Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU
Det åbne land udfordringer i dag 1) Stigende antal arealinteresser gør krav på det åbne land: behov 140 % af det nuværende areal (Arler m.fl. 2015) Voksende behov for arealer til: - Fødevarer (verdens plan), Produktion af energi - Byudvikling, Infrastruktur, Drikkevand - Bosætning og Rekreation - Andet erhverv end jordbrug - Skovrejsning, Klimaforandringer, Biodiversitet 2) Hovedparten af vores nuværende landskaber er forældende i deres indretning Hovedsagelige indrettet til at opfylde jordbrugsmæssige behov 3) Behov for udvikling og vækst i mange landområder uden for de større byer
Planlægning under pres - Planlægningen i forhold til byudvikling og landskab er under pres. Vi vil gerne udnytte herlighedsværdierne i forhold til bebyggelse - Planlovs liberaliseringer: - de mange liberaliseringer af planlovens zonebestemmelser har dog forringet muligheden for at lave et planskøn Planlægningen forhindre udvikling
Hvorfor planlægger vi? At sikre en funktionel og bæredygtig udvikle af vores omgivelser, herunder imødegå negative effekter af udvikling og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne -Jorden er en knap ressourcen, investeringssikkerhed mv At sikre plads til de efterspurgte funktioner At sikre kvalitet i vores omgivelser Levere en langt række økosystemservices
Hvorfor planlægger vi? Overbevisning: Planlægning vil give os bedre og mere velfungerende fysiske omgivelser end hvis vi ikke planlagde Fra Athen erklæringen 1933 - tidens alvorligste spørgsmål: hvorledes vil det være muligt med legale midler at fastlægge den påkrævede disponering af alle arealer, som er nødvendig for at udligne den enkeltes vitale krav med fællesskabets behov.
Planlægningen under pres ikke den store opbakning og forståelse Ja planlægning indebærer nogle begrænsninger men Planlægning forhindre ikke udvikling der er stor kommunal handlefrihed.og i mere end 70% af alle landzonesager gives tilsagn til det ansøgte
Hvad kendetegner planlægning? Udpegning er et af planlægningens vigtigste midler Finn Kjærdam 1985 Til hver udpegning kobles der nogle retningslinjer = regelsættet for udpegningens udvikling, hvad må der ske og ikke ske i udpegningen Ramme for koordinering af arealinteresserne i den kommunale planlægning Grundlag for administration af lovgivning Grundlag for prioritering af incitamenter og projekter Middel til information
Konflikthåndteringsplanlægning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Planenheder Udpegning Landskabelige helheder
Hvordan planlægger vi? 1.Permanente udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser Stabilitet/sikkerhed 3. Permanente udpegninger/planenheder med udgangspunkt i landskabelige helheder Place making Konflikt håndtering 2.Ad hoc/fleksible udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser Fleksibilitet 4. Ad hoc udpegninger /planenheder med udgangspunkt i landskabelige helheder Frit efter Haughton et al. 2010
En stedsorienteret planlægning (placemaking) et eksempel Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Udgangspunkt og visioner: Bedre landskaber og ny beboelse i det åbne land med udgangspunkt i de eksisterende resurser tiloversblevne landbrugsbygning mangel på sammenhængende natur og adgang dårlig landbrugsmæssige arrondering
Udpegninger og retningslinjer fremadrettet Udpegninger og retningslinjer skal ses i relation A. Håndtering af konflikter B. Understøtte udvikling af attraktive og velfungerende regioner, landskaber og steder (place making) Ramme for koordinering af arealinteresserne i den kommunale planlægning Grundlag for administration af lovgivning Grundlag for prioritering af incitamenter og projekter Middel til information Give klare udviklingsretningslinjer - hvilken udvikling ønsker vi hvor? - Samspil mellem funktioner