Kommunikation på alle niveauer

Kommunikation på alle niveauer Kursusmateriale fra Kulturregion Sønderjyllands kursus Bliv synlig i medierne Skrevet af journalist Jan Simmen, www.freelance-danmark.dk

Indholdsfortegnelse: Det virker så simpelt...3 Møgsure - med god grund...3 Ingen kurser i uforståeligt dansk...4 Korte eksempler...4 Ja, ja. Hvad skal vi buge det til?...5 Talesprog = skriftsprog...5 Transaktionsanalyse: Letter kommunikationen...6 De fem tilstande...6 Både gode og dårlige sider...7 Kun et niveau løser problemer...8 Aktiv lytning...12 Hvordan gør man det?...13 Teknik i aktiv lytning:...14 Assertion: vejen udenom skænderierne...15 Og nu til noget helt andet...16 Angsten er fra teenageårene...16 Frygtløse børn...16 Vi ser ikke det samme...18 Forbered dig: skræddersy dine budskaber...19 Det kan gå temmelig galt...19 Den gode fortælling...21 Opgaver...22 Sprog og formuleringer...22 Assertionsøvelse 1....24 Assertionsøvelse 2....25 Assertionsøvelse 3....26 Assertionsøvelse 4....27 Observationsskema til Assertionsøvelserne...28

Det virker så simpelt Det virker så simpelt, men det er faktisk temmelig indviklet når man prøver at rede alle trådene ud. De tråde vi spinder hver gang vi skal ha et budskab ud. Hver gang vi prøver at kommunikere. Vi gør det på mange forskellige måder. Vi taler stille sammen over en flaske rødvin og måske med stearin på bordet, vi råber til og ad hinanden på arbejde. Andre gange sender vi et brev, vi sender mails og de yngre bruger mobiltelefonens tastatur og sms er, som den slags hedder, som om det var nemmere end at tale sammen. Men mange gange tilpasser vi vores sprog i den situation vi er i. Det er måske meget naturligt at man ikke prøver at tale dansk til en indfødt i Zimbabwe, men måske prøver os frem på et fremmedsprog, fx engelsk. Men hvorfor er det vi laver om på vores sprog, når vi fx skal skrive et officielt brev, eller skal holde taler? Mange bruger her et sprog som fagfolk kalder for kancellisproget. Det sprog er mest tydeligt i breve, men vi bruger det faktisk også ofte når vi rejser os op i en forsamling eller møde, og vil gi vores besyv med. Møgsure - med god grund Lad os tage et eksempel fra det virkelige liv: Øverst står der : Vedlagt fremsendes, og så er stilen for det sproglige forhindringsløb lagt. Alle, der på nuværende tidspunkt er tilmeldt PBC, vil få tilsendt opgørelse uden vedhængende afregningsbilag, idet efter/udbetaling foregår automatisk pr. 10.7. Sidste rettidige indbetalingsdag for efterbetaling vil være den 10.7 for forbrugere, der ikke er tilmeldt det automatiske betalingssystem, ligesom udbetaling kan finde sted fra samme dato i alle byens banker og sparekasser ved præsentation af det vedhængte afregningsbilag Mange vil have store problemer med at forstå, hvad det her overhovedet går ud på. Og eksemplet jeg har valgt her er endda ikke engang særlig slemt. Men som læser kan man godt føle, at brevet sender mere end et enkelt spørgsmål op til bevidsthedens overflade. Hvad skal jeg, og hvad må jeg ikke? Hvad er formålet? Hvornår? Hvem og hvorfor? Spørgsmålene er mange, og svarene ligger et eller andet sted gemt imellem brevets linjer. Det fornemmer Hr. Hansen når han læser den slags breve. Han kalder på konen, for det kan være at hun forstår det. Men også hun har store vanskeligheder med at forstå brevet. Det næste der sker er, at de bliver irriterede. Måske endda møg-sure. Kan de her folk da ikke bare skrive, så vi kan forstå det? Svaret

er nok nej. For det er jo ikke tilfældigt at alt for mange officielle breve og skrivelser benytter et komplet uforståeligt sprog, kaldet kancellisproget. Ingen kurser i uforståeligt dansk Kancellisproget er udviklet igennem mange år, og har sine rødder i det tyske. Det er noget vi, måske ubevidst, har vedtaget, at sådan gør vi. Folk kommer ikke på kurser for at lære at skrive indviklet, men de lærer hurtigt det sprog alligevel. Ved at efterligne andre der bruger det, og så måske igennem sin uddannelse. Og selv om mange måske nok gerne vil kunne skrive anderledes og mere forståeligt, så er det ikke så nemt. For sprog smitter nemlig, og er vi i vores dagligdag omgivet af papirer der bruger den slags kryptiske formuleringer, så bliver det rigtig svært at slippe af med dem. Faktisk bliver vi hele tiden omgivet af dem. Korte eksempler Men lad os tage nogle små, korte eksempler fra hverdagen i stedet. Ved henvendelse til skranken Hvorfor ikke Hvis du henvender dig til skranken, så? En telefonsvarer: Vi er ikke tilstede Her er det selveste telefonsvareren der er blevet smittet. Ordet tilstede kan byttes ud med hjemme og får det til at lyde langt mere personligt. Et lille ord der bliver byttet ud, og så lyder det hele pludseligt langt mindre stift: Vi er desværre ikke hjemme. Det gælder om at skrive budskabet direkte og uden omsvøb. Et sygehus skriver fx Brug stuegangen den er til for Deres skyld. Jeg er overbevist om, at der er flere der nu vil føle lyst til at bruge stuegangen, end hvis der fx stod: Ved henvendelse under stuegangen, som foretages på hverdage mellem 9,30 og 10,30, og 10,00 til 11,00 på lørdage, søndage samt helligdage, vil der kunne stilles spørgsmål, kommes med På et fynsk sygehus står der fx et skilt i skadestuens ventestue: Ved travlhed kan der forekomme ventetid.

På skadestuen oplever man faktisk tit, at patienter kommer hen til skranken højrøde i hovedet af raseri over at have ventet i længere tid eller måske kun et kvarter. De aner nemlig ikke hvorfor de skal vente. Skiltet siger dem ingenting. Den slags sprog siver simpelthen ikke ind. For den korte sætning dækker faktisk over: Hvis du venter længe, så skyldes det, at alle skadestuer er optaget af andre patienter. Fx patienter fra trafikulykker, som først skal være færdigbehandlede. Vi beder dig derfor om tålmodighed. Tak for din forståelse. Se her ville de fleste nok få en større forståelse for, at ventetiden nok ikke skyldes, at de ansatte drikker kaffe i baglokalet, men at man ikke bare kan vippe et trafikoffer ud af patientsengen for at netop man selv kan komme til. Ja, ja. Hvad skal vi buge det til? Sjovt nok, så bruger vi altid den slags sprog når vi prøver at opnå en vis autoritet. Når vi, måske lidt groft sagt, prøver at gøre os vigtigere. Hvis du taler længe nok på den her kryptiske måde, så er det lige før vi andre kan se både uniform og kasket gro frem på nethinden af vores indre billede af dig. Og det er, som vi siden hen skal vende tilbage til, ikke en god ide. Det er nemlig at tale oppefra og så nedadtil. Det skaber en modreaktion. Talesprog = skriftsprog Det behøver altså ikke være så indviklet. Men hvordan gør vi så? Tja, en mulighed kunne være, at du glemmer at du faktisk har sat dig til tastaturet. Hvordan ville du mundtligt forklare det du skal til at skrive? Hvordan ville du forklare en ven eller bekendt det? Talesprog er nemlig ofte en rigtig god ide. Især hvis man skal formulere sig. Opskriften er altså: 1. Gør dig klart hvad dit budskab er. 2. Forklar det mundtligt overfor fx en kollega eller dig selv 3. Så overfører du dine ord fra tale til dit manuskript, og du er allerede nået langt.

Transaktionsanalyse: Letter kommunikationen Det gælder egentlig om, at man undgår konflikter. Konflikter som opstår fordi man taler på forskellige niveauer. De fleste af os kender den kedelige oplevelse, at der bliver talt ned til os. Eller at vi fortæller en vittighed en anden tager som ramme alvor. Hele vittigheden falder til jorden, og vi står tilbage med en irriterende fornemmelse i maveregionen. Måske svarer vi igen med et årh, du fatter da heller ikke en sk, og så er det modpartens tur til at føle sig fornærmet. Det viser sig, at den slags og mange andre slags konflikter kan undgås hvis vi er mere bevidste om, hvilket niveau vi ønsker samtalen skal ske. Niveau bliver i transaktionsanalysen erstattet af egotilstande, fordi det er den enkeltes tilstand der er afgørende for om fx en sjov historie falder til jorden. Men det er lige så vigtig at vi, når det er vores tur til at lytte i en samtale, opfanger hvilket niveau, eller egotilstand, vores fortæller er. I transaktionsanalysen bruger man ordet egotilstande om fem forskellige dele af personligheden. En egotilstand bliver af transaktionsanalysens opfinder, den amerikanske psykolog Eric Berne defineret som: et sammenhængende sæt af følelser, hvortil der knytter sig et tilsvarende sæt af adfærdsmønstre Sagt på en anden måde opfører vi os forskelligt afhængigt af hvilken egotilstand vi er i. De fem tilstande De fem tilstande er kritisk forældre, omsorgsfuld forældre, voksen, det frie- og det tilpassede barn. Det er vigtigt af have for øje, at de fem egotilstande intet har med alder at gøre. Et barn på 5 år kan sagtens være i sin kritiske forældre, ligesom en person på 60 år sagtens kan befinde sig i sin tilpasset barnetilstand.

Den ene tilstand er ikke bedre end den anden. Alle egotilstande er nødvendige, for at et menneske kan fungere normalt. Enhver egotilstand er udviklet i samspil mellem menneskets "indre betingelser" og de ydre vilkår, dvs. de arvede egenskaber og det sociale miljø, som det pågældende menneske er vokset op i. Hvor meget der er arv, og hvor meget der er indlært, er der ikke mulighed for at finde ud af, men vi ved erfaringsmæssigt, at den måde vi anvender vores egotilstande, i høj grad må være tillært gennem vores opvækst, for ellers ville det ikke være muligt for os at lave om på dem, og at ændre vores reaktionsmønstre - og det viser erfaringen, at det kan vi. Både gode og dårlige sider Egotilstandene har hver for sig både gode og dårlige sider, men ingen af dem kan undværes. Og slet ikke, hvis vi ønsker at blive gode til at kommunikere. At blive god til at kommunikere. Hvem vil ikke gerne være det? Ikke mindst undervisere har et stort behov for at være gode til at formidle budskaber. Men i praksis kræver god kommunikation, at man er i stand til at tilpasse sit budskab til den eller de personer, som det skal nå. Det gør man ved at skifte mellem de forskellige egotilstande og ved at tilpasse sit udtryk til den egotilstand, som modtageren er i. Når vi kommunikerer er det som nævnt vigtigt at vi er opmærksomme på, hvilket niveau i transaktionsanalysen vi befinder os i. Og det er mindst lige så vigtigt at svare fra det niveau der forventes ellers krydser transaktionerne og kommunikationen er ikke optimal. Når transaktionen krydser, oplever vi ikke kommunikationen som glidende, fordi modparten svarer noget andet end vi forventer. Den parallelle transaktion er der, hvor samtalen glider, og det er uanset hvilket niveau du er på. Hvis begge parter er enige om at være frit barn og fortælle vittigheder er det helt fint.

Det samme gør sig gældende hvis to parter er enige om, at det er noget svineri at man skal stå så længe i kø i Netto. Og det samme gør sig selvfølgelig også gældende på voksen niveau, hvor parterne er løsningsorienteret og saglige. Kun et niveau løser problemer Som sagt er det lige meget hvilket niveau du befinder dig på, bare det svarer til modpartens. Det er dog værd at være opmærksom på, at det kun er på voksen niveauet vi løser problemer. KF/ OF V FB/ TB KF/ OF V FB/ TB voksen voksen: Har du set mit ur? kritisk forældre (kf) tilpasset barn (tb): Var det ikke snart på tide at du fik styr på dine ting KF/ OM V TB/ FB KF/ OM V TB/ FB voksen voksen: Har du set mit ur? voksen voksen Ja, det ligger ude i køkkenet

FORÆLDRE Rolle: Hvad er din mening? Forældre-signaler Kropssprog: Rynket pande Sammenpressede læber Hænderne i siden Løftet pegefinger Trøstende tonefald Knus, kys og kram Ord: Husk nu altid Hvad sagde jeg Hvad vil andre sige Du må altid Du må ikke være bange Skal jeg hjælpe Kritisk forældre Omsorgsfuld forældre Formaner Sætter grænser Løfter pegefinger Taler ned Snerrer Dominerer Dømmer Kontrollerer Hjælper Beskytter Beroliger Trøster Drager omsorg Deltager Sympatiserer Bekymrer

BARNET Rolle Hvad føler du? Barne-signaler Kropssprog: tårer Surmuleri og klynken Afpasset og afdæmpet Klapper i hænderne Latter Utæmmet vred Ord: Jeg ville ønske Når jeg bliver stor Ja, det skal jeg nok gøre JEG har lyst til - JEG vil Skal vi ikke drille Min er bedst/størst Det frie Det tilpasset Glad Afslappet Ivrig Fri Energisk Lattermild Fnisende Impulsiv Spontan Surmulende Indesluttet Medgørlig Høflig Hengivende Bedrøvet Beder om lov Trist Føjer andre

Voksen Rolle Hvad er dit synspunkt? Voksen-signaler Kropssprog: Lytter opmærksomt Optræder nysgerrigt Optræder eftertænksomt Optræder sagligt Ord: Hvorfor det" Hvem er det Hvordan skal det gøres Lad os løse problemet

Aktiv lytning Det lyders eller nemt. Aktiv lytning. Det gælder bare om at være interesseret, og lytte til modparten. Men i realiteten viser det sig ofte, at det er lige så svært, som det lyder nemt. Aktiv lytning er en vigtig del af hverdagen, men oftest møder vi folk der hellere vil tale end lytte. Men det er lige så vigtigt at lytte, som selv at sige noget. Vi må lade være med at bruge tiden mens andre taler, til at spekulerer på, hvad vi selv skal sige næste gang vi skal bruge tiden på at lytte. Men hvordan er man så en god aktiv lytter? Aktiv lytning er når du holder dine egne meninger udenfor, og udelukkende lytter til det der bliver sagt. Aktiv lytning indebærer også at vi engagerer os, lever os ind i situationen og virkelig prøver at opfatte hvad der siges til os. Vi må også kunne vise, at vi har forstået og opfattet hvad der bliver sagt. Kendetegn ved aktiv lytning er f.eks.: Vise interesse for emnet Spørg hvis du er i tvivl Lad altid modparten tale ud Empati Lyttelyde aha, ja, hmm osv. Aktiv lytning må ikke forveksles med spørgeteknik, som også kan bruges til at dreje samtalen i den retning vi gerne vil have. En helt anden ting er faktisk, at aktiv lytning opleves som meget behageligt. Tænk, at der er findes en person der gider at lytte til én. At man får lov til at tale ud. Det er en herlig fornemmelse, som mange af os kun alt for sjældent får lov til at opleve. Og den fornemmelse er bestemt ikke noget der skader arbejdsklimaet. Tvært imod. Og hvor der er en god stemning, er produktiviteten i top. Det viser blandt andet en undersøgelse fra Dansk Industri, som har affødt et storstilet forsøg hos TDC på Fyn. At en god stemning og fornemmelsen af ligeværdighed naturligvis også har afgørende indflydelse på, hvor motiveret et hold kursister er, har også været dokumenteret i utallige undersøgelser. Både herhjemme og i udlandet.

Hvordan gør man det? Men hvad kræver det i aktiv lytning? Tja, det kan ikke siges ofte nok: Det kræver at du holder dine egne meninger og historier for dig selv. At du ikke tager styringen af samtalen! Derudover kræver det kun et øre til at lytte med og en mund. Munden er nemlig vigtig, for selv om man ikke må komme med egne meninger, så gælder det om at vise, at man nu også virkelig lytter. Og det gør man ved at stille spørgsmål, fortælle modparten at man forstår hvad vedkommende fortæller. At man respekterer den andens holdninger. For aktiv lytning er: Afsender meddelelse Modtager Feedback

Teknik i aktiv lytning: 1. gentag med egne ord det modparten siger Du siger fx: Mener du at? Som jeg opfatter dit synspunkt, så mener du..? Din opfattelse er altså, at.? 2. Fortæl at du godt kan forstå modparten Du siger fx: Det lyder som om du er utilfreds med Jeg ville også blive vred, hvis det skete for mig Jeg kan forestille mig, at det må være svært.. 3. Stil spørgsmål til forståelsen Du kan fx spørge: Du nævnte, kan du fortælle mig mere om det? Hjælp mig lige med at forstå 4. Husk dit kropssprog Vær afslappet, men koncentreret Brug øjnene jævnlig øjenkontakt med modparten. Brug hovedet nik for at opmuntre modparten og endnu engang: Forbudt: Hold dine egne holdninger og meninger for dig selv

Assertion: vejen udenom skænderierne Assertion handler om vore hensigtsmæssige reatkionsmåder og adfærd. En persons evne til at udtrykke sine holdninger, synspunkter, følelser og behov på en direkte og hensigtsmæssig måde, ved at fastholde egne rettigheder uden at krænke andres, står der i et kursusmateriale jeg engang har fået om emnet. Forstod I hvad det går ud på? Jeg har mine problemer i hvert fald. Men hvis man bruger assertion må man netop sige det forstod jeg ikke. Ikke noget med at fornærme de sikkert udmærkede undervisere der har prøvet at sætte et par kryptiske ord på noget, min egen bedstemor ville kalde for god opragelse. Nemlig at man godt må sige hvis man ikke helt har forstået budskabet, men at man skal gøre det på en pæn måde. Det har hun så evig ret i. Vi har nemlig alle ret til vores egne meninger, men vi har IKKE ret til at afvise andres holdninger. Det går begge veje. Det lyder måske nemt, men det er ofte svært. Mange af os har det faktisk med at tromle modparten i en holdningsdiskussion. Men endnu flere har svært ved faktisk at holde på deres egen ret. Fx når de ringer op til et af de mange tele eller internetselskaber, fordi én eller anden ting ikke virker. Inden vi har set os for, så har de allerede fortalt os, at det er os der enten ikke har forstået det, eller også at fejlen ligger i vores udstyr. SÅ er det ofte svært at stå fast. Vi er alt for bange for at sige jeg forstår ikke et suk af det du siger, for det virker ikke. Og jeg vil gerne ha at du hjælper mig til at få det til at virke. Særligt når den anden part ruller sig ud med tonsvise af fagudtryk som vi ikke kender. Assertion er: 1. At vi har ret til vores egne beslutninger 2. At vi godt må føle som vi gør 3. At vi ikke behøver at komme lange søforklaringer og undskyldninger 4. At vi ikke må tromle andre mennesker 5. At den anden også har ret til sine følelser

Og nu til noget helt andet. Nu skal vi over til det der hedder præsentationsteknik. Nemlig kunsten at kunne holde tale, forklare noget overfor en kollega og bekæmpe den angst nogen af os oplever når vi er inde ved chefen og fx skal forhandle løn. Angsten er fra teenageårene 40% af os er bange for at optræde foran forsamlinger. Den slags kalder forskerne for social angst og er faktisk den samme angst som nogle af os mærker rumle ned i maveregionen når vi taler med en overordnet. Men hvor kommer den angst fra? Ja, den kommer faktisk fra vores teenageår, hvor de fleste af os oplever nogle nederlag i en forsamling. 40 % af os kommer aldrig helt over at de har fået en ordentlig en over snuden, og angsten sætter sig til noget permanent. Men lad os lige se hvordan mennesket orienterer sig, som det hedder i fagsproget. Hvem der betyder noget for os. De fleste af os har nok opdaget, at små børn ikke er bange for at optræde i større forsamlinger. Fx var de bramfrie børn skyld i, at en enkel præst faktisk har smidt børn ud af sin kirke. Hvis præsten havde undersøgt forskningen på området, så ville han have vidst, at børnene ikke optræder støjende fordi de er dårligt opdragede. Det ligger simpelthen i børnenes natur, og den stod der åbenbart ikke meget om i præstens bibel. Frygtløse børn Børn der er mellem 0 til 7 år gamle ser nemlig slet ikke forsamlingen. De ser kun deres forældre. Igen i fagsproget retter orienteringen sig 90% imod forældrene. Men den orientering ændrer sig igennem årene, så når børnene er blevet halv og helt voksne er billedet helt vendt. Nu går 70% af opmærksomheden i retning af hvad de andre siger til ens opførsel eller de ting der foregår. Forældrenes meninger tæller nu kun 30 point ud af 100 mulige på de unges vigtigheds-skala. Og det er når vi er imellem 15-25 år at vi er særligt sårbare overfor nederlag, mener forskerne. Et nederlag her, hvor vennerne pludseligt begynder at griner fordi vi i deres øjne har kvajet os, kan sætte sig til social angst.

Men hvad er det nogle af os er bange for? 1. at virke angst 80% 2. at klappen skal gå ned 75% 3. at sige noget dumt eller forkert 60% 4. at virke inkompetent 35% Men den angst kan der gøres noget ved. Du kan blandt andet : 1. Fortæl at du er nervøs. Det hjælper, for så behøver du da ikke frygte for, at nogen opdager at du er nervøs. 2. Forbered dig grundig til din tale. Gør dit bedste. 3. Du skal vide, at du kun kan gøre dig bedste, og at det er nok. 4. Går klappen ned og du mister tråden, så bed publikummet om at hjælpe. Det vil de gerne

Vi ser ikke det samme Ofte når vi snakker, danner vi os nogle billeder oppe i hovedet, men er det nu også de samme billeder vi ser? Det er det næppe. En dialog skal underbygges via visualisering. Altså ved at skabe billeder i hovedet hos vore lyttere. Sker det ikke risikerer vi en asynkron undervisning eller på godt dansk at hver kursist sidder med hver sin opfattelse. Vis kursisterne hvad du taler om, det giver en synkron undervisning dvs. alle har samme opfattelse af hvad der tales om. Eks.: Jeg er så glad i dag, vi har nemlig lige fået ny bil: Selv om vi sjældent tænker på det, så bliver ord nemlig omsat til billeder og fornemmelser som i sidste ende lagres i vores hjerner. Den tolkning er forskellig fra person til person. Som vist i eksemplet så får vores budskab om en ny bil forskellige billeder frem på lytternes nethinder. Det vi forstiller os, er nemlig afhængig af utrolig mange ting. Både alder, køn, uddannelse, humør har indflydelse på, hvordan vi tolker tingene.

Forbered dig: skræddersy dine budskaber Hvis man underviser skal man være sikker på, at de billedskabende historier man bruger, nu også bliver opfattet ens. Det betyder i realiteten at du skal prøve at danne dig et billede af hvem der er dine lyttere eller elever. Stil dig en lang række spørgsmål der kan være med til at indsnævre dit billede af holdet. Til dig fx følgende spørgsmål: Er der tale om kvinder, mænd eller begge dele? Til hvilken aldersgruppe hører din målgruppe? Hvilken uddannelse har de? Er der noget de alle har tilfælles? Politisk overbevisning? De her nævnte spørgsmål er kun et par eksempler. Der findes mange flere, og du kan sikkert finde på langt flere selv når du forbereder dig til at undervise et hold. Men at det er vigtig, er der ingen tvivl om. Det kan gå temmelig galt Lad os tage et eksempel. Du vil fortælle en historie om grundighed, og siden du aldrig har haft vrøvl med din tyske bil, ja, så er tyskere for dig simpelthen ensbetydende med grundighed. Du vil i din historie derfor bruge en hr. Schultz som et billedskabende eksempel. Navnet Schultz udløser nemlig et billede af en grundig tysker frem på din nethinde. Måske er dit billede endda så præcist, at du forestiller dig en glatbarberet, pæn herre, iført et jakkesæt. Der skal kun meget lidt fantasi til at forestille sig, at det nok ikke altid er så heldigt at bruge en tysker som et eksempel i din historie. Hvis der fx sidder en ældre dansker der har oplevet gruen under 2. verdenskrig blandt dit publikum. Hvis personen måske endda er jøde, så kan du være helt sikker på, at grundighed ikke er det, den ældre dansker vil forbinde med din historie, men derimod gru og rædsel. Allerede inden du er nået ret langt ind i historien, er personen stået af, og får aldrig fat i din pointe. Selv om det naturligvis er et groft eksempel, så er det ikke desto mindre et realistisk eksempel.

Vi kan også tage et eksempel fra det virkelige liv. Da en regional politiker, der selv udlejede mange sommerhuse, skulle fortælle om amtets fremtidsplaner for en flok beboere af Vestkysten, blev han til sin egen store overraskelse pludseligt afbrudt af bu-råb og skældsord. Han var nemlig med et bredt smil på læben kommet til at love dem flere tyske turister. Noget han, som sommerhusudlejer, synes var en vældig positiv ting. Men da de fleste faste beboere af Vestkysten i mange år havde følt sig generede over de tyske horder, der hvert år oversvømmede deres egn, blev beboerne bestemt ikke glade for politikerens løfte. Og da han tilmed smilede, da han lovede en endnu større oversvømmelse af tyske turister, flød bægret over. Inden man stiller sig foran en forsamling og fx skal holde et foredrag eller undervise en klasse, gør man med andre ord klogt i, at finde ud af, hvilken gruppe man skal til at stå overfor.

Den gode fortælling Her sidder du så. Bænket til endnu en familiefest. Og her rejser han sig op. Ham alle frygter. For han skal altid holde taler. Taler der er alen-lange og ualmindelig kedelige taler. Du selv har ikke lyst til at holde tale, og du frygter den dag hvor du måske oven i købet skal holde tale. Fordi det måske er DIN fest, og fordi det forventes af dig. Du er bange for, at din tale skal blive ligeså kedelig som den obligatoriske taler til familiefesterne. Når du nu tænker over det, så har du egentlig altid været nervøs for taler. Bare det at rejse dig op i en nok så lille forsamling volder dig kvaler. Det er derfor heller ikke nemt for dig at skulle undervise nogen. At du er nervøs betyder ikke noget. Det gør nemlig ikke noget for dine tilskuere/lyttere at du er nervøs. For det er der faktisk rigtig mange der er. Du skal vide, at også de ellers meget professionelle værter på tv er hamrende nervøse. Så det er ikke her problemet ligger. Men der er én ting der er meget vigtigt: Du skal ha noget at sige!!!!! De kedelige og ikke mindst irriterende taler er nemlig de taler, der ikke har noget formål. Der ikke har noget indhold. Lad os bare kalde det en påstand. Også selv om det virker til at være et lidt abstrakt ord. Det viser sig nemlig at være altafgørende for en god historie, et godt foredrag eller lign., at der er en påstand. Påstanden er simpelthen selve begrundelsen for at du overhovedet vil fortælle den historie, eller holde det foredrag. Du skal måske holde et oplæg om et Jensen modem for en forsamling kollegaer. Det er fx en påstand at Jensen modem er verdens bedste. Her har du altså din påstand, som naturligvis skal underbygges. Helst med et eksempel. Ofte indeholder eksemplet også en begrundelse for din påstand, om at Jensens modem er de bedste. For selvfølgelig kan man ikke komme med en påstand uden at begrunde den. Så en begrundelse kan en historie altså heller ikke undvære. En anden ting et oplæg/præsentation heller ikke kan undvære, er en slutning. En slutning der viser at nu slutter fortællingen. Fx noget i retning af og nu til sidst vil jeg sige. Men kan man så ikke opsummere alle de ting der skal til for at vores oplæg bliver en succes? Ja, det kan du faktisk. Ud fra alverdens foredragsholdere har man været i stand til at lave en ret simpel opskrift på, hvordan man forbereder et godt oplæg, foredrag eller en tale der er værd at høre på. Bruger man opskriften går det normalt altid godt. Ikke fordi der er noget magisk ved vores lille opskrift, men simpelthen fordi indholdet i opskriften tvinger dig til at overveje de vigtigste ting inden du stiller dig foran en forsamling. Derfor er rækkefølgen du bruger punkterne i, ikke så vigtig. Men at din fortælling helst skal runde alle fem punkter, er en rigtig god ide. De fem punkter er: 1. Indledning 2. Påstand 3. Begrundelse 4. Et eksempel 5. Afslutning

Opgaver Sprog og formuleringer Kancellisproget:. Her et par eksempler: (Maastricht-aftalen, 2. juni 1992) Med henblik på anvendelsen af Traktatens artikel 119 skal ydelser i medfør af en erhvervstilknyttet social sikringsordning ikke anses for løn, hvis i det omfang de kan henføres til beskæftigelsesperioder, der ligger forud for den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato har anlagt søgesmål eller indbragt en dertil svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret Hvad betyder de linjer? Svar: Find fem fejl. Eller mere Svar: Lige et eksempel til: Med henblik på at sikre en økonomisk og farmakoterapeutisk forsvarlig ordination af lægemidler, har Sygesikringens Forhandlingsudvalg og amtskommunerne i samarbejde med de praktiserende læger iværksat en række foranstaltninger med henblik på at påvirke de praktiserende lægers ordinationsvaner. Hvad betyder de linjer? Svar:

Assertionsøvelse 1. Du har lige købt en splinterny bil, og du er meget øm overfor den. Din bedste ven, svoger eller hvem der nu ellers står dig nær, vil gerne låne bilen på søndag, da han skal til fodboldkamp med nogle venner. Han/hun ved godt, at du ikke selv skal bruge bilen den dag. Men du ved også, at han/hun ikke er særlig påpasselig med sin egen bil. Derfor har du faktisk ikke lyst til at låne din bil ud til vedkommende.

Assertionsøvelse 2. Du har lige fået en ny nabo, og nu vil han gerne låne din motorsav, til at fælde hans store birketræ i haven. Du har faktisk ikke meget lyst til at låne din motorsav ud, for du kender ham jo ikke rigtig endnu.

Assertionsøvelse 3. Din søster, som er enlig mor, har det ofte med at bede dig om at passe sine to børn, mens hun selv tager sig en tur i byens natteliv. Du plejer at være flink og sige ja, men denne weekend har du simpelthen ikke lyst. Din søster har ellers allerede købt billetter til koncerten, da hun jo regnede med at du ville sige ja som du plejer.

Assertionsøvelse 4. Dine kollegaer mopper en ny ansat. Det synes du er synd, for du kan godt huske at det var hårdt da du selv blev ansat. Især én af dine kollegaer er slem til det her med mobning, så du vil prøve at tale ham/hende fra det.

Observationsskema til Assertionsøvelserne Holdte han/hun på sin ret uden at være aggressiv? Blev han/hun ved, uden at undskylde for sine følelser, ideer osv Kom han/hun med dårlige undskyldninger mm

Sig (ikke) navnet Med dette lille spil skal vi have løftet stemningen, så gruppemedlemmerne er parat til de efterfølgende præsentationer. Først skriver alle gruppemedlemmer 3 navne på 3 forskellige gule sedler ( Post IT ) Navnene skal være kendte personer, som alle deltagerne har en chance for at gætte. Det må gerne være skuespillere, politikere, musikere, tegneseriefigurer, historiske personer mv. Navnene lægges i en hat eller en skål. 1: Gruppens medlemmer opdeles i parvise hold, der på skift er i aktion. De hold der ikke er på, passer tiden og pointsgivning. 2: Den ene person på hvert hold skal i første omgang gætte navnet, når den anden person trækker en seddel fra hatten og fortæller om den person, der står på sedlen. I forbindelse med fortællingen må selve navnet naturligvis ikke oplyses. Hvis det sker, afbrydes spillet og næste hold overtager podiet. Hvert hold har 1 minut til at nå flest mulige navne. Rigtigt navn giver 1 point. Spillet fortsætter indtil hatten er tømt. Holddeltagerne skiftes til at gætte og trække navne i hatten. 3: Alle navne puttes i hatten igen og nu gentages spillet, men denne gang må fortællerne kun sige ét ord ved hvert navn. Hvis der siges flere ord går turen videre. Hvert hold har 1 minut til at nå flest mulige navne. Spillet fortsætter indtil hatten er tømt. Holddeltagerne skiftes til at gætte og trække navne i hatten. 4: Alle navne puttes i hatten igen og nu gentages spillet, men denne gang må fortællerne kun bruge kropssprog for at fortælle om personen på sedlen. Hvis fortælleren anvender ord går turen videre. Hvert hold har 1 minut til at nå flest mulige navne. Spillet fortsætter indtil hatten er tømt. Holddeltagerne skiftes til at gætte og trække navne i hatten. 5: Pointene tælles op og vinderne kåres med 3 gange hurra.