Medlemsblad for Marselisbor selisborg g Kajak Club marts s 200 001 1 - Nr.. 1 Pause i bjælkehytten ved Ørnereden, på vej til Norsminde Læs om Norsmindegåturen på side 13 ASKETEN der sadlede om spændende læsning om elitesport... STANDERhejsning 28. april kl. 14.00 - og så er der fest bagefter... Marselisborg Kajak Club stiftet 1928
Marselisborg Kajak Club Stiftet 1928 Ørneredevej 1 8000 Århus C Tlf: 86 11 57 09 www.mkc-kajak.dk Bestyrelsen: Formand: Jørn Jensen Nordborggade 35, 4.th. 8000 Århus C Tlf: 86 11 23 70 maler@mail1.stofanet.dk Kasserer: Nils Rabøl Katrinebjergvej 71, 6.tv. 8200 Århus N Tlf: 86 10 42 78 nira@post8.tele.dk Medlem: Jette Nygaard Andersen Bogensegade 6, 1.th. 8000 Århus C Tlf: 86 76 11 55 jna@foco-as.dk Sekretær: Anders Vejby Sørensen Skovgårdsgade 14, 2. tv. 8000 Århus C tlf. 86 18 55 54 Kapronings-Chef: Steen Poulsen Søndre Ringgade 69, 3.th. 8000 Århus C Tlf: 29 47 49 81 sp@phoenix-print.dk Clubbens officielle postadresse: Marselisborg Kajak Club Jørn Jensen Nordborggade 35, 4.th. 8000 Århus C Indhold Formanden har ordet... 3 Standerhejsning... 3 Boganmeldelse... 4 Prøv det!... 4 Statistik-NYT... 5 Vi søger!... 5 Asketen der sadlede om... 6 Ud i det blå! - MKC's TURPROGRAM... 9 Norsmindegåturen... 13 Søndergaards klummer... 14 Kontingent 2001... 14 På kajaktur på Titicaca... 15 Uddrag af generalforsamlingen... 16 Medlemsmøde Torsdag den 7. juni kl. 19.00. Et af formålene hermed er, at du her kan tilkendegive din mening om hvad der rører sig i klubben. Et andet formål er et få såvel gamle som nye medlemmer inddraget i forskellige aktiviteter såsom, udvalgsarbejde, afholdelse af Jyske Mesterskaber osv - osv. Vi ses! Clubbens udvalg [kontaktpersoner]: Materialeforvalter: pt. ubesat Instruktion: Lotte Ebdrup Tlf. 86 16 16 84 lotteebdrup@dadlnet.dk Turudvalg: Christian Halgreen Tlf: 86 19 15 19 chr@tdk.dk Ungdom (over 14): pt. ubesat Festudvalg: Jan Henriksen Tlf: 86 19 27 67 Børneroning (under 14): pt. ubesat Brabrand Rostadion: Max Jacobsen Tlf: 86 19 33 78 Natur/miljø: Christian Halgreen Tlf: 86 19 15 19 Husudvalg: Jørn Jensen Tlf: 86 11 23 70 Redaktion»Hængeren«Hans Stentoft Tlf: 86 19 32 09 tux@tuxedo.dk Hovedrengøring i clubben lørdag den 31. marts kl. 10.00. Tag selv brød med, clubben gi'r kaffe & the. På gensyn - 2 - Marts 2001 Nr. 1
Der er udsigt til, at vi snart har et velfungerende Rostadion. Via Idrætssamvirket Århus er der søgt om midler til nye ro og kajakbaner samt renovering af træningsfaciliteter på Brabrand Rostadion. Ud af 22 ansøgte projekter er der i Idrætssamvirket foreløbig enighed om at prioritere 9 projekter. Heriblandt Brabrand Rostadion som tilgodeses med kr. 178.800 - ekskl. moms. Kan dette projekt realiseres i 2001 vil det være et stort plus for kaproning og kortbanestævner. Det vil være dejligt igen, at få Århus på landkortet som attraktiv by inden for kortbanestævner. Som før nævnt, da ligger der et kap-projekt på bedding som gerne skulle søsættes i starten af kommende sæson. Dette projekt henvender sig både til elite og supelite. Men primært er det supeliten vi gerne vil se på banerne Supeliten svarer, sammenlignet med fodbold til 1.-2. division, hvor superligaen er eliten. Mange klubber har en bred supelite, derfor tror jeg på, at dette nye koncept vil blive godt besøgt. Man kan kalde det sommerens svar på vinterens havneræs i Silkeborg. Selvfølgelig håber vi at det bliver så populært at eliten også vil vise sig på banen. Men eliten i Danmark er ret snæver. Hvorfor, hvad kræves der for at komme blandt eliten. Det kan jeg ikke svare på. Men det forsøger Nicolai Heering at svare på på både godt og ondt - i en artikel i Idrætsliv (se andet sted i Hængeren). Der er noget at stræbe efter i denne sæson. Der blev i 2000 roet 97.258 km i klubben skal vi over 100.000 km i 2001? Med ønsket om en god sæsonstart Jørn Jensen Standerhejsning Lørdag den 28. april kl. 14.00 - bliver den nye sæson budt velkommen. Klokken 19.00 står festudvalget iklædt stiveste puds og byder velkommen til en aften med spisning og dans. Der vil blive ophængt en tilmeldingsliste på klubbens opslagstavle og her vil også nærmere komme til at fremgå, hvad prisen for arrangementet vil blive. Tilmeldingsfrist for aftenarrangementet senest onsdag den 18. April. Vi regner med at se jer alle. Mange hilsner op på gensyn festudvalget Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 3 -
BOGANMELDESE: Mit Grønland af John Andersen Her i den mørke tid af året har jeg fundet tid til at læse en bog som jeg fik i gave. Det drejer sig om John Andersens Mit Grønland fra 1998. Bogen er en mellemting mellem rejsebeskrivelser og en filosofering over hans eget og grønlændernes liv. Igennem en længere årrække tager John og senere sammen med sønnerne, på store oplevelsesture i det fantastiske Grønland. Således krydser han sammen med 3 andre indlandsisen i Nordgrønland uden udlagte depoter eller anden hjælp som de første i verden. Selve turen starter med at næsten alt udstyr smadres, men de har en fandens i vold vilje til at bestige Gletscher Frans for at starte på turen. Selv denne bestigning er noget at en bedrift i det kolde men utroligt smukke Grønland og kun starten på turen. Gennem sine rejser opnår John en dyb indsigt og forståelse for Grønlændernes liv og kultur, samt en stor anerkendelse. FOR han rejser som regel i sin kajak og nogle gange i 4-5m høje bølger men med stor respekt og kendskab til naturen lykkedes det ham at undgå farlige situationer. Desuden er han utroligt velforberedt via testture f.eks. da han sammen med 2 nye medrejsende tilbringer en uge i et stort frysehus i Danmark for at teste udstyr og eleverne. Og han har fået meget af materialet specielt fremstillet således kan han nøjes med 2-3L petroleum til at varme op i teltet på en 3 måneders tur, da hans sovepose er ekstrem varm til grønlændernes store forundring. John er mere en beskrivende forfatter og ikke så litterært filosoferende som f.eks. Carsten Jensen i hans rejsebøger men det gør ikke en dårlig historie for han har en stor indsigt i grønlændernes kultur herunder madlavning der ikke er for sarte sjæle, f.eks. Kiviaq der er søkonger som er syltet i en sæl. Dette betragtes som en stor velsmagende specialitet i Grønland og indtages kun ved særlige lejligheder. Denne bog kan jeg koldt (varmt) anbefale, til den nysgerrige kajakroer og andre, som må have en interesse i at rejse i Grønland - mens man ligger på sofaen i halvmørket i sin varme stue eller seng. MEN pas på, for den vil nok give dig en stor lyst til at besøge det smukke Grønland i nord. Jeg giver den 4 ud af 6 pagajer for turberetningerne og 3 ud af 6 for de kulinariske beskrivelser. Henrik Søndergaard Kære begynder Prøv det! På følgende dage afholdes der kæntrings- og svømmeprøver. Torsdag den 7. juni 2001 kl. 18:00 Lørdag den 9. juni 2001 kl. 14:00 Tirsdag den 12. juni 2001 kl. 18:00 Hvor der er instruktører tilstede for at gennemføre prøverne. Benyt chancen fordi......når du har taget prøverne kan du tage med på ture og med 75 km på ro-kortet venter egen nøgle. - 4 - Marts 2001 Nr. 1
Redaktionen fik kort eftr nytår følgende Email fra Hans Magnussen: nævnt de som har roet flest km. Nu er det jo ikke noget at gøre et stort nummer ud af - og de km. jeg har roet er vel heller ikke særligt imponerende når man ser på de flere tusind km. som nogle når op på. Men alligevel - for mig er mine 444 km mere end jeg - dengang i maj havde turdet tro på - og såvidt jeg kan se så rækker det til en 2. plads blandt begynderne, men jeg er slet ikke med på listen, Jeg mener ikke at det er nødvendigt med berigtigelser i bladet, jeg ville 5 Hans Magnussen 444 km Hej og Godt nytår. Jeg er blandt de nye, startede i maj 2000, og er meget glad for det - det er den bedste ide jeg har fået i mange år. I det sidste nummer af Hængeren er der offentliggjort et km. regnskab, og i kategorien begyndere er der også Begyndere 1 Anders Vejby 621 km 2 Else Iversen 436 km 3 Carsten O. Jensen 390 km 4 Kenneth Boutrup 309 km 5 Kirsten Petersen 303 km bare lige sige til. Endnu engang GODT NYTÅR, og tak for både blad og for en dejlig klub, og tak for at der er nogen som påtager sig jobbet i bestyrelse og redaktion. Mange hilsener Hans Magnussen Vi søger Eneste forudsætning er at du har lyst til at deltage. Vi ser derfor også meget gerne gamle begyndere fra 2000 som instruktører. Du kan tilmelde dig på opslagstavlen i klubben eller ved at ringe til enten Lotte E. (86 16 16 84), Henrik F. (86 18 77 82) eller Finn W. (86 19 86 39) instruktører til uddannelse af denne sæsons nye klubmedlemmer. Den 7. april holder vi instruktørmøde i klubben for alle instruktører - kom og smag kagen! Lotte, Henrik og Finn Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 5 -
Fra IDRÆTSLIV, nr. 3, marts 2001 har vi fået lov til at bringe følgende artikel, skrevet af freelance-journalist Max Steinar. Asketen der sadlede om Tilbageblik: I ti år var kajaksporten Nicolai Heerings ganske liv. Men en dag brast illusionen om kajakken som eneste livsindhold, og landsholdsroeren stoppede helt og fuldt. Et mere nuanceret syn på elitesportsfolk ville redde mange talenter, mener han. En asketisk livsførelse, klinisk renset for doven skab, røg druk og utugt. I grove ord er det essensen af, hvad tusindvis af trænere over hele landet indprenter unge sportsfolk med talent og ambition. Vil de stå dér - øverst på podiet - mens blitzlysene reflekteres i det gyldne metal på deres veltrænede brystkasser, så hedder det forsagelse af al sødt, fornægtelse af kødets lyst og forceret træning. Masser af træning. Nicolai troede på den formel. Han boede så at sige i en kajak, fra han var 12, til han var 22 år. Kajak var ganske enkelt mit liv, siger Nicolai. Jeg ville tilhøre eliten, og jeg ville gerne betale den pris, der var nødvendig. Det troede jeg i hvert fald på i mange år. Toppen af dansk kajaksport adskiller sig ikke fra eliten i andre sportsgrene; der er en fast nedarvet tradition for en tro på, at den flittigste når længst. Og Nicolai trænede op til fire gange dagligt. Han var på vandet uanset vejret og uanset årstiden, og han rev jern i træningslokalet, så selv en gaffeltruck ville tabe pusten. Det gav metal, også af den flotteste karat. Han vandt mange DM-titler, han blev nordisk junior mester i maraton i Nicolai (th) ved DM i 1994 1993, og han blev udtaget til landsholdet. Ham den høje kajakroer, som kammeraterne i gymnasiet kaldte ham, var nået langt i sin sport, men socialt i klassen stod han til dels i stampe. Kammeraterne så ham praktisk taget aldrig, når skolen var slut. Fester var naturligvis - ifølge gængs opfattelse - lukket land for en seriøs sportsmand, og den ene fest, som Nicolai tillod sig i at gå til for dog at - 6 - Marts 2001 Nr. 1
snuse til atmosfæren, forlod han efter halvanden time. Han skulle tidligt op for at træne næste dag. Det forsømte forår Da kammeraterne iklædt studenterhuerne sad i studentervognen, pyntet med nys udsprungne bøgegrene, og jublede i al deres ungdommelige begejstring over gymnasietidens definitive slutning, var Nicolai der heller ikke. Han var til træningssamling i USA. Afsavn, afsavn, afsavn. I 1998 var Nicolai kommet med i en mandskabsbåd, en K4, men en af de andre roere, Andre Korshin, stoppede. Han forklarede det med, at han ikke længere kunne forsvare over for sig selv at træne så enøjet. Han sammenlignede det med at være afhængig af hash. Han følte afsavn over for sin familie og sine venner, og rent økonomisk kostede det også penge, når lønnet arbejde måtte vige til fordel for ulønnet sport. Korshins beslutning satte noget i gang hos Nicolai. Lysten til sporten forlod ham som luften siver ud af et dæk. Til slut var han slet ikke med rent mentalt under træningen og kravlede som en robot ned i kajakken. Og en dag stod han og bankede på døren hos landstræneren for at fortælle, at nu ville han ikke længere. Trods indædt peptalk fra Hans Jürgen Tode fastholdt Nicolai sin beslutning og gik fra samtalen med en følelse som en fange, der netop er kommet ud i friheden: Jeg havde armene oppe over hovedet - nu troede jeg, at livet skulle starte! Nicolai var som en mordlysten mår i et hønsehus. Blot var det ikke høns, men kvinder og alkohol, der var mål for hans appetit: Nu skulle jeg nå det hele. Jeg var konstant i byen, og jeg drak rødvin hver eneste dag. Billedserie lavet under optagelserne til DR's dokumentarserie "Modellerne" De mange fristelser Det tog tid, lang tid, før Nicolai forstod, at han drak, fordi han endelig kunne drikke, og han sov til middag - og sov længe hver weekend - fordi han kunne sove. Og pigerne scorede han, fordi de tændte på den flotte krop, som genetik og hård træning havde givet ham. Den nu tidligere kajakroer var godt på vej ud, hvor han ikke kunne bunde hverken fysisk eller psykisk. Da jeg roede, var jeg træt hele tiden, fordi jeg trænede så hårdt og ikke fik nok hvile. Nu var jeg lige så træt, nærmest drænet for energi. Jeg sov hele dagen, og blev først kvik ud på aftenen, hvor jeg tog i byen. Jeg var begyndt at få problemer med nerver i den ene kind, og i det hele taget følte jeg, at jeg ikke længere havde kontrol over udviklingen, fortæller Nicolai. Lige da han var stoppet, havde han konsulteret idrætspsykolog Jørn Ravnholt. Da havde Ravnholt sagt, at det var modigt af Nicolai at turde stoppe. Nicolai havde ikke forstået, hvad han talte om. Det gjorde han nu. Jeg vidste ikke længere, hvem jeg var. Før havde jeg været kajakroeren Nicolai. Sådan havde min identitet været, siden jeg var 12 år. Ravnholt var kategorisk: Du skal bare i gang med at røre dig igen, så vi i det mindste får rettet op på din fysik. Lav et eller andet fire gange om ugen - så giver jeg en flaske rødvin. Sporten mangler underholdningsværdi Nicolai har selvfølgelig spekuleret over sit valg: En overgang fortrød jeg, fordi jeg manglede den identitet, som sporten havde givet mig. Og det er da også på en måde en velsignelse at brænde så indædt for noget i så mange år. Jeg var rundt og se store dele af verden i forbindelse med kajaksporten. Når jeg ser fotos fra dengang, er der vand og kajakker på næsten alle mine, mens min kæreste er fotograferet småberuset på Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 7 -
mange billeder. Den del af livet er jeg ikke i tvivl om, at jeg nok skal indhente... Nicolai har grundet meget over, om han var blevet i sporten, hvis der var en helt anderledes økonomi i kajak, end der er: Det tror jeg. Når jeg både skulle klare træningen flere gange dagligt, gå i skole og passe det job, jeg havde efter skoletid, blev det for surt. Det tærede for meget. Havde jeg kunnet lade være med at arbejde, havde situationen måske været en anden. Ja, jeg tror, at så havde jeg roet endnu! Men det irriterede mig i flere år, at der er sådan en forskel på Nicolai Heering Under sine ti år på landsholdet opnåede Nicolai følgende resultater: Junior-VM 1991: nr. 7 i k4 1000 m. Junior-VM 1993: nr. 6 i k1 1000 m. Nordiske mesterskaber 1993: nr. 1 i junior k2 maraton Junior-VM 1993: nr. 2 i k2 maraton VM 1995: nr. 10 i k4 1000 m. World Cup 1995: nr. 4 i k4 500 m. World Cup 1995: nr. 5 i k4 200 m. OL kval. 1996: nr. 8 i k4 1000 m. World Cup 1997: nr. 6 i k4 1000 m. World Cup 1998: nr. 4 i k2 500 m. kajak og så for eksempel fodbold eller håndbold. En håndboldspiller får måske 15.000 kroner om måneden for at træne tre-fire gange om ugen. Kajakroere, som træner langt hårdere, får ofte ikke en nikkel. Kun hvis de når det absolutte eliteniveau, kan det kaste lidt penge af sig. Thor Nielsen og Jesper Staal, som begge lå lige en tak højere end mig, fik også en større sum i støtte fra Team Danmark. Kajaksporten kommer til at erkende, at man er ude i en benhård konkurrence om publikum i forhold til andre sportsgrene. Sporten mangler underholdningsværdi og dermed sponsorer. Forbundet er nødt til at indse, at det skal gøres sjovt at se kajak. Da man indførte de korte distancer, 500 og siden 200 meter, var der mange gamle kajakroere, der gøs. Men hvad trækker mest i atletik? Hvad er den suverænt mest sete disciplin? 100 meteren. Det skulle man overveje at lave også i kajak, for det er rendyrket sprint, det er hurtigt overstået, det kan laves hvor som helst - og det er publikumsvenligt. Tænk dig om Nicolai råder sportsfolk på højt plan med ondt i deres overbevisning om at slække lidt på kyskhedsbæltet: Selvfølgelig når man ikke langt uden at passe sin træning - men man skal også pylre for sin tilværelse ved siden af. Man behøver ikke at gå hjem klokken 23 hver eneste gang. man er til festlig sammenkomst, og man kan godt drikke to-tre øl en aften, uden at konditionen er bombet helt tilbage. Kort sagt handler det om på omhyggelig vis at give sig selv bare lidt snor. Det er psykisk sundt. Jeg tror, den erkendelse vil redde mange fra at stoppe fuldstændigt, lige som jeg selv har gjort. Uanset om man er kvindelig eller mandlig elitesportsudøver, så kræver det hår på brystet at stoppe, fastslår Nicolai: Man skal være meget sikker på, at sporten ikke kan give én mere, og man skal have gjort sig klart, hvordan man vil håndtere sit liv bagefter, ellers kommer tomheden og dræber en. Det gælder om at have et indhold i livet, om at have noget, man brænder for, og som man gerne vil stå op til. Det har Nicolai nu. Han studerer markedsføringsøkonomi, han er hjælper for en autist, han jobber som fotomodel - i øvrigt en meget succesfuld model - og så startede han for et par år siden et agentfirma, som laver sportsarrangementer af forskellige tilsnit for firmaer med ønsket om en oplevelse ud over det sædvanlige. Efter OL i Sydney har hans gamle kammerat, Jesper Staal, der nu også kan skrive pensioneret kajakroer på visitkortet, koblet sig på Nalu (bølge på Hawaiiansk), som duoen kalder deres fælles firma. Ingen skaber noget liv for dig efter kajakken. Det må du selv klare, men jeg er godt tilfreds med min tilværelse nu. Det sker, at Jesper og jeg mødes med de andre gamle rødder i Holte. I princippet ror vi hver søndag - men jeg er ikke helt fast i princippet længere, smiler Nicolai. - 8 - Marts 2001 Nr. 1
Ud i det program 2001 urpr MKC T Tur BLÅ Turudvalget glæder sig til igen i år at præsentere et afvekslende turprogram, som vi håber også kan lokke netop dig ud på oplevelse med kajakken. På denne måde kan turprogrammet give ekstra rotræning, flotte naturoplevelser og ikke mindst socialt samvær. Der skulle være lidt for enhver smag. Små ture i de nære vande, som Århus Å eller ned til Norsminde og lange ture i udlandet som Treene og Weser. Ture, der traditionelt lokker alle af huse, som Holmens og Møgelø, og ture med under ti deltagere. De fleste ture kan alle nøglefærdige roere deltage i uden problemer, og som regel kan årets begyndere også deltage, blot du kan klare makkerhjælp. Allinge Å s 20 km med strømmen kan alle klare, og alle vil nyde dem, men det er næppe en god idé at tage med på Weserløb uden at være i god kondition. Selv i medstrøm kan de 135 kilometer gøre søndagen meget lang. Er du tvivl, så tage en snak med en fra turudvalget eller en af dine instruktører og si så selv kajakhistorierne fra. De sidste års sommerferier har budt på lovlig uroligt vand, så i år tager Knud os med til Spreewald, et pittoresk indlandsdelta syd for Berlin. Her er der hverken havdønninger eller motorbåde, så det bliver ren nydelse. I år giver turprogrammet dig gode muligheder for at prøve nyt. Vi arrangerer f.eks. ture med telt og trangia i kajakken, og samarbejdet med de andre århusklubber giver dig mulighed for at stikke over bugten både til Mols og til Tunø. Turprogrammet er et tilbud til dig. Lad det ikke være nogen begrænsning du kan stadig selv tage af sted til netop det vand, du selv har lyst til at prøve. Eller du kan nyde det flotte rovand, der ligger lige ud for vort eget clubhus. Go' o' fornøjels nøjelse e - og på gensyn yn Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 9 -
lørdag-søndag 31. marts-1.april Forår orårstur til l Silkeborg Vandr drerhje erhjem Foråret kan være lunefuldt, så vi er parate til at nyde bidende kulde eller forårssol over blankt vand. Silkeborg Vandrerhjem ligger ned til en del af Gudenåen, der er beskyttet af skov og bakker, så der kan vi ro i al slags vejr, men mon ikke vi kommer ud på søerne om lørdagen og videre ned ad Gudenåen om søndagen. - christian søndag 22. april Allin linge Å Forårets grønne skud pibler op langs bredderne af Allinge Å, lige fra vi sætter i ved Mygind Skov. På den 20 kilometer lange tur til Allingåbro, passeres Gl. Estrup, hvis have står gul af forårsblomster. Mens sidste års begyndere og andre magelige turroere stopper i Allingåbro og nyder kaffen, kan de mere ambitiøse vende en tur i Grund Fjord. - knud tirsdag 1. maj 1. maj tur til Gudenåen Traditionen tro tager clubben med Carsten på 1. maj tur. Vi kører til Ry lader vejret bestemme, om turen skal gå ud på de store søer eller det mere beskyttede løb mod syd. Standeren er netop hejst og forårssolen har fået varme, så her er en god mulighed for at få vinterstivheden ud af kroppen. - carsten fredag 4. maj-mandag 7.maj Werra ra og Weser-løb er-løb Har du lyst til at prøve et kajakstævne lidt ud over det sædvanlige. Lørdag er der rally ikke i clubbens nyeste båd! 40 km langs det gamle jerntæppe ned ad Werra til Witzenhausen og efter et kæmpe pølse- og kagebord plasker vi stille de 20 kilometer videre til vores campingplads ved Münden, hvor Werra og Weser løber sammen. Herfra går starten før solopgang søndag, for vi skal måske 135 km ned ad Weser måske ikke helt så langt inden søndagen sluttet med fadøl i Hameln. - axel Søndag 20. maj Mar ariager ager Fjor jord Vi gentager succesen fra sidste år, hvor vi krydrede en spændende kajaktur med usædvanlige oplevelser af flora og fauna. Vi putter fugle- og naturekspert Allan Janniche bag i en toerkajak, og drager på rundtur i Mariager Fjord. - esther torsdag 24. maj-søndag 27. maj Odense-Gul e-guldborg dborgsun und-mar -Maribo To marathonløb knyttes sammen af én tur. Vikingeløbet i Odense og Maribo Regattaen kan knyttes sammen til en ferie, hvor vi om fredagen kan slappe af med en rotur på Guldborgsund. - knud - 10 - Marts 2001 Nr. 1
lørdag 2.juni-søndag 3.juni Pins insetur til Nor orsmin minde Traditionen tro vil både børn og voksne kajakroere mødes med de andre kajakklubber i Århus ved DKF s sommerhus En rotur til og fra, samt evt. en sviptur ind på Noret eller sydpå mod Hou. Lørdag aften griller og hygger vi os sammen, inden vi overnatter i vores medbragte telte. Torsdag 7.juni kl 19.30 Sommerfer erie iemøde Vi lægger planer for årets sommerferietur i uge 28. - knud lørdag 9. juni-søndag 10.juni Holmens Camp ampin ing Årets begyndere får her en god mulighed for at lære andre at kende, pudse formen af og komme nærmere den eftertragtede clubnøgle. Men turen er ikke forbeholdt begyndere, de mere erfarne roere er meget velkomne. Lørdag deler vi os i et par overskuelige grupper, hvor nogle roer længere end andre, men om aftenen mødes vi igen til spisning ved grillen. Søndag kan de morgenduelig nyde at solen bryder igennem morgendisen på åen inden morgenmad. Hen på eftermiddagen er vi trætte og tager hjem. - christian fredag 15.juni- søndag 17.juni Treene Vi starter ved Eggebeck lidt sydvest for Flensborg. Her er Treene smal og slynger sig hurtigt, men bliver roligere og mere vandrig efterhånden som landet bliver fladere mod vest. Ved udmundingen i Ejderen besøger vi Friedrichstadt, en by af hollandsk tilsnit med bykerne fra 1600-tallet. - axel fredag 6.juli- søndag 15.juli Spr preewal ewald Sommerturen går til Spreewald syd for Berlin. I det flade land deler Spree sig i småfloder, der yderligere gennemskæres af kanaler, så der er god mulighed for rundture mellem de pittoreske byer, der vender mod vandet og har bådpladser i stedet for carporte. Området er præget af småskove, enge og marker med agurker, kartofler og andre grøntsager. - knud fredag 27. juli-søndag 29. juli Odense e fjor jord med grej i kajakk ajakken Vi kører til Odense og pakker kajakkerne med telt, trangia og mad til week-enden. Herfra ror vi ud på fjorden og finder en lejrplads Enebærodde ved Gabet. Lørdagens rotur planlægges efter vejret, men mon ikke vi når til Fynshoved. - christian Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 11 -
fredag 3.august- søndag 5.august Thurø med Thurø run undt Der er ganske enkelt for dejligt ved Thurø til at man kan nøjes med en rundtur. Så vi slår lejr på Grasten Camping og lader op ved at ro rundt om Thurø og/eller forbi Valdemars Slot til Lunkebugten inden søndagens marathon fra Svendborg Kajakklub. - henriette fredag 17.august-lørdag18.august Tunø run undt med følgebåd fra Nor orsmin minde Norsminde Kajak Klub giver dig i år mulighed for at gøre det, du har drømt om siden du fik nøglen: at stikke over til Tunø i kajak. Vi lægger ud fra Norsminde fredag aften, hvor det som regel er vindstille, lader sælerne på Tunø knob i fred og slår telt på nordsiden af Tunø. En følgebåd er vores sikkerhedsnet, men selvfølgelig er vi alle i stabile både og vant til at klare os, også hvis der kommer bølger. -christian fredag 24. august-søndag 26.august Møgelø Sæt kryds i kalenderen nu, og meld dig til, så snart du ser opslaget. For de sidste år har vi haft fuldt hus og alle kajakker med til Møgelø, der ligger i Juulsø lige overfor Himmelbjerget. Turen arrangeres af Skjold, der også sørger for måltiderne fra lørdag morgen til søndag middag. Juulsø kan vise tænder, men det er vel også godt at prøve med rokammeraterne omkring sig? - christian lørdag 1.september(-søndag 2.) Kalø vig Lørdag mødes vi hos Skjold og sætter over bugten med følgebåd. Herfra går turen tilbage langs Kalø Vigs kyster. Turen hjemad kan deles i etaper eller den kan tages som en træning til Tour de Gudenå. - christian lørdag 13.oktober-søndag 14.oktober Med Viking g og de andr dre Århusklubber sklubber. Stedt er ikke endelig fastlagt, men Viking søger et sted udenfor Gudenåsystemet. - christian søndag 21.oktober Århus Å og Brabrand Sø Inden det bliver vinter tager vi på åen og ror fra Huset til Brabrand Sø. - christian - 12 - Marts 2001 Nr. 1
Norsminde Gåturen 2001 Den første lørdag i februar har der helt tilbage siden 1960 erne været en tradition for at MKC går fra klubben ud til Norsminde Kro. Dette år skulle selvfølgelig ikke være en undtagelse. Derfor mødte vi nogle stykker op ved klubben hin lørdag morgen kl. 10:30 HUHA, hvor det var blevet vinter. For en gangs skyld havde vi fået så meget sne at man kunne forveksle det med det man kalder vinter. Der blæste en frisk vind fra øst, bølgerne kammede over på revlen i det lave vand. Det havde blæst fra øst dagen i forvejen og givet en del sne JA tænk sig man havde lovet en vinterstorm på den efterfølgende mandag. Den igennem mange år fjernsyn populære meteorolog Voldborg (ham med de mange sjove trøjer) havde gerne ville slutte sin sidste arbejdsdag af med at kunne love snevejr. OG tak skal du ha sikken en afslutning. NÅ, men tilbage til turen. Vi ventede lidt - der kom ikke flere, så med luerne trukket godt ned om ørerne gik vi der ud af med snøftende næser. Vi måtte gå frisk på den smukke snebelagte sti i skoven for at holde varmen. Snart gjorde vi det første stop ved Ørnereden vi fandt den norsk inspirerede bjælkehytte, hvor vi satte os ind i læ. Her gjorde det godt med varm te og kaff OG en bette en til halsen. Vi gik videre og så de isbelagte sten på høfderne og istappe på resterne af sommer-badebroerne. Turen gik nem, da vi alle snakkede undervejs om bl.a. arbejde, Norsminde traditionen, et muligt salg af det DKF ejede sommerhus, om sommerferietur på Grønland. Endelig nåede vi Norsminde. Hér besigtigede vi DKF sommerhytten, Norsminde Kajakklub Lokalerne og KROEN med elefanterne. Uhm, turen sluttede med en bajer, en omgang go dansk biksemad og sluttede af med en kop kaff. Jamen, det var jo en herlig vinterdag Med venlig hilsen Henrik Christian er blevet valgt som formand for friluftsrådet i Århus Amt, - så vi har sikret frisk vand under kajakkølen! Jørn, ham med den vindtætte jakke, er indvalgt som bestyrelsesmedlem (eliteudvalget) i Jyllandskredsen. Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 13 -
S ØNDERGAARDS! K LUMMER Når dette nummer af Hængeren udkommer er vinteren ved at være vel overstået, med mange aktiviteter både indenfor og udenfor kajaklivet. AT FÅ VARMEN I denne kolde vintertid kan det godt være svært at få varmen efter en rotur. Derfor har vi selvfølgelig en sauna i klubben, som udover at give varme også tjener til hyggeligt samværd i den fælles sauna. Men en sådan sauna får man ikke bare lige foræret. Næ, der ligger faktisk en ganske lang historie bag saunaen (den elektriske del varmeren inde i saunaen og timeren udenfor) som vi fik sat op i den nye klubhus. Jeg snakkede med en af de involverede hin januars eftermiddagslørdag i klubben. Claus Lagoni som har deltaget i det langvarende suana-forløb, som har haft arbejdssveden og frustrationerne hængende på sig sammen med Materialeforvalter Anders og Lars Slot og der har også været en ekstern elektriker koblet på opgaven. Man har undervejs, undersøgt HFI-afbryder, diskuteret mulige løsninger udfra de problemer som opstod, tolkninger, overbevisninger, antydninger, teoretiske udredninger, tekniske vurderinger osv. Jo Fortsættes side 16 Kontingent 2001 Årskontingenter: Seniorer (fra det år man fylder 19) kr. 850,- Ungdom/junior (under18 år) kr. 400,- Børn (8-12 år) kr. 200,- Passive kr. 100,- Passiv kontingent betales helårligt med forfald 1. april Kontingentet dækker tidsrummet 1/4-2001 - 31/3-2002, og kan betales i to lige store rater (425 kr.) med forfald 1/4 og 1/8. Dog må du gerne betale hele årskontingentet den 1/4, det sparer udgifter for klubben. Af denne grund er girokortet du har modtaget ikke påført noget beløb. Kasseren sender girokort ud i denne uge. Hvis du ikke allerede har, så vil du snart modtage et girokort fra kassereren. Dette girokort er ikke påført noget beløb, fordi du har mulighed for at betale af to rater. Du kan også betale via Home Banking, Kontakt da kassereren eller se clubbens hjemmeside. Alt vedr. kontingent, udmelding m.m. kontakt: Kassereren - 14 - Marts 2001 Nr. 1
af Henrik Søndergaard Sydamerika er et stort, smukt, meget afveks lende, spansk-portugisisk talende og anderledes kontinent, fjernt fra vores trygge Europæiske kontinent med velhavende lande med ordnede forhold og uden de store katastrofer. Det kunne jeg skrive en længere historie om; altså forskellen på de to kontinenter og livet de to steder, meeeeeeen Hængeren er jo et kajakblad, så derfor får I en lille historie om dengang Henrik roede på en højsø. På min ½ års tur i Sydamerika besøgte jeg Bolivia. Landet som er kendt for at kvinderne går med flot spraglede tøjbylte på ryggen (deres udgave af rygsækken) OG bærer den karakteristiske bowlerhat. Jeg ved ikke hvor den sidstnævnte skik kommer fra, men det giver kvinderne et flot og selvsikker udstråling, og de er benhårde at prutte med på de mange markeder. Bolivia er kendt for at være et fattigt land, hvor det tidligere var farligt at rejse i. ligger højt, dels fordi der er mange spor af Inkakulturen, dels fordi der har været kæmpet om området (hvilket man godt forstår, så smuk som søen er). Jeg rejste på dette tidspunkt med en dansker (Gitte), som også er pjattet med at ro i kajak, så vi var helt enige om, at turen fra hovedstaden La Paz skulle gå til 1010caca. Det tog kun 4 timer med bus på små veje, hvor vi ved et lille sund skulle krydse med TO både. Den ene, en Man kunne forventes at blive meget fladbundet pram uden røvet eller franarret penge i de nogen styrehus, fragtede bussen storbyer, specielt i hovedstaden over, mens vi passagerer blev La Paz. På dette punkt blev vi fragtet over i en lille motorbåd heldigvis skuffet, det eneste vi pudsigt, men ganske effektivt. så var en lommetyv i en overfyldt bus, hvor han prøvede at kontakt med 1010caca søen, Det var faktisk vores første arbejde uden held! troede vi. MEN, nej, de uoplyste Så skete det, at vi kom til Lago danskere tog fejl. Lonely Planet Titicaca. Verdens største sø i Travel Survival Kit Bolivia kunne over 3 km s højde, ja faktisk nemlig fortælle, at der i virkeligheden er tale om to søer. Den ligger den i 3.800 m s højde. Lidt imponerende, at naturen for os europæere ukendte sø har båret såååå meget vand op i hedder Lago Huynaymarka, som den højde. Lidt mere sødata om vi kunne se fra Estrecho de Lago Titicaca: Tiquina (strædet). I denne sø ligger øen Isla Suriqui, som Thor Areal: ca. 8560 km², heraf 71 Heiyerdahl besøgte i 1970 erne km² øer for at bygge sivbåden RA II Længde: ca. 160 km sammen med Hermanos de Bredde: ca. 60 km Limachi (Limachi brødrene) og Max. dybde: 457 m Paulino Esteban. Men det er jo Gennemsnitstemperatur: 9 en helt anden og også spændende historie! grader Vandmængde: 859.000.000 Vi boede i Copacabana (den m³ (ret meget hva?) rigtige ), som er en bette stille Det var med mange forventninger i hovedet og resten af anden ikke er vand eller el. Så og dejlig by, hvor der fra tid til kroppen, at vi ankom til Lago tilberedes maden i skæret af Titicaca. EN af verdenens mest stearinlys og nydes ved samme berømte søer, dels fordi den lysstyrke - hyggeligt og man kommer til at tænke på, hvor godt vi har det derhjemme! Copacabana ligger på søbredden i en beskyttet bugt i Bolivia. Her ses forfatteren Det er sådan, at søen er delt med det flotte mellem Bolivia og Peru. Det overtræk i seler siges, at bolivianerne fik Titi og (elastikker) og en peruanerne kun Caca, som boliviansk pagaj. fortsættes side 18 Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 15 -
S ØNDERGAARDS! K LUMMER det har været et langt sejr træk at få installationen til at virke. Der er i alt brugt 3 sauna-varmere og timere samt mange timers arbejde med installationerne. Måske skulle vi nedsætte en Undersøgelseskommission, sagde jeg med et smil på læben, efter at Claus havde redegjort for forløbet samt vist et af de elektriske problemerne på en skitse, mens jeg stod under bruseren. Nej selvfølgelig skal vi ikke nedsætte en sådan men jeg tænkte egentligt bagefter, at dét er endnu et eksempel på hvordan man kan arbejde sammen i MKC og løse problemerne, også selvom der ikke var enighed om ansvar og tekniske løsningsmodeller det synes jeg var en vigtig del af historien. Jo, det er ikke altid nemt At få varmen men holder vi bare sammen og tror på en løsningen så skal vi nok klare det, før eller siden. STOR tak til Sauna folkene for at vi igen kan nyde saunaen efter en tur på det kolde hav. Svede, svede. Kort uddrag af generalforsamlingen den 21 febebruar 2001 Fyldestgørende referat, samt årsberetning findes på hjemmeside samt mappe i klubben sammen med regnskab/ budget. Der var ialt 41 fremmødte, hvilket er ret flot for en klub! Formandens beretning Under årsberetningen fremhævedes en god forgangen sæson med flere succesfulde arrangementer, klubben har været vært for/deltaget i. Der fremhæves også et par af den forgangne sæsons problemstillinger, der gerne skulle findes løsninger på i kommende sæson. Det drejer sig herunder om muligheden for reservation af både til Handicap. Hertil søgte formanden generalforsamlingens holdning ved håndsoprækning.. Et kommende fyldt private bådrum, et antal medlemmers ønske om indkøb af kajakergometer, nedsættelse af børneudvalg (p.t. ubesat) samt nogle medlemmers ønske om at indhente tilbud på ekstern rengøring. Generalforsamlingen gav udtryk for at bådene kan reserveres til Handicap børneudvalget er stadig ubesat der forsøges nedsat et rengøringsudvalg der blev forslået at samtlige aktive medlemmers navne opføres i en kalender hvor man så kunne slette sit navn når man har deltaget i rengøringen. Regnskabet Kassereren fremlagde revideret regnskab og SIKKERHEDSLUKAF: Mere officielt er det ganske vist at vi har fået nogle små skabe hængt op ude ved omklædningsrummene. De er velegnet til opbevaring af værdigenstande, mens man er ude at ro. Så har du vun- Fortsættes side 18-16 - Marts 2001 Nr. 1
status til godkendelse. De vigtigste poster blev gennemgået. Han fremhævede herunder udgiften til ny vandledning til huset hvor forsikringen dækkede hovedparten af regningen. Kassereren så positivt på regnskabet, årsresultatet er lidt bedre end sæson 99, hvilket først og fremmest skyldes en større medlemstilgang end forventet. Fremlæggelse af budgetforslag til diskussion Posten kapitalanvendelse diskuteredes et af synspunkterne hertil. Jan Skovgård udtrykte ønske om, at klubben fortsat skal søge at have en konservativ sund økonomi. Begrundelsen er bl.a. at en sund økonomi som regel er hovedforudsætningen for at kunne søge diverse tilladelser/bevillinger, samt ud fra princippet: Man ved hvad man har (på bankbogen) ikke hvad man får (af omkostninger i fremtiden) Fastsættelse af kontingent Seniorkontingentet steg med kr. 50.- pr. år = med 850 pr. år. Diverse valg Erik Steen Jensen ønskede ikke at genopstille til bestyrelsen. Bestyrelsen understregede, at han gennem en årrække har bidraget til bestyrelsesarbejdet med en initiativrig og principfast kapacitet. Bestyrelsen forslog Anders Vejby Sørensen som ny kandidat til bestyrelsen. Formanden og Jette genvalgtes Den samlede bestyrelse består af: Formand: Jørn Jensen Kasserer: Nils Rabøl Bestyrelsesmedlemmer: Jette Nygaard Andersen, Steen Poulsen, Anders Vejby Sørensen Vigtigt! Klubben har akut mangel af pladser til private kajakker. Da alle aktive medlemmer af klubben med egen kajak har ret til en bådplads, bedes i venligst snarest mærke nummererede pladser med jeres navn, på liste over bådpladser, der findes på opslagstavlen - indgangspartiet. Det gælder også jer der har både liggende på Brabrand Rostadion. På sigt kan der opstå en situation hvor båd/bådene forlanges fjernet fra Rostadion. Bemærk! Alle bådpladser er reserverede dags dato! HUSK REDNINGSVEST Husk at redningsvest skal benyttes i perioden: 1. oktober - 1. maj Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 17 -
SK ØNDERGAARDS! LUMMER det i LOTTO og ikke vil dele den sammen med os andre, kan du jo anbringe din gevinst sammen med dit Rolex ur, som ikke tåler saltvand i et af de 30 småskabe. Vi siger tak til Jan Henriksen for det fine arbejde. LØBEFOLKET: I vinterens løb er MKC blevet et populært sted at løbe fra..men man vender tilbage efter ca. 30-45 min, med blæsrøde kinder og stakåndet nogle gange. Der er helt op til en snes som drager ud på veje og stræder mandage og onsdage kl 18.30 på forskellige strækninger, afhængig af hvor hårdt julen faldt på ens krop. Nogle gange er der fællesspisning bagefter. Så kom ikke og sig, at vi MKC ere ikke kan slide for en gang mad. Prøv det selv det er ganske gratis altså løbeturen. OG skulle være hyggeligt siger de. SIDSTE KLUMMER: Det var så min sidst klummer for denne gang. Jeg trækker mig ud af Redaktionen, men kan nok ikke lade være med at skrive et indlæg i ny eller næ. Tak for at du læste Søndergaards Klummer! virker noget fattigere. Selvom det kaldes en sø, så er den så stor at vi ikke kun se den anden ende og det virkede nærmest som et hav, hvilket fik mine illusioner om en gang at ro den rundt til at falde til jorden, for der er næsten 6-700 km rundt og landskabet er ikke vildt varieret langs bredden. Vi tilbragte nogle dage i Copacabana, hvor vi bl.a. tog på en 16 km gåtur med rygsæk ud til Yampupata, som er en lille havneby tæt på Isla del Sol (Soløen). Her havde vi fornøjelsen af at sove på havnen til mange nysgerrige blikke og mumlen. Specielt børnene synes, at det var sjovt at se blegansigterne lave mad på et mærkeligt lille metal tingest af et køkken (brænderen). Det var for øvrigt hårdt at gå op af bakkerne, idet luften er noget tynd i 3,8 km s højde. Vi fik faktisk blå mærker i hænderne, hvilket er et tydeligt tegn på dårlig kondition.eller er det iltmangel? Dagen efter blev vi roet over af en herlig gammel vejrbidt gut, meget mørk i huden, idet solen branker meget i den høje og tynde luft. Han tyggede flittigt på cocablade og med sin karakteristiske sjove selvstrikkede hue gav han os en herlig oplevelse af at her går tiden langsom. Hans fødder var iført et par sandaler lavet af gamle bildæk og man kunne tydeligt se at han havde sunde tæer! På Isla del Sol havde vi en fin gåtur, krydret med tiggende småbørn (desværre ødelagt af alt for gavmilde turister, som giver dem slik, hvormed de får huller i tænderne), veltilfredse gryntende grise, kaglende høns, brægende får og en katolsk kirkeklokke, som klagende bad de troende indenfor. Senere på gåturen havde vi 6 fnisende børn med til bords. De fik efter en snak et par kiks, og jeg et par gode billeder. Det blev endvidere til en svømmetur i solen, men vandet var sgi noget koldt. Aftensmaden blev tilberedt på stranden, på trods af en genstridig benzinbrænder og teltet slået op tæt på stranden, med hvad det nu indebærer i byen Cha liapampa. En morgenfrisk øfgris forsøgte med sin stærke økologiske snue at møve sig ind under min Gittes sovepose. JA, jeg ved ikke hvem der blev mest forskrækket, Grisen eller Gitte????? Begge blev i hvert fald lynfriske. For øvrigt mener man, at Inkariget startede på Isla del Sol, hvor Solen er født. Her ligger nogle af de ældste Inkaruniner, som vi også besøgte. En flot ruinby, som klart overgik Hammershus på Bornholm. Næste tur var den længe ventet rotur på SØEN over alle søer. Ja, når vi stod på bredden, var det faktisk svært at se det var en sø. Den er stort som et hav, og om natten så vi hver gang kornmod i det fjerne. Hvilket spektakulært syn, når lynene og genskinnet fra søens blanke overflade; det gav os en uforglemmelig oplevelse et af naturens særsyn. I sæsonen (udenfor regntiden fra januar til marts) kan man leje professionelle havkajakker til samme prisniveau via Vi gjorde holdt på en lille ø i de flotte omgivelser. Her nød vi frokosten og synet af en smuk og traditionel sejlbåd med det - 18 - December karakteristiske 2000 Nr. 4 trekantede sejl.
udlejningsfirmaer i La Paz men det var februar, hvorfor vi måtte ty til de lokale kajakudlejere. Et par dage i forvejen havde vi spurgt lidt på, hvad det kostede at leje kajakker. Også her i Bolivia er det en god skik at prutte om priserne, og det lykkedes. Vi havde forinden købt nogle meter plastik, da der ikke ligefrem var kutyme for benytte overtræk til cockpit, her på stedet. Bevæbnet med plastik, elastikbånd og mad indkøbt på det lokale gademarked gik vi ned på havnen/søbredden men hvor var gutten vi havde aftalen med? Hmmmmmm, han var der ikke som aftalt, så vi fandt en anden. OK, vi gik over til flådens lokale stationshus og fandt pagajer. HA, den første pagaj lignede noget, der havde været brugt i DØDENS GAB I, for det så ud som om, en haj havde bidt det meste af pagajens skeer af. Nå vi fik dog et par andre, som også var ret tunge, og gik ned til kajakken. Det var sgi noget af en tung færge vejede på små 30 kg og det bagerste sæde og cockpit var revnet, og den lignede en kajak med adskillige år på bagen. Ja, ja, men ud at ro DET skulle vi: Ikke noget snak ud at ro i kajak. Først skulle vi lige have lavet vores overtræk. MED lidt syteknik lykkedes det os at sy vores underhylerelastikker ind i plastikken, en foroven og en ved cockpittet- HA det virkede efter hensigten, så kunne vi ro af sted ud på den ferske sø. Det var en dejlig fornemmelse at komme ud og ro igen, efter laaaaaang tid uden kajak. Pyha, den var noget sej at ro i og der var ikke noget ror i kajakken, pyt med det, nu var vi af sted. Vi rundede pynten ud gennem havnen og nød det specielle lys udover den flotte og rolige sø. Hver eneste dag forinden havde vi nydt det specielle syn udover søen og de omkringliggende bjerge, nogle med sneklædte tinder. Kompositionen af skyer i forskellige højder og med forskellige farver, smukt reflekteret i den blanke Titicaca, gik op i en højere enhed, som er svær at beskrive og endnu sværere at fotografere. Sådan er det ofte, man skal opleve naturen med egne øjne og ikke gennem et kamera! Vi roede med opslidende tag over en lille bugt, over til et sted med flotte klipper. Herfra gik det videre til en lille bugt, som vi tidligere havde set på vores vandretur. Her nød vi stilheden ved middagstid, sikken en ro der var over bugten og den lille by som lå ned til bredden, hvor man enkelte steder stadigvæk Lucasgårdens Bageri Ingerslevs Boulevard 15 8000 Århus C Telefon 86 13 56 56»Hængeren«udgives af: Marselisborg Kajak Club Ørneredevej 1 8000 Århus C Tlf. 86 11 57 09 www.mkc-kajak.dk Redaktion: Jørn Jensen Nordborggade 35, 4.th., 8000 Århus C Tlf: 86 11 23 70 Hans Stentoft Sct. Pauls Kirkeplads 19 8000 Århus C Tlf. 86 19 32 09 Fax. 86 13 35 14 tux@tuxedo.dk Benyt redaktionens email [tux@tuxedo.dk] eller fax [86 13 35 14] når du sender et indlæg. Breve og fotos pr. post er også velkomne. "Hængeren" i 2001: NR: 1 - Marts 2001 Deadline: 15. februar NR: 2 - Juni 2001 Deadline: 15. maj NR: 3 - September 2001 Deadline: 15. august NR: 4 - December 2001 Deadline: 15. november Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 19 -
Postbesørget blad 50517 (8245 ARC)»MKC-Hængeren«Marselisborg Kajak Club Ørneredevej 1 8000 Århus C fremstiller de karakteristiske sivbåde, som vi husker dem. Middagspausen blev holdt på en lille ø med et lille biologisk museum med lokalt dyrefugleliv vist som primitive udstopninger. Solen skinnede lystigt, hov der kom en af de flotte både med det for områdets typiske trekantede sejl lige forbi os. Han kom lige med på billedet. Efter pausen roede vi om til en anden bette vig. Her var også flot og roligt og vi nødt det lidt inden vi måtte sætte næse hjemad mod Copacabana. Det er utroligt, som vejret skifter ved/over Lago Titicaca. Den ene time kan det regne, så er det koldt. Den næste er der solskin, så er det varmt. Meget foranderligt, og man skal passe meget på i solen, hvis man er en bleg gringo, for UV strålingen er hård i denne højde - siger min erfaring. Så for pokker, MEGET mørkeblå skyer trak op indover land. Skulle vi alligevel krydse over med chance for at blive fanget i et tordenvejr. Ja, vi prøvede. Øv, hvor kajakken trak til højre hele tiden. Vi måtte korrigere flere gange, ja næsten hele tiden men frem kom vi og vi nåede over inden tordenvejret. Efter en tur på 19km afleverede vi trætte grejet og fandt tilbage til vores hyggelige og billige Hospedaje Arco Iris regnbuen et for landet typisk billigt overnatningssted. Senere tog vi til den peruvianske del af Lago Titicaca, hvor vi besøgte an af de flydende sivøer. Også en anderledes oplevelse i Sydamerika. Jeg kan kun slutte af med at sige PRØV DET. Folkene er meget behagelige, snakkesalige og venlige og behjælpelige. Kan du lidt spansk, åbner det mange døre for dig, for man starter med at grine lidt af din måde at udtale ordene på (måske), og så er grænserne brudt, og du kan snakke løs! Desværre har der senere været uroligheder i både Bolivia og Peru, dels pga. dårlige vandforsyning og økonomi i Bolivia dels pga. Furimori s formodede valgsvindel i Peru. Dette ændrer sig formodentligt med tiden til det bedre, da begge lande arbejder på at opbygge demokratiske styrer og den eftertragtede europæiske velfærd. Hasta Luego Enrique de Lago Titicaca PS: Skulle du have lyst til at se billeder om nogle af mine andre oplevelser i Sydamerika kan du besøge min hjemmeside, hvor jeg viser nogle billeder og rejsebreve fra Chile, Argentina, Bolivia og Peru på www.henrik-ks.dk. Her ses en af de flydende øer. Øboerne har lavet deres egne ø af siv. De lægger et nyt lag ovenpå hver 3. måned for at øen ikke skal synke. Beboerne lever i dag udelukkende af turismen, ved at sælge souvenirs som de selv laver eller har købt inden på fastlandet. Bemærk de moderne solfangere de havde nemlig fjernsyn ombord!