KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk



Relaterede dokumenter
Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

For de fleste vil det ikke være muligt at skelne mellem hypoteser og fakta.

cuneco en del af bips

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

KOMMENTARSKABELON Dato Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ)

KOMMENTARSKABELON. kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret)

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet

KOMMENTARSKABELON. Entydig anvendelse af begreber.

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK

CCS strukturelle aspekter

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler

center for produktivitet i byggeriet

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri

Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter

KOMMENTARSKABELON. Ændring: Der findes i alt 3 klasser af bygningsdele i

center for produktivitet i byggeriet

CCS: Cuneco Classification System Bjørn Antonsen 17. oktober 2013

CCS klassifikation og identifikation

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

Forslag til ny struktur - overblik

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008

CCS Formål Mangelregistrering

cuneco en del af bips

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Kristian Birch Pedersen 3.1 Projektgrundlag. Kristian Birch Pedersen, Exigo

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Arealudnyttelse

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

Visuel bedømmelse af malerarbejde

Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

CCS en helhedsbetragtning

Workshopprogram Bjørn Antonsen 17. oktober 2013

CCS Informationsniveauer

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Sammenfatning opmålingsprojekter

CCS Eksempelsamling: Konstruktioner

CCS Workshop Opgaveaflevering dag 1

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Generelt Internationalisering

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

Arkitekten kobler model, beskrivelser og 2lbudslister vha. CCS

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Bygherreforeningen (BHF), Kontaktperson Henrik L. Bang

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata?

Forslag til ny struktur

CCS Identifikation R5, juni 2015

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Uddannelse / Tværfaglighed / Innovation / Produktivitet

CCS klassifikation af bygningsdele

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 1 klassifikation

VM Plastvinduer & Døre Tindbjergvej 3, 8600 Silkeborg Danmark 2011

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

Program for møde fredag d. 22/2-2002

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter

Detaljering af BIM-objekter

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side maj Telefax Bygherreforeningen.

NOTAT. Afprøvning af CCS for landskabsobjekter. Projektnr Udarbejdet af Frank Hasling Pedersen, SCHØNHERR Notatdato 2. december 2013.

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

1 Indsats informationsmodel - Byggeblok

CCS Identifikation R4, januar 2015

Byggeri og Planlægning

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference cuneco en del af bips

1 Klassifikation-version2.0

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

CCS Klasser af egenskaber

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

1. HVAD ER KLASSIFIKATION? 1.1 Nyt klassifikationssystem på vej i byggeriet. Klassifikation

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Øvelsesopgave 1 CCS. Dæksystem

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Undervisningsbeskrivelse

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informa?oner

Visuel bedømmelse af malerarbejde

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

18 Multivejstræer og B-træer.

G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

Transkript:

KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad er egenfunktionen af en bygningsdel? 5.3 Generel Først og fremmest er begrebet teknisk egenfunktion uklar. Er der en forskel mellem den primære funktion og den tekniske egenfunktion? Og hvad menes der med egenfunktion? Det kan nemt blive et filosofisk spørgsmål. Er egenfunktionen af et vindue at det kan åbne og lukke? Eller er det, at lade lyset komme ind? Og hvis hele vinduets funktion er at lukke og åbne, vil det så som minimum være QQB rudens tekniske egenfunktion at lade lys komme ind? 5.3 Generel CCS definerer tekniske egenfunktion, som hvad en bygningsdel gør i sig selv. Kigger man på eksemplet med vinduet kan det fremstilles som: Hvis du kigger på vinduet isoleret fra alt andet, hvad gør vinduet så? Svaret for vinduer er, at rigtig mange vinduer har mulighed for at åbne og lukke. (QQ? Kommponent der aflukker) 5.3 Generel For at tage et andet eksempel. Hvis man kun kigger på et kabel udfra den ovennævnte definition - vil dets tekniske egenfunktion ikke være at transportere noget, men at det kan bøjes. Kabler er først og fremmest fleksiblet. Så hvorfor er et kabel ikke en komponent der kan bøjes, hvorfor benyttes der ikke den samme definition af teknisk egenfunktion på tværs af CCS? til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Brug et andet koncept til at fu

er afsnit figur Der er tre grundlæggende forhold, som skal afklares, inden CCS kan tages i brug i det danske byggeri, og samt indgå i en international sammenhæng: 1. Hierarki en naturlig del af byggebranchen arbejde Afsnit 5 Generel CCS rapportens afsnit 5 rummer Cunecos definition på klassifikation: "Formålet med at klassificere er at skelne mellem forskellige objekter i en given samling, baseret på de egenskaber som har interesse". Denne definition giver en ubrugelig klassifikation, for hvem definerer, hvad der er interessant og for hvem? I stedet for bør man tage udgangspunkt i målet med anvendelsen af klassifikationen. Man kunne fx forestille sig et andet mål med anvendelsen. En klassifikation giver muligheden for at gå fra noget overordnet til noget specifik og senere fra noget specifikt til noget overordnet. Især når man vil erfaringsopsamle (pris, kvalitet, arbejdsmiljø, mm.), er det interessant at kunne gå fra det specifikke til det generelle. Dette ses også hos Ekholm og Häggström (2012), som i deres Revidering av ISO12006-2 peger på behovet for et hierarkisk klassifikationssystem og henviser til en lang række eksempler fra praksis. til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) 2

er afsnit figur S22 Generel CCS rapporten henviser på side 22 til en lang række muligheder for at kombinere hovedsystemer, delsystemer og komponenter i del-af og type-af. Til gengæld er rapporten ikke anvisende i forhold til disse hierarkiske del-af og type-af relationer. Betyder det, at vi kan forvente, at relationer og hierarki etableres på hvert enkelt byggeprojekt? I givet fald, vil det betyde at byggebranchen ikke kan lære af og lave erfaringsopsamling på tværs af projekter med anvendelse af CCS. s arbejdsmetode både i planlægning og økonomistyring såvel som i design er i høj grad baseret på nedbrydelighed, derfor ser vi det som en forudsætning, at et klassifikationssystem understøtter dette ved at være anvisende omkring, hvordan et hierarki etableres. Generel Hvad er forskellen mellem systemer, delsystemer og komponenter? CCS bruger ikke begreberne til at nedbryde systemer til komponenter. Dermed er disse lige berettigede (altså ikke hierarkiske), og man kan lige så godt kun have komponenter. Dertil kommer, at nogle komponenter i højere grad repræsenterer en helhed end andre. Som eksempel kan vinduet bruges igen - et vindue, består af karm, rude, vinduesplads, sålbænk, mm. På workshoppen definerede I, at en bygningsdel består af bygningsdele (fra min hukommelse af jeres slides) - så en komponent består af komponenter. Derved kan man erstatte begreberne system og delsystem, der reelt kun skaber forvirring, fordi de ikke bruges til en hierarkisk nedbrydning. til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Vær anvisende omkring hieraki Hovedsystem og delsystem udgår 3

er afsnit figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) 2. En komponent per bygningsdel er ikke et mål i sig selv S5 Generel I høringsrapporterne fremstilles det som et Hvar anvisnende om flere slags af mål i sig selv at have en komponent pr. komponeneter, dvs. flere døre. bygningsdel. Det kan være teoretisk godt, at der kendes én komponent for fx dør, mens andre karakteristika styres af egenskaber. Dog koster en branddør noget andet end en glasdør, og en indvendig dør laves anderledes end en udvendig. Teknisk Hvordan kan vi opbygge priskataloger ud fra Se foroven dette klassifikationssystem? Der er ikke software-understøttelse til tankegangen bag CCS. CCS koder kan nemt påføres families i Revit og Archicad, men kalkulations- og planlægningsværktøjer understøtter ikke samme tankegang. Fremover vil der blive oprettet en lang række typer på hvert byggeprojekt, der sammenfatter grupper af egenskaber. Disse typer vil være projektspecifikke. Så selvom CCS lægger op til fx én væg vil der være en række projektspecifikke typer. Fx vil det, der svarer til 23-17 11 15 11 Carved Wood Doors i OmniClass være type 3452 på det ene og type 4326 på det næste projekt. Generel Hvordan sikres det, at der kan samles op Se foroven omkring specifikke bygningsdele på tværs af projekter, hvis typerne afviger? Dette gælder ikke kun omkostninger, men en lang række andre kriterier. 3. CCS er ikke et entydigt klassifikationssystem Generel En hurtig gennemgang af CCS viser at klassifikationssystemet i den nuværende udgave hverken er entydig bidrager til en effektiv og klar kommunikation mellem byggeriets parter, se fx: 4

er afsnit figur - Dør: to BB Dørparti og QQC Dør hvad er forskellen? - Lysfiberkabel: WH? WHA, WHB (lys) fiberkabel. - Vindue: BA og QQA hvilken klassifikationskode skal anvendes? - Hvad er en RFID-fugtsensor, som kan lagre tusindvis af målinger i 6-8 år? BTA? BUC? Eller CFA? - QTD vinduesplade er ikke det samme som karm. Karmen holder ruden, vinduespladen er det, man stille potteplanter på, og en QTC sålbænk er en udvendig vinduesplade. - Røgspjæld kan være både PA og FMC. - En dørrist skal fx defineres som HSB, da det er en komponent, der separerer ved fysiske processer jf. anvendelse af objektets tekniske egenfunktion, og ikke QQL som angivet i tabellen over komponenter. Generel Ovenstående problemstillinger betyder reelt, at CCS ikke kan defineres som et klassifikationssystem anvendes digitalt i praksis. til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Skab entydighed. Generel Hovedsystemet består af 16 emner. Ét vedr. terræn, tre vedr. bygning og 11 vedr. installationer og tekniske anlæg. 5

er afsnit figur Generel Set ud fra et generelt synspunkt, udtrykker den valgte opdeling en stærk skævvridning mod installationsemnerne. H ikke her er der tale om et sprog der favner den almene opfattelse af et byggeprojekt. Hverken hvad angår byggeteknik, kompleksitet, visuel opfattelse økonomi, fylder installationsemnerne normalt mere end ¾ af hele pakken, sådan som tabellen udtrykker. Generel Det ligner et tag-selv-bord for installationsfagene. Hvis alle typer vægge kan sammenfattes i ét punkt: UG Vægkonstruktion, kan el-anlæg vel sammenfattes i maksimalt to systemer: El-anlæg til energi og El-anlæg til data. Generel Princippet om at nogle delsystemer, men ikke alle, går igen flere steder i hovedsystemet, understreger igen, at systematikken ikke egner sig til logisk og entydig datahåndtering, hverken hvad angår beskrivelsesdata, procesdata økonomidata. Generel Tavlen med Del-systemer anvendt som del af hovedsystemer er så vidt vides ikke færdig. Alligevel viser den tydeligt, at intentionen ikke er, at sikre overblik. Generel Hvorfor står UD Altanparti under D.Tagsystem og ikke under Dæksystem. Hvorfor kan Vinduesparti være under både B, C og D. Hvorfor er YB Springvandsanlæg ikke under F. Vand- og afløbssystem. Man kan for så vidt blive ved at nævne eksempler på, at tavlen åbner for flere spørgsmål end den besvarer. Generel Det grundlæggende problem med tavlen er, at den ikke fremmer opfattelsen af, at der er skabt trygge rammer om nogen form for struktur. til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) 6