SPECIALEUDREDNING DET ONKOLOGISKE SPECIALE REGION MIDTJYLLAND

SPECIALEUDREDNING DET ONKOLOGISKE SPECIALE REGION MIDTJYLLAND Juni 2007

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Beskrivelse af det onkologiske speciale 4 3. Demografiske data og aktivitetstal 4 3.1 Nationale behandlingsaktiviteter fordelt på de enkelte kræftdiagnoser 4 3.2 Nationale aktiviteter for basisfunktioner 4 3.3 Nationale aktiviteter for lands- og landsdelsfunktioner 5 3.4 Demografiske data og behandlingsaktiviteter i Region Midtjylland 6 4. Specialets organisering og planlægning 6 4.1. Specialets organisatoriske placering 6 4.2. Tilrettelæggelse af og rammer for hospitalsbehandling af største sygdomsgrupper 6 4.2.1 Hjernekræft 6 4.2.2 Hoved-halskræft 7 4.2.3 Lungekræft 8 4.2.4 Brystkræft 8 4.2.5 Øvre gastrointestinal kræft 9 4.2.6 Tyktarms og endetarmskræft 10 4.2.7 Analkræft 11 4.2.8 Livmoderkræft 12 4.2.9 Livmoderhalskræft 12 4.2.10 Æggestokkræft 13 4.2.11 Vulva- og vaginalkræft 13 4.2.12 Nyrekræft 14 4.2.13 Blærekræft 14 4.2.14 Prostatakræft 15 4.2.15 Testikelkræft 15 4.2.16 Sarkomer 16 4.2.17 Hæmatologisk kræft 17 4.2.18 Børnekræft 17 4.2.19 Palliativ behandling 18 4.3. Generelle udviklingstendenser for det Klinisk Onkologiske speciale 18 4.4. Generelle forsknings- og uviklingstendenser for specialet Klinisk Onkologi 19 4.4.1 Forskningsaktivitet 19 4.4.2 Særlige udviklingsområder for forskningen 21 5. Personale/faggrupper 21 5.1. Beskrivelse af faggrupperne, deres kompetencer og kvalifikationer 22 5.2. Beskrivelse af forudsigelige udfordringer på personaleområdet 25 6. Vurdering af specialets planmæssige udfordringer 26 6.1. Opsummering af problemstillinger og udfordringer inden for specialet 26 7. Fremtidig planlægning af det onkologiske speciales planmæssige udfordringer 26 Bilag 1 Grundlag for datamaterialet over aktiviteten 28 Bilag 2 Den onkologiske funktion på Regionshospital Viborg 30 Bilag 3 Onkologisk Afdeling på Regionshospital Herning 33 Bilag 4 Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus 35 Bilag 5 Specialerådet i Onkologi i Region Midtjylland 43 Side 2/14

1. Indledning Som følge af sammenlægningen af de fire amter, har der været behov for at udarbejde en samlet hospitalsplan for Region Midtjylland. Denne plan forventes at foreligge i slutningen af 2007. Som led i denne proces, er det besluttet at indlede forløbet med at gennemføre udredninger af samtlige lægelige specialer. Denne proces vil foregå i første halvdel af 2007 og har til formål at bidrage især fagligt til det analysegrundlag, der vil ligge til grund for den første samlede hospitalsplan for Region Midtjylland. Disse specialeudredninger udarbejdes i samarbejde mellem de enkelte specialeråd og repræsentanter fra hospitalsplanlægning i Region Midtjyllands sundhedsstab. For denne specialeudredning bør bemærkes at det talmæssige materiale, der beskriver aktiviteten på de enkelte hospitaler udelukkende er validt i det omfang, dataindsamlingen har gjort det muligt. Dataene består således af informationer for 2005, da disse er de nyeste, tilgængelige tal i Sundhedsstyrelsens daglige opdatering af sygehusenes aktivitet (DOSA). Det bør derfor understreges at det talmæssige materiale udelukkende har til formål at bidrage til at give et billede af, hvilken aktivitet, der er på det enkelte hospital. Data vil ikke direkte benyttes som basis for det fremtidige planlægningsgrundlag. Nærværende udredning er udfærdiget af Specialerådet i Onkologi i Region Midtjylland. Ved udarbejdelsen er supplerende oplysninger hentet fra følgende rapporter: Rekruttering af personale til stråleafdelingerne i Vestdanmark på baggrund af tre regionale stråleplaner fra 2005; rapport fra Styregruppen for implementering af stråleplan i Region Midtjylland 2007; den nationale Specialerapport for klinisk onkologi 2007. 2. Beskrivelse af det onkologiske speciale Klinisk onkologi omfatter undersøgelser, ikke-kirurgisk behandling og kontrol af patienter med kræftsygdomme. Den onkologiske behandling omfatter strålebehandling og medicinsk kræftbehandling i bred forstand. Kliniske onkologer er speciallæger med speciel viden, forståelse og ekspertise inden for diagnostik og behandling af patienter med kræftsygdomme. Speciallægen har et indgående kendskab til epidemiologiske og patofysiologiske forhold samt de onkologiske behandlingsmodaliteter og deres virkningsmekanismer såvel systemisk som regional ikke-kirurgisk antineoplastisk behandling. Den onkologiske sygepleje er også specialiseret med videreuddannelse indenfor kemoterapi, stråleterapi og palliation. Den onkologiske behandling af kræftpatienter foregår på højt specialiserede onkologiske afdelinger, og for større patientgruppers vedkommende, på funktionsbærende enheder med onkologisk funktion. Aktuelt er der 6 onkologiske højtspecialiserede afdelinger i Ålborg, Århus, Vejle, Odense, Rigshospitalet og Herlev som både giver medicinsk kræftbehandling og strålebehandling. Hertil kommer 8 decentrale afdelinger, hvoraf en del er funktionsbærende enheder i intern medicin. Specialets videnskabelige interesser varetages i Danmark af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, DSKO. Parallelt hermed er de mere forskningsmæssige interesser også dækket af Dansk Selskab for Cancerforskning. På europæisk plan er den medicinske onkologi samlet i European Society for Medical Oncology, ESMO og radioterapien i European Society of Radiotherapy and Oncology, ESTRO. De to tilsvarende selskaber i USA hedder ASCO og ASTRO. De fagpolitiske interesser for lægegruppen varetages af FAS og Danske Onkologers Organisation, DOO. Side 3/14

3. Demografiske data og aktivitetstal 3.1 Nationale behandlingsaktiviteter fordelt på de enkelte kræftdiagnoser Patienter registreret i LPR (2005) med en kræftdiagnose og en samtidig kræftbehandling fremgår af nedenstående tabel 1. Tabellen er lavet til Specialeplanen af overlæge Peter Vejby Hansen. Ved sammenligning med tidligere søgninger og med lokale søgninger må det vurderes, at det samlede antal behandlede patienter i denne søgning er lavere end den reelle aktivitet. Der er dog stor variation i validiteten både indenfor afdelinger/diagnoser og mellem afdelinger /diagnoser. Tal for nyere behandlingsindikationer som f.eks. øvre mave-tarmkanal er tilsvarende næppe repræsentative for den aktuelle behandlingsaktivitet. Aktivitetsregistrering iht. DRG registreringspraksis vil i Århus betyde at en række primære cancer diagnoser i stedet registreres under den betydende metastase. Det betyder eksempelvis a tallene for brystkræft ikke passer, da afdelingen i 2005 modtog godt 400 nyhenviste patienter med brystkræft fra Århus Amt, hvoraf 80 % fik medicinsk efterbehandling (320) og 300 nyhenviste patienter fra Herning og Viborg fik strålebehandling. Det er et problem Sundhedsstyrelsen er gjort opmærksom på. Endvidere bør det bemærkes, at godt 1.000 patienter fra Vejle, Århus og Aalborg pga. mangelfuld registrering ikke kunne placeres i en relevant organgruppe. De absolutte tal i tabellen skal derfor vurderes med store forbehold. Selv om tabellen således ikke nøjagtigt beskriver størrelsesordenen af de enkelte afdelingers behandlingsaktivitet giver den dog et overblik over de enkelte afdelingers behandlingsprofil. Herudover er aktiviteterne i de tre onkologiske afdelinger i Region Midtjylland beskrevet i bilag 2-4. 3.2 Nationale aktiviteter for basisfunktioner De aktuelle basisfunktioner med medicinsk behandling af lungekræft, brystkræft og tyktarms- og endetarmskræft håndteres i variabelt omfang ved alle behandlingsenheder. Det samme er stort set tilfældet for kræft i æggestokkene. Endvidere bemærkes, at også mere sjældne tumorformer som testikelkræft og kræft i øvre mavetarmkanal behandles udenfor centrene. Med forbehold for tallenes pålidelighed bør der for de tre hyppigste lidelser ved behandling på decentrale enheder sikres, at alle selvstændige enheder har et tilstrækkeligt patientunderlag. For kræft i æggestokkene og for de mere sjældne kræftlidelser bør behandlingen samles på færre enheder. 3.3 Nationale aktiviteter for lands- og landsdelsfunktioner Den højt specialiserede behandling varetages i forskelligt omfang på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital, Århus Sygehus, Aalborg Sygehus og Vejle Sygehus. For en række organområder/diagnoser er aktiviteten på landsplan begrænset, hvorfor en yderligere centralisering er blevet anbefalet. Det drejer sig primært om behandling af gynækologisk cancer (ekskl. æggestokkræft), visse urogenitale tumorer samt mere sjældne tumorer i den øvre mavetarmkanal. 3.4 Demografiske data og behandlingsaktiviteter i Region Midtjylland Befolkningsfremskrivningen for Region Midtjylland for de kommende år viser samme tendens, som der ses på landsplan generelt: at antallet af ældre borgere over 59 år stiger betydeligt. Side 4/14

Data til afdækning af regionens aktiviteter på det onkologiske speciale er hentet på e-sundheds database. Der er anvendt 2005 data og 2005 takstsystem. Den onkologiske aktivitet er i denne opgørelse afgrænset både ved hjælp af diagnosegrupperne og behandlingsgrupperne (se bilag 1). Tallene for de onkologiske aktiviteter er behæftet med nogen usikkerhed og da der eksempelvis er forskel på de indlæggelses og ambulant baserede aktiviteter i Herning og Viborg kræver sammenligning opdaterede og mere detaljerede oplysninger fordelt på indlagte og ambulante behandlingsaktiviteter. Forskellene de 3 onkologiske afdelinger i regionen fremgår også i bilag 2-4. TABEL 1: National behandlingsaktivitet fordelt på afdeling/kræftdiagnose Modalitet Antal RH Herlev Odense Vejle Århus Hoved & hals Strålebeh. CPR 142 92 148 0 155 113 650 1.184 Radiojod CPR 34 0 12 0 16 10 72 Med. beh. CPR 48 22 13 2 41 10 136 Øvre mave-tarm Strålebeh. CPR 124 28 33 0 24 31 240 2.053 Med. beh. CPR 315 71 125 12 17 108 31 16 5 23 3 2 728 Colon-rektum Strålebeh. CPR 112 175 78 126 85 106 682 3.576 Med. beh. CPR 264 532 288 266 180 305 95 118 80 15 51 48 46 2.288 Lunger / mesoteliom Strålebeh. CPR 316 343 275 79 330 214 1.557 3.584 Med. beh. CPR 387 278 307 87 340 163 53 145 11 147 22 1 18 28 1.987 Sarkom Strålebeh. CPR 27 20 7 1 35 6 96 185 Med. beh. CPR 60 40 20 1 90 6 1 218 Hud/melanom Strålebeh. CPR 42 150 114 65 20 100 491 7.876 Med. beh. CPR 3 30 55 0 5 1 1 2 97 Mamma Strålebeh. CPR 401 468 172 174 183 171 1.569 4.027 Med. beh. CPR 164 269 276 111 225 115 144 190 10 18 46 71 85 46 1.770 Gynækologisk Strålebeh. CPR 105 94 74 29 86 38 426 1.749 Brachyt. CPR 53 17 16 21 15 16 138 Med. beh. CPR 217 131 177 39 162 123 53 35 0 32 11 0 12 0 992 Uro-genital Strålebeh. CPR 286 336 213 104 417 166 1.522 5.278 Med. beh. CPR 106 125 73 16 110 26 3 3 3 4 3 472 CNS Strålebeh. CPR 76 27 41 20 59 47 270 964 Med. beh. CPR 75 19 39 5 30 11 179 Hæmatologi Strålebeh. CPR 279 64 92 24 82 50 591 828 Øvrige cancer diagnoser Strålebeh. CPR 9 0 0 334 236 44 623 1.309 Med. beh. CPR 1 1 0 398 241 94 3 0 0 0 0 0 1 2 741 Alle typer Alle CPR 3.646 3.332 2.648 1.914 3.184 2.074 382 507 29 304 94 124 170 127 18.535 32.613 Aalborg Hillerød Roskilde Rønne Næstved Sønderborg Esbjerg Herning Viborg Danmark CR2003 Side 5/14

TABEL 2: Aktivitetsopgørelse i Region Midtjylland på det onkologiske speciale Strålebe - handlin g Kemoterapi Total Antal proced urer Stationære Ambulante Stationære Ambulante Stationære Ambulante Hernin g Holstebr o Skejb y Viborg Århus THG Århus NBG Total RM hosp Heraf udenfor RM 5 1 3.324 3.330 412 534 RM ptt beh ikke RM hosp 26.598 26.598 2.165 8.962 1 36 1.064 68 668 2.201 4.038 586 465 2.743 1.102 0 1.493 1.866 7.241 14.448 1.287 3.493 1 36 1.069 68 669 5.525 7.368 998 999 2.743 1.102 0 1.493 1.866 33.839 41.046 3.452 12.455 4. Specialets organisering og planlægning 4.1 Specialets organisatoriske placering Der er i Vestdanmark ingen fuldtidspraktiserende speciallæger i Klinisk Onkologi. Basisfunktioner i klinisk onkologi varetages dels på de onkologiske centre dels på de decentrale onkologiske afdelinger. I Region Midtjylland drejer det sig om de onkologiske afdelinger på Århus Sygehus (center), Regionshospitalet i Viborg og Regionshospitalet i Herning. Der er landsdelsafdelinger ved H:S (Rigshospitalet), Københavns Amts Sygehusvæsen (Amtssygehuset i Herlev), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Aalborg Sygehus. 4.2 Tilrettelæggelse af og rammer for hospitalsbehandling af største sygdomsgrupper I de nedenstående afsnit de enkelte sygdomsgrupper, samt tilrettelæggelsen og rammerne for hospitalsbehandlingen af disse. 4.2.1 Hjernekræft Udredning: Patienterne udredes med skanning på alle regionens hospitaler og henvises derefter til Neurokirurgisk afdeling, Århus Sygehus. Som hovedregel vil patienterne få foretaget en operation før henvisning til Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Behandling og/eller rehabilitering: Behandlingen afhænger af patientens alder og almene tilstand samt af histologiske type og malignitetsgrad. De maligne gliomer tilbydes postoperativ strålebehandling eller samtidig kemo-strålebehandling. De benigne gliomer tilbydes Side 6/14

strålebehandling ved inoperativt recidiv. Ved recidiv herefter kan en del af patienterne tilbydes kemoterapi. Der findes en række sjældne typer af hjernetumorer, der behandles individuelt med strålebehandling eller kemoterapi. Bl.a. behandles patienter med en række mindre benigne tumorer og patienter med små og få hjernemetastaser med stereotaktisk strålebehandling. Efter endt behandling bliver patienterne henvist til Neurokirurgisk afdeling, der varetager den ambulante kontrol og rehabilitering. Behandling og kontrol af patienter med de fleste typer af hjernetumorer foregår som regionsfunktion, men patienter med sjældne tumorer, børn og stereotaktisk strålebehandling foregår som en højt specialiseret behandling. Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Forventning om stigende forbrug af rutinemæssig adjuverende kemoterapi og teknologisk udvikling af strålebehandling til patientgruppen. Mange nye medicinske biologiske målrettede behandlinger er på vej ind i området, herunder Avastin og Glivec. 4.2.2. Hoved-halskræft Omfatter kræft i bihuler, spytkirtler, skjoldbruskkirtel, mundhule, svælg og strube samt ukendt primær tumor på halsen. Udredning: Foregår på regionens Øre-næse-hals-afdelinger samt for tumorer i skjoldbruskkirtlen på de medicinske afdelinger i regionen i samarbejde med regionens Øre-næse-hals-afdelinger. Endelig udredning af patienter med mundhule og svælgcancer foregår i et multidisciplinært samarbejde mellem onkolog, øre-næse-halslæge, kæbekirurg og plastickirurg på Århus Sygehus. Behandling: Den endelige kirurgiske behandling foregår primært på Øre-næse-hals-afdelingen, Århus Sygehus. Nogle patienter med mundhulecancer opereres i et samarbejde mellem øre-næsehalslæge, kæbekirurg og plastickirurg. Kræft i skjoldbruskkirtlen opereres tillige på Kirurgisk Endokrin Klinik (KEK), Århus Sygehus. Strålebehandling gennemføres på Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus og omfatter såvel kurativ som palliativ behandling, herunder enkelte genbehandlinger. Den kurative strålebehandling gives accelereret, som IMRT og suppleres med Naxogin og kemoterapi. Hyppigt omfatter kurativ behandling af halscancer både operation og strålebehandling. Palliativ behandling udføres på Århus Sygehus i form af strålebehandling og/eller kemoterapi samt understøttende behandlinger. Forebyggelse: Almen forebyggelse mod misbrug af tobak og spiritus. Forventet medicinsk og faglig udvikling i Region Midt indenfor 3-5 år: Der arbejdes med accelererede forløb, hvor ventetider på kurativ behandling nedsættes. Der gøres tiltag i de kirurgiske specialer til udvikling af bedre kirurgiske teknikker og håndtering af vanskellige operationsopgaver. Side 7/14

Dansk selskab for hoved-halscancer (DAHANCA) udvikler løbende dokumentation for forbedret strålebehandling, herunder tillæg af målrettet biologisk terapi. 4.2.3 Lungekræft Lungekræft opdeles i småcellet og ikke-småcellet lungecancer. Udredning: Foregår på lungemedicinske afdelinger på Århus Sygehus, og Regionshospitalerne i Randers, Silkeborg, Holstebro og Skive. Vurdering af patienter før igangsætning af behandling sker for alle regionens patienter på to ugentlige multidisciplinære konferencer på Århus Sygehus med lungemedicinere, onkologer, thoraxkirurger, øre-næse-halslæge, radiologer og patologer. Behandling: Kirurgisk behandling af lokaliseret ikke-småcellet lungecancer er samlet på Thoraxkirurgisk afdeling, Skejby Sygehus. Patienter med mere udbredt sygdom og patienter med lokaliseret sygdom, der ikke tåler operation, henvises til strålebehandling, herunder stereotaktisk strålebehandling på Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus. Strålebehandlingen vil ofte være kombineret med kemoterapi før, under og/eller efter bestrålingen. For ikke-småcellet lungekræft finder kemoterapien finder sted på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus; for småcellet lungekræft finder kemoterapien sted på alle regionens onkologiske afdelinger. Patienter, der bliver opereret for lokalt udbredt lungekræft, får efterfølgende kemoterapi. Palliativ behandling omfatter kemoterapi og/eller strålebehandling. Førstnævnte foregår på alle tre onkologiske afdelinger, sidstnævnte på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Forebyggelse: Almen forebyggelse mod misbrug af tobak. Forventet medicinsk og faglig udvikling i Region Midt indenfor 3-5 år: Der arbejdes via det Nationale Indikatorprojekt med accelerering af udredningsforløb, der omfatter ventetider fra første symptom til overstået behandling. Der pågår et arbejde med at etablere tele-konferencer ugentligt med de udredende afdelinger. Der skal være deltagelse af lungemedicinere, onkologer samt radiologer ved disse konferencer, og målet er et accelereret forløb med en fremskudt visitation, forstået på den måde, at der bookes tider så snart udredningsforløbet er tilendebragt. Håber, er, at udredningen kan foregå hurtigere og mere rationelt ved løbende, fælles konferering. Der må forventes en udvikling og implementering af ny målrettet biologisk medicin i de kommende år. Flere er under klinisk afprøvning, med lovende resultater. 4.2.4 Brystkræft Udredning: Udredning foregår på de integrerede diagnostiske enheder, som i øjeblikket er lokaliseret på Århus Sygehus og regionshospitalerne i Randers, Viborg og Herning. Behandling: Operation foregår på de kirurgiske afdelinger på Århus Sygehus og regionshospitalerne i Randers, Viborg og Holstebro. Hovedparten af patienterne (ca. 80 %) modtager onkologisk efterbehandling i form af radioterapi og medicinsk efterbehandling. Patienterne efterundersøges hovedsageligt på de onkologiske afdelinger, men også i et vist omfang på de opererende kirurgiske afdelinger. Rehabilitering foregår ved et standardiseret tilbud om Side 8/14

fysioterapi efter det kirurgiske indgreb. Der er i et vist omfang yderligere tilbud om rehabilitering, når den intensive del af den onkologiske efterbehandling er afsluttet. Ca. 30 % af patienterne vil udvikle et recidiv, svarende til at der vil være 240 kvinder i regionen der hvert år får påvist et recidiv. Behandlingen af recidiv er næsten udelukkende onkologisk og omfatter kemoterapi, antihormonelle midler og i tiltagende grad biologiske behandlinger. Dertil kommer brugen af understøttende behandling, bl.a. bisfosfonater for at mindske risiko for komplikationer fra knoglemetastaser. Forebyggelse: Det drejer sig om de generelle sundhedsmæssige anbefalinger med lavt alkoholforbrug, ophør med rygning, bevarelse af normal legemsvægt, mindst en ½ times daglig motion samt undgå hormonel behandling efter menopausen. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Region Midtjylland vil påbegynde screening 1. januar 2008 med afledte konsekvenser. I regionen må man forvente, at der udenfor screeningensperiodens 4 første år diagnosticeres omkring 800 nye tilfælde af brystkræft per år, og at der i tiltagende grad vil blive brug for integreret multidisciplineret samarbejde mellem radiologer, kirurger, onkologer, plastikkirurger, patologer og klinisk kræftforskning. Således vil screening betyde mere brug af onkoplastiske operationer og primær plastikkirurgisk rekonstruktion. Screeningen vil forhåbentlig medføre, at et større antal kvinder kan behandles med tumorektomi (fjernelse af selve knuden). Det vil betyde at væsentlig flere kvinder skal have postoperativ strålebehandling. Derudover bruger man i tiltagende grad neoadjuvant kemoterapi før kirurgi. Alle disse faktorer gør det i stigende grad nødvendigt, at alle specialer befinder sig fysisk i nærheden af hinanden, og optimalt bør behandlingen af brystkræft samles på 2 centre med adgang til strålebehandling (Århus Sygehus og Regionshospital Herning). De 2 enheder vil dermed få et volumen på 400 nye tilfælde af brystkræft per år, og vil således fuldt ud kunne opfylde EUSOMA guidelines. Overlægerne Knud Åge Møller og Vera Haahr har dog anført at Regionshospitalet Viborg har oprettet en brystkræftfunktion med meget kompetent brystkirurgi, og ser gerne denne funktion bevaret. De anfører at selvom der skal gives strålebehandling til en stor del af patienterne i Herning, vil det ikke hindre et meget nært samarbejde som kan opfylde EUSOMA guidelines. Inden for de næste 3-5 år forventes yderligere brug af biologiske behandlinger, mens der ikke forudses nye indikationer for behandling med kemoterapi. På grund af incidensstigningen og den demografiske udvikling må man antage, at det behandlede antal patienter vil stige i de kommende år. Ved recidivbehandling forventes øget brug af CT, MR og PET-scanninger for led i behandlingsevaluering i de kommende år. Brug af biologiske behandlinger vil stige, blandt andet anti-vgfr og anti-egfr stoffer. I takt med den forlængede levetid med sygdommen bliver der også et øget behov for understøttende behandling. 4.2.5 Øvre gastrointestinal kræft Omfatter kræft i spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, galdeveje og lever. Udredning: Foregår især på abdominalkirurgiske og medicinske afdelinger på alle regionshospitalerne, i mindre omfang på øre-næse-halsafdelinger i regionen. Side 9/14

Behandling: Den kirurgiske behandling udføres på en række afdelinger, primært abdominalkirurgiske, afhængig af tumortype, -lokalisation og den kliniske situation. Non-kirurgisk lokalbehandling anvendes i mindre omfang og omfatter bl.a. stereotaktisk strålebehandling, kemoembolisering og radiofrekvensbehandling. Behandlingerne udføres på Århus Sygehus. Adjuverende onkologisk behandling tilbydes på Århus Sygehus aktuelt i begrænset omfang ved spiserørskræft. Enkelte patienter med mavesækkræft henvises til Rigshospitalet til adjuverende behandling. Palliativ onkologisk behandling med kemoterapi gives på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus for kræft i bugspytkirtel og kræft i mavemund og mavesæk. Patienter til palliativ kemoterapi for galdevejscancer henvises til Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus. Palliativ strålebehandling gives på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Eksperimentel onkologisk behandling på Enhed for Eksperimentel Kræftbehandling, Onkologisk afdeling, Århus Sygehus omfatter aktuelt udbredt leverkræft og inoperabel kræft i spiserør, mavesæk, bugspytkirtel og visse galdevejscancere. Behandling af sjældne neuroendokrine tumorer er højt specialiseret og udføres i et samarbejde mellem Medicinsk Gastroenterologisk og Hepatologisk afdeling, Onkologisk afdeling og Kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus. Forebyggelse: Der findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling i Region Midt indenfor 3-5 år: Behandlingsmulighederne for øvre-gastrointestinale cancere har udviklet sig meget hastigt gennem de senere år, og der forventes yderligere udvikling i behandlingerne. Adjuverende behandling er dokumenteret effektiv for flere af kræfttyperne, men er endnu ikke helt implementeret i Danmark. Planlagte nye tiltag omfatter: Øget anvendelse af stråle-kemoterapi for spiserørskræft. Ny adjuverende kemoterapi for kræft i mavesæk. Ny adjuverende kemoterapi for kræft i bugspytkirtel. Ny palliativ kombinationskemoterapi til kræft i bugspytkirtel. Ny 90 Yttrium-DOTATOC-behandling af neuroendokrint carcinom. Ny biologisk behandling til patienter med leverkræft. Forsøg med cancervaccine til kræft i bugspytkirtel. Som ved en række andre kræftsygdomme vil der i tiltagende grad vil blive brug for centraliseret multidisciplinært samarbejde mellem radiologer, kirurger, onkologer, plastikkirurger, patologer og klinisk kræftforskning. Onkologisk afdeling i Herning har dog anført at behandling af ikke-operabel cancer pancreatis kan varetages decentralt, da der er tale om ren palliativ kemoterapi. Patienternes restlevetid er kort, og de har et stort behov for kontaktlæge/kontaktsygeplejerske, ligesom tilknytning til Palliativt team anses for at være væsentligt. Afdelingen i Herning skønner at den er i stand til at møde disse behov, at tage patienter til hurtig behandling, når diagnosen er stillet. I det tilfælde at kemoterapien i fremtiden skal kombineres med targetpræparater eller vaccine, vil man også være i stand til at give denne behandling i et nært samarbejde med centerafdelingen i Århus. 4.2.6 Tyktarms- og endetarmskræft Udredning: Udredning foregår på de kirurgiske afdelinger på alle regionshospitalerne. Primær kirurgisk behandling med resektion af colon og rektum foregår på regionshospitalerne. Patienter med coloncancer med behov for adjuverende kemoterapi eller kemoterapi for metastatisk sygdom Side 10/14

henvises til onkologisk afdeling på Århus Sygehus eller Regionshospitalerne i Viborg og Herning. For patienter med rektumcancer kan der blive tale om præoperativ strålebehandling eller kombineret kemo-strålebehandling, der foregår på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Behandling: Adjuverende kemoterapi til coloncancer strækker sig over 6 måneder og gives ambulant hver 3. uge. Kemoterapi for metastatisk sygdom med eller uden biologiske stoffer mod EGFR eller VEGFR er mere langvarig. Disse former for kemoterapi gives på alle regionens onkologiske afdelinger. Patienter med primært inoperabel rektumcancer får kombineret kemo-stråleterapi, der strækker sig over 6 uger. Kortvarig strålebehandling vælges til visse patienter med rektumcancer. Patienter med levermetastaser kan behandles kurativt sigte med leverresektion, radiofrekvent ablation (RFA) eller stereotaktisk strålebehandling (SBRT) med eller uden efterfølgende kemoterapi. Patienter med lokal avanceret rektumcancer med involvering af bækkenvæggen opereres på Kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus. Operationen kombineres ofte med strålebehandling i form af interstitiel brachyterapi, som gives på Kirurgisk afdeling P under supervision af Onkologisk afdeling. Patienterne til denne behandling henvises fra hele landet. Operationen foretages i et tæt samarbejde mellem Århus Sygehus (Kirurgisk afdeling P, Plastikkirirurgisk afdeling Z, Onkologisk afdeling) og Skejby sygehus (Urologisk afdeling). Forebyggelse: Der anbefales screening med koloskopi til høj-risiko patienter. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der forventes en mere udbredt brug af kemoterapi ved metastatisk coloncancer. Det forventes, at man tilføjer anti-vgfr sammen med kemoterapi som første linie behandling for metastatiske colon cancer. Formentlig vil der også blive behov for adjuverende kemoterapi til en bredere gruppe patienter med af kolo-rektalcancer. Der forventes, at man i løbet af 2008 introducerer endoskopisk lav-kilovoltstråleterapi (kontaktstråleterapi) til tidlige stadier af rektumcancer. Denne behandling vil formentlig kun blive tilbudt på Århus Sygehus, hvor den vil blive udført i tæt samarbejde mellem Onkologisk afdeling og Kirurgisk afdeling P. 4.2.7 Analkræft Udredning: Udredning foregår på Kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus i et tæt samarbejde med Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. De fleste patienter vil blive henvist til stråleterapi med eller uden neoadjuvant kemoterapi. Behandling: Den primære behandling består af neoadjuverende kemoterapi med efterfølgende stråleterapi. Efterfølgende kontrol foregår på Kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus. Ved restsygdom eller lokalrecidiv foretages salvage operation på Kirurgisk afdeling P. Patienter til salvage operation henvises fra hele landet. Patienter med metastatisk sygdom får palliativ kemoterapi. Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram. Side 11/14

Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Det forventes at man tilføjer anti- EGFR til stråleterapi som led i forsøg. Der forventes en mere udbredt brug af konkomitant kemostråleterapi. Den eksterne strålebehandling vil i stigende grad blive baseret på MR scanning og intensitets-moduleret dosisplanlægning. Brachyterapi kan blive aktuel til patienter med tidligt stadium. Behandlingen af analcancer forventes yderligere centraliseret. 4.2.8 Livmoderkræft Udredning: Udredning foregår på alle de Gynækologiske afdelinger i regionen. Patienterne uden påviste højrisikofaktorer opereres med almindelig hysterektomi. Ved tegn på mere avanceret sygdom henvises patienten til Gynækologisk afd. på Skejby Sygehus mhp radikal hysterektomi og lymfeknude dissektion. Behandling og/eller rehabilitering: Patienter med histopatologisk påvist højrisikofaktor henvises til Onkologisk afdeling, Århus Sygehus til adjuverende strålebehandling. Palliativ strålebehandling og hormonbehandling samt kemoterapi tilbydes inoperable patienter og patienter med recidiv efter primær behandling. Efterfølgende kontrol foregår på Onkologisk afdeling. Udvalgte patienter med lokaliseret recidiv efter operation kan tilbydes ekstern strålebehandling og interstitiel brachyterapi i kurativt øjemed. Disse patienter henvises fra både Region Midt og Region Nord. Behandlingen udføres i et samarbejde mellem Kirurgisk afdeling P, Gynækologisk afdeling og Onkologisk afdeling. Forebyggelse: Patienter med høj risiko tilbydes transvaginal ultralydsskanning. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der forventes en mere udbredt brug af adjuverende postoperativ kemoterapi. Der forventes en øget tilstrømning fra andre regioner til kurativt intenderet brachyterapi for lokaliseret recidiv. 4.2.9 Livmoderhalskræft Udredning: Udredning foregår på den Gynækologiske afdeling, Skejby Sygehus med gynækologisk undersøgelse under anæstesi og MR skanning. Dele af den primære kan for visse patienter være udført på lokale gynækologiske afdelinger. Patienter med lokal avanceret inoperable sygdom og positiv biopsi henvises direkte til Onkologisk afdeling til videre udredning med MR scanning, PET-CT scanning og gynækologisk undersøgelse i universel anæstesi. I begge tilfælde fastlægges stadiet ved den gynækologiske undersøgelse i universel anæstesi (stadieinddeling) i fællesskab mellem onkolog og gynækolog. Afhængigt af stadium tilbydes patienterne operation på gynækologisk afd. Skejby Sygehus eller kombineret kemo-strålebehandling på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Behandling og/eller rehabilitering: Patienter med tidligt stadium får foretaget operation i form af radikal hysterektomi. Hvis der er lymfeknudemetastaser eller operationen er uradikal tilbydes patienten postoperativ adjuverende stråleterapi med eller uden kemoterapi. Patienter med mere udbredt stadium får ekstern strålebehandling og brachyterapi. Om muligt gives der samtidig kemoterapi. I visse tilfælde kan patienten alene tilbydes palliativ strålebehandling og eller palliativ kemoterapi. Efter afslutning af såvel strålebehandling som kemoterapi følges patienterne på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Side 12/14

Forebyggelse: Vaccination mod HPV er under indførelse. Screeningprogram for kvinde over 40 år er etableret. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der er forventning til at man introducerer biologiske stoffer som anti-egfr i kombination med kemo- eller stråleterapi. Der forventes en mere udbredt brug af kemoterapi og af MR baseret brachyterapi. Da der er tale om en højt specialiseret funktion, og da incidensen af cervixcancer er faldende pga. screening, forventes en yderligere centralisering af udredning og behandling af cervixcancer. I så fald vil centraliseringen utvivlsomt ske til sammenhængende gynækologiske og onkologiske enheder. Da MR baseret brachyterapi allerede tilbydes som rutine, forventer Århus Sygehus at blive et af de fremtidige centre for denne sygdom. 4.2.10 Æggestokkræft Udredning: Udredning foregår på alle de gynækologiske afdelinger i regionen med gynækologisk undersøgelse, ultralyds scanning og måling af CA-125. På basis af en risikovurdering opereres patienten enten på lokale Gynækologiske afdeling eller på Gynækologisk afdeling Skejby Sygehus. Behandling og/eller rehabilitering: Ved tidligt stadium består behandlingen af operation alene. Ved mere udbredt sygdom modtager patienten efterfølgende kemoterapi på de onkologiske afdelinger, Århus Sygehus eller Herning Sygehus. Efter hhv. 3 eller 6 serier kemoterapi forsøger man at reoperere de patienter, der havde resttumor efter den primære operation. Der benyttes rutinemæssigt 2. og 3. linie kemoterapi. Efter afsluttet kemoterapi følges patienterne på de onkologiske afdelinger. Forebyggelse: Kvinder med kendt genetisk disposition kan tilbydes transvaginal ultralydsskanning og CA 125. Profylaktisk ooforektomi kan komme på tale efter den fertile alder. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Kirurgien vil blive mere aggressiv med mere udtalt brug af peritoneal stripning og tarmresektioner for at opnå en høj grad af tumordebulking før kemoterapi. Sådanne operationer udføres i dag allerede i et tæt samarbejde mellem Kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus og Gynækologisk afdeling, Skejby Sygehus. Med hensyn til den medicinske behandling forventes der en mere udbredt brug af anti-vgfr og lignende stoffer i kombination med traditionel kemoterapi. Endvidere må indførelse af intraperitoneal kemoterapi imødeses, specielt i form af hyperterm kemoterapi i forbindelse med intervalkirurgi for primært inoperable ovariecancer 4.2.11 Vulva- og vaginalkræft Udredning: Udredning foregår på den Gynækologiske afdeling, Skejby Sygehus med gynækologisk undersøgelse under anæstesi skanninger. Patienterne vil primært blive opereret eller henvist til stråleterapi på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Patienter fra Region Nordjylland henvises ligeledes til Skejby Sygehus. Behandling og/eller rehabilitering: Patienter i tidligt stadium tilbydes operation, og evt. sentinel node diagnostik af lyskelymfeknuderne. Visse patienter opereres i samarbejde med Plastikkirurgisk afdeling Z, Århus Sygehus. Patienter med positive lyske-lymfeknuder eller smal kirurgisk rand tilbydes postoperative kemo-strålebehandling på Onkologisk afdeling D, Århus Sygehus. Side 13/14

Primært inoperable patienter tilbydes kombineret kemo-strålebehandling. Hvis sygdommen er meget udbredt, er behandlingen alene palliativ og består af palliativ strålebehandling og/eller kemoterapi. Efter afsluttet behandling følges patienterne enten på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der er forventning til at man vil bruge biologiske stoffer som anti-egfr sammen med kemo- eller stråleterapi. Der forventes en mere udbredt brug af kemoterapi. MR vejledt brachyterapi er relevant i behandlingen af lokal avanceret vaginal cancer. 4.2.12 Nyrekæft Udredning: Patienterne vil primært blive henvist til de urologiske afdelinger på regionshospitalerne. Hvis sygdommen er lokaliseret foretages nefrektomi. Hvis sygdommen primært er udbredt med metastaser eller hvis der kommer inoperabelt recidiv efter nefrektomi henvises patienterne til Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Behandling og/eller rehabilitering: Behandling og kontrol af metastatisk nyrekræft foregår på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus som en højt specialiseret funktion. Hvis det skønnes at patienten er egnet til kurativ behandling anvendes IL-2 baseret immunterapi. Som second-line behandling, eller hvis patienten er uegnet til IL-2 tilbydes behandling med tyrosinkinasehæmmer. Efter endt behandling bliver patienterne fulgt i ambulant kontrol på Onkologisk afdelingen. Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der er forventning om indførelse af nye 2. linie behandlinger som led i forsøg. 4.2.13 Blærekræft Udredning: Patienterne vil primært blive henvist til de urologiske afdelinger på regionshospitalerne. Her vil der blive foretaget transurethral resektion af blæretumor. Hvis der er tale om invasiv cancer henvises patienten til Urologisk afdeling, Skejby Sygehus til stadieinddeling, ligeledes under cystoskopi. Patienter med lokaliseret blærekræft og god almen tilstand vil gennemgå radikal cystektomi. Patienter, der ikke er egnede til operation og patienter med mere udbredt sygdom henvises til Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Behandling og/eller rehabilitering: Ved lokaliseret kræft i blæren kan patienten tilbydes strålebehandling. Ved lokal avanceret sygdom gives primært kemoterapi, som ofte kan følges op med strålebehandling eller operation. Patienter, der ved operation får påvist lokalt udbredt sygdom, indgår i forsøg med kemoterapi. Patienter med metastaserende blærekræft modtager kemoterapi. Efter endt strålebehandling bliver patienterne fulgt på de urologiske afdelinger. Patienter, der har fået kemoterapi følges på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Side 14/14

Forebyggelse: Der findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Adjuverende kemoterapi kan blive aktuel efter operation for invasiv blærekræft. Der er forventning om indførelse af nye 2. linie behandlinger som led i forsøg. 4.2.14 Prostatakræft Udredning: Udredning foregår på de urologiske afdelinger på Skejby Sygehus og regionshospitalerne i Randers, Viborg og Holstebro med PSA-blodprøve, skanninger og lymfeknudestaging-operation. Patienterne kan tilbydes radikal prostatektomi, udvendig strålebehandling eller brachyterapi (i Danmark alene på KAS-Herlev). Andre kan følges med endokrin behandling eller helt uden aktiv behandling på de urologiske afdelinger. Patienter, der sendes til strålebehandling, får lagt guldmarkører i prostata og de fleste patienter til strålebehandling starter adjuverende endokrin terapi. Behandling og/eller rehabilitering: Strålebehandling gives under vejledning af guldmarkører og med en forsimplet form for intensitetsmoduleret teknik. De patienter, der får adjuverende endokrin behandling, skal fortsætte i 6 eller 18 måneder afhængigt af prognostiske parametre. Kemoterapi tilbydes til patienter med hormonrefraktær prostatacancer på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Efter afslutning af såvel strålebehandling som kemoterapi tilbagehenvises patienterne til de urologiske afdelinger, der også varetager rehabilitering og kontrol. Forebyggelse: Som hovedregel anbefales screening med PSA-blodprøver ikke. Det anbefales alene til mænd over 50 år med udbredt familiær disposition. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der forventes en yderligere stigning i antallet af patienter med prostatacancer som følge af øget brug af usystematisk PSA-screening. Der er forventning til at man i regionen starter brachyterapi af prostatacancer. Det vil dels ske som lavdosishastigheds brachyterapi til patienter med helt tidligt sygdoms stadium, dels som højdosishastigheds brachyterapi i kombination med udvendig strålebehandling til patienter med mere udbredt, men fortsat lokaliseret sygdom. Der forventes en mere udbredt brug af kemoterapi til patienter med prostatacancer. 2. linie og adjuverende kemoterapi forventes indført som forsøgsbehandling. Der vil blive et stigende behov for second opinion, idet mange patienter har mulighed for flere meget forskelligartede behandlinger (operation og strålebehandling). 4.2.15 Testikelkræft Udredning: Patienter med mistanke om testikelkræft henvises til urologiske afdelinger på Skejby Sygehus eller på regionshospitalerne i Randers, Viborg og Holstebro, der foretager orchiectomi (fjernelse af testiklen) og samtidig biopsi af kontralaterale testikel. Side 15/15

Behandling og/eller rehabilitering: Patienten får efter henvisning til onkologisk afdeling foretaget stadieinddelings-undersøgelser med blodprøver og skanning. Behandlingen afhænger af undertype (seminom/non-seminom) og stadium: Seminom: Kontrol eller én serie kemoterapi for lokaliseret stadium, stråleterapi eller kemoterapi, hvis sygdommen er mere udbredt. Non-seminom: Kontrol uden behandling for lokaliseret stadium. Kemoterapi, hvis sygdommen er mere udbredt. Alle patienter følges i ambulant kontrol her på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Afdelingen varetager rehabilitering af patienterne. Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Ingen planlagte aktiviteter. 4.2.16 Sarkomer Udredning: Udredning og behandling foregår for patienter i hele Vestdanmark i Sarkomtumorcenteret, der udgøres af et samarbejde mellem Ortopædkirurgisk, Onkologisk, Pædiatrisk, Røntgendiagnostisk afdeling samt Kirurgisk afdeling P og T. Udredning omfatter biopsi og skanninger. De fleste patienter gennemgår en operation og en del patienter henvises til adjuverende onkologisk behandling på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Behandling og/eller rehabilitering: Ved bløddelssarkomer vil behandlingen oftest være operation med eller uden strålebehandling. Adjuverende strålebehandling har en central plads, idet man med denne behandling kan opnå at langt flere kan nøjes med ekstremitets- og funktionsbevarende kirurgiske indgreb. Der benyttes ikke rutinemæssig adjuverende kemoterapi, men hos nogle patientgrupper indgår kemoterapi i den primære behandling. Ved knoglesarkomer har kemoterapi en central placering sammen med kirurgi. Hos patienter med Ewing suppleres med strålebehandling. Glivec benyttes til behandling af patienter med inoperabel og metastaserende gastointestinalt stromalt sarkom (GIST). Glivec benyttes aktuelt i en protokol som adjuverende behandling. Efter endt behandling følges alle sarkompatienter på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Brachyterapi vil kunne indgå som led i den postoperative strålebehandling af bløddelssarkomer. Præoperativ stråleterapi kan blive aktuel ved lokalt avanceret bløddelssarkom. Det forventes at man tilføjer anti-egfr og anti-vegr i kombination med stråleterapi og/eller kemoterapi. Der forventes en mere udbredt brug af kemoterapi. Der forventes en mere udbredt biologisk behandlinger med tyrosinkinase-hæmmere. Adjuverende kemoterapi forventes indført som forsøgsbehandling. Side 16/16

4.2.17 Hæmatologisk kræft Udredning: Udredning af patienter foregår primært på de hæmatologiske afdelinger på Århus Sygehus og regionshospitalerne i Viborg og Holstebro. Behandling og/eller rehabilitering: Onkologisk afdeling er primært involveret i behandling af patienter med lymfom. De fleste patienter bliver primært behandlet med kemoterapi, ofte i kombination med biologisk terapi. Kemoterapi af lymfom finder sted på de hæmatologiske afdelinger, hvorimod strålebehandlingen varetages af Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. En del patienter med lymfom vil blive henvist til strålebehandling, som gives som led i den primære behandling. En anden gruppe patienter med lymfom modtager strålebehandling som led i recidiv af sygdommen. En tredje gruppe henvises til palliativ bestråling. Koordination af behandlingen finder sted i et samarbejde mellem de hæmatologiske afdelinger og Onkologisk afdeling. Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Lavdosis strålebehandling er et forskningsområde på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. 4.2.18 Børnekræft Udredning: Cancer hos børn kan opdeles i cerebrale og non-cerebrale cancere. De non-cerebrale cancere udredes på de pædiatriske afdelinger, primært på Skejby Sygehus. Den består af biopsi og skanninger. Børn med cerebrale tumorer henvises akut til Neurokirurgisk afdeling, Århus Sygehus, hvor der oftest foretages operation. Øjentumorer (Retinoblastom) udredes på Øjenafdelingen, Århus Sygehus. Behandlingen af børn foregår i et tæt multidisciplinært samarbejde. Onkologisk afdeling, Århus Sygehus har landsfunktion for behandling af retinoblastom. Behandling og/eller rehabilitering: De fleste børn med cancer gennemgår operation og kemoterapi. Kemoterapi af børn under 15 år foregår på Pædiatrisk afdeling, Skejby Sygehus. En børnecancer kan i sjældne tilfælde optræde hos en ung eller voksen person. I så fald foregår behandlingen på Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. Hos børn med hjernetumorer indgår strålebehandling som en vigtig del af behandlingen. Strålebehandlingen varierer afhængigt af tumortype fra små felter mod tumorområdet til stråling af hele den kraniospinale akse. Børn med sarkom, neuroblastom og Wilms tumor vil ofte skulle have stråleterapi som led i den samlede behandling. Der er oftest tale om lokaliseret behandling mod de(t) mest udbredte tumorområde(r). Strålebehandling af børn er en højt specialiseret og ressourcekrævende funktion. Mindre børn strålebehandles i universel anæstesi. Forebyggelse: Der findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Børn forventes i stigende grad at indgå i internationale protokoller. Side 17/17

4.2.19 Palliativ behandling Udredning: Patienter udredes og henvises fra de onkologiske afdelinger og øvrige afdelinger i regionen. Behandling og/eller rehabilitering: Den palliative onkologiske behandling består af kemoterapi og anden medicinsk behandling, som det beskrives i de organspecifikke afsnit. Stråleterapi tilbydes mod symptomgivende primære tumorer og metastaser. Palliativ strålebehandling kan oftest gives med en eller få fraktioner og med simpel teknik. I mange tilfælde har strålebehandlende god og langvarig effekt mod symptomerne. Herudover omfatter den palliative indsats medicinsk behandling af somatiske symptomer herunder smertestillende virkning, støtte og psykosocialintervention i forhold til eksistentielle, psykiske, og sociale problemstillinger. Palliative Teams i Århus, Randers, Silkeborg, Herning og Skive/Viborg er væsentlige led i den samlede palliative indsats. Der findes hospice i Århus (Hospice Søholm), Hvide Sande (Anker Fjord Hospice) og i Skive (Hospice Limfjord), og i efteråret 2007 åbner Hospice Djursland i Rønde på Djursland. Region Midtjylland vil derefter råde over 48 hospicepladser. Forebyggelse: Det findes ikke screeningsprogram. Forventet medicinsk og faglig udvikling inden for 3-5 år: Der planlægges udbygning af de Palliative Teams og eventuelt etablering af et yderligere Hospices. Lægefaglig dækning af Hospices skal sikres og bør ske fra de lokale palliative teams. Ligesom der bør etableres en regional udviklingsenhed med henblik på at sikre udvikling og uddannelse indenfor hele regionen. 4.3 Generelle udviklingstendenser for det Klinisk Onkologisk speciale Der er stor og stadig stigende efterspørgsel på onkologisk behandling. Det skyldes den øgede kræftforekomst, som sammen med nye indikationer har medført, at stadigt flere patienter får tilbudt behandling med operation, medicinsk behandling eller stråleterapi alene eller i kombination. Det drejer sig om store grupper som lungekræft, tarmkræft og blærehalskirtelkræft, hvor tilbuddene hidtil har været begrænsede. Der kommer behandlingstilbud til sygdomsgrupper som hidtil ikke har modtaget behandling, f.eks. kræft i mavesæk, spiserør, ukendt primær tumor, lever-metastaser m.m. samt yderligere behandlingstilbud til f.eks. ikke-småcellet lungekræft, tarmkræft og blærekræft. Iværksættelse af screening kan blive aktuelt indenfor flere kræftsygdomme. Molekylærbiologiske metoder, målrettet biologisk behandling og avanceret strålebehandling vil gøre udredning og behandling mere kompleks og fordyre behandlingerne betydeligt. I takt med de forbedrede behandlingsresultater vil der være et stigende antal helbredte kræftpatienter, som har behov for målrettet rehabiliteringsindsats. Der findes aktuelt ingen standardiserede rehabiliteringstilbud. Man ved i dag meget lidt om i hvilket omfang patienter kan fastholde tidligere livsudfoldelse, såvel erhvervsmæssigt som familiært. Samtidig med at overlevelsen for kræftpatienter øges vil der være flere helbredte patienter med kroniske følger af behandlingen. Der er brug for betydelig viden indenfor disse områder. Side 18/18

Øget fokus på terminal pleje på og udenfor sygehus vil medføre et større behov for palliativ sengekapacitet, hospice pladser og uddannelse af personale. Halvdelen af alle kræftpatienter anvender alternativ behandling. Rådgivning indenfor dette område vil kræve mange ressourcer og det skal vurderes, om det er en opgave specialet vil påtage sig. 4.4 Generelle forsknings- og udviklingstendenser specialet Klinisk Onkologi Forskningsområder indenfor klinisk onkologi omfatter alle kræftsygdomme både indenfor den medicinske, radioterapeutiske og understøttende behandling og de fleste centerafdelinger har basale forskningslaboratorier knyttet til afdelingen. Forskningen er primært laboratoriebaseret og klinisk sundhedsvidenskabelig, men omfatter i stigende grad også sundhedstjenesteforskning og i mindre omfang samfundsvidenskabelig forskning. I Region Midtjylland udføres der klinisk patientforskning på alle de 3 onkologiske afdelinger og på Onkologisk Afdeling i Århus varetages den laboratoriebaserede forskning på afdeling for Eksperimentel Klinisk Kræftforskning. Forskning er essentielt for onkologien. Generelt har patienter med kræftsygdomme en dårlig prognose og kun gennem vedvarende klinisk forskning med deltagelse i nationale og internationale forskningsprotokoller er der mulighed for at ændre prognosen. Translationel forskning (omsætning af laboratorieforskning til klinisk forskning) er ligeledes af stor betydning for at anvende landvindinger fra basalforskningen i patientbehandlingen. Beherskelse af faget kræver stor indsigt i forskningsmetodologiske aspekter i relation til den kliniske onkologi og patienterne tilbydes i høj grad evidensbaseret behandling. 4.4.1 Forskningsaktivitet Kræftforskning i Danmark skal bidrage til forbedrede behandlingsresultater og overlevelse for kræftpatienterne og skabe stærke faglige miljøer, som hurtigt kan hjemtage ny viden til gavn for danske patienter. For en mere detaljeret gennemgang af forskningsaktiviteterne in Danmark fremgår af den nationale Specialeplan for klinisk onkologi. For at sikre disse overordnede formål er i Region Midtjylland er nedenstående miljøer etableret eller under opbygning: 4.4.1.1 Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi: Denne afdeling fungerer som særskilt afsnit indenfor Onkologisk Afdeling med delbudget. Afdelingens formål er i integreret samarbejde med den kliniske onkologi at medvirke til forbedring af behandlingen af kræftsygdomme. Det er afdelingens sigte at forbedre og udvikle samt initiere nye behandlingsprincipper inden for den kliniske onkologi. Området omfatter eksperimentelle undersøgelser inden for emner og problemstillinger, som omfattes af hele den kliniske onkologi. Samarbejdet omfatter eksperimentelle laboratorieundersøgelser, eksperimentel klinisk arbejde samt dataregistrering og bearbejdning. Herudover fungerer afdelingen som datacenter og sekretariat for en lang række kliniske projekter. I samarbejde med Onkologisk Afdeling i øvrigt deltager afdelingen i såvel præsom postgraduat undervisning. 4.4.1.2 Sektor for Klinisk Forskning (SKF): Onkologisk afdeling i Århus har som de øvrige onkologiske centerafdelinger i 1990erne opbygget en professionel klinisk forskningsenhed. SKF har Side 19/19

aktuelt 48 kliniske behandlingsprotokoller i gang. Også de decentrale afdelinger i Herning og Viborg deltager i klinisk forskning i tæt samarbejde med bl.a. Århus. SKF varetager bl.a. følgende arbejdsopgaver ved kliniske undersøgelser: Opbygger systemer og infrastruktur til styring af de kliniske forskningsprojekter Koordinerer alle administrative og praktiske opgaver omkring forsøgene Varetager logistik og tovholderfunktion Analyserer protokollens konsekvenser for klinisk praksis Samarbejder med alle involverede interne og eksterne parter (læger, sygeplejersker, forskningslaboratorier, cytostatika afdeling, radiologiske afdelinger, medicinalindustrien, monitoreringsfirmaer m.fl.) Udarbejder og sikrer kvalificeret informationsmateriale som imødekommer patient og pårørendes behov for information Udarbejder administrative papirer (behandlingsdokumenter, procedurebeskrivelser, skemaer til bivirkningsregistrering mv.) Registrerer og inkluderer patienter i forskningsprojekterne Varetager indsamling og rapportering af data til investigatorer, DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper), medicinalfirmaer samt internationale kooperative grupper. Afholder monitoreringsmøder med eksterne monitorer (firma eller regional GCP-enhed) Leverer materiale vedr. protokoller, cytostatika, instrukser, referenceprogrammer til samarbejdspartnere Varetager økonomistyring i de kliniske forskningsprojekter, dvs. indtægter samt registrering og afregning af udgifter til bl.a. ydelser fra kliniske hjælpeafdelinger. Underviser og vejleder i GCP og håndtering af forskningsprojekter Underviser og superviserer det kliniske personale i hvert specifikt forsøg under dets gennemførelse Sikrer generelt at personalet får forudsætninger for at kunne håndtere afdelingens kliniske forskningsprojekter Indsamler kliniske data og biologisk materiale til biobanker mhp. at undersøge prædiktive og prognostiske markører og foretage molekylærbiologiske undersøgelser De kliniske forskningsenheder som helhed ved de onkologiske afdelinger har opbygget en bæredygtig infrastruktur.. Dette styrker muligheden for at gennemføre kliniske undersøgelser og kvalitetssikre behandlingstilbuddene. Det betyder også at flere patienter får mulighed for at deltage i kliniske undersøgelser og får adgang til ny medicin. 4.4.1.3 Stråleterapeutisk forskningsgruppe: Stråleterapeutisk forskningsgruppe: Denne tværfaglige gruppe er bygget op omkring forskningsprofessorat i stråleterapi og den kommende forskningsaccelerator. Forskningsområderne omfatter kliniske, fysiske og teknologiske aspekter af moderne højpræsicions strålebehandling, herunder intensitetsmoduleret, billedvejledt strålebehandling af hoved-hals cancer og pelvine tumorer, samt stereotaktisk strålebehandling af lever og lungetumorer. Gruppens medlemmer samarbejder lokalt med de øvrige forskningsgrupper på afdeling, Århus Sygehus og Århus Universitet, og deltager aktivt i nationale og internationale forskningssamarbejder indenfor stråleonkologi og medicinsk fysik. Gruppen består aktuelt af 1 professor, 1 forskningslektor, 6 deltids seniorforskere, 1 post-doc og 7 ph.d. studerende. 4.4.1.4 Eksperimentelle enheder: Siden 2004 er der opbygget eksperimentelle behandlingsenheder på de onkologiske centerafdelinger og i Region Midtjylland i Århus. Enheden tilbyder behandling Side 20/20