STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG DELTIDSUDDANNELSE



Relaterede dokumenter
Mediterrane Studier STUDIEORDNING 2006 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Tilvalg i Polsk for begyndere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

STUDIEORDNING 2006 Globalisering og Integration ODENSE 1-ÅRIG MASTERUDDANNELSE (2-ÅRIGT DELTIDSSTUDIUM) REVIDERET 2008

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.

Globalisering og Integration

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Organisatorisk Kommunikation TILVALG

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

STUDIEORDNING 2008 Mellemøststudier ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Sidefagssupplering i medievidenskab

Danskfagligt projektorienteret

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Moderne Europastudier,

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webteknologi. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2008

I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Studieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE

Indholdsfortegnelse. Faglig del

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

STUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Transkript:

STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier TILVALG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Tilvalg i Tyrkietstudier Meget tyder på, at Tyrkiet er blevet dagsaktuel i Danmark. Landet banker på EU's dør, og vi er nødt til at have en kvalificeret mening om, hvorvidt vi vil have dem som medlem. Der bor 56 000 borgere i Danmark, der stammer fra Tyrkiet. Tyrkiet er et populært feriemål for danskere og et land, hvori mange danskere køber ejendomme. Tyrkiets aktuelle forhold til EU er i bogstaveligste forstand uafklaret. Siden oktober 2005 er der foregået optagelsesforhandlinger og alt tyder på, at disse vil vare længe endnu. Der er mange væsentlige spørgsmål til diskussion, og det der allermest har optaget sindene både i Tyrkiet og i Europa er spørgsmålet om, hvorvidt Tyrkiet faktisk hører hjemme i Europa: geografisk, politisk, kulturelt. Tyrkiet er ikke noget homogent land: Der er store forskelle på både levevis og -standard fra det vestlige Istanbul-Ankara- Izmir-område til det fattige og uudviklede østlige Anatolien. Islam spiller en stor rolle i tyrkisk politik og kulturliv, skønt der ikke er lighedstegn mellem islamisme og modstand mod tilnærmelse til EU. Det sekulære Tyrkiet vil, som landets berømte leder Mustafa Kemal Atatürk udtrykte det,»importere den europæiske civilisation med dens roser og dens torne«, men der er langt igen, før optagelsesforhandlingerne for alvor får udredet alle de modsætninger, som lægger hindringer i vejen for optagelse. Det hænger også sammen med, at de europæiske lande heller ikke på dette område kan blive enige indbyrdes. Tyrkiet kan i de kommende årtier komme til at spille en væsentlig rolle som en formidler mellem Europa og det arabiske Mellemøsten. Tyrkiet kan blive en brobygger mellem øst og vest, men det er en kompliceret proces, hvis udfald langt fra er givet på forhånd. Undervisningen er organiseret som weekendseminarer. I hvert semester afholdes 4 weekendseminarer. Desuden afholdes eksamen i en weekend for sig. Hvert undervisningsseminar rummer forelæsninger, holdundervisning, øvelser og individuel vejledning. Det er hensigten at arrangere en ekskursion til fagligt relevante lokaliteter i Tyrkiet i løbet af uddannelsen. Deltagelse heri er ikke obligatorisk.

Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Tyrkietstudier med oversigtsnøgle 3 A. Mål og forudsætninger... 3 1 Indhold og opbygning... 3 2 Kompetencer og jobmuligheder... 3 3 Adgangskrav... 5 4 Titel... 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt... 6 5 Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen... 6 6 Eksamensoversigt... 7 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget... 8 7 Fællesbestemmelser... 8 8 Hjemmeopgave... 8 II. Beskrivelse af fagets discipliner... 11 9 Historie og politik... 11 10 Økonomi og samfundsudvikling... 12 11 Kultur og religion... 14 12 Migration fra og til Tyrkiet... 15 13 Tyrkiets minoritetspolitik... 17 14 Politisk kultur og identitetspolitik... 18 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser... 21 Almen del IV. Fællesbestemmelser... 23 2

Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Tyrkietstudier I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne samt bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse udbydes tilvalg i Tyrkietstudier som deltidsuddannelse. A. Mål og forudsætninger 1. Indhold og opbygning Tilvalg i Tyrkietstudier er en uddannelse af 1 års varighed, der udgør 45 ECTS. Uddannelsen er tænkt som et samlet hele, men den konkrete tilrettelæggelse gør det muligt for studerende at tage en eller flere dele af uddannelsen som enkeltfag. På denne måde er uddannelsen struktureret, så den kan bidrage med et fagligt input om temaet Tyrkietstudier til andre uddannelser, ikke blot ved Syddansk Universitet, men også ved andre danske og skandinaviske universiteter. Tilvalget består af obligatoriske fag på 45 ECTS, der alle er konstituerende. 2. Kompetencer og jobmuligheder Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3

3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling Fagspecifikke kompetencemål: Faglige kompetencemål: Den studerende skal have et solidt kendskab til forholdet mellem EU og Tyrkiet kunne diskutere teorier om relationer mellem den vestlige verden og den ikke-vestlige verden kunne analysere årsager til politiske og kulturelle modsætninger i forholdet mellem Europa og dettes nærområder Intellektuelle kompetencemål: Den studerende skal under inddragelse af relevante teoretiske problemstillinger og temaer kunne tage kritisk stilling til forskningen inden for de enkelte discipliners faglige felter præsentere nye, relevante indsigter vedrørende forskningen om de enkelte discipliner Praksiskompetencemål: Den studerende skal kunne indgå i informations- og udviklingsarbejde vedrørende studiets faglige kompetenceområder kunne formidle sin viden og sine teoretiske og metodiske indsigter inden for rammerne af projekter, undervisnings- eller informationsaktiviteter med relation til uddannelsen Det er formålet med uddannelsen at bibringe de studerende kvalifikationer, der motiverer dem til at opsøge job og arbejdsfunktioner med relation til det moderne Tyrkiet og som kvalificerer dem i forhold til disse herunder 4

job med tilknytning til Tyrkiet i europæisk eller dansk sammenhæng. Desuden er det formålet at bibringe de studerende kvalifikationer, der kvalificerer dem i forhold til den danske, skandinaviske og europæiske integrationssektor. Der kan endvidere være tale om ansættelse i internationale organisationer, interesseorganisationer, private virksomheder, danske nødhjælpsorganisationer, danske repræsentationer i Tyrkiet, danske institutioner og ministerier, NGO er, EU-instanser, danske kommuner mv. 3. Adgangskrav Adgangsgivende eksamen: Studentereksamen, HF, HHX, HTX 4. Titel En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og et tilvalg på 45 ECTS giver ret til betegnelsen BA i (det centrale fag) og Tyrkietstudier. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Arts (BA) in Turkish Studies 5

B 1. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel placering af undervisning og eksamen 5 Tilvalg i Tyrkietstudier som deltidsuddannelse Undervisningsfag Undervisningens placering (timer pr. semester) Eksamens placering ECTSvægt Titel på undervisningsfag Beskr. i Disciplinansvar 1. semester 2. semester Historie og politik 9 IHKS 26 1. semester 10 Økonomi og samfundsudvikling 10 IHKS 13 1. semester 5 Kultur og religion 11 IHKS 13 1. semester 5 Migration fra og til Tyrkiet 12 IHKS 26 2. semester 10 Tyrkiets minoritetspolitik 13 IHKS 13 2. semester 5 Politisk kultur og identitetspolitik 14 IHKS 26 2. semester 10 6

6 Eksamensoversigt Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Historie og politik Økonomi og samfundsudvikling Kultur og religion Migration fra og til Tyrkiet Tyrkiets minoritetspolitik Politisk kultur og identitetspolitik ECTS-points i alt: Mundtlig/ hjemmeopgave Ekstern 30 min./ 7-skala 10 ECTS 9 Mundtlig/ hjemmeopgave Mundtlig/ hjemmeopgave Mundtlig/ hjemmeopgave Mundtlig/ hjemmeopgave Mundtlig/ hjemmeopgave Intern 30 min./ B/IB 5 ECTS 10 Intern 30 min./ B/IB 5 ECTS 11 Ekstern 30 min./ 7-skala 10 ECTS 12 Intern 30 min./ B/IB 5 ECTS Intern 30 min./ 7-skala 10 ECTS 14 45 ECTS 13 NB: Mindst 2 og højst 3 eksaminer skal afvikles som skriftlig hjemmeopgave. 7

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 7 Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) De skriftlige opgaver er omfattet af reglen, jf. Fællesbestemmelsernes 8, om stave- og formuleringsevne. 8 En hjemmeopgave er en afsluttet fremstilling, hvis emne aftales med en vejleder blandt studiets lærere. Opgaven skal fremtræde i et klart og korrekt sprog og skal rumme en problemformulering, en kritisk vurdering af de væsentligste benyttede kilder, en analyse og en bibliografi over den anvendte litteratur samt en konklusion. Den studerende vælger selv sit emne, der kan ligge uden for eller i tilknytning til det af lærerne opgivne pensum til det pågældende fag, som opgaven skrives i. For at en hjemmeopgave kan betragtes som afviklet i forbindelse med en given eksamenstermin, skal den være indleveret senest 1. juni hhv. 1. januar. 8

Holdtilmelding fungerer samtidig som tilmelding til eksamen, men hvis man udarbejder en skriftlig hjemmeopgave skal man senest 14 dage før afholdelse af mundtlig eksamen framelde sig denne. 9

II. Beskrivelse af fagets discipliner 9. Historie og politik (History and politics) a) Undervisningens omfang. 26 timer i 1. semester fordelt på 4 weekendseminarer. Vægtningen er 10 ECTS b) Målbeskrivelse. Hensigten med dette fag er at den studerende kan gøre rede for Tyrkiets osmanniske og moderne historie i de seneste årtier. Den studerende skal kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. c) Undervisningens indhold. Der fokuseres på den historiske udvikling fra Det Osmanniske Rige til Den Tyrkiske Republik med vægt på tiden fra 1950 erne. Det er hensigten at belyse landets problemer med overgangen fra et multietnisk og -religiøst rige til en nationalstat. Undervisningen retter sig mod at lægge op til at belyse de kemalistiske reformer og Tyrkiets bestræbelser på at vestliggøre sig. Der rettes også opmærksomhed på landets politiske institutioner, de vigtigste partier og organisationer, der kendetegner det civile samfund. Desuden diskuteres militærets rolle i tyrkisk politik og landets forhold til EU. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte 11

generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 15-20 sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 10. Økonomi og samfundsudvikling (Economy and the development of the society) a) Undervisningens omfang. 13 timer i 1. semester fordelt på 4 weekendseminarer. Vægtningen er 5 ECTS b) Målbeskrivelse Det er formålet med faget, at den studerende kan gøre rede for de vigtigste karaktertræk ved den tyrkiske økonomi. Den studerende skal kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. 12

c) Undervisningens indhold Det er hensigten at belyse de generelle træk ved den tyrkiske økonomi. Der præsenteres et kort historisk rids over den økonomiske udvikling siden republikkens grundlæggelse. Desuden er det hensigten at diskutere statens traditionelle rolle i økonomien, etatismen som en af kemalismens principper og den økonomiske liberalisering siden 1980 erne. Der fokuseres på Tyrkiets åbning til verdensmarkedet, landets forhold til IMF og Verdensbanken siden midten af 1980 erne. Undervisningen retter sig i forlængelse heraf mod at lægge op til en diskussion af EU's krav angående økonomiske reformer og de skiftende regeringers økonomiske politik. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 400 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS 13

en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 12-15 sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS 11. Kultur og religion (Culture and religion) a) Undervisningens omfang. 13 timer i 1. semester fordelt på 4 weekendseminarer. Vægtningen er 5 ECTS b) Målbeskrivelse. Formålet med faget er at den studerende kan gøre rede for hovedlinier i den tyrkiske nationalisme og den islamiske bevægelse i landet. Den studerende skal kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. c) Undervisningens indhold Der fokuseres på nationalismen og islam i Tyrkiet. Hensigten er at belyse nationalismen og islams konkrete udtryksformer i landet. Desuden præsenteres den tyrkiske debat om, hvorvidt islam og islamismen udgør en fare for demokratiet. Det er også hensigten at belyse de generelle træk ved sekularismen i landet og den moderne tyrkisk bykultur. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 400 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. 14

f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 12-15 sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgave. Der gives individuelle karakterer. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS 12. Migration fra og til Tyrkiet (Migration from and to Turkey) a) Undervisningens omfang. 26 timer i 2. semester fordelt på 4 weekendseminarer. Vægtningen er 10 ECTS 15

b) Målbeskrivelse. Formålet med dette fag er at den studerende kan gøre rede for Tyrkiet som udvandrings- og indvandringsland samt som transitland for indvandrere og flygtninge på vej til Europa. Der skal desuden fokuseres på Danmark som et indvandringsland for tyrkere. Den studerende skal kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. c) Undervisningens indhold Hensigten er at belyse og diskutere baggrunden for, at et stort antal tyrkere udvandrede siden 1960 erne til Europa, hvor der nu bor ca. 3 millioner mennesker, der stammer fra Tyrkiet. Fokus er på Danmark, hvori der bor 56.000 borgere med rødder i Tyrkiet. Der sigtes desuden på at diskutere tyrkiske indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet i henholdsvis Tyskland og Danmark, unge tyrkeres skolepræstationer og tyrkisk-danskeres deltagelse i dansk politik. Desuden skal Tyrkiet studeres også som et indvandrings- og transitland for indvandrere og flygtninge fra landets naboområder. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra de studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. 16

Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 15-20 sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 13. Tyrkiets minoritetspolitik (Policies towards ethnic and religious minorities) a) Undervisningens omfang. 13 timer i 2. semester fordelt på 4 weekendseminarer. Vægtningen er 5 ECTS b) Målbeskrivelse. Formålet med faget er at den studerende kan gøre rede for teorier om den tyrkiske stats politik over for landets etniske og religiøse minoriteter. Den studerende skal kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. c) Undervisningens indhold Det er hensigten at beskrive de etniske problemer, der opstår med overgangen fra det multireligiøst og -etniske Osmannerrige til nationalstaten Tyrkiet. Republikkens assimilationspolitik vil blive kontrasteret med Osmannerrigets»millet«-system. Der skal sættes fokus ikke mindst på problematikker omkring den kurdiske minoritet. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 400 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. 17

f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 12-15 sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgave. Der gives individuelle karakterer. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS 14. Politisk kultur og identitetspolitik (Political culture and identity politics) a) Undervisningens omfang. 26 timer i 2. semester fordelt på 4 weekendseminarer. Vægtningen er 10 ECTS 18

b) Målbeskrivelse. Formålet med undervisningen er at den studerende kan gøre rede for problematikken vedrørende Tyrkiets nationale identitet og de diskussioner som landets vestliggørelse har skabt. c) Undervisningens indhold Undervisningen præsenterer den tyrkiske politiske og kulturelle elites diskussion om, hvorvidt landet tilhører Mellemøsten eller Vesten/Europa. Desuden fokuseres der på identitetsdiskussionen og forståelsen af begreberne»tyrkiskhed«og statsborgerskab i landet. Opmærksomheden rettes imod de kulturelle og identitetsmæssige problemer knyttet til den tyrkiske elites bestræbelser på at vestliggøre sig siden Det Osmanniske Riges nedgangsperiode. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende, individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning samt seminar evt. i form af internatkursus. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 19

en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 12-15 sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 20

III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret den 1. september 2008 eller senere. Godkendt af Studienævn for Mellemøststudier den 4. marts 2008 Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 26. marts 2008 21

Almen del IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet Fællesbestemmelserne er revideret i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (nr. 338 af 6. maj 2004) og til eksamensbekendtgørelsen (nr. 867 af 19.august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser). Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside: http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/humaniora/ledelse_administration /Intern%20information/Materialesamling.aspx under Studieordningsreform. Revideret af dekanen den 1. september 2007 Om dispensation fra regler i studieordningen Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet (jf. kap. 8, 67, stk 5 i Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne). 23