Kulturtilbud for dagtilbud i Helsingør 2014-15

Relaterede dokumenter
KULTURKATALOGET Dagtilbud

Kulturens børn Dagtilbud

KULTURTILBUD for dagstilbud i Helsingør Kommune KULTURTILBUD. alle klassetrin. for dagtilbud

Kulturtilbud for skoler i Helsingør

0-6 års katalog. Ringsted Biblioteks. tilbud til institutioner og dagplejere 2016/2017

DAGTILBUDSKATALOG BIBLIOTEKETS TILBUD TIL DAGPLEJERE, VUGGESTUER OG BØRNEHAVER

KULTURTILBUD. - til skoler sfo klub

KULTURTILBUD for skoler i Helsingør Kommune KULTURTILBUD. alle klassetrin. til skoler, sfo og klub

SKOLEN & BIBLIOTEKET. En oversigt over Mariagerfjord Bibliotekernes tilbud til skolerne

Kære daginstitutioner i Ballerup Kommune

Velkommen til Min flyvende kuffert

Smørum Bibliotek Flodvej Smørum Tlf.: Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.:

Nyhedsbrev. Skovhuset

ARRANGEMENTER FOR BØRN FORÅR.

Åbent Dagtilbud. Herning Bibliotekernes tilbud til dagtilbuddene

KULTURENS BØRN DAGTILBUD 2017

Dette katalog indeholder Svendborg Biblioteks tilbud for skoleåret

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

KULTURENS BØRN. Kreative børn

Sprogværksted i børnehøjde

Signe s Signe dagpleje

Lene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:

HILLERØD BIBLIOTEKERNE

SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN

KULTURENS BØRN kreative børn

Susanne og Majbrit er tov holdere. Men det vil foregå stue vis. Etablering af sanse rum, Billeddokumentation Periodevis visning på vores billedskærm.

BØRNEKULTUR NYT juni 2013

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

LÆRING OG LÆSELYST - i samarbejde mellem bibliotek og skole

Planlægnings- og evalueringsguide - pædagogisk indsats, aktivitet eller forløb

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Velkommen til. Ulveskov Børnehave Gl. Landevej 68, Birkelse 9440 Aabybro Tlf:

PLANLÆG DIT BESØG PLANLÆG DIT BESØG. ENTRÉ Se

KULTURTJENESTENS Middelaldercentret. Teatret Masken. Fuglsang kunstmuseum. Museum Lolland-Falster

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Læreplaner for vuggestuen Østergade

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU TILMELDING NU Sommerhold og CAMP Læs om Horsens Kunstmuseum

Velkommen til Havrehedskolens førskole afd. Morud

Læs mere om Kulturrygsækken på. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

MENS VI VENTER PÅ FORÅRET

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Turforslag 1: Kronborg

Program. Albertslund Billedskole 18/19

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

En verden af i går. Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Undervisningsmateriale

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Pædagogiske læreplaner

Oplev Skagen sammen med

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Barnets alsidige personlige udvikling

Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

FREDERIKSBERG KULTURCAMP 2016

Læreplan for Selmers Børnehus

Evaluering af pædagogiske læreplaner

BILLEDSKOLEN HORSENS FORÅR/SOMMER 2016

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Modul 2 børnehaven. Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog.

Transkript:

Kulturtilbud for dagtilbud i Helsingør 2014-15 Kære dagtilbudsfolk Helsingør Kommune er en af de kommuner i Danmark, der har flest både små og store kulturinstitutioner. Museer, biblioteker, Musik- og billedskole, akvarie og naturcenter, byder alle børn i dagtilbuddene velkommen med tilbud om spændende oplevelser, skræddersyede formidlingsforløb og projekter indenfor teater, musik, litteratur, digitale medier, billedkunst, historieformidling, natur mv. Kataloget har til formål at give overblik og inspirere til at inddrage kulturtilbuddene aktivt i hverdagen. Samtidig er kataloget et supplement til de tilbud der tilbydes som en del af indsatsområdet Børns og unges kreative kompetencer. Brug kataloget brug de mange muligheder og ressourcepersoner rundt om i landskabet. På vegne af kulturinstitutionerne Ida Wettendorff, børnekulturkonsulent og Sanne Gudmann og Anne-Mette Hermansen, Uddannelseshuset 1

Helsingør Kommunes Museer Helsingør Bymuseum Karmeliterhuset, Sct. Anna Gade 36, 3000 Helsingør Tlf. 49 28 18 00, www.helsingormuseer.dk Kontakt Jacob Bødskov jbr03@helsingor.dk Åbningstider: Mandag lukket. Tirsdag fredag kl. 12 16 eller efter aftale. Historiske kister - Historie gennem mødet med genstande Historiekisterne er en sjov og anderledes aktivitet, hvor børnene kommer tæt på historiske genstande og bliver sat i stand til at reflektere over historien omkring dem. Kisternes indhold knytter sig til de forskellige rum på museet og den tilknyttede historie. Igennem vendespil, mødet med genstande og ved brug af forskellige sanser giver indholdet i kisterne mulighed for dialog om forskelle og ligheder mellem fortid og nutid. Historiekisterne kan bruges mandag - fredag om formiddagen. Formidlingsform: Introduktion ved museet. Målgruppe: De ældste børnehavebørn. Pris: gratis. Spis ordentligt! Bordskik og julemad gennem 1000 år alle hverdage fra den 17. november til og med 19. december 2014 Julen er gaver og familie. Men det er også mad. Lang tid før gaver blev en del af børnenes jul, var julen allerede mavens fest. Kom på Helsingør Bymuseum og oplev juleborde gennem tid. Lad sulten melde sig, mens I passerer gennem 100 års mad- og juletradition. Gennem middelalderens menu på højbordet over renæssancens skueretter til det 20. århundredes Bo Bedre-jul bliver I klogere på de store forskelle og ligheder på dengang og nu. Undervisningsform: Der kan løses små opgaver ud fra materiale på hjemmesiden. Målgruppe: De ældste børnehavebørn. Pris: gratis. Flynderupgård Museet Agnetevej 9, 3060 Espergærde. Tlf. 49 28 19 00 Åbningstider: Mandag, lukket. Tirsdag fredag: kl. 12 16 eller efter aftale. Kontakt Jacob Bødskov jbr03@helsingor.dk 2

Dansk landbrug og gårdens dyr Landmanden på Flynderupgård viser rundt i stalde, folde og på marken. Hør om dyrenes pasning og om dyrkningen på gårdens marker før mekanisering og introduktionen af monokulturer i det danske landbrug. Efter aftale kan der købes smagsprøver på gammeldags leverpostej og rullepølse eller på dagens grød tilberedt af Spisehuset. Forløbet kan benyttes tirsdag-fredag om formiddagen. Målgruppe: Pris: gratis for dagtilbud fra Helsingør Kommune. Smagsprøver: 5 kr. pr. barn. Smagsprøve på dagens grød: 5 kr. pr. barn. Tag fat i marken Kartoflens historie i Danmark starter på den jyske hede, hvor kartoffeltyskere slog sig ned i 1759. Lokalt er der siden 1765 blevet dyrket kartofler på grænsen mellem Tikøb sogn og Asminderød. Et besøg i landbruget giver børnene mulighed for at tænke over, hvordan kartoflen egentlig kommer hen til tallerkenen. Kartoflerne skal graves op og de skal sorteres. Børnene prøver på egen krop, hvordan det er at arbejde for føden. Kartoflerne kan også købes med hjem. Forløbet kan benyttes tirsdag-fredag om formiddagen i sæsonen. Målgruppe: De ældste børnehavebørn Pris: Gratis Fiskeri og fisker ved Øresund Espergærde, Snekkersten, Humlebæk og mange af de andre byer langs kysten er skabt af fiskere. Udstillingen Fiskerne på Flynderupgård behandler det lokale fiskeri i første halvdel af det 20. århundrede. Målgruppe: Udstillingen kan ses af alle. Pris: gratis. Hammermøllen i Hellebæk Hammermøllen i Hellebæk, Bøssemagergade 21, 3150 Hellebæk. Tlf. 49 21 89 72 Kontakt Geert Petersen for rundvisning på tlf. 49 70 92 56 Læs mere på www.hammermollen.dk Kronborg Geværfabrik - et samfund i samfundet Besøg Hammermøllen med en guide. I dag ligger Hellebæk stille og fredfyldt hen. Det kan være svært at forestille sig, at byens huse og gader for omkring 200 år siden udgjorde en af Danmarks allerstørste fabrikker - Kronborg Geværfabrik. Fra begyndelsen af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet blev der her fremstillet i ti-tusindvis af geværer, pistoler, sabler og andet krigsmateriel til den danske hær. Omkring år 1800 levede der ca. 500 mennesker på fabrikken. Pris: 10 kr. pr barn. 3

Naturcentret Nyruphus Naturcentret Nyruphus, Kongevejen 270, 3060 Espergærde. Tlf. 49 22 44 44 mail: naturcentret.nyruphus@helsingor.dk. Kontakt Henrik Lieberkind 21 66 16 94 og naturvejleder Maj-Britt Salhauge. Læs mere på www.nyruphus.dk Naturcentret tilbyder et samarbejde omkring naturforløb på 2 timer eller mere. Oplevelsesture giver mange muligheder for en snak om naturen og om, hvordan man bruger den. Naturen findes også ude i jeres nærområder, og der tropper vi selvfølgelig også gerne op. Hver tur tilpasses stedet og børnegruppen. Priserne er afhængige af omfanget en gruppe i 2 timer med en naturvejleder koster 400 kr. Et 24 timers arrangement koster min. 1500 kr. Vejledning og planlægning er altid inkluderet i prisen. Naturen har åben hele året - det har vi også! M/S Museet for Søfart Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør, Kontakt: www.mfs.dk Urd Kornø Rasmussen, ukr@mfs.dk eller booking@mfs.dk Åbningstider: Juli-Aug: Alle dage 10.00-17.00 Sept-juni: Tirs-søndag: 11.00-17.00 Museet har netop lavet et særligt forløb for børnehavegrupper som i efteråret 2014 tilbydes til alle kommunale dagtilbud. Museet kan besøges gratis, men kontakt os hvis I planlægger et besøg, så vi kan sikre at der ikke dukker alt for mange grupper op samtidig. 4

Helsingør Teater Havnepladsen 1, 3000 Helsingør, Trine Heller/th@helsingorteater.dk/tlf. 22 25 84 25 Billetsalg man-fre 12-16: 49 20 08 11 billet@helsingor-teater.dk Børneteater er eventyrligt, vedkommende, sjovt, rørende og fis og ballade. Helsingør Teater er en teaterforening, der arrangerer børneteater for kommunens børneinstitutioner herunder dagtilbud. Hvert år tager vi på festivaler i Danmark og udlandet for at finde et udvalg af aktuelle og professionelle forestillinger. Programmet for sæson 2014/15 findes i en trykt udgave og er udsendt til alle dagtilbud. Kataloget kan også findes på hjemmesiden eller hentes på Helsingør Teaters kontor. Går I med tanker om særlige forestillinger, temaer eller andre måder at arbejde med teater på så kontakt os. Pris: 30 kr. pr. billet inklusiv moms og inklusiv refusion også til de voksne. Se kataloget på www.helsingor-teater.dk Helsingør Teater planlægger i samarbejde med børnekulturkonsulenten et særligt teater/dramaprojekt i foråret 2015. Danmarks Tekniske Museum Fabriksvej 25-27, 3000 Helsingør. Michael Gyldendal, leder af Skoletjenesten. mg@tekniskmuseum.dk tlf.: 49 22 26 11 www.tekniskmuseum.dk Danmarks Tekniske Museum giver jer muligheden for at bruge alle jeres sanser i mødet med sjove, fascinerende og epokegørende eksempler på gammel og ny teknik. Skoletjenesten tilbyder en bred vifte af undervisningstilbud med fokus på den teknologiske udvikling, menneskets innovative evne og nye teknikers indvirkning på samfundet. Tekniske nyskabelser er ofte begyndt som iagttagelse og leg, og den ånd vil vi gerne formidle videre til jer. Læreplansmål: Sproglig udvikling, natur og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier Varighed: 50 minutter Pris: Alle undervisningsforløb koster 250 kr. Mulighed for at spise medbragt mad. 5

Teknikken og mig Underviseren taler med børnene om de forskellige tekniske genstande, som vi kan tage frem i Mandskabsvognen. De genstande, vi kan røre ved og afprøve, er alle tekniske hjælpemidler, som de sidste 100 år har ændret vores hverdag og den måde, vi har indrettet vores samfund på. I Mandskabsvognen tager vi udgangspunkt i genstande, som børnene kender og kan genkende, men som ofte har gennemgået en teknologisk og designmæssig udvikling. Målgruppe: 4-6 år Fra fjer til fly Fugle, mennesker med vinger, luftballoner, Danmarks første flyvemaskine og jetjagere! Et forløb om flyvningens fysik og historie. Målgruppe: 4 6 år ROBOT - særudstilling 16. september 2014-15. august 2015 Besøg udstillingen på egen hånd eller book en formidler hvor vi sammen kigger på og prøver forskellige robotter og diskuterer, hvordan de vil ændre vores hverdag i fremtiden. Målgruppe: 4 6 år Øresundsakvariet Øresundsakvariet, Københavns Universitet, Strandpromenaden 5, Helsingør, tlf. 35 32 19 70. Kontakt: Michael Hansen skoletjenestenoa@bio.ku.dk Åbent på hverdage kl. 10-16. Mulighed for at komme ind på akvariet før kl. 10 (ring og aftal) eller se på www.oresundsakvariet.ku.dk Besøg akvariet og oplev de dyr og planter der findes i Øresund. Smøg ærmerne op og stik hænderne ned til dyr og planter i følebassinet. Undervisningsforløb for dagtilbud Rør ved levende havdyr. Her er det formålet at lade børnene opleve dyrene med alle sanser samtidig med at de får en effektiv introduktion til havets mysterier. 45 min. Pris: gratis entré + 480 kr. Målgruppe: Fra ca. 1 ½ år. 6

Kronborg Kronborg Slot, 3000 Helsingør, 49 25 03 04 åbningstider: april-maj kl. 11-16, juni-august kl. 10-17.30, september-oktober kl. 11-16, november-marts: tirsdag-søndag kl. 11-16. Kontakt kronborg@slke.dk www.kronborg.dk Få steder i verden er så meget dramatik og historie samlet på ét sted som på Kronborg. Her mødes den drabelige fæstning med Frederik 2.s overdådige renæssanceslot, mens Hamlets ånd svæver gennem gangene. Ikke mærkeligt, at netop dette sted er på listen over verdensarven. Oplev den permanente interaktive udstilling om slottet, hør om dramatiske søslag og udforsk bevæbnet med lommelygte historien om Holger Danske i kasematterne under slottet. Fæstningsanlægget omkring slottet er en stor legeplads. Når sulten melder sig er der både ude og inde et særligt madpakkeområde. På slottets udearealer findes en lille legeplads samt legekasser til selvorganiseret leg. Man kan finde info om legekasserne på hjemmesiden. Pris: Adgang til slottet for dagtilbud med et undervisningsformål: Gratis. Guidede ture: 930 kr. Helsingør Musikskole Svingelport 7 A, 3000 Helsingør, telefon 49 28 10 00, www.musikskolenhelsingor.dk Musikskolen tilbyder Kompagnon Undervisning Få en Musikskolelærer med relevant profil ud til jer i et længere forløb. Undervisningen planlægges i fællesskab. Pris 400 kr. pr. lektion. HamletScenen Kronborg 13, 3000 Helsingør, Telefon: 49 22 69 77. Kontaktperson: Lars Roman Engel www.hamletscenen.dk 7

HamletScenen tilbyder undervisningsmaterialer der med udgangspunkt i Shakespeares historier, giver anledning til at berøre vigtige emner som livet, døden, had og kærlighed sammen med børnene. Man kan finde materialet på Hamletscenens hjemmeside. Man kan også kontakte Lisbeth Jørgsholm sprogpaedkons@gmail.com for mere info om mulighederne. Hver sommer arrangerer HamletScenen desuden dukketeater på Ravelinen. Info om sæsonens forestilling kan ses på hjemmesiden. Børnekulturcentret Børnekulturcentret i Toldkammeret og på Kulturværftet, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør, tlf. 49 28 20 50, Kontaktperson: Elisabeth Momme, leder af Børnekulturcentret, 25 31 20 50, emo@helsingor.dk www.toldkammeret.dk og www.kulturvaerftet.dk Billeder, billeder, billeder vi kommunikerer gennem billeder som aldrig før. Instagram, Facebook, visuals til de vildeste teaterkoncerter, på gaden hvor vi går og alle vegne. Vi bevæger os i rum, så vi forholder os til rum, som til lyd og billede. Vi sanser, vi oplever og vi analyserer, og det kan stimuleres og opøves. Børnekulturcentret udvikler og tilrettelægger værkstedsforløb for alle målgrupper børn som voksne - i samarbejde med professionelle kunstnere og pædagogiske fagkonsulenter. Vi bistår gerne med gode råd omkring værkstedsindretning i institutionen og arrangerer billedkunstforløb i Børnekulturcentrets atelier. I weekenderne har vi aktiviteter for børnene og deres familier. FAT er et åbent familieatelier i Toldkammeret den første lørdag i måneden og hver lørdag i sommerferien. Her tegner og maler børn og voksne sammen med en professionel kunstner. Fire lørdage har vi desuden Kamæleondage i Toldkammeret for de 4-9 årige med værksted, lækker mad og koncert. Og på Kulturværftet laver vi større teater- og musikarrangementer for hele familien. Tilmeld dig Børnekulturcentrets Nyhedsbrev, hvis du vil have mere information. 8

Helsingør Kulturkanon Helsingør Kulturkanon er summen af, hvad der er umisteligt ved livet i Helsingør Kommune. Det er borgerne, der i foråret 2012 har stemt om, hvad der skulle med i kanonen, og de 27 kanoniserede elementer repræsenterer de kandidater, borgerne gav flest stemmer. Siden indeholder tekster og billeder om værkerne. Brug den lokale kulturkanon som inspiration til ture og emner. Websitet giver inspiration og forslag til hvordan. http://www.helsingorkanon.dk/ Musen Malte Følg med museumsmusen Malte rundt i Helsingør: http://www.musenmalte.dk/ Tag færgen og følg med Malte til Helsingborg: http://www.dunkerskulturhus.se/pagefiles/37876/index.html Sitet kan også bruges hjemme hos jer. 9

Børnebibliotekerne www.helsbib.dk eller kontakt os på mail eller telefon. Se besøgsadresser på hjemmesiden. Biblioteket Kulturværftet : bornebib@helsbib.dk 4928 3660 Abildvængets Bibliotek: abild@helsbib.dk 4928 3640 Espergærde Bibliotek : esperbb@helsbib.dk 4928 2630 Hornbæk Bibliotek: hornbaek@helsbib.dk 4928 1700 Vapnagård Bibliotek : vap@helsbib.dk 4928 3900 Velkommen på børnebibliotekerne i Helsingør Kommune. Hver eneste dag året rundt er der flere børnebiblioteker, der har åbent lige bortset fra ganske få dage i forbindelse med jul, påske, pinse og den slags helligdage. Du finder smagsprøver på vores tilbud her nogle af dem er udviklet i et godt samarbejde med pædagoger og sprogfolk. Du er altid velkommen til at kontakte os med forslag. Et besøg i børnebiblioteket kan være en stor oplevelse for børnene og et fagligt gode for en institution. Generelt er institutionerne knyttet til det børnebibliotek, der geografisk er tættest på. Vi glæder os til tage imod jer. Børnebibliotekerne i Helsingør Kommune Børnebibliotekerne er forskellige, både hvad angår størrelse, åbningstid og tilbud. For alle fem børnebiblioteker gælder, at I kan: Lege med legetøj Låne gode bøger, musik, spændende film og meget mere Tegne og være kreative Låne sprogkufferter og materialer på andre sprog Spille brætspil og computerspil Få gode ideer til højtlæsning Gå på opdagelse Finde masser af plads til fantasi og forundring Spise jeres medbragte mad Få depoter og bogkasser lige til døren Aftale særlige besøg på biblioteket Depotordning, Børnehavebibliotek, Bøger til døren og det særlige bibliotekskort! Alle institutioner kan få et bibliotekskort: http://www.helsbib.dk/biblioteker/blog/institutionerfaa-bibliotekskort Og vi kan tilbyde service lige til døren! I kan få kørt bøger og andet materiale direkte til jeres institution i en bogkasse. Og hentet igen. I kan have ønsker til hvad der skal være i kassen, eller I kan bede os om at sammensætte den. Vi kan f.eks. stille op med ting, der passer ind i jeres pædagogiske mål og læreplaner. I kan bestille en enkelt emnekasse, hvis I arbejder med et bestemt emne. I kan vælge at tilmelde jer en fast depotordning, der hver 3. måned kører 10

bøger ud til jer. Vi pakker og kører for jer efter jeres ønsker. Vi kører fast ud om tirsdagen (med undtagelse af 1. tirsdag i hver måned). Læs mere her: http://www.helsbib.dk/boern/lige-doeren-bogkasser Desuden kan alle børnehaver i Espergærde få et børnehavebibliotek. Kontakt esperbb@helsbib.dk 4928 2630 Udover disse tilbud har nogle af børnebibliotekerne særlige varer på hylderne. Dem fortæller vi om i dette katalog. Det rækker et helt år, og derfor kan der sagtens ske ændringer. Tjek vores hjemmeside. Booktalks for forældre og pædagogisk personale Hør om det bedste, det nyeste, det lækreste og det mest brugbare. Børnebibliotekarerne kommer gerne ud. Vi kan fortælle om sprogstimulering, om de helt rigtige højtlæsningsbøger eller hvad man kan bruge sit bibliotek til. Det kan være for forældrene og/eller for personalet i forbindelse med læreplanerne. Aftal et skræddersyet besøg til din institution. Tid: Hele året men henvendelse senest 2 måneder før ønsket besøg Sted: Hos jer for institutioner knyttet til Abildvænget eller Kulturværftet Målgruppe: Personale eller forældre Kontakt: bornebib@helsbib.dk abild@helsbib.dk 4928 3660 Biblioteket Kulturværftet 4928 3640 Abildvængets Bibliotek Hjemme - ude - hjemme hos Dialogisk højtlæsning med sprogpædagogerne. Målgruppe: Flersprogede sprogbørn og deres sprogpædagoger, samt familie. Mål: Fokus på sprogstimulering og sproglig formåen. Sammenhæng mellem daginstitution og bibliotek. Kendskab gir venskab; vi lærer biblioteket at kende og inddrager forældre/familie. Indhold: Vi vælger en god bog, som I læser højt ude på institutionerne, og I bliver inviteret til højtlæsning og snak/dramatisering af historien på børnebiblioteket. Ca. en uge efter inviterer vi jer igen, denne gang sammen med familien, og her fortæller /dramatiserer børnene historien for deres voksne. Vi runder af med te/kaffe, hygge og snak om sprog og bibliotek - på mange sprog. 11

Bonus: Sprogbørnene og familie inviteres til en teaterforestilling af høj kvalitet og med særlig appel til børn med sproglige udfordringer. Tid: En omgang om efteråret, en omgang om foråret. Meld jer på børnebiblioteket. I får besked før hver omgang. Hidtil kun formiddagshold, men eftermiddagshold kan etableres. Forår 2015 står i Halfdan Rasmussens tegn Sted: Både på institutionen (hjemme) og på Børnebiblioteket Kulturværftet (ude). Vi melder ud hvilken bog, vi særligt vil arbejde med. I skal låne og læse den valgte bog med børnene i institutionen - med udgangspunkt i valgte fokusord. I må gerne supplere med tegninger, collager, sange mm. I afsætter tid til første og andet besøg på biblioteket, og I får en invitation, som I fordeler til sprogbørnenes forældre op til andet besøg. I er på børnebiblioteket ca. 1 ½ time første gang og 2 timer ved andet besøg. Initiativet er et samarbejde mellem sprogpædagogerne og børnebiblioteket. Kontakt: bornebib@helsbib.dk 4928 3660 Biblioteket Kulturværftet Dialogisk læsning/projekt Læseleg Abildvængets Bibliotek har i samarbejde med sprogkonsulent Helle Aagaard, som er koordinator for tale/høreundervisningen, udviklet sin egen variant af tilbuddet Dialogisk Læsning omkring bestilling og udlån af bøger til projekt Læseleg. Projektet er et konkret pædagogisk redskab, der handler om dialogisk læsning i børnehaver og SFO er. Initiativet er et samarbejde mellem sprogkonsulent og børnebiblioteket Kontakt: abild@helsbib.dk 4928 3640 Abildvængets Bibliotek Bogstart hjemme og ude Børnebibliotekerne i Abildvænget og Vapnagård arbejder sammen i projektet Bogstart, der tager på besøg med gratis bogpakker hos børnefamilier i Vapnagård, Borupgård, Nøjsomhed og Lerbakkevej. Familierne får pakker 4 gange. Desuden indgår der sprogstimulerende arrangementer for familierne og teaterforestillinger for de 3-årige fra Bogstart-institutionerne. 12

Projektet foregår i praksis sådan, at bibliotekaren de to første gange kommer på besøg i hjemmet, fortæller om børn og bøger og afleverer pakkerne. Når børnene fylder 1 ½ år, bliver de inviteret ned på biblioteket til nogle gode timer med rim og remser, oplæsning eller teater. Barnet får den sidste boggave, når det fylder 3 år. Den gives sammen med børnehaverne. Meningen med 'Bogstart' er at børnene skal få et godt sprog og en nemmere skolegang. Projektet er et samarbejde mellem pædagoger, sprogkonsulenter og børnebibliotek Kontakt: abild@helsbib.dk 4928 3640 Abildvængets Bibliotek vap@helsbib.dk 4928 3900 Vapnagård Bibliotek Børnekunst: Den store Efterårsudstilling Børnehaverne i Espergærde og Tikøb udstiller hvert år i ugerne 41, 42 og 43 på Espergærde Bibliotek. I 2014 var temaet dyr. Kontakt: esperbb@helsbib.dk 4928 2630 Bamseture Målgruppe: Den kommende 0. klasse Gå i Bamse Hansens potespor rundt om Kulturværftet og opdag de mærkeligste ting Gå med Hansens yngre fætter i Hornbæk på en anden slags tur i Hornbæk Kontakt: bornebib@helsbib.dk 4928 3660 Biblioteket Kulturværftet hornbaek@helsbib.dk 4928 1700 Hornbæk Bibliotek Bamsetur og eventyrfortælling i børnebiblioteket Målgruppe: Den kommende 0. klasse Mål: Børnene får mulighed for at møde bibliotekets mange gode tilbud. I kommer til at opleve biblioteket som værested, inspirationskilde og oplevelsessted. Indhold: En gåtur gennem Hornbæk med biblioteksbamsen. Vi sender jer en folder med bamseturen i god tid. Vi står klar med alle børnebibliotekets dejlige bamser samt Guldlok og de tre bjørne måske kan børnene hjælpe børnebibliotekaren med at fortælle historien? Vi fortæller om de gode bøger, børnene snart kan læse selv, og viser en masse bøger, film, musik og spil med fokus på bamser. 13

I vil gå hjem fra biblioteket med jeres eget lånerkort og forhåbentlig nogle spændende materialer, som I selv har været med til at finde. Tid: Sted: Varighed: Forberedelse: Maj - juni Hornbæk Bibliotek Cirka 1½ time. Eleverne kan medbringe deres sundhedskort, så de kan få deres eget lånerkort. Hvis eleverne allerede har et lånerkort, skal de have det med. Kontakt: hornbaek@helsbib.dk 4928 1700 Hornbæk Bibliotek Halfdan fylder 100 år Julemanden Julle hader sne og kulde. For at jage kulden væk kører han til Julebæk med sin tante Tulle på en kagerulle. Tulle tog til Tikøb, købte tulipaner, købte to, købte ti, købte tu, købte li, købte tulipaner hos en indianer. Måske er det virkelig den samme Tulle? Begge vers står i Halfdans ABC, skrevet af Halfdan Rasmussen, der levede det meste af sit liv i Saunte tæt på Hornbæk. Da han døde i 2002 sang børnehavebørn ved begravelsen hans sang Mariehønen Evigglad. Halfdan skrev underfundige rim og remser, når han skrev til børn. I 2015 ville han være blevet 100 år. Det skal fejres i hele Helsingør Kommune. Fejringen begynder med hans fødselsdag den 29. januar, fortsætter med Kulturjagten i maj, der foregår en masse i Hornbæk henover sommeren osv. Alle arbejder sammen om det, og bibliotekerne er selvfølgelig også med. Der bliver også noget for jer. Hold øje med programmer og hjemmeside www.helsbib.dk Tid: 2015 Sted: Børnebibliotekerne Kontakt: bornebib@helsbib.dk 4928 3660 Biblioteket Kulturværftet abild@helsbib.dk esperbb@helsbib.dk hornbaek@helsbib.dk vap@helsbib.dk 4928 3640 Abildvængets Bibliotek 4928 2630 Espergærde Bibliotek 4928 1700 Hornbæk Bibliotek 4928 3900 Vapnagård Bibliotek 14

Bamse Hansen fylder også år. Hvert år. Han forventer at I kommer forbi! Den kære bjørn fylder år. Det fejrer vi selvfølgelig hele dagen med saft og kage. Tid: Sted: Afholdes oktober Biblioteket Kulturværftet Film på børnebibliotekerne Onsdagsfilm på Kulturværftet Vi viser den samme gode film en hel måned ad gangen. Nemlig! Tid: Hver onsdag kl. 10.30 11 Sted: Børnebiblioteket på Kulturværftet Målgruppe: 3-6 år Kontakt: bornebib@helsbib.dk 4928 3660 Biblioteket Kulturværftet Tirsdagsfilm i Abildvænget Vi viser gode film for institutionerne. Sørme! Tid: Sted: Hver anden tirsdag kl. 9.45 10.15 forår og efterår Abildvænget Børnebibliotek Målgruppe: 3-6 år Kontakt: abild@helsbib.dk 4928 3640 Abildvængets Bibliotek Tirsdagsfilm i Espergærde/Daginstitutioner Vi viser gode film for daginstitutionerne. Basta! Tid: Sted: Hver tirsdag kl. 10. Året rundt bortset fra maj-juni-juli-august Espergærde Børnebibliotek Målgruppe: 3-6 år Kontakt: esperbb@helsbib.dk 4928 2630 Espergærde Bibliotek 15

Tirsdagsfilm i Espergærde/Dagplejere Vi viser - også - gode film for dagplejerne. Bum! Tid: Sted: Hver anden tirsdag kl. 9.30. Året rundt bortset fra maj-juni-juli-august Espergærde Børnebibliotek Målgruppe: 3-6 år Kontakt: esperbb@helsbib.dk 4928 2630 Espergærde Bibliotek Øvrige tilbud og gratis fornøjelser Kom til arrangementer og børnekulturelle oplevelser helt gratis! Mange arrangementer kræver dog tilmelding. Se den fulde oversigt over arrangementer på bibliotekets hjemmeside www.helsbib.dk/detsker Har I særlige projekter, som i godt kunne tænke jer at vise frem i en udstilling så kontakt os endelig. Få gode ideer i vores foldere Kanongode bøger. Lige nu finder I foldere for de 0-3 årige, 3-6 årige, Rim og remser og Kanongode illustrationer i billedbøger. Og der er flere nye kanoner på vej! 16