssige hindringer og en udvidelse af handelsaftalerne til andre områder, såsom investering, offentlige indkøb og tjenesteydelser. Denne indsats bør understøttes af en mere effektiv teknisk bistand til partnerlandene, så de bedre kan udnytte de muligheder, der ligger i vidtgående og brede frihandelsområder. Øget "Aid for Trade"-støtte kunne overvejes i denne forbindelse. Der bør tages hånd om en række spørgsmål i forbindelse med disse forhandlinger: EU skal være parat til at give indrømmelser på følsomme områder, såsom landbrug og modus IV-tjenester, så disse aftaler for alvor er til gavn for de sydlige Middelhavslande. Det skal bemærkes, at EU faktisk har et betydeligt overskud på handelen med landbrugsvarer over for disse lande. Kommissionen skal overveje mulighederne for at motivere sine partnere til at forhandle om de såkaldte "Singaporeemner", som tjenesteydelser og investeringer. Investeringer er særlig vigtige, da omfanget af udenlandske direkte investeringer i de sydlige Middelhavslande er utilstrækkeligt, hvilket i væsentlig grad begrænser deres økonomiske udvikling. Tidligere forsøg på at forhandle sektoraftaler under associeringsaftalerne er ikke lykkedes, og nye metoder, såsom asymmetrisk gennemførelse, bør benyttes efter behov. DT\ doc 3/6 PE v01-00

4 Handelspolitik bør ikke behandles særskilt, og det er afgørende for aftalernes legitimitet, at de indeholder klausuler, der styrker menneskerettighederne, og et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling, herunder bestemmelser om VSA. Derfor overrasker det ordføreren, at de politiske kriterier, som et land skal opfylde for at kunne indlede forhandlinger om en frihandelsaftale, ikke blev fastlagt på forhånd. Han er af den opfattelse, at der for hvert land bør foretages en analyse af, hvordan samhandelen ventes at komme den brede befolkning til gode. I erkendelse af, at vidtgående og brede frihandelsområder er langsigtede mål, har Kommissionen indledt sektorielle forhandlinger i henhold til associeringsaftalerne, herunder AOG, landbrugs- og fiskeriaftaler, tvistbilæggelsesordninger og om tjenesteydelser og investeringer. Disse forhandlinger giver landene udsigt til kortsigtede fordele, om end det bør overvejes nærmere, hvornår og hvordan disse processer integreres i de kommende vidtgående og brede frihandelsområder. Der er risiko for, at overlappende forhandlinger kan overbelaste vores forhandlingspartnere, hvoraf nogle ikke har et velfungerende regeringsapparat og allerede er overbebyrdede af indenlandske spørgsmål. Der bør også ses på foranstaltninger til de lande, med hvilke der ikke forhandles om en frihandelsaftale, og som endnu ikke er medlemmer af WTO, såsom Libyen og Libanon. De bør fortsat få teknisk bistand med henblik på at fremme deres muligheder for optagelse i WTO. Det er dog ikke nok blot at hjælpe dem med deres WTO-ansøgninger, hvilket dårligt tæller som "handel som middel til forandring". I denne sammenhæng bør det overvejes at indgå forhandlinger om sektoraftaler, der er forenelige med WTO, og som vil medføre fordele på kort sigt. Forhandlingerne om toldafvikling med Algeriet viser, at der kan opnås fremskridt i bilaterale forhandlinger med lande, som ikke er medlem af WTO. Endelig ser ordføreren gerne, at der fastsættes nye oprindelsesregler i henhold til pan-euro- Med-konventionen senest ved udgangen af 2013, idet de sydlige Middelhavslande mister GSP-præferencerne og de gunstige oprindelsesregler under denne ordning. 3. Styrkelse af SMV'er som et redskab til økonomisk demokratisering Hele 25 % af regionens arbejdsstyrke er ansat i små og mellemstore virksomheder. Der skal imidlertid gøres en større indsats over for de mange uregistrerede SMV'er, der opererer på det "sorte marked". Undersøgelser har vist, at procentdelen af uformel beskæftigelse (ekskl. landbrug) i visse sydlige Middelhavslande er 70 %. Dette udspringer af en dybtliggende mistillid til de officielle myndigheder i en række lande, men hvis regionen skal opleve væsentlig økonomisk vækst, bør EU's handelsstrategi også tilskynde uregistrerede virksomheder til at opnå lovlig status. Et fungerende frihandelsområde forudsætter fleksibel bevægelighed for forretningsfolk, og ordføreren er af den opfattelse, at EU bør skabe større sammenhæng mellem Unionens indvandrings- og handelspolitik. Mange sydlige Middelhavslandes forretningsfolk, som skal deltage i møder, uddannelse eller har andre forretningsmæssige ærinder i EU, oplever stadig problemer med at opnå visum. Kommissionen påtænker i sin nylige meddelelse om "En dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i det sydlige Middelhavsområde" at indgå visumlempelsesaftaler med henblik på at fremme mobiliteten for bl.a. forretningsfolk. Det er afgørende, at visumlempelsesaftalerne forhandles sideløbende med handelsaftalerne, PE v /6 DT\ doc

5 og at gennemførelsen heraf ikke skaber for meget bureaukrati for SMV'er. Det er også vigtigt at tackle de vedholdende problemer med nepotisme og korruption. Eksempelvis bør der i forbindelse med offentlige indkøb sikres gennemsigtighed og gensidig markedsadgang på grundlag af national behandling. Dette vil medføre øget tillid, lette SMV'ers adgang til markederne for offentlige indkøb og endvidere fremme investeringerne. 4. Styrkelse af Agadirprocessen Man må ikke glemme betydningen af regional integration, især fordi syd-syd-handelen stadig er meget begrænset. I 2009, et år før Euro-Middelhavs-frihandelsområdet efter planen skulle træde i kraft, gik over 50 % af regionens eksport til EU, mens 40 % af importen kom fra EU. Til sammenligning kom kun 6 % af importen fra andre sydlige Middelhavslande. Fjernelsen af hovedparten af regionens diktaturer bør sætte skub i syd-syd-integrationen. Agadirgruppen er fortsat det eneste eksempel på en fælles indsats for syd-syd-handelen, hvis der ses bort fra Tyrkiet og Israel. Om end det er et vigtigt skridt, er Agadiraftalen stadig meget begrænset både med hensyn til antallet af medlemmer og anvendelsesområde. Den er dog stadig en grundpille, hvorpå EU kan bygge sin fremtidige handelsstrategi over for regionen. Ordføreren ser endvidere frem til gennemførelsen af den handels- og investeringsfremmende mekanisme, der foreslås i "Euro-Mediterranean Trade Roadmap till 2010 and Beyond". Han ser dog gerne, at denne mekanisme også bliver en katalysator for den intraregionale handel og ikke kun et informationscenter. 5. Fremme af viden og direkte kontakter EU bør motivere medlemsstaterne til at tilvejebringe et omfattende stipendieprogram for de sydlige Middelhavslandes studerende, navnlig inden for økonomi, erhvervsliv og handel. Denne form for støtte har bl.a. GCC-landene ydet mere effektivt til regionen, og den er helt afgørende for at kunne etablere varige forbindelser med fremtidige samarbejdspartnere i det sydlige Middelhavsområde. EU bør hurtigt sikre, at der tilbydes flere stipendier til forretningsfolk fra små og mellemstore virksomheder samt kommende ledere fra regionerne. Der bør desuden oprettes EU-handelskamre med partnerlandene med henblik på at fremme fælles handelsaktiviteter og gensidige udvekslinger mellem økonomiske partnere. Ud over EU-Israel-handelskammeret, som er en bemærkelsesværdig undtagelse, findes der ingen bilaterale handelskamre i regionen. Ordføreren ser også gerne, at der gøres en større fælles indsats for at lave udvekslingsarrangementer mellem det europæiske og det sydlige Middelhavsområdes erhvervsliv. 6. Maksimering af EU-indsatsens virkning Disse foranstaltninger bør også omfatte et øget antal EU-embedsmænd på handelsområdet i regionen. Det er ubegribeligt, at EU-delegationen kun har én landeansvarlig for handelen i Tunesien, mens GD Handel slet ingen repræsentation har i Jordan. Dette til trods for, at DT\ doc 5/6 PE v01-00

6 Kommissionen søger mandat til at indlede forhandlinger om en vidtgående og bred frihandelsaftale med begge lande. Derudover er det afgørende, at EU fuldt ud koordinerer sin handel, sine investeringer og sine finansielle støtteaktiviteter i regionen med henblik på at give indsatsen maksimal positiv indvirkning. I lyset af det store antal af aktører internt i EU, herunder Kommissionens forskellige generaldirektorater, medlemsstaterne og EIB, og eksterne aktører, såsom partnerlandene selv, EBRD, Verdensbanken, IMF, Den Islamiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank og tilmed G8, er det yderst vigtigt, at der er en synergi i foranstaltningerne for at undgå "dobbelte" aktiviteter. KONKLUSION Det arabiske forår giver EU en unik mulighed for at indlede et seriøst engagement og vise politisk lederskab. Det kræver ikke, at man genopfinder den dybe tallerken, men at der gøres en mere målrettet indsats for at fremme en handelsliberalisering og skabe investeringsmuligheder. Denne strategi bør gennemføres i fuld overensstemmelse med andre politikområder for at skabe uddannelsesmuligheder for forretningsfolk, fremme deltagelsen i EU-programmer og lette visumadgangen. PE v /6 DT\ doc