Bemærkninger til Forsvarsministeriets bekendtgørelse om fremstilling, opbevaring og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om fremstilling, opbevaring og anvendelse m.v. af fyrværkeri og andre pyrotekniske

[Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B]

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik

Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Temadag for beredskaberne

Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Transportklassificering / NEM Tidsperiode Salgssteder Opbevaring i bygning Opbevaring i container Anmeldelse/ansøgning Spørgsmål

Temadag for beredskaberne 2011

Velkommen til Temadag om fyrværkeri 2012

Til dig, der sælger fyrværkeri

Fyrværkeri. Pernille Petersen.

Temadag for beredskaberne 2010

Til dig der sælger fyrværkeri

Vigtigt for dig der sælger fyrværkeri

Automatisk kompetenceoverdraget myndighedsopgaver på beredskabsområdet

Myndighedsopgaver på beredskabsområdet, som skal varetages af Kommunerne

SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK

Lovtidende A 2008 Udgivet den 14. marts 2008

Vejledning for salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik.

Nordjyllands Beredskab. Status rapport. (Opsummering fra 2017)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

VEJLEDNING. om kvalitetsstyringssystemer ved virksomhedsgodkendelse til indførsel og/eller fremstilling af

Vigtigt for dig, der sælger fyrværkeri

Forslag. Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1)

Lovtidende A 2008 Udgivet den 8. juli 2008

Definitioner. SafeExIT a/s, Herstedøstervej 19, DK 2600 Glostrup. Tel Cvr-nr

Bekendtgørelse om brandfarlige og brændbare væsker 1)

Det pyrotekniske direktiv og dansk lovgivning

Høringsnotat vedrørende høringssvar om udkast til bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

HOVEDSTADENS BEREDSKAB

Brandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen

Vejledning om sagsbehandling af nye og opgraderede skumsluknings- og overrislingsanlæg på eksisterende tankanlæg

Udkast 15. juli Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m.

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1.

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1.

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

FORSKRIFT FOR OPBEVARING AF OLIER OG KEMIKALIER

Til parterne på høringslisten, jf. bilag 1

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

Bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1)

SALG AF KONSUMFYRVÆRKERI FRA ANMELDELSESPLIGTIG BUTIK

NOTAT vedr. folketingsspørgsmål i forbindelse med højhusbranden i London

Åbent samråd om rapporten fra Regeringens Kulegravningsudvalg

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer. Kapitel 1

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1.

Godkendelse af vedtægter og af ændring af vedtægter for Brand & Redning Sønderjylland I/S

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 9/ november 2008 Rettet april 2011 J.nr. RA Sanktionspåstande mv. i sager om fyrværkeri

Salg, håndtering og opbevaring

Bekendtgørelse om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg og udarbejdelse af sikringsplaner

Vejledning for midlertidig overnatning

Håndtering af brand i fyrværkeri. Vejledning december 2014

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

15. september 2006 EM 2006/46. Rettelsesblad erstatter Landsstyrets forslag af 2. august 2006

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Informationsmøde Fyrværkeriimportører. Lone Brose og Charlotte Kryger Sikkerhedsstyrelsen 15. april 2010

HØRINGSNOTAT. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet: Energi- og Olieforum. Dansk Elbil Alliance

Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1)

Til adressater på vedlagte høringsliste 13. december 2017 Sagsnr T E

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v.

Temadage for landets beredskaber

Pkt.nr. 2. Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune Indstilling:

ATEX og Brandmyndighederne

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby, Danmark

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v.

RETNINGSLINJER FOR DANSK POLITI OG REDNINGSBEREDSKABET EKSTERNE BEREDSKABSPLANER OG INFORMATION TIL OFFENTLIGHEDEN VEDR. RISIKOVIRKSOMHEDER

Regler om betaling for aktindsigt. Statsforvaltningens svar på henvendelse fra borger: Henvendelse om betaling for aktindsigt

Erhvervsudvalget L 12 - Bilag 1 Offentligt

Værd at vide om brandsyn

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 325 Offentligt

Fyrværkeri Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Bekendtgørelse om eksplosivstoffer1)

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Bekendtgørelse om brandfarlige væsker 1)

Vejledning. Vejledning. Midlertidig overnatning. Nyborg Kommune

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Høring over udkast til bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3

Udkast. til. bekendtgørelse om trafikofficials, race marshalls og visse myndighedspersoners regulering af færdslen

Udkast. Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Bekendtgørelse om brandsyn

Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Kortlægning af salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri til forbrugere i Danmark samt undersøgelse af nabolandenes regler

Brandsikkerhed ved større arrangementer, der er omfattet af:

Sammenskrivning af. Lov om kolonihaver

Transkript:

FOB. J. nr. 004-035/2005 Bemærkninger til Forsvarsministeriets bekendtgørelse om fremstilling, opbevaring og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. I. Almindelige bemærkninger I. Hjemmel I medfør af beredskabslovens 33, stk. 1, nr. 1, fastsætter forsvarsministeren regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles eksplosive stoffer. Forsvarsministeren fastsætter ligeledes regler om opbevaring og brug af eksplosive stoffer, jf. 33, stk. 1, nr. 2. Endvidere fastsætter forsvarsministeren i medfør af beredskabslovens 33, stk. 2, nr. 2, regler om brug af ild og lys samt om foranstaltninger, der er nødvendige til at forebygge eller formindske brandfare og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. 2. Baggrund og indhold Bekendtgørelsen erstatter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 778 af 14. oktober 1999 om fyrværkeri, som ændret ved bekendtgørelse nr. 227 af 29. marts 2001, ved bekendtgørelse nr. 1105 af 12. december 2003, ved bekendtgørelse nr. 1131 af 24. november 2004 og ved bekendtgørelse nr. 1133 af 24. november 2004. Bekendtgørelsen fra 1999, som var fastsat med hjemmel i såvel fyrværkeriloven og i beredskabsloven blev - som noget nyt - ledsaget af en teknisk forskrift for anvendelse og opbevaring af fyrværkeri til underholdningsbrug. Denne bekendtgørelse regulerer fremstilling, opbevaring og anvendelse af fyrværkeri i relation til brandsikkerhed. Spørgsmål vedrørende forbrugersikkerhed og produktsikkerhed, herunder hvilke typer af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler der lovligt kan indføres, fremstilles, købes, sælges og anvendes, reguleres af Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (Bekendtgørelse nr. 1061 af 10. november 2005 om fyrværkeri).. Den 3. november 2004 indtraf en stor eksplosion på N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding. Ulykken fik store konsekvenser for lokalområdet og resulterede i øjeblikkelige stramninger af gæl-

dende opbevaringsregler for fyrværkeri. På baggrund af ulykken nedsatte regeringen et tværministerielt udvalg (Kulegravningsudvalget), som skulle se på behovet for yderligere ændringer af fyrværkerireglerne af hensyn til sikkerheden. I udvalgsarbejdet deltog repræsentanter for de to ressortministerier og styrelser dvs. Økonomi- og Erhvervsministeriet/Sikkerhedsstyrelsen og Forsvarsministeriet/Beredskabsstyrelsen samt repræsentanter for Forsvarets Eksplosivstofkommission, Justitsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen, KL, ARF, og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Endvidere er bl.a. følgende organisationer blevet inddraget i udvalgets arbejde: Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Fyrværkeribrancheforeningen, De samvirkende Købmænd, Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening, Skibstilsynsrådet, Dansk Transport og Logistik, Forsikring og pension, Dyrenes Beskyttelse, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Industriens Branchearbejdsmiljøråd og Landbrugsrådet. Kulegravningsudvalget afgav den 12. maj 2005 en rapport, hvori der blev peget på behovet for yderligere stramning af bl.a. opbevaringsreglerne. Udvalget pegede i sin rapport på, at afstandskrav for opbevaring af fyrværkeri fremover bør basere sig på forsvarets afstandskrav til opbevaring af eksplosiver. Da disse afstandskrav baserer sig på fyrværkeriets nettoeksplosivstofmængde (NEM) og transportklassifikation, er alle mængdeangivelser i bekendtgørelsen og i de tekniske forskrifter angivet i NEM-vægt. Opbevaringsreglerne i bekendtgørelsen baserer sig på dette samt på, hvilken transportklassifikation den pågældende type af fyrværkeri har. Endvidere pegede udvalget på, at kompetencen til at meddele tilladelser på fyrværkeriområdet burde flyttes fra politiet til kommunerne. Udvalgets anbefalinger blev tiltrådt af regeringen. Det er regeringens ønske, at de nye regler skal træde i kraft allerede i indeværende år. Denne bekendtgørelse og tilhørende tekniske forskrifter implementerer Kulegravningsudvalgets anbefalinger på Forsvarsministeriets område. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser: Til 1 Med bekendtgørelsen fra 1999 indførtes en række definitioner af de begreber, som anvendes i bekendtgørelsen. En række af disse definitioner videreføres uændret. Andre definitioner er ændret af hensyn til samordningen med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Den hidtidige opdeling af underholdningsfyrværkeri i 4 kategorier afskaffes. I stedet opdeles underholdningsfyrværkeriet i grupperne småfyrværkeri og nytårsfyrværkeri. Disse to typer af fyr-

værkeri, der samlet betegnes konsumfyrværkeri, kan sælges i detailleddet. Det professionelle fyrværkeri betegnes nu scenefyrværkeri og festfyrværkeri. Til 2 Bestemmelsen, som er ny, definerer bekendtgørelsens anvendelsesområde. Til 3 Bestemmelsen er en videreførelse af 7 i bekendtgørelsen fra 1999. Vejledningspligten er dog udvidet i forhold til bekendtgørelsen fra 1999, idet pligten til at udlevere vejledninger efter bestemmelsens ordlyd nu skal gælde alle typer af konsumfyrværkeri, d.v.s. også for knallerter, trækbordbomber, stjernekastere og isfontæner, der hidtil har været undtaget fra dette krav. Til 4 Bestemmelsen er en videreførelse af 8 i bekendtgørelsen fra 1999. Endvidere indeholder bestemmelsen henvisning til bekendtgørelsens bilag. Bilaget indeholder en række bestemmelser om anvendelse af scenefyrværkeri og festfyrværkeri. Disse bestemmelser, der er hjemlet i beredskabslovens 33, stk. 2, nr. 2, fremgik af kapitel 2 i de tekniske forskrifter for fyrværkeri fra 1999. Til 5 Bestemmelsen bemyndiger Beredskabsstyrelsen til at fastsætte tekniske forskrifter, der indeholder mere detaljerede regler om ansøgninger og tilladelser, håndtering og opbevaring af fyrværkeri i detailleddet og om placering, indretning og brug af andre bygninger og lokaliteter, hvori der opbevares, håndteres og pakkes fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bestemmelsen svarer til 2 i bekendtgørelsen fra 1999, idet bemyndigelsen dog er udvidet til at gælde også andre pyrotekniske artikler end fyrværkeri.

Som noget nyt er der indsat en bestemmelse om, at Beredskabsstyrelsen i forskrifterne kan bestemme, at kommunalbestyrelsen kan fravige de tekniske forskrifter, såfremt det på anden vis er muligt at sikre et tilsvarende sikkerhedsniveau, som angivet i forskrifterne. I henhold til en kgl. anordning indføres de tekniske forskrifter ikke i Lovtidende. Forskrifterne vil fremgå af Beredskabsstyrelsens hjemmeside og på Statens Retsinformationsdatabase. Til 6 Bestemmelsen er ny og angiver det overordnede formål med reguleringen af fremstilling, opbevaring mv. Bestemmelsen bringer bekendtgørelsen på linie med andre brandforebyggende regelsæt. Ifølge bestemmelsen skal der ved placering indretning og benyttelse af virksomheder, der fremstiller, herunder monterer, og opbevarer fyrværkeri, samt for øvrige oplag af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler tages de fornødne sikkerhedsmæssige hensyn. Disse hensyn anses for varetaget, såfremt fremstillingen, herunder monteringen og opbevaringen foretages i overensstemmelse med de tekniske forskrifter udstedt i medfør af 5 eller på vilkår, som sikrer et tilsvarende sikkerhedsniveau. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse på baggrund af vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen, anses det fornødne sikkerhedsniveau for opnået, når styrelsens vilkår er overholdt. Til 7 Af bestemmelsen fremgår det, at fremstilling af fyrværkeri herunder montering, kræver kommunalbestyrelsens tilladelse. Bestemmelsen erstatter 14, stk. 1, i bekendtgørelsen fra 1999, idet kravet om godkendelse efter 7 dog alene vedrører de brandsikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med fremstillingen eller monteringen. Spørgsmålet om, hvilke typer af fyrværkeriprodukter der må fremstilles i Danmark, reguleres af Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om fyrværkeri. Til 8 Af bestemmelsen fremgår det, at kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til fremstilling, herunder montering, på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen.

Til 9 Bestemmelsen svarer til 20, stk. 1, i bekendtgørelsen fra 1999. Til 10 Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at opbevaring af fyrværkeri skal ske i overensstemmelse med reglerne i de tekniske forskrifter. Bestemmelsens stk. 2 svarer med de ændringer, som følger af overførslen af tilladelseskompetencen fra politiet til kommunerne, til 20 stk. 2, i bekendtgørelsen fra 1999. Bestemmelsens stk. 3 undtager mindre mængder konsumfyrværkeri, scenefyrværkeri og andre pyrotekniske artikler fra kravet om politiets tilladelse. Bestemmelsen svarer til 20, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelsen fra 1999, med den udvidelse at opbevaring af en mindre mængde scenefyrværkeri og andre pyrotekniske artikler nu også er omfattet af undtagelsen. Undtaget fra kravet om tilladelse til opbevaring er endvidere op til 500 kg NEM af småfyrværkeri samt øvrigt fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret 1.4S, i bygning og container. Undtagelsen fra kravet om tilladelse til opbevaring af 500 kg NEM af småfyrværkeri samt øvrigt fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der er transportklassificeret 1.4S, er som noget nyt suppleret af krav om, at oplaget anmeldes til kommunalbestyrelsen, hvilket skal sikre, at myndighederne af indsatsmæssige hensyn har kendskab til, at der forefindes fyrværkeri på stedet i tilfælde af en brand. Disse oplag skal endvidere placeres og indrettes i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for fyrværkeri. Til 11 Af bestemmelsen, fremgår det, at der i detailleddet kun må opbevares fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, som er transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S.

Selv om en fyrværkeriartikel, der er transportklassificeret 1.1G eller 1.2G, er godkendt til salg til almindelige forbrugere, kan en sådan ikke lovligt opbevares i detailbutikker eller deres lagre. Som noget nyt bestemmes det, at nytårsfyrværkeri kun må forefindes i butikkers salgslokaler og på øvrige salgssteder i perioden fra den 1. december og til og med den 31. december. I perioden fra den 24. november til den 1. december skal fyrværkeri i detailleddet endvidere opbevares i uanbrudt transportemballage. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med udkastets 19, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen kun kan meddele enkeltstående tilladelser til opbevaring i detailleddet i perioden fra den 24. november til og med den 1. februar. I henhold til Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om fyrværkeri kan småfyrværkeri sælges hele året, hvorfor bestemmelsen alene er gældende for nytårsfyrværkeriet. Til 12 Bestemmelsen erstatter 21 i bekendtgørelsen fra 1999. Af bestemmelsen fremgår det, at der på salgsstedet i en butik højst må opbevares 12,5 kg NEM af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Endvidere må der i en afstand af 5 meter fra salgsstedet opbevares yderligere 12,5 kg NEM af småfyrværkeri. Småfyrværkeri kan i henhold til Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om fyrværkeri sælges ved selvbetjening. Nr. 3 og 4 svarer med de redaktionelle ændringer, som følger af overgangen fra bruttovægt til NEM vægt, til 20, stk. 2 i bekendtgørelsen fra 1999. Til 13 Bestemmelsen, som er ny, pålægger salgssteder i detailleddet, hvorfra der sælges nytårsfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, at foretage anmeldelse af salgsstedet til kommunalbestyrelsen. Dette skal sikre, at myndighederne har kendskab til, at der forefindes fyrværkeri på stedet i tilfælde af en brand. Salgssteder, hvorfra der alene sælges småfyrværkeri, er ikke omfattet af anmeldepligt. Til 14

Bestemmelsens stk. 1 erstatter 23 i bekendtgørelsen fra 1999. Af bestemmelsen fremgår det, at tilladelse til opbevaring af større mængder fyrværkeri (50.000 kg. NEM eller mere), der skal transportklassificeres 1.3G, 1.4G og 1.4S, meddeles af kommunalbestyrelsen på grundlag af en indhentet udtalelse fra Beredskabsstyrelsen. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at pakkeafsnit kun må oprettes med kommunalbestyrelsens godkendelse, og at indretningen skal være i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for fyrværkeri. De tekniske forskrifter indeholder bestemmelse om, at alle pakkeafsnit skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen er medtaget i bekendtgørelsen med henblik på at synliggøre, at Beredskabsstyrelsen ikke skal stille vilkår for pakkeafsnit, der oprettes i forbindelse med større oplag. Til 15 Bestemmelsen, som er ny, fastsætter, at tilladelse til opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som er transportklassificeret som 1.1G eller 1.2G, meddeles af kommunalbestyrelsen på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen. Til 16 Af bestemmelsen fremgår det, at alle der opbevarer eller fremstiller fyrværkeri, er forpligtet til at give alle oplysninger, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens kontrolvirksomhed. Bestemmelsen erstatter 16 i bekendtgørelsen fra 1999. Kredsen af personer, der har pligt til at give oplysninger, er dog med den valgte formulering udvidet til at gælde enhver, der opbevarer d.v.s. også indenlandske grossister og detailbutikker. Oplysningspligten efter 16 i 1999-bekendtgørelsen gjaldt kun for virksomheder, der importerede eller fremstillede fyrværkeri. Til 17 Bestemmelsen er ny. I henhold til bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen kræve, at den, der opbevarer eller fremstiller fyrværkeri fremlægger dokumentation for fyrværkeriets farlighed. Dokumentation skal fremlægges i form af rapporter over gennemførte prøvninger i henhold til FNs Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Manual of Test and Criteria. Baggrunden for, at der kan være behov for at dokumentation for farligheden af fyrværkeri, der opbevares eller fremstilles, skyldes, at de sikkerhedsmæssige krav, der i henhold til reglerne skal stil-

les til opbevaring - herunder afstandskrav - fremover vil basere sig på de farlige egenskaber, som fyrværkeriet har, og som giver sig udtryk i transportklassifikationen. Efter bestemmelsen skal udgiften til dokumentation og gennemførelse af de nødvendige prøvninger afholdes af den, der opbevarer eller fremstiller fyrværkeriet. Det er hensigten med bestemmelsen at give kommunalbestyrelsen en mulighed for stikprøvevis at sikre, at vilkårene for den meddelte tilladelse til opbevaring og fremstilling til stadighed overholdes og er tilstrækkelige, herunder at det fyrværkeri, som opbevares eller fremstilles, ikke er farligere end forudsat ved tilladelsen. Bestemmelsen tænkes primært anvendt i engrosleddet. Bestemmelsen vedrører alene fyrværkeri og ikke andre pyrotekniske artikler, som f.eks. nødsignaler og lignende. Til 18 Af bestemmelsen fremgår det, at ansøgninger om tilladelse efter bekendtgørelsen skal være forsynet med det fornødne tegningsmateriale m.v. For ansøgninger om opbevaring og fremstilling af fyrværkeri skal endvidere vedlægges dokumentation for godkendelsen af transportklassifikationen af fyrværkeriet. Bestemmelsen er delvis en videreførelse af 15, som indeholder krav til ansøgning om fremstillingstilladelse. Ligeledes anføres det i bestemmelsen, at ansøgning om tilladelse til fremstilling, herunder montering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, skal være vedlagt den fornødne beskrivelse af virksomhedens arbejdsmæssige rutiner. Til 19 Af bestemmelsen fremgår det, at tilladelse kan meddeles som generel eller enkeltstående tilladelse i indtil 5 år. For detailleddet kan tilladelse til opbevaring af nytårsfyrværkeri dog kun meddeles som en enkeltstående tilladelse i perioden fra den 24. november til 1. februar. Begrænsningen hænger sammen med begrænsningen af salgsperioden. Til 20

20 viderefører med redaktionelle ændringer 25 a, som blev indsat i bekendtgørelsen fra 1999 i november 2004. Bestemmelsens stk. 3 og 4 indeholder bestemmelse om, at alle tilladelser til opbevaring og fremstilling, som er meddelt i medfør af de gamle regler, bortfalder med virkning fra den 1. juli 2006. Fra denne dato skal alle, der opbevarer og/eller fremstiller, herunder monterer, fyrværkeri, have søgt og modtaget tilladelser udstedt i medfør af de nye regler. Fristen er indsat idet det af sikkerhedsmæssige grunde findes hensigtsmæssigt, at eksisterende lagre og virksomheder snarest muligt indrettes i overensstemmelse med de nye regler. Fristen til den 1. juli 2006 er sat af hensyn til virksomhedernes mulighed for at søge og opnå nye godkendelser herunder, at nogle af virksomhederne skal have udarbejdet miljøgodkendelse og VVM-redegørelse. Bestemmelsens stk. 5 indeholder en bemyndigelse for Beredskabsstyrelsen til i ganske særlige tilfælde at dispensere fra stk. 3 og 4. Det er en afgørende forudsætning for at kunne opnå en dispensation fra kravet i stk. 3 og 4, at der er tale om ganske ekstraordinære forhold, samt at en dispensation skønnes at kunne meddeles, uden at sikkerhedsmæssige hensyn tilsidesættes. Bilaget Bilaget indeholder regler for montering og anvendelse af scenefyrværkeri og festfyrværkeri. Bestemmelserne i bilaget er en videreførelse af de brandforebyggende bestemmelser for montering og anvendelse af kategori III- og IV-fyrværkeri, som fremgår af kapitel 2 i de tekniske forskrifter for fyrværkeri fra 1999. Ligeledes indeholder bilaget regler for brandslukningsmateriel, herunder krav om vedligeholdelse af brandslukningsmateriel.