PLATELIA TM EBV-VCA IgG 72937 96 tests

PLATELIA TM EBV-VCA IgG 72937 96 tests ENZYMIMMUNANALYSE TIL KVALITATIV BESTEMMELSE AF IgG-ANTISTOFFER MOD EPSTEIN-BARR-VIRUS (VIRAL CAPSID ANTIGEN) I HUMANT SERUM

1 - FORMÅL Dette immunanalyse-sæt er beregnet til kvalitativ bestemmelse af IgG-antistoffer mod Epstein-Barr Virus Viral Capsid Antigen (EBV-VCA) i humant serum. Platelia TM EBV-VCA IgG-analysen kan anvendes i forbindelse med andre Epstein-Barr-serologier (Plateliav EBV-VCA IgM, Platelia TM EBV-EA-D IgG og Platelia TM EBV-NA-1 IgG) som en hjælp til diagnosticeringen af smitsom mononukleose. 2 - KLINISK VÆRDI Konstatering af Epstein-Barr-virus blev første gang beskrevet i 1964 af Epstein, Achong og Barr ved hjælp af elektronmikroskopiske undersøgelser af dyrkede lymfoblaster, der var hentet fra patienter med Burkitts lymfom. EBV er klassificeret som medlem af herpesvirusfamilien ud fra dens karakteristiske morfologi. EBV-infektionen kan påvise et bredt spektrum af kliniske symptomer. Størstedelen af de primære EBV-infektioner overføres via spyt, forekommer i barndommen og er subkliniske. I USA viser 50 % af befolkningen under 5 år og 80 % af den voksne befolkning tegn på EBV-antistoffer. Der er også registreret EBV-infektioner i forbindelse med transfusioner. Hos unge mennesker kan EBV-infektion vise sig som smitsom mononukleose (IM) med forholdsvis atypiske symptomer som faryngitis-feber, tonsillitis, lymfadenopati, utilpashed, hovedpine, myagia, spleno- og hepatomegali, udslæt og leucocytose. Universitetsstuderende og militærpersonale angives ofte som befolkningsgrupper med en høj sygelighed for IM. Efter den primære EBV-infektion postuleres det, at B-lymfocytten muligvis fortsætter med at nære EBV-genomet og etablerer en latent infektion, der kan vare hele livet. Genaktivering af EBV-infektion eller øget EBV-aktivering er dokumenteret hos patienter med svækket immunsystem, f.eks. efter organtransplantation, ved ondartede sygdomme, hos gravide og gamle mennesker. Der er uenighed angående den definitive implikation af EBV som den ætiologiske faktor i den kliniske tilstand, der kaldes "kronisk EBV-infektion" eller "kronisk mononukleose". Epstein-Barr-virus har også været forbundet med patogenesen hos to humane kræfttyper, Burkitts lymfom og nasofaryngeal karcinom. Dokumentationen i forbindelse med DNA-hybridiseringsundersøgelser påviser forekomsten af EBV-genomet i biopsiprøver fra patienter med disse karcinomer. 122

Burkitts lymfom observeres primært i Sub-sahara Afrika, især hos afrikanske børn og i Ny Guinea. Malariainfektioner diagnosticeres normalt hos patienter med Burkitts lymfom og anslås til at være en medvirkende faktor. Nasofaryngeal karcinom observeres i Asien, primært i det sydlige Kina, og den genetiske eller miljømæssige indflydelse kan være en medvirkende faktor. B-cellelymfomer, som minder om det afrikanske Burkitts lymfom, er for nylig blevet registreret hos patienter med AIDS. Det anslås, at AIDS-patienter kan være præ-disponerede for EBV-infektion/genaktivering på grund af deres generelt svækkede immunforsvar. Den heterofile antistoftest er i øjeblikket den mest anvendte procedure til diagnosticering af akut IM. Op til 20 % af patienter med primær EBV-infektion udviser imidlertid ikke en positiv heterofil antistoftest. Derudover er der registreret op til 7 % falske positive resultater ved brug af hurtige pladetests af heterofile antistoffer, som er tilgængelige i handlen, og som skyldes tekniske fejl i den subjektive rapportering af agglutination i de røde blodlegemer. 3 - PROCEDURENS PRINCIP ELISA-analyse (Enzyme-Linked Immunosorbent Assays) er baseret på de biologiske materialers evne (dvs. antigener) til at fæstne sig til plasticover - flader som f.eks. polystyren (fast fase). Platelia TM EBV-VCA IgG-sættet benytter ELISA-teknologien, hvor et affinitetsrenset VCA-antigen er bundet til brøndene på en mikroplade. Når antigener, der er bundet til den faste fase, kommer i kontakt med en patients serum, vil det antistof, der er specifikt for antigenet, binde sig til antigenet på den faste fase (hvis det er til stede) og danne antigen-antistof-komplekser. Overskydende antistof fjernes ved afvaskning. Derefter tilføjes anti-humant IgG fra ged, som er konjugeret med peroxidase fra peberrod, som derefter binder sig til antistof-antigen-komplekserne. Det overskydende konjugat fjernes ved afvaskning, og derefter tilsættes substratet tetramethylbenzidin (TMB). Hvis der findes specifikt antistof mod antigenet i patientens serum, dannes en blå farvning. Når den enzymatiske reaktion stoppes med 1N H 2 SO 4, bliver brøndenes indhold gult. Farven, der er propor - tional med koncentrationen af antistof i serummet, kan aflæses på et egnet spektrofotometer eller en ELISA-mikropladelæser. Platelia TM EBV-VCA IgG-sættet består primært af viralt capsid-antigen (VCA) til konstatering af IgG-antistoffer, der er specifikke for EBV-infektion. Antistofferne kan påvises ved fraværet af de heterofile antistoffer. 123

EBV-VCA IgG-niveauet stiger tidligt i sygdommens forløb og når maksimum efter 3 4 uger. Derefter falder niveauet og forbliver lavt resten af livet. Sensitiviteten, specificiteten og reproducerbarheden for de enzymforbundne, immunsorbente analyser kan sammenlignes med andre serologiske tests til antistof, f.eks. immunfluorescens, komplementfiksering, hæmagglutination og radioimmunanalyser. 4 - SÆTTETS INDHOLD Alle reagenser anvendes udelukkende til in vitro-diagnosticering. Etiket Reagenstype Præsentation R1 Microplate Mikroplade: 12 strimler (à 8 brønde), som er dækket af renset EBV-Viralt Capsid-Antigen (inaktiveret), og opbevaret i en foliepose med tørremiddel/fugtighedsindikator. 1 R2 Concentrated Washing Solution (20x) Koncentreret vaskeopløsning (20 x): Tris-buffer (ph 7,2 ± 0,2) med 1% Tween 20.Konserveringsmidler: ProClin 300 (0,1%). 1 x 50 ml R3 R4a R4b Non reactive control Positive Control I Positive Control II Ikke-reaktiv kontrolprøve (human) til anti-ebv-vca IgG-antistoffer. Negativ for HBs Ag og HIV-1-, HIV-2- og HCV-antistoffer. Konserveringsmidler: Natriumazid (< 0,1%) og pen/strep (0,01%) Positiv kontrolprøve I (human) til anti-ebv-vca IgGantistoffer. Negativ for HBs Ag og HIV-1-, HIV-2- og HCV-antistoffer. Konserveringsmidler: Natriumazid (< 0,1%) og pen/strep (0,01%) Positiv kontrolprøve II (human) til anti-ebv-vca IgGantistoffer. Negativ for HBs Ag og HIV-1-, HIV-2- og HCV-antistoffer. Konserveringsmidler: Natriumazid (< 0,1%) og pen/strep (0,01%) R5 Calibrator Kalibrator (human) til anti-ebv-vca IgG-antistoffer med specifik faktor for sættet, som er trykt på æskens ydre etiket. Negativ for HBs Ag og HIV-1-, HIV-2- og HCV-antistoffer. Konserveringsmidler: Natriumazid (< 0,1%) og pen/strep (0,01%) 1 x 0,4 ml 1 x 0,4 ml 1 x 0,4 ml 1 x 0,4 ml 124

Etiket Reagenstype Præsentation R6 Conjugate Konjugat: Antistoffer (ged) til humant IgG, som er koblet til peroxidase fra peberrod. Konserveringsmidler: ProClin 300 (0,1%) og gentamycin 1 x 16 ml R7 Diluent I Fortynder I: Brugsklar buffer (ph 7,5 ± 0,2). Konserveringsmidler: ProClin 300 (0,1%). R9 R10 Chromogen TMB Stopping Solution Kromogen/substratopløsning (brugsklar): Tetramethylbenzidin (TMB). Reagensen skal forblive lukket, når den ikke er i brug, ellers kan der danne sig et præcipitat i reaktionsbrøndene. Stopopløsning (brugsklar): Svovlsyre 1N. 5 - FORHOLDSREGLER OG ADVARSLER 1 x 30 ml 1 x 15 ml 1 x 15 ml Analyseark 1 Forholdsregler Resultaternes pålidelighed afhænger af en korrekt implementering af følgende regler for god laboratoriepraksis: Undgå at anvende forældede reagenser. Bland ikke reagenser fra forskellige partier i samme testforløb. BEMÆRK: Det er muligt at bruge andre partier end dem i dette sæt under forudsætning af, at det samme parti bruges inden for hele testforløbet: Vaskeopløsning (R2), kromogen/substratopløsning (R9) og stopopløsning (R10). Disse reagenser kan bruges sammen med Platelia TM EBV-VCA IgM, Platelia TM EBV-EA-D IgG og Platelia TM EB-NA-1 IgG fra vores katalog. Fortynder I (R7) kan anvendes sammen med Platelia TM EBV-EA-D IgG og Platelia TM EB-NA-1 IgG. Kontakt vores tekniske serviceafdeling for detaljerede oplysninger. Vent 30 minutter før brug, så reagenserne kan stabilisere sig ved stuetemperatur. Rekonstituér reagenserne forsigtigt for at undgå kontamination. Undgå at udføre testen i nærheden af reaktive dampe (syre, alkaliske dampe og aldehyddampe) eller støv, der kan påvirke konjugatets enzymaktivitet. Benyt engangsmateriale eller, hvis dette ikke er muligt, udstyr af glas, som er vasket og skyllet grundigt med demineraliseret vand. 125

Mikropladen må ikke blive tør fra afvaskningen til fordelingen af reagensen. Enzymreaktionen er meget følsom over for metalioner. Undgå derfor, at metalelementer kommer i berøring med de forskellige konjugat- eller substratopløsninger. Kromogen/substratopløsningen skal være farveløs. Dannelsen af farvning angiver, at reagensen ikke kan anvendes og skal udskiftes. Brug en ny pipettespids til hver prøve. Grundig afvaskning af mikropladen er et afgørende trin i proceduren: Overhold det anbefalede antal afvaskninger, og kontrollér, at alle brønde bliver helt fyldt og derefter helt tømt. Forkert afvaskning kan medføre unøjagtige resultater. Brug aldrig den samme beholder til at fordele konjugat- og udviklingsop - løsning. Kontrollér, at pipetterne og andet udstyr er i orden og fungerer korrekt. Analyseproceduren må ikke ændres. SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSMÆSSIGE FORHOLDSREGLER Alle reagenser i sættet er beregnet til in vitro-diagnosticering. Brug engangshandsker, når du håndterer reagenser. Undgå at pipettere med munden. Humant kildemateriale, der er brugt til klargøring af reagenser, er blevet testet og fundet ikke-reaktivt for hepatitis B-overfladeantigen (HBs Ag), antistoffer mod hepatitis C (HCV) og antistoffer mod HIV 1- og HIV 2-vira. Eftersom ingen metode kan give fuld garanti for fravær af smitsomme stoffer, skal du håndtere reagenser af human oprindelse og patientprøverne som potentielt smittefarlige. Betragt alt materiale, der har været i direkte kontakt med prøver og reagenser af human oprindelse, samt vaskeopløsninger som smittefarligt materiale. Undgå at spilde prøver eller opløsninger, der indeholder prøvemateriale. Hvis du spilder materiale, skal du rense efter med et blegemiddel i en opløsning på 10 %. Hvis den kontaminerende væske er en syre, skal det spildte materiale først neutraliseres med natriumbikarbonat, derefter rengøres med blegemiddel og tørres op med sugende papir. Det materiale, der anvendes til rengøringen, skal bortskaffes og placeres i en beholder til kontamineret affald. 126

Prøver, reagenser af human oprindelse såvel som kontamineret materiale og produkter skal bortskaffes efter dekontamineringen: - enten ved nedsænkning i et blegemiddel med en endelig koncentration på 5 % natriumhypoklorid i 30 minutter, - eller ved autoklavering ved 121 C i mindst 2 timer. Autoklavering i mindst én time ved 121 C er den bedste metode til at inaktivere HIV-vira og HB-virus. ADVARSEL: UNDGÅ AT PLACERE OPLØSNINGER, DER INDEHOLDER NATRIUMHYPOKLORID, I AUTOKLAVEN. Kemikalier skal håndteres og bortskaffes ifølge god laboratoriepraksis. Undgå, at hud og slimhinder kommer i kontakt med substratbufferen, kromogenet og stopopløsningen (fare for forgiftning, irritation eller forbrændinger). Sikkerhedsdatablad udleveres efter anmodning. Advarsel: Nogle af reagenserne indeholder ProClin 300 < 1,5% R43 : Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden S28-37 : Kommer stof på huden, vaskes straks med store mængder vand og sæbe. Brug egnede beskyttelseshandsker Xi - Irriterende under arbejdet. 6 - KRÆVET MATERIALE, DER IKKE MEDFØLGER Vortex-mixer. Mikropladelæser med filtre på 450 nm (*). Beholder til farligt biologisk affald. Natriumhypoklorid (blegemiddel) og natriumbikarbonat. Destilleret eller demineraliseret vand. Målecylindre. Engangslatexhandsker. Beskyttelsesbriller. 127

Sugende papir. Automatiske eller halvautomatiske, justérbare eller forudindstillede pipetter eller multipipetter til måling og fordeling af 10, 100 og 1000 µl. Manuel, halvautomatisk eller automatisk mikropladevasker (*). Engangsrør. (*) Kontakt os, hvis du vil have detaljerede oplysninger om det udstyr, der anbefales af vores tekniske afdeling. 7 - REKONSTITUERING OG OPBEVARING AF REAGENSER Sættet skal opbevares ved +2 8 C indtil udløbsdatoen på pakken (undtagen ved specifikke instruktioner). Lad reagenserne stabilisere sig ved stuetemperatur (+21 25 C), før de anvendes. Placer straks alle reagenser i køleskabet igen, efter brug. 1) Brugsklare reagenser: Reagens 1 (R1): mikroplatta Hver bakke indeholder 12 strimler og er pakket ind i en forseglet foliepose. Åbn posen med en saks eller skalpel 0,5 1 cm over linjen. Læg straks de ubrugte teststrimler tilbage i posen. Forsegl posen omhyggeligt, og placer den igen ved +2 8 C. Derefter er strimlerne holdbare i en måned. Reagens 3 (R3): Ikke-reaktiv kontrolprøve Reagens 4a (R4a): Positiv kontrolprøve I Reagens 4b (R4b): Positiv kontrolprøve II Reagens 5 (R5): Kalibrator Reagens 6 (R6): Konjugat Reagens 7 (R7): Fortynder I: Reagens 9 (R9): Kromogen/substratopløsning Reagens 10 (R10): Stopopløsning 2) Reagenser der skal rekonstitueres Reagens 2 (R2): Koncentreret vaskeopløsning 20 x Forbered en brugsklar opløsning ved at fortynde 50 ml vaskeopløsning med en koncentration på 20 X til 1,0 l med destilleret og/eller demineraliseret vand. Bland grundigt. Opbevar ved +2 8 C i 5 dage efter fortyndingen. 128

8 - PRØVEMATERIALE Tag en blodprøve i overensstemmelse med gældende praksis. Testen udføres med ufortyndede prøver. Adskil serummet fra klumpen eller de koagulerede, røde blodlegemer, så snart det er muligt, for at undgå eventuel hæmolyse. Udbredt hæmolyse kan påvirke testresultatet. Prøver med aggregater skal renses ved centrifugering forud for testen. Opløste fibrinpartikler eller aggregater kan give fejlagtigt positive resultater. Prøvematerialet kan opbevares ved +2 8 C, hvis screeningen udføres inden for 5 dage, eller det kan dybfryses ved -20 C i flere måneder. Undgå gentagen nedfrysning/optøning. Hvis prøvematerialet skal transporteres, skal det emballeres ifølge de gældende regler for transport af ætiologiske stoffer. UNDGÅ AT ANVENDE KONTAMINERET, HYPERLIPÆMISK, IKTERISK HYPERHÆMOLYSERET ELLER VARMEINAKTIVERET SERUM. 9 - ANALYSEPROCEDURE Følg den angivne procedure nøje. Brug kalibratoren og kontrolprøverne for hver serie af bestemmelser til at validere testresultaterne. Følg nedenstående gode laboratoriepraksis: 1. Fastlæg prøvefordelingen og identifikationsoversigten omhyggeligt. 2. Forbered den fortyndede vaskeopløsning (R2) (se afsnit 7). 3. Tag transportbakken og strimlerne (R1) ud af beskyttelsesposen. Placer det ønskede antal antigen-dækkede strimler i en mikropladeramme. Afsæt 1 brønd til ren reagens, 3 brønde til kalibratoren og 1 brønd til hver af de enkelte kontrolprøver: negativ, positiv I og positiv II. A B C D E F G H 1 B1 R3 R4a R4b R5 R5 R5 S1 2 S2 S3 S4 S5 S6 S7 S8 S9 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 129

130 4. Alle prøver, kontrolprøver og kalibratorer skal blandes i Vortex-mixeren før brug. Fortynd testprøverne, kalibratoren, de negative og positive kontrolprøver i forholdet 1:21 (f.eks. 10 µl + 200 µl) ved hjælp af prøve - fortynder I (R7) i fortyndingsrørene eller på fortyndingspladen. 5. Pipettér 100 µl af hver fortyndet kalibrator, kontrolprøve eller patientprøve i hver brønd. Pipettér 100 µl prøvefortynder I (R7) i den første brønd til ren reagens. 6. Inkubér mikropladen i 20 ± 2 minutter ved stuetemperatur (21 25 C). 7. Sug indholdet af alle brønde op i en beholder til biologisk farligt affald (som indeholder natriumhypoklorid). Tilsæt straks mindst 300 µl vaskeopløsning i hver brønd. Sug indholdet op igen. Gentag denne procedure mindst 4 gange (dvs. alt i alt mindst 5 afvaskninger). Hvis det er nødvendigt, kan du tørre pladen ved at lægge den på hovedet på sugende papir. Hvis der anvendes en automatisk afvasker, skal du følge samme procedure. 8. Fordel 100 µl af det brugsklare konjugat (R6) i alle brønde. 9. Inkubér i 20 ± 2 minutter ved stuetemperatur (21 25 C). 10. Tøm alle brønde ved at suge indholdet op, og vask dem 5 gange som beskrevet ovenfor. 11. Fordel hurtigt 100 µl kromogen/substratopløsning (R9) i hver brønd. 12. Lad reaktionen foregå i mørke i 10 ± 2 minutter ved stuetemperatur (21 25 C). Undgå at bruge selvklæbende film under inkubationen. Kromogen/substratopløsningen bliver blå i brønde, der indeholder IgGantistoffer, som kan konstateres. 13. Tilsæt 100 µl stopopløsning (R10) til hver brønd. Bland ved at banke let på pladen. Tilsætningen af stopopløsning (R10) resulterer i en farveændring fra blå til gul. 14. Vent i mindst 5 minutter, og aflæs reaktionen. Tør undersiden af pladen omhyggeligt af. Nulstil læseren ved en bølgelængde på 450 nm på brønden med ren reagens, og mål den optiske tæthed for hver brønd. Pladen skal aflæses inden for 30 minutter efter tilsætning af stopopløsningen (strimlerne skal altid holdes væk fra lyset før aflæsningen). 15. Kontrollér, at alle resultater stemmer overens med hensyn til aflæsningen, pladen, prøvefordelingen og identifikationsoversigten.

10- BEREGNING OG FORTOLKNING AF RESULTATERNE 1) Beregn den gennemsnitlige absorbans 1. Den gennemsnitlige optiske tæthed (OD) for cut-off-kalibratoren Beregn den gennemsnitlige optiske tæthed for cut-off-kalibratoren ud fra de tre bestemmelser af kalibratoren (R5). Hvis én af de tre kalibratorers værdier afviger med mere end 15 % fra gennemsnittet, skal du se bort fra den pågældende værdi og beregne gennemsnittet ud fra de to resterende værdier. 2. Korrektionsfaktor Der bestemmes en korrektionsfaktor for hvert parti af testsættene for at tage højde for de løbende ændringer i analyseaktiviteten på grund af stuetemperaturen og planlægningen. Korrektionsfaktoren er trykt på kalibratorflasken. 3. Cut-off-kalibratorværdi Cut-off-kalibratorværdien for hver analyse bestemmes ved at gange korrektionsfaktoren med den gennemsnitlige optiske tæthed for cut-off-kalibratoren, som blev bestemt i trin 1. 4. ISR-værdi Beregn en ISR (Immune Status Ratio)-værdi for hver prøve ved at dividere prøvens OD-værdi med cut-off-kalibratorværdien, som blev bestemt i trin 3. Eksempel : OD'er for kalibratoren (R5) = 0,380, 0,400, 0,420 Gennemsnitlig OD for kalibratoren (R5) = 0,400 Korrektionsfaktor = 0,5 Cut-off-kalibratorværdi = 0,5 x 0,400 = 0,200 OD for patientsera = 0,600 ISR-værdi = 0,600/0,200 = 3,00 2) Validering af analyse 1. Ren reagens (ved aflæsning i forhold til ren luft) skal være < 0,150 ved 450 nm: OD (RB) < 0,150 2. Negativ kontrolprøve (R3) skal være 0,250 ved 450 nm (ved aflæsning i forhold til ren reagens): OD (R3) 0,250 3. Hver kalibrator (R5) skal være 0,250 ved 450 nm (ved aflæsning i forhold til ren reagens): OD (R5) 0,250 4. Positiv kontrolprøve (R4b) skal være 0,500 ved 450 nm (ved aflæsning i forhold til ren reagens): OD (R4b) 0,500 131

5. ISR (Immune Status Ratio)-værdierne for de negative, positive I og positive II kontrolprøver (R3, R4a, R4b) skal være inden for deres respektive intervaller, som er trykt på flaskerne. Hvis disse kriterier ikke ligger inden for deres respektive intervaller, betragtes testen som ugyldig og skal gentages. 3) Fortolkning af resultaterne Patientens ISR-værdier skal fortolkes på følgende måde: ISR-værdi Resultater Fortolkning 0.90 Negativt Intet betydeligt niveau for registrerbart EBV-VCA IgGantistof. Sådanne personer formodes ikke at være inficerede med EBV og at være modtagelige for primær infektion. 0.91-1.09 Tvivlsomt Prøverne skal testes igen. 1.10 Positivt Betydeligt niveau for registrerbart EBV-VCA IgG-antistof. Angiver en aktiv eller tidligere infektion. Disse personer kan risikere at overføre EBV-infektion, men virusen er ikke nødvendigvis smitsom i øjeblikket. 1. Følgende metode anbefales til rapportering af de opnåede resultater: "Følgende resultater blev opnået med Platelia TM EBV-VCA IgG-testen. Værdier, der opnås med forskellige metoder, kan ikke bruges samtidigt eller på skift. Det rapporterede IgG-niveau kan ikke forbindes med en endelig titer". 2. Der anvendes fire særskilte EBV-antistoffer til at give et omfattende billede af EBV-infektionen: EBV-VCA IgM, EBV-VCA IgG, EBV-EA IgG og EB-NA IgG. Nøjagtig fortolkning af EBV-infektion er baseret på resultaterne fra alle disse antistoffer og bør normalt ikke bero på resultatet af en enkelt test i forbindelse med diagnosticering. 3. Prøver, der forbliver tvivlsomme efter gentagen test, skal testes igen med en anden metode, f.eks. immunfluorescensanalyse (IFA). Hvis resultaterne forbliver tvivlsomme ved yderligere test, skal der tages en ny prøve. 4. Specifikationerne for dette produkts ydeevne er oprettet ved hjælp af en enkelt kalibrator. Hvis der ønskes en lineær dosisreaktionskurve med denne analyse, skal kunden benytte mindst to supplerende kalibratorer. 5. Hvis du vil evaluere parvise sera med hensyn til betydelige ændringer i antistofniveauet, skal begge prøver dobbelttestes i den samme analyse. 132

Den gennemsnitlige ISR-værdi af begge tests (akut og rekonvalescent) skal være større end 1,00 for at muliggøre en evaluering af de parvise sera med hensyn til betydelig stigning i antistofniveauet. 4) Udbredelse Omtrent 80 90 % af den voksne befolkning i USA er seropositiv for EBV- VCA IgG. Titrene kan variere, afhængigt af den anvendte analysemetode. Antistof mod EBV IgG udvikles tidligt i IM og når maksimum 3 4 uger efter infektionens start. Titeren aftager gradvist til den titer-værdi, som personen bevarer gennem hele livet. Forhøjede niveauer af antistof mod EBV kan forekomme hos patienter med nasofaryngeal karcinom, Burkitts lymfom, Hodgkins sygdom, sarkoidose og systemisk lupus erythematosus. 5) Begrænsninger for brug 1. Hvis de procedurer og metoder, der er angivet på sættets indlægsseddel ikke følges, kan der opstå tvivlsomme resultater. Reaktioner, der ikke kan reproduceres, skyldes ofte: - Utilstrækkelig afvaskning af mikroplader - Utilstrækkelig planlægning for udførelsen af inkubationsproceduren - Kontamination af negative prøver med serum eller plasma med en høj antistoftiter - Kontamination af udviklingsopløsningen med iltningsmiddel (blegemiddel, metalioner o.lign.) - Kontamination af stopopløsningen. Kontaminerede, ikteriske, lipæmiske, hæmolyserede eller varmeinak - tiverede sera kan fremkalde fejlagtige resultater og skal undgås. Specifikationerne for ydeevnen er ikke etableret for andre matrixer end serum. 2. Lægen bør fortolke testens resultater i lyset af andre kliniske fund og diagnotiske procedurer. Dette sæt er beregnet til måling af IgG-antistof i patientprøver. Positive resultater hos nyfødte børn skal fortolkes med forsigtighed, eftersom moderens IgG overføres passivt til fosteret under graviditeten. IgM-analyser er generelt mere nyttige indikatorer for infektion hos børn under 6 måneder. De værdier, der opnås med denne analyse, er kun beregnet som en hjælp til diagnosticeringen. Den enkelte læge skal fortolke resultaterne i lyset af patientens historik, fysiske undersøgelsesresultater og andre diagnostiske procedurer. 133

Specifikationerne for ydeevnen er ikke etableret for patienter med nasofaryngeal karcinom, Burkitts lymfom, andre EBV-relaterede lymfadenopatier og EBV-relaterede sygdomme udover EBV-relateret mononukleose. Resultaterne for Platelia TM EBV-VCA IgG, som er opnået ved hjælp af serum fra patienter med svækket immunsystem, skal fortolkes med forsigtighed. Specifikationerne for denne analyses ydeevne er ikke etableret for pædiatrisk prøvemateriale. En betydelig stigning i antistofniveauet angiver en nylig antigenetisk stimulation. Selvom der ikke forekommer en betydelig stigning i antistofniveauet, kan det ikke udelukke risikoen for en EBV-infektion. Prøver, der indsamles meget tidligt i en infektions forløb, indeholder muligvis ikke registrerbare mængder IgG. I sådanne tilfælde anbefales det, at der udføres en IgM-analyse, eller der tages endnu en serumprøve 10 21 dage senere, som testes parallelt med den oprindelige prøve for at bestemme en eventuel serokonversion, som er tegn på en primær infektion. Forekomsten af EBV IgG-antistoffer beskytter muligvis ikke mod sygdom. ISR-værdien for en enkelt bestemmelse af antistoffer i en prøve svarer ikke til alvorligheden i de kliniske symptomer for IM. 11- YDEEVNE 1) Relativ sensitivitet og specificitet ud fra beskrivelse af serum Der blev analyseret 205 tilfældigt udvalgte prøver fra to særskilte befolkningsgrupper ved hjælp af Platelia TM EBV-VCA IgG-testen og med et IFAtestsæt, der er tilgængeligt i handlen. Den undersøgte gruppe bestod af sera, som var indsamlet fra normale bloddonorer fra et stort universitet i Californien og fra en afdeling under sundhedsministeriet i det østlige USA. Resultaterne er vist i tabellen nedenfor. Platelia TM EBV-VCA IgG Resultater Positivt Tvivlsomt Negativt 1. IFA-test, der er tilgængelig i handlen Positivt Negativt 193 0 1 0 2 9 Der blev anvendt endnu en IFA-test, der er tilgængelig i handlen, til EBV-VCA IgG til klarlægning af 2 resultater, som viste sig falsk positive med den første IFA-test. 134

Det tvivlsomme resultat med Platelia TM EBV-VCA IgG-testen blev betragtet som ubestemmeligt, og det pågældende resultat (1 prøve) blev ikke taget med i de efterfølgende beregninger af den relative specificitet og sensitivitet: Specificitet: 100 % (11/11) Sensitivitet: 100 % (193/193) 2) Reproducérbarhed (intra-analyse præcision) Platelia TM EBV-VCA IgG-testen blev evalueret for sin præcision ved at teste tre sera (en negativ, en lavt positiv og en positiv) ti gange hver på samme plade. Resultaterne er vist i tabellen nedenfor. Serum n X SD CV % Negativt 10 0.392 0.047 12 Lavt positivt 10 1.195 0.038 3.2 Positivt 10 2.252 0.097 4.3 X = Gennemsnitlig ISR-værdi SD = Standardafvigelse CV = Variationskoefficient 3) Reproducérbarhed (inter-analyse præcision) Platelia TM EBV-VCA IgG-testen blev evalueret for sin præcision ved at teste tre sera (en negativ, en lavt positiv og en positiv) ti gange hver på tre forskellige dage. Resultaterne er vist i tabellen nedenfor. Serum n X SD CV % Negativt 30 0.42 0.064 15 Lavt positivt 30 1.02 0.054 4.2 Positivt 30 2.44 0.149 6.1 CV for de positive prøver er under 10 %. 135

4) Krydsreaktivitet Følgende 8 serumprøver blev analyseret og fundet negative med Platelia TM EBV-VCA IgG-testen. Prøve EBV ANA CMV VZV HSV 1 HSV 2 Platelia TM EBV-VCA IgG 472 + + + Negativ 595 + + Negativ 617 + + Negativ 616 + + + Negativ 631 + Negativ 632 + + Negativ 638 + + + + Negativ 660 + Negativ 12- LITTERATURLISTE Se den engelsk version. TRINITY BIOTECH, Jamestown - NY 14702-1059 - USA TRINITY BIOTECH, Bray, Co. Wicklow - IRELAND Distributed by: Bio-Rad 3, boulevard Raymond Poincaré 92430 Marnes-la-Coquette France Tel. : +33 (0) 1 47 95 60 00 Fax.: +33 (0) 1 47 41 91 33 07/2008

12- BIBLIOGRAPHY 1. Epstein, M.A., B.B. Achong, and Y.M. Barr. 1964. Virus Particles in Cultured Lymphoblasts from Burkitt's Lymphoma. Lancet. 1: 702-703. 2. Epstein, M.A., Y.M. Barr, and B.G. Achong. 1965. Studies with Burkitt's Lymphoma. Wistar Inst. Sympos. Monogr. 4: 69-82. 3. Schooley, R.T. and R. Dolin. 1985. Epstein-Barr Virus (Infectious Mononucleosis). In: Principles and Practice of Infectious Diseases, 2nd Edition. Mandell, G. L., R. G. Douglas, and J. E. Bennett. (eds). John Wiley and Sons, New York. pp 97-982. 4. Sumaya, C.V. 1985. Serological Testing for Epstein-Barr Virus-Developments in Interpretations. J. Inf. Dis. 151 (6): 984-987. 5. Tobi, M., and S.E. Straus. 1985. Chronic Epstein-Barr Virus Disease: A Workshop Held by the National Institute of Allergy and Infectious Diseases. Ann. Intern. Med. 103 (6(pt.1)): 951-953. 6. Sumaya, C.V. 1986. Infectious Mononucleosis and Other EBV Infections: Diagnostic Factors. Lab Mgmt. Oct., 37-46. 7. Birx, D.L., R.R. Redfield, and G. Tosarto. 1986. Defective Regulation of Epstein-Barr Virus Infection in Patients with Acquired Immunodeficiency Syndrome (AIDS) or AIDS- Related Disorders. New Eng. J. Med. 314 (14): 874-879. 8. Ablashi, D.V., et. al. 1985. Firsh International Symposium on Epstein-Barr Virus and Associated Malignant Diseases. Cancer Res. 45 (8): 3981-3984. 9. Chang, R.S., H. Thompson, and S. Pomerantz. 1985. Epstein-Barr Virus Infections in Homosexual Men with Chronic, Persistent Generalized Lymphadenopathy. J. Inf. Dis. 151 (3): 459-463. 10. Bakerman, S. 1980. Enzyme Immunoassays. Lab. Mgmt. August, pp 21-29. 11. Engvall, E. and P. Perlmann. 1972. Enzyme-Linked Immunosorbent Assay, ELISA. III. Quantitation of Specific Antibodies by Enzyme-labeled Anti-Immunoglobulins in Antigen Coated Tubes. J. Immunol. 109: 129-135. 12. Engvall, E., and P. Perlman. 1971. Enzyme-Linked Immunosorbent Assay, (ELISA) Quantitative Assay of Immunoglobulin G. Immunochemistry. 8: 871-874. 13. Engvall, E., and P. Perlman. 1971. Enzyme-Linked Immunosorbent Assay, ELISA. Peeters. H., ed. Proteins of the Biological Fluids. Proceedings of the Nineteenth Colloquium, Brugge, Oxford. Pergamon Press. pp 553-556. 14. Engvall, E., K. Jonsson, and P. Perlman. 1971. Enzyme-Linked Immunosorbent Assay. II. Quantitative Assay of Protein Antigen, Immunoglobulin-G, By Means of Enzyme- Labelled Antigen and Antibody-Coated tubes. Biochem. Biophys. Acta.,

251: 427-434. 15. Van Weeman, B.K. and A.H.W.M. Schuurs. 1971. Immunoassay Using Antigen- Enzyme Conjugates. FEBS Letter. 15: 232-235. 16. CDC/NIH Manual. 1993. Biosafety in Microbiological and Biomedical Laboratories, 3rd edition. Pp. 18-24. 17. Lennette, E.T. 1985. Epstein-Barr Virus. In: Manual of Clinical Microbiology, Fourth Edition. E.H. Lennette, A. Balows, W.J. Hausler, Jr. and H.J. Shadomy, eds. ASM. 67:728-732. 18. Tishchendorf, P., et. Al. 1970. Development and Persistence of Immunity to Epstein- Barr Virus in Man. J. Infect Dis. 1222:401-409. 19. Evans, A.S. 1971. The Spectrum of Infections with EB Virus: A Hypothesis. J. Infect. Dis. 124:330-337. 20. Niederman, J.C., R.W. McCollum, G. Henle, and W. Henle. 1968. Infectious Mononucleosis, Clinical Manifestations in Relation to EB Virus Antibodies. Jama 203:205-209. 21. Henle, W. and G. Henle. 1972. Epstein-Barr Virus: The Cause of Infectious Mononucleosis. In: Oncogenesis and Herpesviruses. I.M. Biggs and L.H. Payne, eds. Int Agency Res. Cancer Sci. #2, Lyon, pp. 269-274

TRINITY BIOTECH, Jamestown - NY 14702-1059 - USA TRINITY BIOTECH, Bray, Co. Wicklow - IRELAND Distributed by: Bio-Rad 3, boulevard Raymond Poincaré 92430 Marnes-la-Coquette France Tel. : +33 (0) 1 47 95 60 00 Fax.: +33 (0) 1 47 41 91 33 07/2008