Genanvendelse af industriarv Eksempler på cases
Genanvendelse af industriarv Dansk Bygningsarv A/S 2013 Redaktion:, Dansk Bygningsarv A/S Layout:, Dansk Bygningsarv A/S
1. Hvordan har man gjort andre steder? Funktionsblanding er et vigtigt fællestræk for succesfulde genanvendelsesprojekter. Det er sjældent at en case udeluk- er derfor en kende indeholder én bestemt type og ofte kendetegnes de gode projekter ved at have flere formål. Følgende kort samling af gode eksempler ud fra parametrene erhverv, kultur og idræt, beboelse og midlertidighed, velvidende at de alle indeholder flere parametre. Dokumentet er udarbejdet som bilag til Vordingborg Kommunes proces vedrørende genanvendelse af de gamle Panther Plast bygninger på Solbakken og skal ses i forlængelse af det samlede dokument samt præsentationen til inspirationsop- lægget afholdt d 7. september i forbindelse med en rundvisning for slutbrugerne i de gamle industribygninger. 1.1. Gode eksempler på erhverv Kaapeli, Finland Kaapeli, lukkede i slutningen af 1980 erne og dele af den var på vejj til at blive nedrevet. Private aktører formede imidler- kulturhi- tid selskabet Pro Kaapeli og førte kampagne for bevaring af bygningen, med succes. Bystyret indså fabrikkens storiske og oplevelsesøkonomiske værdi og i dag fungerer Kaapeli som en arbejdsplads for 900 menneskerr inden for en bred vifte af kreative virksomheder og kulturinstitutioner. Helsinki bystyre skabte en administrationsvirksomhed til at drive stedet. Virksomheden er selvfinansieret ved lejeindtægter både fra faste lejere og midlertidige events. Kattegat Silo, Frederikshavn Omdannelsen af den funktionstømte Kattegat Silo på Frederikshavn Værft til kontorhotel har haft væsentlig indflydelse
på byens udvikling og lokale erhvervsliv. Kort efter lukningen i 1999 blev Frederikshavn Maritime Erhvervspark stiftet. Området bliver i dag lejet ud til handel, service, erhverv m.m og FME udlejer i dag til godt 70 virksomheder. Kattegat siloens 12.500 m2 rummer et kontorhotel, der har en erhvervsservice, som er en fordel for nystartede eller mindre virksomheder. Der kan de købe sig til bogholderi, sekretærhjælp, telefonpasning, mødelokaler osv. når de har brug for det. Spinderihallerne, Vejle: Vejle Kommune satser på kreative erhverv og har skabt et Center for Kultur & Erhverv, som er et innovationsmiljø, der bruger kunstneriske kompetencer til at skabe erhvervs- og organisationsudvikling. Spinderihallerne rummer over 50 mindre virksomheder, hvoraf mange er iværksættere, der drager fordel af synergien det giver at dele hus med andre nystartede virksomheder. Hallerne indeholder fleksible rumløsninger, typisk for industribygningernes store skala, hvor der nemt kan dannes dynamiske kontorfællesskaber, den centrale beliggenhed samt fælles faciliteter, netværk og rådgivning til iværksættere. 1.2. Gode eksempler på beboelse Papirfabrikken, Silkeborg: Henton Group A/S købte området med henblik på udvikling af papirfabrikken til et nyt centrum i byen et år før fabrikken lukkede i 2000. Der blev sammensat en lokal udviklingsgruppe bestående af Henton Group, Årstidernes Arkitekter og Silkeborg Kommune. En grundig registrering af områdets bygninger efter opkøbet kom til at ligge til grund for arbejdet med en strukturplan for området, og gav mulighed for at vurdere hver enkelt bygnings udviklingspotentiale. Denne viden gjorde det muligt på et tidligt tidspunkt at engagere potentielle brugere og få fremtidige lejeforhold på plads. Papirfabrikken rummer i dag ca. 250 boliger, erhvervsvirksomheder, hotel, velfærdsservice og kulturaktiviteter, der har til huse både i nybyggeri og i de gamle fabriksbygninger. Funktionsblandingen har bidraget til at gøre området til et eftertragtet sted at bo, for private som for virksomheder. Projektet har tiltrukket erhverv fra Silkeborg samt en del virksomheder udefra. Læs mere her: http://www.realdania.dk/presse/nyheder/2010/industriarven_120110.aspx
Spinneri Murg, Schweiz: Efter at have stået tomt i nogle år blev det gamle spinderi ombygget til lejligheder og ferielejligheder, ateliers og kontorer til mindre virksomheder. Oprindeligt var der ingen interesse fra potentielle virksomhedere eller beboere, men gennem midlertidig anvendelse, hvor virksomheder, service og sportsklubber m.m. kunne bruge lokaler til en lav leje, blev der sat en image-forandringsproces i gang der dannede grundlag for udvikling af boliger. Markedet har taget godt i mod lejlighederne og omdannelsen af fabrikken har desuden sat skub i udviklingen af erhverv og turisme. Eksemplet fra Murg viser desuden at succesfulde industrigenanvendelsesprojekter ikke er forbeholdt bynære omgivelser. 1.3. Gode eksempler på idræt og kultur Lod67, Amager På Amager ligger en tidligere industrihal fra 1970 erne. Peberholmen, en lokal virksomhed med speciale i byggefestivaler og borgerinddragelse, er nu i fuld gang med at omdanne hallen til et midlertidigt kulturhus for gadeidræt og håndværk til glæde for lokalmiljøet. Huset skal bl.a. rumme en stor multihal til gadeidræt. Ejendomsudviklingsselskabet Skanska ejer bygningen og tog i 2012 kontakt til Copenhagen Skatepark for at invitere skaterne til at skabe aktivitet og liv i den funktionstømte industrihal. Med det midlertidige gade- og kulturhus ønsker Skanska at skabe et lokalt miljø omkring grunden. Efter to år er det planen, at bygningen rives ned, og der vil blive bygget lejligheder. Copenhagen Skatepark var med på eksperimentet, og sammen med Peberholmen er rammerne nu skabt for, at nyt liv og iværksætteri kan fylde huset. Gennem en frivillig indsats fra husets brugere, bliver bygningen nu malet i en opsigtsvækkende rød farve, der kan give det grå betonhus kant og liv, og det store fællesværksted indrettes.
Musicon, Roskilde Musicon ønsker, at de mennesker, som er i bydelen selv udvikler, styrer og vedligeholder de projekter og aktiviteter, de sætter gang i. Derfor er udviklingen af Musicon anderledes end andre byområder. I stedet for en masterplan som "låser" udviklingen i et bestemt spor, sker udviklingen af Musicon løbende i et tæt samarbejde mellem Roskilde Kommune og kultur- og erhvervsaktører. Det giver ejerskab til bydelen og skaber en dynamik og en mangfoldighed, som kommunen ikke selv ville kunne skabe gennem en traditionel byudviklingsproces. Et eksempel er containerbyen hvor der opføres et uformelt, flytbart og foranderligt byggeri af containere, hvor mindre virksomheder kan etablere fx værkstedsbutikker, kontorerhverv, galleri, atelier eller caféer. Den midlertidige bebyggelse af små enheder, efterladte belægninger og pionerbeplantning skal danne en spraglet, autonom og vildtvoksende kontrast til de øvrige bebyggelser på Musicon. I området indgår man som lejer i et tvungent samarbejde med andre lejere om fællesarealerne. Selve ombygningen af containeren er på egen regning, og lejekontrakten har som udgangspunkt en løbetid på 10 år. Der er i øjeblikket 34 grupper af aktører på Musicon, herunder kreative virksomheder, et danseteater, kunstnerværksteder, skate-hal, ungdomsboliger og øvelokaler. Omkring 150 mennesker har sin daglige gang i bydelen og 200 unge er flyttet ind i ungdomsboligerne. I 2012 var der omkring 70 arrangementer som fx koncerter, danseforestillinger, fredagscaféer, børneteater, debatarrangementer, kunstudstillinger, skate-opvisning, gadefest, loppemarkeder mm. 1.4. Gode eksempler på midlertidighed Carlsberggrunden, København: Carlsberg-bryggerierne er et godt eksempel på, hvordan et funktionstømt industriområde gradvist bliver lukket op og integreret i en større bymæssig sammenhæng. Visionen er at udvikle området til en funktionsblandet bydel med 45% til boliger, 45% til butikker og erhverv og 10% til sport, kultur, kunst og forskellige institutioner. Områdets fysiske tilgængelighed skal øges igennem et fintmasket net af cykelstier på kryds og tværs i området. Der kan imidlertid gå flere år før den egentlige udbygning af området kommer i gang, og den ny bydel ventes først færdig om 20-25 år. Frem for at byggemodne igennem nedrivning har udviklingsselskabet Carlsberg Ejendomme valgt at udleje flere af de eksisterende bygninger til midlertidige anvendelser. Markante byrum er blevet nyindrettet til ophold og idrætsaktiviteter og borgerne har fået adgang til Gamle Carlsbergs "hemmelige" haver forude for nybyggeriet. Endelig arbejdes der målrettet med at afholde kulturelle begivenheder og sportsbegivenheder på området. Indflytningen af kulturfunktioner i tappehallerne Tap E og Tap 1 er gode eksempler på, hvordan genanvendelse kan bidrage til at åbne et tidligere industriområde for offentligheden, inden udbygningen af området sættes i gang. Uden de store fysiske indgreb fungerer spillestedet Tap 1 som løftestang for en proces med en meget lang tidshorisont. Udlejning til midlertidige anvendelser, hvor en bygning tages i brug uden at den forandres væsentligt, kan kickstarte en proces, teste nye anvendelsesmuligheder og samtidig sikre bygningsbestanden, således at beslutninger kan justeres over en længere tidsperiode.
Øvrig information om genanvendelse af industriarv: / Bygningskultur 2015: Kend din industriarv http://www.bygningskultur2015.dk/industriarv/potentialer/veje_til_genanvendelse/kend_din_industriarv/