Newsletter nr. 14 02 DEC 2005 INDHOLD: DETCO KATASTROFE- ØVELSE FARLIGT AR- BEJDE I CATO 1. SØNDAG I ADVENT TEAM DARIS FREMSKRIDT OG UDVIKLING I MAINTENANCE EN ARBEJDS- PLADS I KABUL CHANGE OF COMMAND OMBYGNING AF TERRASSEN SÅ ER DER MAD, CAT O NYHED: NU MED SuDOKu
AT GØRE EN FORSKEL Ledelse er som bekendt nemmest, når motivationen for at udføre arbejdet er bredt til stede. En af de faktorer, der bidrager meget positivt til motivationen herude er, at det er så nemt - også for den enkelte - at se, at vi gør en forskel. For et bidrag fra et lille land som Danmark kan det måske lyde lidt som Store Claus og Lille Claus Hyp alle mine heste. Det samlede ISAF bidrag herude er på ca. 10.000 mand, hvortil kommer de amerikanske styrker, der opererer i den sydlige del af Afghanistan. Hvordan kan vores 60 mand have betydning i det store billede? Forsvinder vi ikke bare i mængden? Det gør vi rent faktisk ikke. De tre danske bidrag, som detachementet består af, er alle helt håndgribeligt mærkbare. I lange perioder i løbet af den måned, vi har været her, har den danske Hercules været den primære luftbro internt i Afghanistan. På KAIA, der er det vigtigste logistiske knudepunkt for operationerne i Afghanistan, udgør det danske AM- CE/CATO bidrag ca. halvdelen af den kapacitet, der er til at håndtere passagerer og laste og losse fly, der kommer ind med forsyninger eller skal videre ud til de små pladser fordelt over hele landet. DARIS radarbidraget sikrer med sin høje stabilitet, at flyvelederne i tårnet konstant har mulighed for at overvåge trafikken ind og ud af KAIA. Det er med til at holde flyvesikkerheden oppe i en travl lufthavn med masser af både civil og militær trafik. Der ud over er der de danske brandfolk og den danske flyveleder, som oveni at passe deres respektive funktioner er med til at uddanne afghanerne, så disse områder er sikret en fremtid, også efter at ISAF er taget hjem. At gøre en forskel kan også udtrykkes i tal, så her er et lille udpluk af den statistik, vi løbende rapporterer hjem: For Hercules vedkommende er det foreløbigt siden operationens start blevet til lidt mindre end 400 flyvninger mellem de forskellige pladser internt i Afghanistan. Mere end 1 mio. pund gods og 3500 passagerer er flyttet i samme periode. AMCE/CATO har indtil nu losset omkring 10 mio. kg gods ud af de indkomne fly og i samme periode lastet andre ca. 7 mio. kg gods ind i fly, der skulle videre fra KAIA. Titusindvis af passagerer både ind og ud er det også blevet til. For DARIS vedkommende har jeg i så mange af de statusrapporter, der er sendt hjem, skrevet DARIS er operativ, at jeg overvejer at lave en genvejstast for sætningen på min PC. Som det fremgår også af dette nyhedsbrev er der heldigvis stadig energi og overskud til, at vi også kan lave lidt til eget bedste. Temperaturerne hernede er ikke, hvad de har været, så det igangværende vinterstuebyggeri er et kærkomment eksempel. God fornøjelse! 2
KATASTROFEØVELSE af Kim Petersson, Sygepasser Så kom dagen hvor den store øvelse i camp KAIA blev afholdt. Denne øvelse skulle simulere et flystyrt i lufthavnen. Flystyrtet var tillige sket i et minefelt. Denne øvelse blev en katastrofeøvelse, som fik aktiveret det meste af lejeren. Der blev kørt med udrykning og blå blink. Det danske team havde MEDIC 1 denne dag. MEDIC 1 betyder ambulanceberedskab i hele lejren. Hvis en soldat falder om med f.eks. hjertestop, så kaldes der på MEDIC 1 og man rykker ud til hjælp. Samtidig havde vi en af de store hovedroller i øvelsen. DOC Knud Rasmussen fik rollen som MIO (koordinerende læge) og ligeledes blev sygepasser Kim Petersson hans assistent. Teamet skulle være de første på skadestedet sammen med den øvrige del af brandstationen og EOD (minerydderne). Når minerydderne har sikret området, skulle det danske team ind i området og lave en triage (hurtig vurdering) af de tilskadekomne patienter, der er til stede. 3
Denne opgave blev løst meget hurtigt, idet teamet delte sig i to hold for at afsøge området. Der var 16 tilskadekomne patienter og ud af dem var fire døde. De øvrige 12 patienter havde alt fra kranie-/ hoftebrud til forbrændinger af store dele af kroppen, så det var om at holde hovedet koldt, for at sikre at de kom af sted til hospitalet i den rigtige rækkefølge. Patienterne skulle hurtigt muligt stabiliseres, så MIO kunne kalde forstærkning ved de øvrige kontingenters ambulanceberedskab. Derefter kunne patienterne overføres til det græske felthospital for videre behandling. I vores lejr er sundhedstilstanden fortsat tilfredsstillende, og alle synes at være ved godt mod. Enkelte har været sengeliggende med maveonde og influenzalignende symptomer. Ellers er der kun ubetydelige forkølelser og muskelømheder, sidstnævnte nok pga. flittig brug af motionsrummet på KAIA. Nogle deltager sågar i egentlig styrketræning med DETCO ASS som instruktør. Mange hilsner fra infirmeriet. DOC Knud Rasmussen SYPA Kim Petersson 4
FARLIGT ARBEJDE I CATO Af Michael Nielsen, SSG Det er normalt ikke farligt at arbejde på KAIA lufthavn, når vi lige ser bort fra indtagelsen af måltider af ubestemmelig karakter i vores cafeteria. Men mandag den 28. november var alligevel en dag, hvor et par af folkene i CATO fik ekstra sved på panden, og det skyldtes ikke hårdt fysisk arbejde, men derimod en lektion i russisk arbejdssikkerhed. Alt vores mad bliver fløjet ind i store russiske transportfly. Alt godset kommer i små pakker der bliver pakket på europapaller bag flyvere, før de læsses ind i lastvogne. Efter flyveren denne dag var blevet tømt, manglede afghanerne stadig at pakke ca. 30 paller fra jorden op i lastvognene. Derfor havde vi to gaffeltrucks på stedet for at hjælpe. Alle placeret lige bag flyet. 5
Men som sagt var flyet tømt, og nu ville russerne ud og tjene flere rubler, så de ville bare af sted. Som sagt, så gjort. Lukke lugerne og starte motorerne op. Efter et kort øjeblik begyndte de at taxi (køre) ud fra parkeringspladsen (apron) og ud på startbanen. Nu er det således, at sådanne motorer (flyet har fire i alt) blæser meget kraftigt bagud, så folkene prøvede at redde sig selv inklusiv det gods og de køretøjer, der var parkeret bag flyveren. Bilerne var ved at vælte. Sten og andre løse genstande kom flyvende gennem luften. Efter denne hændelse blev der udarbejdet en såkaldt Hazard Report, der straks blev afleveret til Flight Safety Officer (FSO). Hans funktion er at varetage alt sikkerhed på flyfeltet. Desværre er det ikke første gang, at russerne laver det nummer, men med denne rapport håber vi på, at tingene ændrer sig! Der skete gudskelov ingenting med personer eller materiel. Men det er ikke altid en dans på roser at arbejde i CATO. 6
1. SØNDAG I ADVENT af J. Grauert, Leder CIS Den søde juletid nærmer sig. For at skabe bare en smule jul herude, satte vi os for at kreere en adventskrans. Hvordan gør man nu det, i et land uden gran? Jagten startede i PXerne. Og sandelig om der ikke lå en rædsel af en dørkrans, som lignede lidt af det vi manglede. Efter lidt ombygning lykkedes det faktisk at få det til at ligne starten på en adventskrans. Jagten på lys gik nu ind. I The Blue (PX) fandt vi nogle duftlys som med lidt teknisk snilde, blev savet til så de passede til kransen. Problemet med duftlys er netop duften. Vores lille container lugtede af roser i et par dage, men resultatet blev, at vi nu har en rigtig adventskrans. Efter at have nævnt stabiliteten på vores systemer og oven i købet skrevet om det i sidste nyhedsbrev, står hovmod jo for fald. Et af vore systemer var nede i samfulde 18 timer. Det kan nok være at folk herude fandt frem til os. Eder og forbandelser føg gennem luften de fleste for sjov medens nogle på det nærmeste truede os på livet. Det skulle ikke undre om mobningen fortsætter et eller andet sted i dette nyhedsbrev. Vi kan for en tid nu kun kalde os for Team 96,5 %. Den store dag oprandt første søndag i advent lyset blev tændt og ikke et øje var tørt. Det var en stor dag. Udover Advent er det jo også snart december, og naturligvis har vi også fået hængt et par chokoladekalendere op. Og lur mig om ikke også Kasper skal have hængt en sok op, for det tilfælde, at julemanden skulle finde vej herned. 7
Vi har igen haft besøg af NKN. Flere derhjemme nikker genkendende til dette navn. NKN er vores Tv-mand udsendt af Danilog. Egentlig var formålet denne gang et besøg ved Camp Warehouse, men når nu han alligevel kom her forbi, kunne han ligeså godt kigge lidt på vores udstyr også. Han havde lige medbragt en ekstra parabol, som kunne give os lidt ekstra programmer at vælge imellem. Vi har nu fået en kanal med nyheder og en med musik (BBC World og Dance TV). Skønt vi har et generelt kørselsforbud uden for lejren, er der nogle ting, der skal ordnes for, at missionen skal fortsætte med at være en succes. Hans og Jesper havde et ærinde på HQ ISAF, som ligger midt i Kabul. Hæren var så flinke at stille en pansret Toyota til rådighed med chauffør. Som altid er det en oplevelse at se en verden så forskellig fra vores. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan pokker de klarer dagen og vejen i det store kaos der hersker udenfor. Skulle nogle af jer derhjemme på kontorerne en dag sidde og kede jer lidt, er blot en lille mail mere end velkommen. En stor hilsen til vore familier keep it up Vi er nu en tredjedel henne. 8
TEAM DARIS af Heintje Kristensen, DARIS Nu har vi været hernede en over en måned, og derfor finder vi det på sin plads at introducere teamet bag DARIS og deres karakteristika, for på den måde at komme vores hastigt stigende læserskare i møde. Hvis man synes artiklen virker ironisk, så har man nok ikke taget helt fejl. SSG Martin Degn aka Chief DARIS Martin er vores alle sammens høje leder, som blev headhuntet til opgaven som Chief DARIS. Det er måske grunden til, at han er et hoved mindre end de fleste. Når han ikke leger Chief, er han som regel at finde på sit værelse, i færd med at drømme sig væk som jagerpilot i en flysimulator. Når han arbejder sker det med en ildhu og grundighed, der kan gøre enhver Wehrmachtsoldat misundelig. Han var desuden hernede i sommers (hvilket han næsten aldrig nævner) for at opbygge en anvendelig baggrundsviden om hele systemet. Uden Martin ville vi være væsentligt dårligere stillet. RACTEK Kenni Boesen Værtshuset Messing Jens ukronede konge. Kenni, som er radartekniker, var til at starte med DARIS ansigt udadtil, idet han sørgede for at socialisere med soldater fra forskellige nationer, i et forsøg på at finde bare en enkelt af modsat køn.. Dette tager hårdt på kræfterne, hvilket gør ham kendt som den mest sovende i DARIS, hvilket han faktisk ikke er. Det havde dog den konsekvens, at Kenni ikke havde tid til at barbere eller klippe sig. 9
Skægget har han dog, efter længere tids kamp, nu fået styr på. Nu mangler han bare at droppe sin drengedrøm: at blive forsanger i et heavyband og blive klippet. Uden Kenni ville vi ikke have så mange udenlandske venner hernede, som har været med til at gøre vores arbejde meget nemmere. GENTEK Erling Lauritzen Verden ældste DAMPbarn. Erling er den ældste på holdet, men han har en energi som en 3- årig, hvilket betyder, at han ikke kan finde ud af de to mest basale ting, en soldat skal kunne. Erling kan hverken finde ud af at sove længe eller bare sidde ned og slappe af. Han skal konstant være i gang med at hamre, løbe, male eller noget andet. Til tider er det dog observeret, af hans værelseskammerat, at Erling er ved at blive ramt af lidt snigende alderdom, når han lige skal sidde 5 minutter på sengen og slappe af..hvilket kan ende med at vare 1½ time i en underlig stilling. Ud over at kunne lave generatorer, har Erling vist evner som frisør til stor glæde for hans roommate. Erlings energiniveau gør jo også, at der rent faktisk bliver gjort en masse praktiske ting, som vi andre skulle gøre, hvis ikke Erling var her, og det har gjort ham til et uundværligt aspekt i DARIS. RACTEK Heintje Kristensen (af Martin Degn) Heintje ser sig selv som elitesoldaten i DARIS og gør sig umage i at tale i seje, korte sætninger. Vi andre er dog overbevist om, at han først må kalde sig en rigtig soldat, når han får lært at drikke kaffe. Han anser det for soldatens fornemmeste pligt, altid at være totalt udhvilet og bruger derfor en stor del af sin tid i horisontal position. Heintjes store erfaring med at sove stort set hele døgnet, uden at det bliver bemærket, afslører, at han trods det drengede udseende, nærmer sig tredive med hastige skridt. Når Heintje ikke sover, bruger han tiden på at træne sin kampkrop, se film og spille poker i både den virkelige og virtuelle verden. Lysten til optimal hvile, kombineret med Heintje s skarpe hjerne gør, at der ofte bliver foreslået kvalitetsløsninger til hele holdets bedste. 10
Af Jens Jensen, Leder M FREMSKRIDT OG UDVIKLING I MAINTENANCE Så står flyet på jorden igen! Denne gang var det heldigvis planlagt, idet tirsdag var flyvefri dag. Indtil da har B-536 været i luften hver dag, og den har kun returneret for tidligt en enkelt gang, men det var pga. dårligt vejr og ikke en teknisk fejl. Det kan man da kalde fremskridt! Den flyvefri dag, der er ca. en gang om ugen, giver dokken mulighed for at få udført en række mindre eftersyn på B-536. Tirsdag var det således tid til at smøre flaps, vaske motorer og pudse vinduer. Sidstnævnte er en lidt større operation, end det umiddelbart lyder til, idet nogle vinduer skal afmonteres, så der kan pudses imellem de to lag glas. På trods af tætte samlinger og sealing kan der nemlig alligevel komme støv derind. Motorvasken forløb ligesom resten af den planlagte vedligeholdelse uden problemer. Med to mand i cockpittet og to mand på jorden var det overstået på en formiddag og det inklusiv tørring af motorerne. I dag (onsdag) skal B-536 så af sted på endnu en mission, som forhåbentlig bliver den første i rækken uden tekniske problemer. 11
Ved at udskifte forskellige dele i motorerne, har B-536 været operativ siden sidste nyhedsbrev. Et større detektivarbejde er nu skudt i gang for, at finde den bagvedliggende årsag. I øjeblikket arbejder vores auditor (kvalitetsinspektør) på at indsamle sand-/støvprøver fra de forskellige baser, vi opererer fra, således at sandet og støvet kan blive analyseret, med henblik på at klarlægge årsagen til motorproblemerne. Alt dette foregår ikke bare i Danmark, for amerikanerne har haft lignende problemer, så Lockheed Martin (C-130 fabrikken) og Rolls Royce (motorfabrikken) arbejder også på sagen. Ud over fremskridtet med B-536 har M i den forgangne uge udviklet sig. HUA har foretaget en organisationsændring, så hele logistikelementet er blevet underlagt M. Det betyder, at M nu ikke alene indeholder C-130 dokken, men også forsyning, flyve-/nødudstyr og jordudstyr. Til gengæld er vores auditor blevet afgivet til staben. Alt sammen giver efter min mening en bedre og mere naturlig opdeling af detachementet, og det minder også mere om den organisationsopbygning, jeg er vant til i den eskadrille, jeg kommer fra. Ændringen har også medført, at vores Standard Operational Procedures (SOP) altså vores bestemmelser for detachementet skulle skrives om. Desuden var en del forhold på KAIA ændret, så på denne måde fik vi slået to fluer med et smæk. Organisationsændringen i M skulle naturligvis også afspejles i de reviderede SOP er, så ændringen er ikke bare foretaget med et enkelt pennestrøg. Tilbage er kun en smule tilvænning. Dels til, at B-536 nu faktisk er i luften en stor del af tiden, og dels til, at organisationen er blevet ændret en del. Begge dele venter jeg mig meget af. 12
EN ARBEJDSPLADS I KABUL af Thomas Reimann, PIO I de kommende numre af disse nyhedsbreve vil jeg prøve at sætte lidt fokus på andre af Flyvevåbnets personel, der er udstationeret i Kabul. Det kan være i vores detachement, men også uden for detachementet. Her på KAIA har vi en lille IMP-station, som det kan ses på billedet herunder. Inden for vores begrænsede område er der ca. 1.500 soldater/civile i arbejde. Det kan ikke undgås, at der opstår problemer af den ene eller anden karakter. Derfor har mange lande deres eget militærpoliti med. Men de har kun bemyndigelse til at skride ind over for egen nationalitet. Holdet består af 11 mand, hvor en dansk seniorsergent fra Flyvevåbnet er næstkommanderende. Navnet er Jens Petersen, der normalt er tjenestegørende som leder af bevogtningselementet ved Joint Host Nations Support Group (NATO-enhed) i Finderup. For at afhjælpe dette har ISAF oprettet en International Military Police, i daglig tale IMP, som har bemyndigelse over for alle nationaliteter under ISAF. Derved gøres dele af militærpolititjeneste mere hensigtsmæssig over for os soldater, men også for militærpolitiet. 13
Jens fortæller kort om hverdagen,..at den er noget afvekslende og spændende. Det kan dog være vanskeligt at komme igennem med budskaber, grundet mange sproglige barrierer. Det er ikke alle, der er lige bevandret ud i det engelske.. Et daghold er på vagt fra kl. 6 om morgenen til kl. 18 om aftenen. Herefter møder natholdet ind, som så er synlige i aftenbilledet indtil kl. 24, hvor de kan hvile sig på deres værelser, dog på tilkald, hvis noget skulle ske. Det lille kontorområde på tre containere er bemandet fra kl. 6 til kl. 20, hvorefter henvendelsen skal ske til de belgiske sikkerhedsstyrker, som er døgnbemandet. De vil så kontakte Jens eller hans kolleger, hvis det er nødvendigt. Dagligt er der soldater, som skal ud af Kabul. Det kan være på grund af Leave (orlov) eller End of Tour (hjem). Derfor skal deres bagage kontrolleres for farlige genstande og gods samt våben med videre, fuldstændigt som i alle internationale lufthavne. På billedet nedenunder forklarer Jens en græsk MP er, hvorledes scannerne til bagagen virker, og hvad han skal holde øje med. Vi har dagligt ca. 200 personer, der skal igennem kontrollen, en gang imellem er der også check-in kl. 1 om natten, men så kommer man bare lidt senere i seng, eller lidt tidligere op, fortæller Jens. Nogle har svært ved at forstå, at de ikke må tage forskellige souvenirs med hjem, mest krigstrofæer så som våbendele eller våbenefterladenskaber, men det er en NATObeslutning samt nationale og internationale bestemmelser, og som regel afleverer de tingene efter lidt diskussion, siger Jens og fortsætter: Det kan gøre arbejdet lidt langsommeligt for andre, der skal igennem kontrollen. Men reglen er til for at blive overholdt! På spørgsmålet om arbejdsbyrden fortæller Jens, at forhold som færdsel og parkering samt trafikuheld giver en del at se til. Vi laver fartkontrol i lejren tre steder hver dag på forskellige tidspunkter, og hver dag kan vi indberette om fartoverskridelser. Hastigheden inden for hegnet i beboelsesområdet er 10 km/t, så der er nogle, der falder igennem. Det betyder også, at der en del rapportskrivning, som jo foregår på engelsk. Så det kræver sin mand at gøre det, men for snart 1½ år siden var Jens en del af IMP ved hovedkvarteret for ISAF, så det er ikke svært for Jens at skrive rapporterne. Jens har dog også været ude i en del andre missioner, så han betragter sig selv som rutineret ud i tjenesten. Men ellers drejer det sig mest om fejl med op-/afladning af våben, anmeldelser om stjålne eller glemte effekter. Mange gange kommer anmelderne lidt brødflove næste dag, fordi de fandt deres effekter igen. De stod bare et andet sted, end hvor de huskede det. 14
KOMMENDE LEJR NUVÆRENDE LEJR At arbejdet er anderledes end det hjemme i Danmark, blev tydeligt for Jens sidst i oktober. Dagen inden hold 2 ankom til Kabul, skete der en stor ulykke ved noget ammunitionsrydning på KAIA. På den nordlige side af runway er man ved at rydde et stort område for miner og andre efterladenskaber efter kampene om Kabul. Området skal bruges til en ny militær lufthavn. Jens forklarer mig, at ulykken skete som følge af, at minerydderne, som er lokalt hyrede, men internationalt uddannet, tilsyneladende tog for let på deres opgave den dag. Med de værste omkostninger til følge. Da alarmen gik, blev vi tilkaldt. At komme ud et sted, hvor noget så slemt er sket, er ikke sjovt. Det er ikke en hændelse, vi ligefrem er vant til at håndtere hjemme i Danmark, men et eller andet sted går hjernen over i automatik, og man får trukket sine følelser i baggrunden og får jobbet ordnet, siger Jens. Under denne del af samtalen anes Jens lidt trykket af det indtryk, oplevelsen har givet ham. Det er sørgeligt, at menneskelig skødesløshed kommer til at koste tre mennesker livet! 15
Tilsyneladende har de behandlet den fundne ammunition forkert. De har, måske, kastet ammunitionen op i grabben på gummigeden, som hjalp dem. På et tidspunkt har en af granaterne, eller hvad det nu var, detoneret. Eksplosionen var så kraftig, som det fremgår af billedet, at sprængstykkerne gik igennem grabben på gummigeden, hvilket er nok så forbavsende. Billeder af ulykkesstedet. Som det kan ses på billederne, ligger der forskellige ammunitionstyper og andre efterladenskaber i området. Jens håber ikke at skulle rykke ud til en lignende ulykke igen, for det har sat sine ar på sjælen. Bortset fra den hændelse har opholdet været fint, og vi er respekteret af soldaterne. På stationen har vi et godt arbejdsklima, fortæller Jens og kan ikke undlade at nævne, at han skal hjem i midten af januar efter tre måneders tjeneste på KAIA. 16
CHANGE OF COMMAND Af Thomas Reimann, PIO 1. december var dagen, hvor vi sagde farvel til den portugisisk ledet mission på Kabul international Airport, KAIA. I dag overtog Grækenland opgaven som Lead Nation på Kaia. I den forbindelse var DETCO inviteret med til kommandooverdragelsen, som startede kl. 9 lokal tid. Efter overdragelsen var der en kort reception, inden den portugisiske delegation gik ud til flyet og tog af sted med retning mod Lissabon. Her er enkelte billeder fra overdragelsen. 17
OMBYGNING AF TERASSEN Af Thomas Reimann, PIO I de seneste uger har der lydt larm og støj tidligt om morgenen i nærheden af vores kvartér. Mange morgner er det den larm, som har været vores hanegal. Men om det er de lokale håndværkere, der møder tidligt, eller os der sover længe, må stå hen i det uvisse, men larmen har vækket os. Nu, i aften, har vi rejsegilde på vores ombygning af terrassen. Igennem den seneste uge, har frivillige, med CATO Kurt i spidsen, hamret, savet, skruet og skåret i vores eksisterende terrasse, for nu skal det være en udestue, så vi kan samles om aftenen og hygge os. De lokale håndværkere i lejren har flere gange kigget skævt til de arbejdende danskere. Hvordan kan så få, bygge så meget, på så kort tid? virker det som om de tænker. Og det er gået hurtigt. Derfor en lille billedkavalkade for den seneste uges arbejde. 18
SÅ ER DER MAD, CAT O af Thomas Reimann, PIO Som følge af vores historie om katten Cat O, der bor hos vores folk i CATO, fik vores alle sammen Kim Il Sun (Kim har sit øgenavn, grundet sit arbejde i SUN, som står for Skærme, Udrustning og Nødudstyr) en pakke fra sin mor, som indeholdt noget ormeog loppekur. Dagen var så oprundet hvor Cat O skulle introduceres til dette. Dagen var velvalgt, idet det er 1. december og derfor fik Cat O også en kalendergave. Leverpostejen bliver åbnet og blandes med en knust ormepille. Og serveret for Cat O. Herefter var det tid til at pakke kalendergaven op. Et krus fyldt med torskerogn. Det tog ingen tid for Cat O at komme til maden, som lystigt blev guffet. Men der er jo en bagtanke med alting, og for Cat O, var det desværre noget loppemiddel. Uden at ænse det, fik Cat O et stik med loppemidlet, mens den stadigvæk og ihærdigt guffede torskerogn i sig. En noget søvnig kat overfaldt leverpostejen med ormekuren i, med en sådan fart, at selv Thorkild Thyrring vil blive misundelig på den hastighed katten spiste med. Fra hele CATO-holdet skal der lyde en stor tak til Kim Il SUN s mor, som har sendt tingene ned til vores lille kæledyr. TAK 19