Pressemøde Regnskab for 2008 5. februar 2009
REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Velkommen til, og tak fordi I har valgt at bruge tid på Danske Banks pressemøde, hvor vi vil præsentere regnskabet for 2008 og sætte nogle ord på de væsentligste begivenheder i det forgangne år. Præsentationen kan følges live på nettet. Når I efterfølgende får lejlighed til at stille spørgsmål, lukker vi ned for transmissionen. Jeg vil først give nogle overordnede kommentarer og se lidt på hovedtallene. Derefter vil økonomidirektør Tonny Thierry Andersen gå i dybden med nogle temaer, der kræver uddybning. Men indledningsvis lad mig gøre status over 2008. 2008 - Økonomisk nedtur Det har været et forfærdeligt år for hele den finansielle sektor, for verdensøkonomien og også for Danske Bank. Vi blev ramt af den finansielle krise. Vi blev ramt af den økonomiske konjunktur. Og i tillæg hertil har koncernen i 2008 haft nogle selvskabte problemer, som vi har arbejdet med. Problemer, som har eksponeret os - mildest talt uhensigtsmæssigt, og som vi selvfølgelig ærgrer os over. Så 2008 er et år, vi gerne forlader men samtidig ser vi med bekymring ind i 2009. 2008 var, som det hedder, et rigtigt modvindsår. Og modvinden betød, at vores regnskab ikke blev tilfredsstillende. I 2008 var der områder i økonomien og de finansielle markeder, som var genstand for veritabel nedsmeltning. Dette medførte endog, at vi i 4. kvartal fik et negativt resultat. 2
Koncernregnskab 2008 Men det samlede resultat er positivt. Årets resultat lander på 1 mia. kr. efter skat mod 15 mia. kr. i 2007 og 7 mia. kr. i de første tre kvartaler af 2008. Sagt med andre ord i fjerde kvartal slog effekterne af konjunkturvendingen for alvor igennem. Og herudover traf vi i 4. kvartal nogle beslutninger om nedskrivninger. Beslutninger, som blev accentueret af, at vi i løbet af januar måned kun blev bekræftet i, at nedsmeltningen i 4. kvartal var helt ekstraordinær. Da vi her i januar måned lavede en opgørelse bl.a. af underskuddet i Irlands finanser i 2008 og udviklingen i landets bruttonationalprodukt, var det faktisk en chokerende negativ udvikling vi så. Derfor traf vi beslutning om at afskrive den samlede goodwill på vores erhvervelse af National Irish Bank. Årsagen er klar: Fremtidsudsigterne er ringe i Irland. Banken traf også beslutning om at lave nogle porteføljehensættelser for koncernen som helhed. Hensættelser, som skal absorbere individuelle tab inden for en række lån og porteføljer. Så 4. kvartal var et helt ekstraordinært kvartal. Yderligere var 4. kvartal også det kvartal, hvor recessionen viste tænder - eksempelvis med over fem hundrede konkurser i Danmark alene i december. Det rammer naturligvis Danske Bank med tab og hensættelser, der vokser markant. Og desværre forventer vi ligeledes betydelige tab og hensættelser i 2009, hvor vi allerede nu kan se, at antallet af konkurser vil fortsætte på et højt niveau. En gentagelse af det helt ekstraordinære 4. kvartal indgår dog ikke i vore forventninger. Regnskabsmæssigt var det samlede resultat selvfølgelig nedtrykkende. Men ikke alt er mørkt. Man kan blandt andet se, at vores bankaktiviteter faktisk går ganske fint fremad. Vi realiserer også de omkostningsbesparelser, som vores opkøb har stillet i udsigt. Der har været travlt på den administrative side i Danske Bank koncernen igennem hele året. Vi har faktisk fået forbedret vores administrative platform ganske betydeligt. Vore effektiviseringsaktiviteter og digitaliseringsprogrammer kører fint videre. Men vi er også snublet i 2008. Finland IT kører nu stabilt 2008 bød på en af Europas største it-operationer nogensinde. Migrationen af Sampo Bank til Danske Banks platform var en kæmpemæssig opgave. Jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke gik så let og smertefrit, som vi havde ønsket os. Vi gav ikke ordentlig service til vore kunder. Det fik vi mange skældud for. I dag glæder vi os dog over, at vi i efterhånden en hel del måneder har haft en normal drift i Sampo Bank. Sampo Bank indgår nu som en integreret del af Danske Bank koncernen systemmæssigt. En del af koncernen, som vi sætter betydelig pris på. Dette uagtet udviklingen i de finansielle markeder og det forhold, at vi i Finland også vil se et vist tilbageslag i økonomien. Jeg vil nu bruge et par minutter på den krise, der for alvor tog fart i september sidste år. Nedtur og bankkrak Det amerikanske finansielle marked har været i problemer gennem hele 2008. Der er realiseret enorme tab på subprime-obligationer. I en lang periode var det vel opfattelsen, at det kunne indkredses til alene at omfatte den amerikanske finansielle sektor. Men dårligdommene har bredt sig. Når det sker, bliver det der er halv-godt halv-dårligt o.s.v. Tabene er væltet ud af den finansielle sektor verden over. Mistilliden var stigende gennem 2008, og det fik finansieringsmulighederne til at svinde hen. Da de amerikanske myndigheder traf en efter min opfattelse uansvarlig beslutning om at lade Lehman Brothers gå nedenom og hjem, skiftede de finansielle markeder fra frygt til panik. Likviditeten frøs til. Og der var fare for et veritabelt sammenbrud i hele den finansielle sektor. Et skrækscenarie, som ingen af os havde forestillet os muligt. Havde vi ikke fået statsintervention, ville det have haft katastrofale følger. Jeg synes, danske politikere optrådte særdeles ansvarligt ved at træde til og bistå den danske finansielle sektor med et garantiværn. Jeg vil gerne understrege, at Danske Bank gennem hele 2008 levede op til koncernens likviditetsmålsætning, og vi 3
var ikke ved at løbe tør for likviditet i de turbulente dage i oktober. Men havde markederne fortsat med at være fastfrosne, så havde det ramt alle banker inklusive Danske Bank. Solidt kapitalgrundlag Vi må forvente, at verden herfra er anderledes for den finansielle sektor. Lavere gearing. Mere forsigtig eksponering på alle fronter. Højere kapitalprocenter. Derfor er bankerne i såvel udlandet som i Danmark i færd med at styrke deres kapital. Hvis det ikke sker, bliver det svært at agere frit i den fremtid, der ikke omfatter statsgaranti. Statens tilbud om at tilføre statskapital som særlig hybrid er en gavnlig støtte til sektoren i en periode, hvor de kommercielle markeder ikke længere virker for kapitaltilførsel. Vi har i Danske Bank med udgangen af 2008 en solvensprocent på 13 procent., heraf kernekapital på 9,2 pct. Og så skulle alt jo være i den skønneste orden. Men Danske Bank ønsker en endnu højere solvens, fordi det vil sikre banken tillid på de internationale finansmarkeder. Det vil give banken sul nok på kroppen på vej ind i en endog meget svær periode for alverdens banker. Derfor indstiller Danske Banks bestyrelse til generalforsamlingen om en måneds tid, at koncernen trækker på den kreditfacilitet, Regeringen og forligspartierne har stillet til rådighed via Kreditpakken. Danske Bank ønsker således at styrke kapitalbasen med ca. 26 mia. kr. Dermed kommer Danske Banks kernekapital op på 12% og den samlede solvensprocent op på 16 et komfortabelt niveau, selv på nuværende tidspunkt, og formentlig blandt de bedste i Europa.. Kreditgivningen Før Kreditpakken besluttede vi at koncentrere vore kræfter om nuværende, gode kunder frem for nye. Grundene var den tiltagende økonomiske krise, der har gjort livet mere besværligt for mange af vores kunder. Og vi forudser, at det for mange bliver værre i 2009. Kreditpakken betyder derfor ikke, at vi ændrer vor kreditpolitik og blot udlåner løs. Vi vil stadig gøre vort bedste for at støtte koncernens kunder. Og det vil kreditpakken medvirke til, at vi kan gøre. Men vi skal alle sammen være forsigtige på vej ind i en recession. Antallet af konkurser er stigende, flere mister deres job, tvangsauktioner, restanceprocenter går i vejret osv. Men trods de negative konjunkturer, siger vi ja masser af gange hver dag. En stor del af forretningen kører videre og grundlaget er godt. Solid basisindtjening På planchen bag mig ser i indtjeningskraften i vores bankaktiviteter før tab og hensættelser over de senere år markeret med den blå graf. Graferne taler næsten for sig selv der er en solid indtjeningsmuskel, der aldrig har været større i Danske Banks historie. Indtjeningskraften er intakt, og det er baggrunden for, at vi har en fast tro på vores evne til at tjene gode penge og hermed komme ud på den anden side af krisen i god form. Tabsprocenter: Danske Bank 1993 2008 På denne planche kan I se udviklingen i tab og hensættelser siden den sidste krise i begyndelsen af 90erne. I de foregående fire år altså 2004-2007 er der et lille plus ja, et plus - i samlede tab- og hensættelser. Det er helt usædvanligt og upåregneligt. Hvis vi tager en endnu længere periode nemlig de seneste ti år og medregner 2008-beløbet på 12 mia. kr. er der stadig tale om normale tab for perioden. Men fremtiden er usikker. Vi er vist alle sammen opmærksomme på, at de tider, vi bevæger os i, ikke har nogen fortilfælde. Tab og hensættelser består for det meste af ærlige tab. Banken har taget en risiko enten på en erhvervs- eller privatkunde, og projektet bærer ikke. Det er en del af bankmandens dagligdag. Men forsigtigheden skulle gerne være sådan, at vi ikke får for mange af den slags tab. Derudover er der også ærgerlige tab. D.v.s. tab hvor vi ikke har været grundige nok ikke har stillet tilstrækkeligt med spørgsmål, og ikke forholdt os fornuftigt til det, vi har fået forelagt. Det sker løbende. Og indimellem sker det også i spektakulære sager. 4
IT Factory et svindelnummer Vi er i Danmark normalt ganske tillidsfulde. Vi spørger vores kunder om deres forhold, regner måske indimellem med, at de forsøger at tegne et lidt pænere billede end faktum er. Men direkte tung, massiv svindel, bedrageri og forfalskninger ligger normalt uden for bankens kreditofficerers forventning. Er det naivt? Det ved jeg ikke, men i IT Factory sagen er vi i hvert fald skamfulde over, at vi ikke fik registreret en række advarselssignaler. Der er masser af bortforklaringer. Koncernen har stillet fornuftige spørgsmål til engagements grundlag og til regnskabet. Men dokumentationen har været forfalsket. Revisionspåtegningerne blanke. Der har været masser af indbetalinger på kontoen. Det kan bankfolk godt lide, så tror de, der er solgt noget. De fantaserer normalt ikke om karruseller og pyramidestrukturer eller lignende. Og er nok heller ikke mistænksomme nok, når der er advarselssignaler. Det skulle vi have været i dette tilfælde, og det må vi tage ved lære af. Sagen har utvivlsomt påført Danske Bank koncernen mere end ridser i lakken buler, om man vil. Og vi må nu sørge for at skrammerne kan blive fortrængt. Det kan vi kun gøre på én måde. Nemlig ved at drive vores virksomhed fokuseret og på den måde, vi trods alt har for vane i hovedparten af vore sager. Og det er så det, banken koncentrerer sig om. Også i 2009 vil der komme tab. Men lad mig igen understrege, det er en helt normal del af billedet af en bank, når konjunkturerne vender. Så det tager vi med ro, selvom bølgerne går højt nu og da. Og så vil jeg overlade ordet til dig, Tonny.. Tonny Thierry Andersen - Økonomidirektør Stabilt indtægtsfundament Tak for det Jeg vil gerne begynde med at vende tilbage til regnskabet og vise, at trods de svære tider, som nåede en foreløbigt kulmination i fjerde kvartal, så opnåede banken i selv samme kvartal sit højeste indtægtsniveau nogensinde med lidt over 12 mia. kr. Det viser at Danske Bank har et ganske solidt indtægtstfundament, og det er særdeles vigtig især i en periode med generel økonomisk afmatning. Indtægterne er og bliver den første forsvarslinie. Fire fokusområder Efter denne lille øjenåbner om I vil, vil jeg i dag fokusere på fire centrale dele af vores regnskab. Det drejer sig om en uddybning af vores tab og hensættelser, omkostningsudviklingen, indtjeningskraften i vores bankaktiviteter samt forventninger til 2009. Nedskrivninger på udlån markant stigning Som Straarup netop har gennemgået er koncernens nedskrivninger på udlån, eller vores tab og hensættelser, steget markant i 2008, og det især i fjerde kvartal. For lige at sætte tab og hensættelsernes størrelse i perspektiv, så udgør de en halv procent af vores samlede krediteksponering, Set i forhold til 2007, er der som I kan se tale om en betydelig stigning fra tæt på nul til godt 12 mia. kr. Men jeg vil grave et par spadestik nedunder overfladen for at give jer et lidt dybere indblik i, hvad det er vi taber på eller forventer at tabe på. Og det sidste er ikke mindst vigtigt, fordi langt hovedparten af de 12,1 milliarder kroner vi udgiftsfører i 2008 er ikke tabt, men hensat til at imødegå fremtidige tab. En opdeling af vores tab og hensættelser på kundetyper viser, at de især kan henføres til erhvervskunder. Det er en naturlig følge af de mange konkurser som ses i øjeblikket og som er en direkte konsekvens af, at realøkonomien sætter sig, så markant, som tilfældet er. Derimod er vores tab på vores mange privatkunder stadigvæk beskedne. Der er historisk set en tæt sammenhæng mellem tab på privatkunder og arbejdsløshed. Der er derfor grund til at vente at vi får stigende tab på denne konto i 2009. Endelig er der den finansielle sektor, som har givet os nogle tab i 2008. Det drejer sig om velkendte navne som Lehman Brothers på den internationale scene og tab på danske banker i forbindelse med vores deltagelse i bankpakken fra oktober måned. 5
Nedskrivninger Portefølje og specifikke Men det er faktisk kun halvdelen af vores tab og hensættelser på finansielle kunder, som er gået hertil. Den anden halvdel ca. 2 milliarder kroner er en general hensættelse, hvor der ikke er sat navn på. Det kan derfor ses som en stødpude vi har etableret i respons til en øget risiko for at flere af vores finansielle kunder kan få problemer i den kommende tid. Ser man på tab og hensættelser på erhvervskunderne er der i langt højere grad tale om specifikke hensættelser, men også her har vi valgt at lave en yderligere porteføljehensættelse på halvanden milliard. Som sagt er de største hensættelser sket på vores erhvervskunder, og derfor kan det være interessant at se lidt nærmere på, hvilke sektorer, det især drejer sig om. Nedskrivninger på erhvervskunder Det er vel ikke overraskende, at en betydelig del kan henføres til ejendomssektoren og byggeriet, som udgør mere end 3 milliarder af de samlede tab og hensættelser på 7 milliarder. En stor del blev allerede udgiftsført i årets første tre kvartaler. Det som er nyt i årets sidste kvartal er især at der har været behov for hensættelser i en række andre sektorer, som på grund af den generelle økonomiske udvikling har fået stigende grad af problemer med afsætning og rentabilitet. Jeg kan her især nævne brancher som forbrugsgoder, transport inklusive shipping. Men i øvrigt er der en bred vifte af sektorer repræsenteret på listen. Det viser at vi er gået fra en finansiel krise og en krise relateret til ejendomssektoren, til en generel og bredt funderet økonomisk nedtur. Årsagerne til behovet for disse hensættelser er det pludselige og betydelige fald i den økonomiske aktivitet, som viste sig i 4. kvartal. Her illustreret ved udviklingen i to nøgletal, industriproduktionen og forbrugertilliden. Graferne viser også, at det ikke alene er et dansk fænomen, men et europæisk. Geografisk fordelte nedskrivninger Ser man på hvilke lande vores tab og hensættelser er størst, snupper Danmark klart det største beløb, men det er også her vi stadigvæk har det klart største udlån. Næststørst i absolutte tal er ikke overraskende Irland, som jo først mærkede nedturen og som er det land, der er allerhårdest ramt af recession. Den bedste måde at sammenligne de enkelte lande er at måle tabene i procent af udlånene i de på gældende lande. Så ser man at Irland står for de største tab fulgt af Nordirland og Baltikum. De fire nordiske lande inklusive Danmark har tabsprocenter på nogenlunde samme niveau omkring 30-40 basispunkter. Konklusionen på denne gennemgang er, at Danske Bankkoncernen har fået stigende tab som i første række skyldes at vores kunder har fået det dårligere. Det er naturligvis muligt for en bank at begrænse tabene på kunder noget ved en forudseende kreditpolitik, men når det er hele økonomien, der ramler sammen, så vil en banks tab uværgeligt være et spejl af den økonomiske udvikling Omkostninger holdes godt i ave Den anden del af regnskabet jeg gerne vil opholde mig lidt ved er omkostningsudviklingen. De samlede omkostninger viser en vækst på 15 procent til knap 29 milliarder kroner, men den underliggende vækst er heldigvis noget mere beskeden. Tillad mig derfor at lave lidt talgymnastik for at illustrere det. Inkluderet i årets omkostninger er nemlig nedskrivninger af vores goodwill i Irland og på ejendomsmæglere i Norge på tilsammen 3,1 milliarder og betalingen på 625 millioner for den statsgaranti som vi fik i forbindelse med bankpakken i oktober måned. Fratrækker vi de to beløb ender vi på 25 milliarder, hvilket er det samme som i 2007. Og det er faktisk bedre end vi havde regnet med. Når vi har været i stand til reelt at fastholde et uændret omkostningsniveau trods inflation og lønstigninger, skyldes det dels de synergier vi har høstet i de to irske banker og i Finland, dels at der har været ekstra fokus på omkostningsforbruget. Ser vi lidt fremad, så vil der i 2009 være et intensiveret fokus på omkostningerne. I 2008 afsluttede vi migreringen af de tilkøbte banker, ligesom der mere generelt er sket et fald i aktivitetsniveauet. Det betyder, at vi tilpasser vores personale til de ændrede forhold. Det fører til en reduktion af antallet af ansatte i hovedsædefunktionerne med ca. 350. Målt i forhold til koncernens samlede antal ansatte er der tale om en reduktion på under 2 procent. 6
Stigende indtjeningskraft i bankaktiviteterne Selv om regnskabet er domineret af de negative påvirkninger af den finansielle krise og af den økonomiske nedtur, så er der også positive elementer som jeg gerne vil afrunde gennemgangen af 2008 regnskabet med. Det drejer sig om indtjeningskraften i vores bankaktiviteter. Ser man på resultatet før nedskrivninger på udlån og goodwill og betalingen for statsgarantien, er det steget uafbrudt siden 2005 fra 11,8 til 16,3 milliarder kroner. Det er et fantastisk vigtigt bolværk at have, især i en tid som den vi er i nu. Hvorfor nu det? Jo, når vi som nu har store nedskrivninger, er der jo i sidste ende kun to steder vi kan få dækket det: Via vores drift eller ved at tære på egenkapitalen. Hvis indtægterne svigter, ja så er der jo kun egenkapitalen tilbage. Når vi kan fastholde og endda øge indtjeningen i vores kernebankaktiviteter, så betyder det en bedre modstandskraft. Stigende udlånsmarginal En årsag til at det er lykkedes at øge indtjeningen også i 2008 er et øget fokus på udlånsmarginalerne. Når bankens omkostninger for at skaffe likviditet stiger, er det naturligt og nødvendigt at marginalerne på udlån også stiger. Her skal man huske, at bankernes likviditet kun i mindre omfang kommer fra Nationalbanken, og i højere grad fra de internationale kapitalmarkeder og kundernes indlånskonti. Og her er fundingomkostningerne tordnet op i det seneste år. Og den nuance mangler nok lidt i den offentlige debat om baggrunden for de stigende udlånsmarginaler i banksektoren. Planchen her viser, at det er lykkedes at øge udlånsmarginalerne i Danmark. Og man må påregne, at udlånsmarginalen i alle lande, skal yderligere op. Marginalerne har nemlig siden midten af 90erne været konkurreret uholdbart langt ned, skabt i en verden med rigelig likviditet, lave fundingomkostninger, øget finansiel gearing og mikroskopiske tab. Det kom i den grad kunderne til gode. Ja, faktisk så meget at rentemarginalen blev halveret fra midten af 90erne til begyndelsen af 2008. at skabe den fornødne balance mellem aktionærafkast og et højere kapital- og likviditetsberedskab. Forventninger til 2009 Der er vist ikke tvivl om, at 2009 også bliver et år med store udfordringer for os alle, næsten uanset hvilken sektor vi tilhører. Siden vi sidst var samlet her, er udsigterne for den økonomiske vækst i Danmark og hele Europa blevet nedjusteret yderligere, og der er vel grund til at forvente negative vækst i alle de lande hvor vi er aktive. Hvornår det vender er højst usikkert, så usikkert at jeg ikke tør spå om det i dag. Det afhænger i høj grad også af de politiske stimuleringspakker, som der indføres, og som man kan håbe vil virke. Både indhold, timing og omfang vil være af betydning. Vi må også se i øjnene at arbejdsløsheden vil stige, og nogle steder endda ret markant. Det betyder at erhvervsbetingelserne for den finansielle sektor også i 2009 vil blive svære. Vi forventer fortsat høje tab og hensættelser på udlån, om end vi ikke venter at de særlige forhold i 4. kvartal vil gentage sig. Resultatet i de kapitalmarkedsrelaterede områder dvs. Danske Markets, Danske Capital og Danica vil i betydelig grad afhænge af udviklingen på de finansielle markeder. Men samtidig vil vi med en stram omkostningsstyring og en fortsat udvidelse af rentemarginalen søge at sikre et fortsat stærkt indtjeningsfundament i bankaktiviteterne. Og dermed at Danske Bank koncernen kommer styrket ud af den nuværende krise. Spørgsmål og Svar Dermed har jeg afsluttet min del af præsentationen, og jeg vil nu give ordet til jer. Samtidig slukkes for live transmissionen til nettet. Værsgo. Det verdensbillede er ændret markant det seneste år. Det er utvivlsomt, at der er behov for, at den finansielle sektor redefinerer sig selv. Der skal skabes højere finansiel stabilitet og høj modstandsdygtighed til at modstå økonomiske kriser. Stigende udlånsmarginaler er i den forbindelse essentielle for 7