Fremtidens LANDSKABER? Fremtidens PLANLÆGNING?

Transkript

1 Fremtidens LANDSKABER? Fremtidens PLANLÆGNING? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Fremtidens landskaber: Forskningsprogram om planlægning og design af fremtidens landskaber med udgangspunkt i 12 REAL LIFE projekter

2 Det åbne land udfordringer 1) Stigende antal arealinteresser gør krav på det åbne land: behov 140% af det nuværende areal Voksende behov for arealer til: - Fødevarer (verdens plan), Produktion af energi - Byudvikling, Infrastruktur, Drikkevand - Bosætning og Rekreation - Andet erhverv end jordbrug - Skovrejsning, Klimaforandringer, Biodiversitet 2) Hovedparten af vores nuværende landskaber er forældende i deres indretning Hovedsagelige indrettet til at opfylde jordbrugsmæssige behov

3 Hvorfor planlægger vi? Udvikle og sikre kvalitet i vores omgivelser For at sikre plads til de efterspurgte funktioner Overbevisning: Planlægning vil give os bedre og mere velfungerende fysiske omgivelser end hvis vi ikke planlagde Fra Athen erklæringen tidens alvorligste spørgsmål: hvorledes vil det være muligt med legale midler at fastlægge den påkrævede disponering af alle arealer, som er nødvendig for at udligne den enkeltes vitale krav med fællesskabets behov.

4 Place making Konflikt håndtering Frit efter Haughton et al Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Typer af planlægning i det åbne land 1.Permanente udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser 2.Ad hoc/fleksible udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser Stabilitet/sikkerhed Fleksibilitet 3. Permanente udpegninger med udgangspunkt i helheder (landskabelige) 4. Ad hoc udpegninger med udgangspunkt i helheder (landskabelige)

5 Ad 1: Stabile udpegninger konflikt Ad 2: Fleksible udpegninger konflikt Formål: Allokering af arealer til forskellige/uforenelige funktioner Metode: - Identifikation af arealinteresserne - Afvejning interesserne Virkemåde: - Begrænse/udvide muligheder i forhold til områder uden for udpegningen (regler) - Prioriteringer af aktive indsatser Formål: Allokering af arealer til en bestemt funktion og fremme af denne funktion Metode: - Afvente interesse - Undersøge for uforenelige arealkonflikter Virkemåde: - Begrænse/udvide muligheder i forhold til områder uden for udpegningen (regler) - Prioriteringer af aktive indsatser

6

7 Ad 3: Stabile udpegninger place making Formål: Udvikle/omdanne et område Metode: - Identifikation af interessenter - Dialog og forhandling om mulige udviklingsretninger Virkemåde: - Begrænse/udvide muligheder i forhold til områder uden for udpegningen - Prioritering af aktive indsatser - Overbevisende kraft Ad 4: Fleksible udpegninger place making Formål: Udvikle/ omdanne et område Metode: - Identifikation af interessenter - Dialog og forhandling om mulige udviklingsretninger Virkemåde: - Prioritering af aktive indsatser - Overbevisende kraft

8

9 Place making i en plankontekst Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Statslige og regionale planer og policy udmeldinger Landdistrikts programmet Natura 2000 og vandrammedirektivet Andre støtteordninger Place making Mobilsering af interesse Hvad har vi: status Berigelse af resurserne Visioner og mål for bevaring, beskyttelse og udvikling Specifikke planer og projekter Kommune planlægning Jordbrugernes landskabsforvaltning og lokale ønsker/visioner

10 Muligheder og begrænsninger ved de 4 typer Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Ad 1: Stabile udpegninger konflikt Velegnet til at sikre absolutte værdier (veldefinerede værdier) Mindre velegnet til at sikre muliti-funktionalitet Ad 2 Fleksible udpegninger konflikt Velegnet hvor en bestemt forandring ønskes fremmet Ikke velegnet til at sikre/beskytte specifikke værdier Ad 3 Stabile udpegninger place making Velegnet til at udvikle steder og koordinere/integrere arealinteresser og politikker Fungerer kun hvis en eller anden konsensus kan opnås Ad 4 Fleksible udpegninger place making Velegnet til at udvikle steder og koordinere/integrere arealinteresser og politikker Fungerer kun hvis en eller anden konsensus kan opnås

11 Planlægger roller og kompetencer Konflikthåndteringsplanlægning (Sektororienteret planlægning) Viden om landskabet og dets egenskaber i bred forstand inklusiv de interesser der er knyttet til landskabets benyttelse og beskyttelse Juridisk indsigt Kommunikation med politikere og interessenter om udpegning og afvejning + kommunikation med andre fagfæller Rolle: Faglig udviklingskonsulent Placemaking (lokal områdeplanlægning) Viden om landskab + lokal samfund Bringe forskellige typer af viden sammen + anderkendelse Proces facilitering: Dialog, Opbygnig af koncensus og fælles forståelse, Rolle: Procesplanlægger

12 Generelle udfordringer ved planlægning i det åbne land Hovedparten af arealerne er i privateje Den øvrige sektorregulering, samt Begrænsede muligheder for at lave planer der binder borgeren Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Hvilke planlægningstyper af har vi brug i fremtidens åben land planlægning? Hvordan skal vægtningen være mellem den styrende/regulerende planlægning og mere udviklende/projektorienterede planlægning?