Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker at få deres ejendom FSCcertificeret via en gruppeordning. Gruppecertificering mindsker omkostningerne og administrationsbyrden i forbindelse med certificering for den enkelte ejendom, hvilket gør det lettere for især mindre ejendomme at blive FSC-certificeret. Guiden indeholder en række brugervenlige checklister, der giver et hurtigt overblik over behovet for at justere driften, så den opfylder FSC s krav til skovdrift og dokumentation. Vejledningen giver endvidere tips og hjælp til at tilpasse skovdriften, få ejendommen optaget i en gruppeordning og derefter opnå FSC-certificering. Hvad er FSC-certificering? FSC certificering er et redskab til at fremme ansvarlig skovdrift globalt. FSC certificering er et bevis på, at ejendommens skovdrift overholder internationalt anerkendte krav til god skovdrift og giver mulighed for at sælge skovens produkter som FSC certificerede. FSC har udviklet et sæt globale retningslinier for evaluering af skovdriften, som består af 10 overordnede principper med mere end 50 underpunkter. I Danmark har FSCarbejdsgruppen udarbejdet FSC-godkendte nationale retningslinier på baggrund af de globale, og her er det de danske retningslinier der danner grundlag for FSC-certificering. Hvad er gruppecertificering? Gruppecertificering er udviklet for at reducere den administrative byrde og omkostningerne til certificering for mindre skovejendomme. Her går en række ejendomme sammen om et fælles certifikat. Gruppelederen påtager sig det administrative ansvar for certificeringen og er overordnet ansvarlig for, at alle ejendomme i gruppen lever op til FSC-kravene.
Fordele ved FSC certificering Et FSC-certifikat giver en række fordele i forhold til ejendommens drift og salgsarbejde: Garanti for at skovdriften lever op til høje krav om miljøvenlighed, social ansvarlighed og økonomisk effektivitet FSC-certifikatet sender et vigtigt signal om ansvarlighed til kunder, forretningspartnere og andre Tømmer fra den certificerede ejendom kan markedsføres og sælges som FSCcertificeret. Dermed giver certifikatet en udvidet markedsadgang. Fordele ved gruppecertificering Først og fremmest indebærer gruppecertificering en væsentlig reduktion af omkostningerne til certificering for den enkelte ejendom. Det giver mindre ejendomme mulighed for FSCcertificering på lige fod med de større. På grundlag af samarbejdet om certificering kan gruppen overveje om der er yderligere fordele i en udvidet form for samarbejde, eksempelvis om drift, markedsføring, afsætning, transport og oplagring af tømmer. Hvordan opnås FSC certificering? Vejen til gruppecertificering går gennem følgende trin:. 1. Gennemgå skovdriften i forhold til FSC s retningslinier 2. Gennemfør alle nødvendige justeringer 3. Kontakt en leder af en FSC gruppeordning. Hvis skovdriften er i orden, vil gruppelederen udarbejde en kontrakt om optagelse i gruppen. 4. Hvis der ikke er mulighed for optagelse i en eksisterende gruppeordning, kan du selv etablere en gruppe se vejledning for gruppeledere. Denne vejledning beskriver trin 1-3 af denne proces. Gruppecertificering eller individuel certificering? Gruppecertificering, hvor mindre skovejere går sammen om omkostningerne ved certificering, er én mulig vej til certificering. For større skovområder (over 250 hektar) vil det ofte være mere hensigtsmæssigt at kontakte en FSC serviceudbyder direkte.
Denne vejledning er først og fremmest udarbejdet med henblik på gruppecertificering af mindre skovejere, men kan også bruges som støtte af skovejere, der ønsker FSCcertificering på individuel basis.
II Forberedelse til Certificering Forud for den egentlige certificeringsproces bør skovejeren/driftslederen selv gennemgå driften og sikre, at den lever op til kravene indeholdt i de danske FSC-retningslinier. Afsnit II præsenterer FSC-kravene på en overskuelig og logisk måde. I stedet for at følge strukturen med FSC s 10 principper præsenteres kravene emne for emne. Fem korte checklister gør det muligt at kontrollere skovdriften og identificere svage områder i driften, hvor en justering er nødvendig. Checklister 1. Lovlighed 2. Lokalsamfundet og sociale effekter 3. Ansatte og entreprenører 4. Drift 5. Miljø 6. Overvågning og kontrol God skovplanlægning Identificering og forvaltning af Skov af Høj Bevaringsværdi
Checklister Som led i ejendommens forberedelse til certificering bør alle checklisterne nedenfor gennemgås og alle spørgsmål besvares. Den sidste søjle i hver checkliste viser, hvilket svar (ja eller nej) der kræver opfølgning, og henviser til relevante støttedokumenter. Hvis svaret er ukendt, bør man slå op i støttedokumenterne for at hente vejledning. Nogle af støttedokumenterne består af skabeloner, eksempler og skemaer, som kan være en hjælp i forberedelsesfasen. Det er muligt at anvende andre formater end dem, der findes i støttedokumenterne. Hvis ejendommen eksempelvis allerede har sit eget dokumentationssystem er der normalt ingen grund til at erstatte dem med guidens skabeloner så længe indholdet lever op til FSC-kravene. 1. Lovlighed FSC s krav går som oftest ud over de krav, der er indeholdt i lovgivningen og er baseret på, at skovdriften ikke er i konflikt med loven. Det er derfor en grundlæggende forudsætning for certificering, at alle nationale og internationale love er overholdt. 1 Er ejerskabsforhold til ejendommen hævet over enhver tvivl, og betaler ejendommen alle skatter og afgifter rettidigt? 1 Er ejendommen bekendt med al relevant lovgivning og følger alle lovens krav? 2 Er alle kulturværdier på ejendommen, som er beskyttet af dansk lovgivning, identificeret og følges alle lovens krav om beskyttelse? 3 Er al bevaringsværdig natur på ejendommen, som er beskyttet af dansk lovgivning, identificeret og følges alle lovens krav om beskyttelse? 4 Følges alle Arbejdstilsynets krav om sikkerhed for medarbejdere? 5 Er skoven altid åben for rekreative aktiviteter som beskrevet i Naturbeskyttelsesloven? 6 Er der et system for at dokumentere alle typer af konflikt med loven samt håndteringen heraf? JA NEJ Hvis NEJ: Grundlæggende krav, som skal være på plads før certificering kan finde sted A01 A01 E 11 E 12 A01 E11 E12 E06 A01 A03
2. Lokalsamfundet og sociale effekter af driften Ifølge FSC s retningslinier skal skovdriften tage sociale hensyn til den lokale befolkning. Driften af ejendommen bør have en neutral eller positiv social effekt på de lokale samfund. JA NEJ Hvis NEJ : 1 Ingen klager eller protester fra lokale vedr. ejerskabsforhold E08 2 Ingen klager over adgangsforholdene, driften eller øvrige aktiviteter på ejendommen fra lokale beboere og naboer 3 Kan ejerne af tilstødende områder få oplysninger om planlagte indgreb, og har de mulighed for at få indflydelse på beslutninger om driften? 4 Har ejendommen til enhver tid en forsikring der dækker evt. skadesfordringer? E08 E08 E07 Opret en forsikring
3. Ansatte og entreprenører Der er mange aspekter som bør overvejes i relation til medarbejdere og entreprenører. Både når medarbejdere ansættes eller der indgås aftaler med entreprenører, såvel som i det daglige arbejde. Tabellen herunder viser de vigtigste aspekter. 1 Overholdes alle Arbejdstilsynets krav til sundhed og sikkerhed til enhver tid? 2 Informeres alle ansatte om relevante sikkerhedskrav, og kontrolleres det jævnligt at kravene overholdes? 3 Vurderes de arbejdsmiljømæssige effekter altid, når der indkøbes nye maskiner og arbejdsudstyr? JA NEJ Hvis NEJ: E06 E06 Etabler procedure 4 Det prioriteres at give arbejde til lokalbefolkningen Indfør retningslinier 5 Prioriteres det at tilbyde fast arbejde, arbejde året rundt eller langtidskontrakter frem for korttidskontrakter? Indfør retningslinier 6 Overholdes gældende regler for ansatte under 18 år? Indfør retningslinier 7 Skrives der arbejdskontrakter med såvel entreprenører som medarbejdere, før arbejdet påbegyndes? 8 Aftaler med entreprenører: Sikres det at entreprenøren opfylder alle FSC s krav til drift, miljøhensyn og arbejdsmiljø? E02 E05 9 Lokale entreprenører foretrækkes Indfør retningslinier 10 Har ejendommen en opdateret liste over ansatte og entreprenører? E05
5. Drift og økonomi De danske FSC-retningslinier stiller en række specifikke krav til de anvendte driftsformer samt omkring effektiviteten og det økonomiske udbytte af produktionen. FSC-certificering er fremadrettet, og det vigtigste er hvad man planlægger at gøre fremover. Det vil derfor ofte være mest afgørende, hvad der står i driftsplanen, og efterfølgende audits vil efterprøve om planen følges i praksis. Nedenstående giver et indtryk af, hvilke driftsmæssige justeringer ejendommen kan forvente at skulle foretage i forbindelse med FSC-certificering. 1 Det er målet at fremme stabile og fleretagerede blandingsbevoksninger 2 Der anvendes fældning som sikrer et permanent skovdække, f.eks. selektiv fældning, gruppevis foryngelse, plantning under skærm; renafdrifter minimeres 3 Arealet med hjemmehørende arter holdes stabilt eller øges 4 Der satses på og anvendes så vidt muligt naturlig foryngelse 5 Hugsten er veldokumenteret, inkl. hugstdato, sted, art, mængde, effekter. 6 Der er fokus på hugst- og udslæbningsmetoder som minimerer: affald; skade på tilbageværende træer; skade på jordbund; skade natur og miljø. 7 Svarer skovdriftsbudgettet til de aktiviteter der er forudsat i driftsplanen? JA NEJ Hvis NEJ: D01 Indfør politik D01 Driftsformen ændres D01 Indfør politik D01 Indfør politik C03 Der indføres en politik på området Budget og plan justeres 8 Er der fokus på produktion af høj kvalitets tømmer? D01 9 Er der fokus på at diversificere tømmerproduktion såvel som på mulighederne for at sælge andre ydelser fra skoven? Overvej mulighederne D01 Overvej mulighederne
6. Miljø og natur Miljøhensyn er et centralt element i FSC certificering. Principperne er enkle: 1. For at kunne tage vare på naturværdierne er man nødt til at kende dem. 2. Forud for en aktivitet overvejer man først hvordan den kunne tænkes at påvirke naturen og miljøet, og hvordan en evt. negativ effekt kan minimeres eller modvirkes. Hvis en forventet negativ påvirkning ikke kan afbødes effektivt, og det derfor er sandsynligt at aktiviteten vil ende med at skade naturværdier væsentligt, bør man overveje alternativer til den planlagte aktivitet. 1 Områder med særlig naturmæssig eller kulturel værdi er kortlagt 2 Sjældne og truede arters forekomst er undersøgt og kortlagt så godt som muligt 3 Gamle, hule eller udgåede træer beskyttes mod fældning 4 Vandløb, damme og søer tilbageføres så vidt muligt til naturlig tilstand og der er etableret bufferzoner langs ferskvandssystemer 5 Andelen af hjemmehørende træarter er konstant eller voksende over den næste planperiode JA NEJ Hvis NEJ: E09 E11 E11 Fældning ikke tilladt Indfør politik Udlæg zoner D01 Planen ændres Der er ikke planlagt nyanlæg af grøfter Ikke tilladt 6 Genmodificerede træsorter anvendes aldrig Ikke tilladt 7 Driften sker helt uden brug af gødning D01 8 Driften sker helt uden brug af pesticider D01 9 Driften sker helt uden brug af biologisk bekæmpelse D01 10 Er der planer om at etablere veje, restaurere eller etablere dræningssystemer eller at gennemføre andre større projekter i skoven? E13 Der er endvidere krav om jævnlig kontrol af de miljømæssige virkninger af driftsaktiviteter. Denne tilsyneladende komplekse opgave bliver til en simpel proces ved hjælp af tre checklister som skal udfyldes før, under og efter forstlige indgreb: C 01: Planlagt aktivitet C02: Igangværende aktivitet C 03: Afsluttet aktivitet
5. Overvågning og kontrol Formålet med overvågning er ganske enkelt at få vished for, hvad der reelt foregår i skoven, og hvilken virkning skovdriften har. For at kunne træffe de rigtige beslutninger om driften er det nødvendigt at have et vist minimum af information, og de data der indsamles som led i overvågningen giver et godt grundlag for at beslutte om der evt. skal ske driftsændringer. De indsamlede data skal naturligvis opdateres med jævne mellemrum. 1 Udarbejdes der løbende oversigter over hugst- og salgsvolumen? 2 Tages miljøeffekter og arbejdsmiljø i betragtning ved alle forstlige indgreb? 3 Aflægges der jævnligt feltbesøg i områder af høj naturværdi for at vurdere tilstand og trusler? 4 Overvåges det, hvordan eksotiske træarter virker på omgivelserne? JA NEJ Hvis NEJ, se: E04 C03 C01 C02 C03 C05 D06
God Skovplanlægning For at ejendommen kan certificeres, skal der være udarbejdet en driftsplan. Planen kan indeholde meget af den dokumentation, der kræves for certificering. For at lette arbejdet med at leve op til FSC s krav indeholder guiden et eksempel på en driftsplan, der opfylder de danske FSC-retningslinier. Hvis ejendommen ikke har en plan i forvejen, kan skabelonen evt. anvendes direkte til udfyldning. Alternativt kan planen bruges som checkliste, hvor man ved sammenligning med den eksisterende plan kan se, hvilke afsnit der evt. mangler eller er ufuldstændige. Nedenstående tabel giver et overblik over indholdet af en driftsplan, der lever op til FSC s krav. Skovplanen bør som minimum indeholde følgende: Se: 1 Beskrivelse af formålene med skovdriften. D01 2 Beskrivelse af anvendte skovdyrkningssystemer og retningslinier for skovdriften D01 3 Beskrivelse af strategi for økonomisk optimering og diversificering af driften 5 Retningslinier for sociale hensyn og hensyn til ansatte D01 6 Retningslinier for beskyttelse af miljø, natur- og kulturværdier D01 7 Beskrivelse af opfølgning på driftsplanen (monitering) D01 2 Bevoksningsliste D02 3 Skovkort D03 5 Liste over kendte naturværdier i skoven D04 7 Liste over kendte kulturværdier i skoven D01 9 Journal over bekæmpelsesmidler og gødning D05 10 Journal vedr. anvendelse og overvågning af eksotiske træarter D06 11 Friluftsplan D07 12 Kort over naturskov og anden biologisk værdifuld gammel skov E09 13 Kort over Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV) E09 13 Ejendomme > 50 ha: Beskrivelse og kort over nøglebiotoper E09 D01
III Den daglige drift Når ejendommen er blevet FSC-certificeret er den næste udfordring at bevare certifikatet. Det gøres ved at sikre, at skoven til enhver tid forvaltes ifølge FSC s kriterier. Afsnit III giver hjælp til dette arbejde. 1. Hugst og foryngelse 2. Særlige aktiviteter 3. Usædvanlige begivenheder 4. Markedsføring af certificeret råtræ 1. Hugst og foryngelse Hvor meget og hvor ofte gruppelederen skal involveres i beslutninger om driften afhænger af de procedurer, som gruppen har opstillet. Det er dog til enhver tid hensigtsmæssigt at kontakte gruppelederen, hvis man er i tvivl. Indgreb Se: 1 Forbered indgrebet ved hjælp af checklisten planlagt indgreb C01 2 Hvis skovarbejdere ansættes midlertidigt, bør dette ske via kontrakt med en professionel skoventreprenør. E05 (punkt C) 3 Gå arealet igennem sammen med skovarbejderne/entreprenøren, brug den C01 udfyldte checkliste til at gøre opmærksom på særlige værdier, relevante hensyn m.v. i felten. 4 Aflæg feltbesøg under hugstarbejdet og udfyld checklisten igangværende indgreb. Det sikres at evt. CARs opfyldes 1 C02 C04 5 Når arbejdet er afsluttet: Udfyld checklisten afsluttet aktivitet. Opfyld CARs hvor dette er relevant. C03 C04 1 CAR (Corrective Action Request) er et begreb der bruges i FSC-sammenhæng. CARs udstedes, når ændringer i skovdriften er påkrævet for at leve op til FSC s krav.
2. Særlige Aktiviteter Visse aktiviteter er ikke tilladt eller kun tilladt under visse omstændigheder ifølge de danske FSC-retningslinier, eller kræver særlige hensyn. Hvor meget og hvor ofte gruppelederen skal involveres i beslutninger om disse aktiviteter afhænger af de procedurer, som er opstillet for gruppen. Det vil dog som regel være hensigtsmæssigt at kontakte gruppelederen for at diskutere den type aktiviteter, før de gennemføres. Skemaet nedenfor viser de vigtigste eksempler. Aktivitet FSC retningslinier Se: 1 Anvendelse af pesticider godkendt til økologisk jordbrug Kun når der er et veldokumenteret behov 2 Anvendelse af andre pesticider end pesticider godkendt til økologisk jordbrug 3 Anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler (bortset fra brug af Phlebiopsis giganteum til at bekæmpe Heterobasidium annosum) Kun når der er et veldokumenteret behov og efter rådføring med eksperter Minimeres, dokumenteres og kontrolleres strengt 4 Anvendelse af økologisk gødning Kun når der er et veldokumenteret behov 6 Vedligeholdelse og reparation af drænsystemer Kun tilladt for ejendomme < 50 ha samt i forbindelse med skovrejsning 7 Etablering af nye veje o.lign. konstruktionsarbejde Erosion, mekanisk skade og skader på miljø og natur skal undgås D05 D05 D05 D05 E13 E13
3. Usædvanlige hændelser (ulykker, tyveri m.v.) Desværre er der altid en lille risiko for, at der sker ulykker, tyveri, brand el.lign. på ejendommen. Den slags hændelser skal altid meddeles til gruppelederen såvel som til de relevante myndigheder. Hændelse Indberettes til Se: 1 Tyveri eller anden ulovlig aktivitet på Politiet ejendommen. Gruppelederen 2 En person kommer til skade eller dør under sit Arbejdstilsynet E 06 arbejde i skoven. Arbejdsskadestyrelsen Evt. politiet Gruppelederen 3 Andre meget usædvanlige eller vigtige Gruppelederen begivenheder på ejendommen Relevant myndighed 4. Markedsføring af certificeret råtræ Det er vigtigt for troværdigheden af FSC-mærket, at produkter der bærer FSC s logo også indeholder certificeret træ. Kun på den måde får forbrugeren en reel garanti for ansvarlig skovdrift. Der er derfor brug for at kunne spore produktet tilbage til den skov, som det kommer fra. Sporbarhedscertificering eller Chain-of-custody (CoC)-certificering er udviklet med dette formål. Følgende aktiviteter er vigtige for at sikre, at træet kan anvendes i certificerede slutprodukter, og for at det kan verificeres at gruppen opfylder FSC s krav til CoC-procedurer: Aktivitet 1 Salgsresumé udarbejdes og opdateres løbende E 04 2 Gruppens CoC-kode anvendes på alle fakturaer, salgsbilag og følgesedler 3 En oversigt over solgt certificeret tømmer fremsendes mindst én gang årligt til gruppelederen. For yderligere information om CoC, se B02. E 04