Discount i spidsen for dansk dagligvarehandel

A N A L Y S E A F B R A N C H E N F O R D A G L I G V A R E H A N D E L S K R E V E T A F : A N D E R S B A K Discount i spidsen for dansk dagligvarehandel Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" BERLINGSKE RESEARCH - OKTOBER 2013

Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" 2/13

Analyse af den økonomiske situation i branchen for dagligvarehandel I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business' ugentlige brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Analysen af dagligvarehandel omfatter 19 selskaber. Udvælgelsen er foretaget med udgangspunkt i samarbejde med Dansk Erhverv og Berlingske Business' egen GULD1000 På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst i få regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist i analysen. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. God læselyst. l METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste årsregnskaber og omfatter således ikke virksomheder uden offentliggjorte regnskaber som f.eks. personligt ejede og fondsejede virksomheder eller nye selskaber. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at tkunne lave en retvisende analyse. Iden forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder kan have regnskabsår der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. DEM HAR VI TALT MED : Lotte Engbæk Larsen, markedschef, Dansk Erhverv Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. Henrik Hyltoft, markedsdirektør for handelsafdelingen, Dansk Erhverv 3/13

O P S U M M E R I N G GENERELT I BRANCHEN Branchen for dagligvarehandel indeholder fem slags aktører der til dels overlapper hinanden; supermarkeder, internetsupermarkeder, engrosvirksomheder, distributører og kioskkæder. Flere af analysens deltagere inkluderer mere end en af de ovenstående forretninger. De fem største virksomheder fordelt på aktivmasse inkluderer Dansk Supermarked, Coop Danmark, Dagrofa, Rema 1000 og Aldi, der tilsammen udgør 90 pct. af branchen. Dansk Supermarked der ejer Føtex, Bilka, Netto og Salling er den altdominerende aktør med en markedsandel på 56 pct., efterfulgt af Coop Danmark med kæderne Fakta, Kvickly, Irma og Super Brugsen med en markedsandel på 19 pct. Dagligvarehandel har, på lige fod med den øvrige detailhandel, oplevet stor nedgang i de seneste par år, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør for handel i Dansk Erhverv. Branchen har oplevet at forbrugerne både købte færre varer og at de varer de købte i højere grad var billige alternativer. Derfor har de sidste 3-5 år båret præg af, at discountkæderne har fået en større og større markedsandel. I Danmark er der dog væsentlig forskel på kæderne og man har derfor også en kategori der hedder "softdiscount", som en mellemting. Branchens generelle udfordringer er især som følge af en mere skærpet konkurrencesituation. Butikkerne har længere åbningstider, der er kamp om de gode beliggenheder for butikkerne og mange ressourcer bliver brugt på at opnå en konkurrencedygtig forretningsmodel. Disse tiltag koster mange millioner kroner, hvorfor branchens margin bliver endnu mindre. KONKURRENCE FRA UDLANDET Branchen er bestemt også påvirket af konkurrence udefra landegrænserne, fortæller Henrik Hyltoft. Det er et velkendt fænomen indenfor dagligvarehandel at udenlandske konkurrenter melder sig på markedet. Kæder som eksempelvis Aldi, Lidl, Rema1000 og Metro har i årevis været store spillere på det danske marked. Det danske marked for dagligvarehandel er åbent for alle aktører, både danske og internationale, siger Henrik Hyltoft. Det er dog ikke alle kæder, der finder et lille land som Danmark interessant nok, både pga. det relativt lave befolkningstal, men også pga. Danmarks adskillige særregler når det kommer til eksempelvis mærkningsregler BRANCHENS NØGLETAL Sammenlignes branchens soliditet, med soliditeten i Berlingske Business Magasin GULD1000, der repræsenterer de 1.000 største virksomheder i Danmark fordelt på nettoomsætning, ses også at soliditeten i branchen ligger på et noget højere niveau. Mens soliditeten i GULD1000 ligger på 40,6 pct. i gennemsnit i analyseperioden ligger branchens soliditet i gennemsnit på 48,3 pct., hvilket dermed er over 7 pct. point højere. Det er især fra 2010 til 2011 der sker en forhøjelse af branchens soliditet fra at ligge på 42,9 pct. i 2010, til i 2011 at ligge på hele 48,0 pct. en stigning på hele 5,1 pct. point i forhold til året før. Dette viser etbillede af branchen som en sund og robust branche, der har formået at levere stabile resultater, selv i en tid, hvor branchen har været under pres. Fordelingen af overskud og underskud bevidner dog om, at ikke er alle virksomheder i branchen klarer sig lige godt, og at tiderne gradvist er blevet sværere. Mens lidt under en fjerdel af virksomhederne vidste underskud i 2010, stiger andelen af virksomheder med røde tal på bundlinjen til omkring en tredjedel. Samtidig leverede hele 12 ud af de 19 virksomheder overskud i samtlige analyse år. FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN Fremtiden ser udforende ud for branchen, mener Henrik Hyltoft, der tilføjer at det bliver et udskillelsesløb virksomhederne i mellem. Der er ikke "ny" omsætning at hente, så derfor kan der kun flyttes rundt på den eksisterende. Det bliver spændende at se hvem der finder den rette løsning, som tilfredsstiller den moderne forbruger. Med e-handel er koden ikke blevet knækket endnu. Dette forventes heller ikke at ske på kort sigt, siger Henrik Hyltoft. Selvfølgelig kan niche-aktører, med måltidskasser, frisk fisk eller frugt godt tjene penge, men for det traditionelle supermarked er det lang vej. Omkostningerne til pakning og levering overskrider simpelthen det folk er villige til at give, da man som e-forbruger givetvis forventer en lavere pris på produkter. Butikkerne har længere åbningstider, der er kamp om de gode beliggenheder for butikkerne og mange ressourcer bliver brugt på at opnå en konkurrencedygtig forretningsmodel 4/13

O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. 9% 4% 2% 10% 19% 56% Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. Dansk Supermarked Dagrofa Aldi Holding Coop Danmark Rema 1000 Danmark Resten Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Nøgletalsoverblik 2010 2011 2012 1,6% 1,1% -0,5% 40,8% 40,0% 40,9% 42,9% 48,0% 48,4% 7,4% 7,1% 6,3% 7,2% 6,0% 4,4% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. d Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mia. kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning 2010 2011 2012 Udvikling 2010-11 2011-12 2010-12 149,5 146,9 147,8-0,0 0,0-0,0 3,7 3,3 2,5-0,1-0,2-0,3 3,8 7,1 2,7 0,9-0,6-0,3 2,9 6,3 2,0 1,2-0,7-0,3 51,4 56,6 56,7 0,1 0,0 0,1 22,0 27,2 27,5 0,2 0,0 0,2 42,9% 48,0% 48,4% 5,1 % point 0,4 % point 5,6 % point 7,2% 6,0% 4,4% -1,2 % point -1,6 % point -2,8 % point 18,4% 28,8% 9,7% 10,4 % point -8,6 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 5 / 13

A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 60% 50% 40% 30% 20% 43% 48% 48% En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 10% 0% 7% 6% 4% 2010 2011 2012 Afkastningsgrad Soliditet este regnskab) Soliditet (sen Over 41. pct. Under 41 pct. 21,1 pct. 5,3 pct. 52,6 pct. 21,1 pct. Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Det er et velkendt fænomen indenfor dagligvarehandel at udenlandske konkurrenter melder sig på markedet. 6 / 13

A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed 1 SuperBest 31-03-2013 55% 5614% 2% 1 2 Ello Food 30-06-2012 15% 32% 48% 2 3 Reckitt Benckiser Nordic 11% 93% 11% 3 4 Rema 1000 Danmark 7% 27% 26% 9 5 Dansk Supermarked 6% 20% 67% 4 6 Aarstiderne 6% 18% 27% 5 7 Hedegaard & Christensen Holding 5% 8% 22% 7 8 Hørkram Holding 4% 9% 32% 11 9 Coop Danmark 4% 14% 23% 10 10 Valora Trade Denmark 3% 10% 28% 8 11 Løvbjerg Supermarked 2% 0% 43% 12 12 Dagrofa 1% 5% 26% 13 13 Dansk Cater 30-09-2012 0% 67% 22% 14 14 Haugen-Gruppen Denmark -2% -7% 54% 6 15 Metro Danmark Holding -3% -15% 24% 15 16 Kort & Godt -3% -121% 5% 17 17 7-Eleven Danmark -4% -53% 8% 18 18 Aldi Holding -7% -13% 56% 16 19 Osuma.dk -78% N/A -124% 19 Regnskabsafslutning Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 7 / 13

I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt nettoomsætning, driftsresultat og årsresultat. Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i fabrikker eller lignende, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 29% 18% 10% 7% 6% 4% 2010 2011 2012 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Resultater Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad. 150 150 149 149 148 148 147 147 150 147 148 8 7 6 5 4 3 2 3,7 3,8 2,9 3,3 7,1 6,3 2,5 2,7 2,0 146 1 146 2010 2011 2012 0 2010 2011 2012 Nettoomsætning Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i milliarder Nettoomsætning, driftsresultat, resultat før skat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 8 / 13

N E T T O O M S Æ T N I N G - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed 1 Dansk Supermarked 54.440 1.660 1.344 1 2 Coop Danmark 40.373 287 156 2 3 Dagrofa 20.782 49 34 3 4 Rema 1000 Danmark 11.599 192 130 4 5 SuperBest 31-03-2013 6.078 325 323 5 6 Aldi Holding 3.634-99 -108 6 7 7-Eleven Danmark 2.230-17 -24 7 8 Hørkram Holding 1.773 34 19 9 9 Metro Danmark Holding 1.727-22 -30 8 10 Valora Trade Denmark 1.526 9 6 10 11 Løvbjerg Supermarked 1.050-4 -7 11 12 Kort & Godt 991 14 5 12 13 Reckitt Benckiser Nordic 816 52 25 13 14 Hedegaard & Christensen Holding 313 8 2 14 15 Aarstiderne 249 7 4 15 16 Haugen-Gruppen Denmark 227-8 -8 16 Regnskabsafslutning Nettoomsætning Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter nettoomsætning. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i mio. kr. Ekstra note: Ello Food, Osuna.dk og Dansk Cater oplyser ikke nettoomsætning i det seneste regnskab. 9/13

V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Regnskabstal Udvikling 2010-2012 i procent i mio. kr Nettoomsætning -1,1% kr -1.706 Primært resultat -31,9% kr -1.169 Resultat før skat -30,3% kr -1.154 Årets resultat -29,0% kr -836 Aktivmasse 10,3% kr 5.296 Egenkapitalmasse 24,6% kr 5.419 20 18 16 4 5 6 Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes. 14 12 10 8 6 4 15 14 13 4 12 Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger. 2 0 2010 2011 2012 Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. Fremtiden ser udforende ud for branchen, mener Henrik Hyltoft 10 / 13

R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 11 / 13

Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 12 / 13

INGSKE BERLI RESE Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på 33 33 24 75eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak EARCHBerlingske Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde 34 1147 København K Tlf.: 33 75 24 24 e-mail: research@berlingske.dk 13 / 13