Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune

Relaterede dokumenter
Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Grønlænderstrategi

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Program for de næste 45 minutter

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan Kommunikationsmedarbejder juni 2010

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Boligsocial profil Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

Sundhedspolitikken i MSO

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Budget for boligsocial helhedsplan

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Sundhedskultur i Urbanplanen. Pernille Mahon Hansen, projektleder for sundhedsindsatsen Mikkel Pedersen, sekretariatetsleder i Partnerskabet

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Behov for gensidigt medborgerskab

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Er du klar over det, mand?

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Projektbeskrivelse. Fremskudt sundhedsindsats. Projektleder: Søren Thomsen Senest revideret: 10/ Version: 2

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Velkommen til Boligsocial Årskonference Tema: Co-creation

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Vision for Fælles Sundhedshuse

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

boligsocial Helhedsplan Nivå nu PIXI-udgave

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

Fremskudt sundhedsindsats

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Transkript:

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed - samarbejde mellem boligområde og kommune

Oversigt 1. Baggrund og erfaringer fra 5 års boligsocial sundhedsindsats 2. Hvad gør vi lokalt i de boligsociale Sundhedsindsatser 3. Muligheder 4. Kommunens perspektiv - Fællesskabsagenter 5. Udfordringer 2

Baggrund Før 2010 2008-09 løsrevne sundhedsaktiviteter i helhedsplaner Få personbårne kontakter mellem Sundhed og Omsorg (MSO) og Boligorganisationerne lokale ønsker: sundhed som indsats i helhedsplaner. Det Boligsociale Fællessekretariat inviterer MSO til samarbejde 2010-13: Projekt Sundhedscafeerne - i 5 Helhedsplaner konkret samarbejde med MSO om Sundhedscafe - fremskudt åben sundhedskonsultation m. brobygning til eksisterende tilbud og aktiviteter understøtte lokale sunde aktiviteter udvikle samarbejde mellem boligsektor og MSO 5 helhedsplaner ca. 18.500 beboere 2 ansatte + 15 kommunale timer/uge 3

Erfaringer 1 Kontakt til ca. 2500 beboere heraf mange Er for første gang i kontakt med boligsociale aktiviteter Udsatte med lav trivsel Som kommunens sundhedstilbud ellers ikke ser Med kun sporadisk kendskab til sundhedstilbud ud over egen læge Der foreslår nye sunde aktiviteter Synliggjort synergimuligheder både for helhedsplaner og MSO Folkesundhed Aarhus Udvikle sundhedscafe, Motion, rygestop, kost, sundhed for unge, lungefunktionsmåling, Mens Health Week, mm. Lokalområder i MSO Sundhedsklinik, Forebyggelseskonsulenter, demensnøgleperson, borgerkonsulenter, Andre sundhedsaktører Sundhedsplejersker, FU-området, Ungdomscentret omkring Rusmiddelbrug, Klinik for traumatiserede flygtninge, Muhabet, Biblioteker, Tandpleje, Cross-Over, Bydelsmødre, VIA-UC Uddannelsen for Ernæring og Sundhed mm. 4

MEN - Erfaringer 2 Lille eller ringe kontakt til Mænd, etnisk danskere med kort uddannelse Psykisk sårbare, meget udsatte og isolerede De mest udsatte og isolerede SoSy-Udsat påviser at de også gerne vil have sundhedstilbud Brobygning er en udfordring Når det er sundhedsfremme og ikke behandling Kan give indtryk af, at det fremskudte sundhedstilbud er et parallel-tilbud Samarbejdet MSO som organisation når kun at få opbygget begrænset kendskab til erfaringer fra samarbejdet om de boligsociale sundhedsindsatser 5

Muligheder i samarbejdet MSO Sundhedspolitik 2015-18 prioriterer ulighed i sundhed og samarbejde med boligsociale helhedsplaner har mange ansatte, der færdes i boligområderne, med et andet og supplerende lokalt kendskab (sygeplejersker, terapeuter, hjemmeplejen, nøglepersoner (forebyggelses- og borgerkonsulenter, demens m.v.) kender andre beboere, der kan ønske sig lokalt netværk fx i boligsociale aktiviteter og som boligområdet kan have glæde af indgår i fællesskabet Folkesundhed fleksibel med at skræddersy tiltag når beboergrupper efterspørger et bestemt emne MSO lokalt og centralt kan styrke forebyggelsesindsats gennem øget følsomhed for beboernes behov 6

Muligheder 2 Boligorganisationerne ønsker høj trivsel for beboerne og trygge boligområder åbner sig gerne for samarbejde om MSO tilbud, der efterspørges af/giver mening for beboergrupper Kan understøtte at beboere får relevant kontakt til nøglepersoner, forebyggelseskonsulenter o.l På tværs eksempler Tilbud på tværs af generationer Afprøve og udvikle lokalt samarbejde på tværs af magistrater 7

Vi må smede.. Samarbejdet fortsætter 2014-17 4 helhedsplaner (Trige, Herredsvang, Vandtårnsområdet og Frydenlund) med fokus på Sundhedscafe lokalt med øget fokus på brobygning og rekruttering Fortsat udvikling af samarbejdet Styregruppe styrket i forhold til primære interessenter (både Drift og Sundhedsfremme/forebyggelse) Evaluering - udgangspunkt for samarbejde mellem Sundhedsstrategisk stab og Fællessekretariat Forsøg med opsøgende indsatser i forhold til psykisk sårbare og udsatte Sundhedsfaglig person relationsopbygger i fremskudt psykiatrisk mødested og blandt udendørsfolket I gang med at åbne samarbejde til Det Opsøgende Team Mag. For Sociale Forhold og Beskæftigelse Mænds Mødesteder i Aarhus i partnerskab med Forum for Mænds Sundhed (SUM-midler 2014-17) Folkesundhed Aarhus styrker indsats til borgere med lav sundhed Fællesskabsagenter 8