Projektbeskrivelse. Fremskudt sundhedsindsats. Projektleder: Søren Thomsen Senest revideret: 10/ Version: 2

Transkript

1 Fremskudt sundhedsindsats Projektbeskrivelse Projektleder: Søren Thomsen Senest revideret: 10/ Version: 2 Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Formål, målsætninger og metode til effektmåling Begrundelse for projektet. Indvirkning på fx afdeling, Forebyggelsesudvalget Søren Thomsen, Handicap og Psykiatri Programleder for forebyggelseshandleplanen: Anne Ramsgaard, afdelingsleder Staben for Sundhed og Ældre. 5. version 12/ Der henvises til baggrundbeskrivelsen i projektkommissoriet, hvoraf det bl.a. fremgår, at borgere med psykisk sygdom har en forventet levetid, der er ca. 20 år kortere for mænd og 15 år for kvinder sammenlignet med den forventede levetid for den samlede befolkning. Der peges i litteraturen på en række forskellige årsager hertil, bl.a. at mennesker med psykisk sygdom har en mere usund livsstil end gennemsnitsdanskeren; at visse psykofarmaka er forbundet med øget risiko for hjertesygdomme og diabetes; somatiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles hos mennesker med psykisk sygdom og, at der er en fælles genetisk disposition for visse psykiske og somatiske sygdomme. Forskningen peger også på, at mennesker med psykisk sygdom er mindst ligeså motiveret for at ændre sundhedsvaner som den øvrige befolkning. Der er behov for en særlig sundhedsmæssig indsats overfor socialt udsatte borgere. Det fremgår bl.a. af kommissoriet s. 2, at analyser af socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet tegner et broget billede. Overordnet set og sammenlignet med den generelle danske befolkning, har socialt udsatte et markant merforbrug af sundhedsydelser. Andre undersøgelser viser, at nogle udsatte borgere udskyder eller undlader at tage kontakt til sundhedsvæsenet. Projektets overordnede og langsigtede formål er at forebygge udviklingen af somatiske sygdomme og fremme sundhed og trivsel for mennesker, som er psykisk sårbare og socialt udsatte og som kan have et misbrug af stoffer og/eller alkohol. Side 1 6

2 borger eller andre? Hvad skal projektet levere? Hvordan skal målene indfries? Forventninger til kvalitative og økonomiske afkast/udbytter/gevinster Der nedsættes en implementeringsgruppe bestående af medarbejdere fra Socialpsykiatrisk Center Herning, Misbrugscenter Herning, Sundhed og Ældre, Hjemløseteamet, den boligsociale indsats helhedsplan i Lyngbyen i Gullestrup, Udsatterådet, Livsstilshuset/Skovlyset og en brugergruppe. Implementeringsgruppen vil bl.a. have til opgave at udforme mere konkrete målsætninger og opfølgning herpå samt etablere et samarbejde med hjemmesygeplejen. Der henvises i øvrigt til projektkommissoriet. Interessenter og målgrupper Eksisterende og forventede Målgruppen for indsatsen er: Mennesker som har en psykisk sygdom/er psykisk sårbare. Er 18 år eller derover. Ikke kan gøre brug af de ordinære tilbud (Sundhedstilbud, fritidstilbud, kulturtilbud). +/- et misbrug (alkohol/stoffer). Er motiveret for at iværksætte forandringer med fokus på sundhed og trivsel. Interessenter i projektet er: Sundhed og Ældre, herunder sygeplejen Handicap og Psykiatri Beskæftigelsesafdelingen Regionen AMA (Akutmodtagelsesafdeling) Behandlingspsykiatrien Privatpraktiserende læger Tandlæger Private organisationer Væresteder Frivillige Risikovurdering Der er en risiko for, at der ikke skabes kontakt til de borgere, vi regner med, hvilket vil betyde, at projektet ikke kan gennemføres, herunder den forebyggende indsats. Det er i denne forbindelse styregruppens ansvar, at sørge for formidling om projektets ud i systemet. Side 2 6

3 Projektorganisation Hvordan er projektet organiseret? Definition af rollerne. Projektet er en del af Forebyggelseshandleplan version 2.0, der er opdelt i følgende projekter: Naturen som social løftestang Fremskudt sundhedsindsats Sundhed og trivsel på dansk (Lær dansk) Osteoporose At bryde ensomheden (læseprojekt) Røg på produktionsskolen Sårbare unge på erhvervsuddannelserne En hverdag i bevægelse Programleder for Forebyggelseshandleplanen er Anne Christmann Ramsgaard, afdelingsleder i Staben for Sundhed og Ældre. Der er nedsat en styregruppe. Formand for Styregruppen er projektleder Søren Thomsen, Handicap og Psykiatri. Herudover nedsættes der en implementeringsgruppe, jf. ovenfor s. 1 under punktet om formål, målsætninger og metode til effektmåling. Sammensætningen af implementeringsgruppen er ikke færdiggjort. Implementeringsgruppens sammensætning er dynamisk og afhænger af de aktuelle behov i projektet. Der er ansat to projektmedarbejdere til det opsøgende sundhedsteam: Sygeplejerske Mona Løvstrøm og socialpædagog Stine Dahlstrøm. Der er taget kontakt til relevante samarbejdspartnere og udarbejdet et introduktionsforløb for de to projektmedarbejdere. Begge projektmedarbejdere ansættes fuld tid i perioden 1. februar 2016 til 30. september En nærmere beskrivelse af hvem, der indgår i styregruppen samt en beskrivelse af hvilke opgaver henholdsvis programleder, styregruppe og implementeringsgruppe har, fremgår af bilag. Derudover nedsættes et brugerpanel. Sammensætningen heraf er endnu ikke fastlagt. Der henvises i øvrigt til bilag med oversigt over den formelle organisering af projektet. Tidsplan Start- og sluttidspunkt for projektet De mest centrale milepæle Der henvises til projektkommissoriet, dog med den tilføjelse, at projektmedarbejderne ansættes i perioden 1. februar 2016 til 30. september Perioden 1. oktober 2018 til 31. marts 2019 anvendes til afslutning og evaluering af forløbet og beslutning om evt. driftsovertagelse. Side 3 6

4 Driftsoverdragelse Hvem har ansvaret for driften? Hvordan skal overdragelsen af driften foregå? Ejerskab og roller i driftsfasen Organiseringen af projektet i Livsstilshuset skal være med til at sikre, at projektet kan driftes i den nuværende organisation, med inddragelse og anvendelse af det nuværende grundlag. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet afgørelse om, hvordan midlerne til den videre drift skal afholdes, hvis projektet skal driftes efter projektets afslutning. Hvis projektet er en succes, vil der være grundlag for at udarbejde en god businesscase, der kan danne grundlag for en evt. videreførelse af arbejdet. Det skal i denne sammenhæng også vurderes, om den måde at arbejde med borgerne på, som det vil ske i projektet, skal videreføres; skal der fortsat være opsøgende sundhedsfremmende arbejde? Forebyggelsesudvalget og den programansvarlige træffer beslutning, om projektet skal driftes ved projektets afslutning. Kommunikation Hvilke kanaler anvendes i projektet? Hvem har ansvaret for at sikre ordentlig kommunikation? Jf. projektkommissoriet annonceres om tilbuddet via opslag på bo- og væresteder, boligforeninger, i de lokale butikker osv. Ligeledes udarbejdes informationsmateriale til alle relevante interessenter fx bostøtten, hjemmeplejen, praktiserende læger, Udsatterådet og SIND målrettet psykisk sårbare og socialt udsatte, der kan have et misbrug af stoffer og/eller alkohol. Herudover vil Misbrugscenter Hernings erfaringer med samarbejdet med viceværter i almennyttige boligbyggerier også blive inddraget ift. rekruttering. Styregruppens medlemmer og implementeringsgruppens medlemmer har ansvar for at informere om projektet og indsatsen i egen organisation og være med til at bane vejen for projektmedarbejderne. Valg af kanaler vil løbende inddrage følgende overvejelser: Hvad er budskabet? Hvem er modtageren? Hvem er afsender? Hvor og hvordan (medie)? Hvornår? Ønsket virkning? Projektlederen vil have ansvaret for kommunikationen og samarbejde herom med styregruppen og implementeringsgruppen, herunder de to projektmedarbejdere. Forbrug af timer Estimeret/budgetteret ressourceforbrug i timer To projektmedarbejdere 37 timer per uge i perioden 1. februar september Socialpsykiatrisk Center: 80 t./år Side 4 6

5 Misbrugscenter Herning: 80t./år Herudover kommer Livsstilshuset, honorar af eksterne undervisere m.m. under 80 t./år Etablerings- og anlægsomkostninger Budget i kr. Indkøb af bil: kr. (sælges efter projektafslutning tilbage til bilforhandleren for kr.) IT/Mobil: kr. Apparatur mm.: kr. Driftsomkostninger Budget i kr. Finansiering efter projektafslutning Drift af bil: kr. Kørsel Nada: kr. Angående finansiering efter projektets afslutning: Er ikke afklaret. Se ovenfor. Sammenhænge Hvor har projektet forbindelse til andre projekter, centrale dele i driften, processer, interaktioner og strategier mv. Som beskrevet under punktet projektorganisering ovenfor er projektet en del af Forebyggelseshandleplanen, version 2.0. Indsatserne der tilbydes borgerene i projektperioden vil fortrinsvis findes i det etablerede system inden for området psykiatri, misbrug og udsatte (PMU). Der vil også skabes kontakt til læger og regionen. De to projektansatte vil arbejde på at udvikle samarbejdet mellem de forskellige tilbud, jf. projektkommissoriet: Målet er at skabe en sammenhængende indsats og hurtig kontakt til de relevante myndigheder og behandlingstilbud (s.3). Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Projektevaluering Der henvises til projektkommissoriet. Det vurderes, om Triple Aim og SKANDIA-modellen kan anvendes til måling af effekten af projektet. Triple Aim er den overordnede model, hvor SKANDIA evt. anvendes til at belyse den del, der handler om økonomiske udgifter/gevinster ved indsatsen. Der henvises i øvrigt til projektkommissoriet. Side 5 6

6 Redskaber Der arbejdes ikke umiddelbart med en business case, da forebyggelsesudvalget har besluttet at finansiere projektet. Er projektet en succes, vil der muligvis blive lavet en business case mhp. at beslutte, om projektet skal overføres til drift (jf. ovenfor). Side 6 6