Referat af DIP s ordinære generalforsamling Tirsdag den 21. april 2009 kl. 17.00 i Ingeniørhuset 1. Valg af dirigent Advokat Henrik Oehlenschlæger blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig, samt at dagsordenen omfattede de punkter som vedtægten foreskriver. Dirigenten gennemgik herefter dagsordenen og foreslog, at punkterne 2, beretning og regnskab og 3, overskudsdeling blev behandlet samlet. Dette blev tiltrådt af generalforsamlingen. 2. og 3. Bestyrelsens beretning og i forbindelse hermed fremlæggelse af årsrapporten omfattende beretning, resultatopgørelse og status, og med forslag om godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion, samt Beslutning om fordeling af dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. Beretningen Formanden Jens Hald Mortensen indledte med at byde velkommen til de fremmødte og til formanden for IDA, Lars Bytoft og IDA s administrerende direktør Ib Oustrup. Herefter præsenterede han bestyrelsen. Formanden indledte med at oplyse, at DIP er en gammel pensionskasse, som deler risiko og overskud mellem sine medlemmer og kun har det formål, at skaffe de bedste pensioner for medlemmerne. Herefter oplyste han, at den mundtlige beretning ville blive inddelt i følgende 4 afsnit: 1. Afkast og resultat 2008 2. Finanskrisen og pensionerne 3. Krav til ledelsen 4. Strategi 1. Afkast og resultat 2008 Formanden bemærkede indledningsvis, at DIP s aktivsammensætning er lidt mere risikovillig end andre pensionskassers og en hel del mere end de kommercielle selskabers. Det er bestyrelsen, som beslutter aktivsammensætningen, og bestyrelsen har ikke op til eller under finanskrisen ønsket aktivt at ændre sammensætningen, men aktieandelen var mindre som følge af kursfaldene. Der er ikke ønske om at ændre
sammensætningen i den nærmeste fremtid. Det skyldes forventninger om, at aktier giver et bedre afkast end de øvrige investeringsaktiver over tid, oplyste formanden. DIP ønsker at investerer etisk pænt og ordentligt, og det viser sig da også, nævnte formanden, at netop de virksomheder der opfører sig forsvarligt og ordentligt, er de virksomheder der klarer sig bedst. 2008 var et meget vanskeligt år bemærkede formanden, men ser man på DIP s afkast i forhold til de øvrige akademikerkasser, så klarede DIP sig pænt. Og ser man på afkastet over en 3, 5 eller 10-årig periode, så har DIP klaret sig bedre end de andre pensionskasser oplyste han. Visse af de andre pensionskasser har forsikret sig mod faldende renter. Disse kasser har tjent på deres forsikringer i 2008. Bestyrelsen har vurderet, at det ikke er en økonomisk interessant investering, at anskaffe sig disse forsikringer, da det over en længere periode blot vil påføre DIP omkostninger i form af høje præmier for forsikringerne. Og DIP er heller ikke tvunget til at forsikre sig mod en faldende rente, efter at næsten alle medlemmer fulgte bestyrelsens råd om at vælge sig over på den nye pensionsordning pr. 1. januar 2007. Det er bestyrelsen meget tilfreds med oplyste formanden. 2. Finanskrisen og pensionerne Formanden gennemgik baggrunden for finanskrisen og påpegede de mekanismer og sammenhænge der er i finanssystemet. Selvom finanskrisen har berørt DIP meget, investeringsafkastet blev på minus 3 mia. kr. i 2008, så skal der væsentligt større problemer til, måske dobbelt så store problemer, som dem krisen hidtil har skabt, før DIP kommer i problemer med at leve op til sine forpligtelser, oplyste formanden. Og på den baggrund havde bestyrelsen fastsat depotrenten for 2008 på 5,9 % og foreløbig fastsat depotrenten for 2009 på 4,1 %. DIP s formelle reserve udgør ca. 5,4 mia. kr. Værdien af medlemmernes samlede depoter udgør 18,5 mia. kr. Havde vi ikke gennemført omvalget i 2007, så ville reserven være tæt på 0 nu, oplyste formanden. Med omvalget lavede DIP en aftale med medlemmerne om, at ændre den hidtidige grundlagsrente på 4,5 % til en betinget grundlagsrente på 1,5 %, men DIP beregner fortsat pensioner på basis af en ugaranteret beregningsrente på 4,5 %. Der blev i 2008 udbetalt 49 mio. kr. i form af pensionstillæg til pensionisterne. Der blev ikke udbetalt pensionstillæg i 2. halvdel af 2008 oplyste formanden, og der er ikke p.t. udsigt til, at der udbetales pensionstillæg i 2009. Pensionstillægget fastsættes af bestyrelsen 2 gange om året i henholdsvis maj og november. Om skattereformen bemærkede formanden, at lovforslagene først ville foreligge senere samme uge. Men hovedsigtet er at nedbringe skatten på arbejde for at skaffe flere hænder i arbejde. Finansieringen vil primært ske ved en skærpelse af de grønne afgifter, men der ville formentlig også ske stramninger på pensionsområdet, herunder introduktionen af særskatten ved udbetalinger af høje pensioner ( udligningsskat ) og mindre fradragsmuligheder ved indbetaling på ratepension og ophørende livrenter. 2
DIP har gjort rede for disse virkninger overfor DIP s brancheorganisation Forsikring og Pension, F&P og overfor IDA, som overfor politikerne og i pressen (Ole Høyer fra IDA) har taget afstand fra de negative virkninger på pensionsområdet. Herefter vendte formanden sig mod ændringen af PAL-beskatningen i 2007. Ændringen medførte at indeksobligationer og visse ejendomme ikke længere er friholdt for PAL-beskatning. For at kompensere pensionskunderne udbetaler staten i 2008 værdien af den tidligere skattefriholdelse. For DIP s medlemmer drejede det sig om et beløb på 277 mio. kr. Den 1. december 2008 udbetalte DIP i gennemsnit 1½ måneds ekstra pension til pensionisterne, og de ikke-pensionerede medlemmer fik samlet set et tilsvarene beløb indsat på deres depoter. Berettigede til PAL-kompensationen var alle der var pensionister den 31. december 2006 og den 31. december 2007 samt alle ikkepensionerede medlemmer af DIP de samme datoer. Herefter oplyste formanden størrelsen af de gennemsnitlige pensioner i akademikerpensionskasserne. At pensionerne er større i DIP end i de øvrige kasser forpligter, for det er et udtryk for stor tiltro til DIP, nævnte han. 3. Krav til ledelsen Herefter vendte formanden sig mod de stigende krav til bestyrelsens kompetencer. I det lys havde bestyrelsen arbejdet med spørgsmålet, om det fortsat er fornuftigt og hensigtsmæssigt, at bestyrelsen udelukkende består af civil- og akademiingeniører, eller om DIP skulle åbne for muligheden af, at personer med en anden baggrund skulle kunne indvælges i bestyrelsen. Imidlertid havde Finanstilsynet ultimo 2008 fremsat krav om, at alle bestyrelser skulle have mindst ét medlem med særlige kompetencer indenfor regnskab og revision, og at denne ændring skulle gennemføres på førstkommende generalforsamling. Derfor, oplyste formanden, ville han komme tilbage til spørgsmålet under punktet på dagsordenen om valg til bestyrelsen. Herefter oplyste han om størrelsen af bestyrelsens honorering og sammenholdte denne med honoreringen af bestyrelsesmedlemmerne i de øvrige akademikerpensionskasser. Endelig oplyste formanden størrelsen af direktionens samlede aflønning i 2008 og 2009. 4. Strategi Herefter vendte formanden sig mod de udfordringer, som DIP står over for. Det er bestyrelsens ønske, oplyste han, at DIP bliver det naturlige pensionsselskab for alle civil- og akademiingeniører. Vi er et lille selskab i dag og kan let overses. DIP skal derfor ikke bare arbejde for at fastholde de nuværende medlemmer, men også at få nye medlemmer. Men medlemmerne kommer ikke af sig selv. DIP bliver nødt til at markedsføre sig, og man vil kunne se forskellige tiltag i løbet af året. 3
Det er bestyrelsens opfattelse, at det vil være en fordel for alle, også de nuværende medlemmer, hvis DIP er en voksende pensionskasse. Ved stillingsskift flytter medlemmer ofte deres pensionsordning fra DIP over til den virksomhedsordning, som den nye arbejdsgiver har aftale med. Det er sjældent en fordel for medlemmet sagde formanden. Derfor har bestyrelsen et forslag senere på dagsordenen til, at også DIP skal kunne tilbyde virksomhedsordninger. Men han understregede at virksomhedsordninger kun kan komme på tale i forbindelse med ingeniørtunge virksomheder. Endelig nævnte formanden, at det er bestyrelsens opfattelse, at DIP har en fremtid, som en lille uafhængig pensionskasse. Det kræver, at DIP fortsætter og udbygger det samarbejde, der allerede er til mange andre pensionskasser. I den forbindelse oplyste han, at Lægernes Pensionskasse har åbnet for DIP s medlemmer til at kunne gøre brug af Lægernes Pensionsbank med henblik på lønkonto med Dankort/Visakort samt individuel rate- og kapitalpension. De praktiske forhold er ved at blive fastlagt, og der vil blive udsendt nærmere information herom til medlemmerne senere på året, oplyste han. Regnskab Direktør Søren Kolbye Sørensen fremlagde herefter regnskabet for 2008, idet han oplyste, at regnskabet var opstillet i overensstemmelse med Lov om Finansiel Virksomhed og Finanstilsynets regler. Han oplyste videre, at alle poster i regnskabet var opgjort til markedsværdi. Rente- og kursudsving betyder, at resultatet kan svinge kraftigt fra år til år, men over en årrække vil resultatet være nul, da alle midler skal fordeles til medlemmerne. Resultatet for 2008 blev et underskud på 563 mio. kr. mod et underskud på 19 mio. kr. i 2007. Indtægterne i 2008 var -2.356 mio. kr. mod 1.452 mio. kr. i 2007, mens de tilsvarende udgifter var 1.792 mio. kr. i 2008 mod -1.471 mio. kr. i 2007. Derfor kom DIP ud af 2008 med et samlet underskud på 563 mio. kr. mod et underskud på19 mio. kr. 2007. På denne baggrund kunne det måske se betænkeligt ud, at DIP besluttede sig for en depotrente på 5,9 % i 2008, nævnte Søren Kolbye Sørensen, men hvis man ser på afkastet sammenholdt med depotrenterne over de seneste 5 år, så svarer depotrenterne til afkastet. Herefter indstillede han regnskabet for 2008 til generalforsamlingens godkendelse herunder at resultatet på -563 mio. kr. henlægges til egenkapitalen. Dirigenten oplyste, at regnskabet var påført en såkaldt blank revisionspåtegning, hvorefter han gav ordet frit. 4
Jan Daub takkede for to overbevisende indlæg. Men han kunne ikke forstå, hvorfor DIP ikke havde solgt ud af aktierne når det af beretningen fremgik, at hele 2008 havde været et usikkert år. Han oplyste, at han allerede på generalforsamlingen i 2008 havde opfordret til, at DIP solgte ud af aktierne. At DIP ikke udbetaler pensionisttillæg er reelle tab for pensionisterne. Men fortid er fortid, og i det lys opfordrede han DIP til at fokusere på risikovurderinger, for godt nok giver aktier et bedre afkast på langt sigt, men langsigtede investeringer kan være uinteressante for pensionisterne. Det er et problem at DIP opfatter alle medlemmer ens. DIP bør i stedet tilbyde medlemmerne at vælge egne risikoprofiler, nævnte han. For ikke at forlade det solidariske princip, så kunne man etablere valgfrie risikoprofiler indenfor en række aldersgrupper. Formanden takkede Jan Daub for bemærkningerne og svarede, at set i bakspejlet kunne mange ting været gjort anderledes. Det er meget svært at være sikker på om vi har nået bunden for krisen, eller vi skal sælge ud af aktierne nu. Erfaringerne siger os, at der over en periode på 10 år, ikke er noget selskab der gør det bedre end DIP, nævnte han. Han kunne love, at bestyrelsen løbende vil vurdere situationen, men man føler fortsat, at en aktieandel på ca. 30 % er hensigtsmæssig. Jan Daub ønskede ikke at se bagud, med foreslog bestyrelsen, at styrke arbejdet med risikovurderinger og få resultaterne heraf indarbejdet i investeringspolitikken. Einer Hauberg ønskede at bestyrelsen skulle arbejde for en pensionskassepakke i lighed med Bankpakken, så de værste konsekvenser af finanskrisen kunne elimineres. Formanden takkede for indlæggene. Specielt til Jan Daub kunne formanden oplyse, at bestyrelsen allerede nu har fokus på risikovurderingerne, og at bestyrelsen er opmærksom på kompetencen, ikke kun i bestyrelsen men også i pensionskassens organisation. Da der ikke var flere spørgsmål til beretningen og til regnskabet, konstaterede dirigenten med enstemmig tilslutning, at beretningen var taget til efterretning, regnskabet godkendt, at der var givet decharge til bestyrelse og direktion, samt at forslag til disponering af resultatet var godkendt. 4. Forslag fra bestyrelsen a. Forslag til ændring af regulativ 2 og 3 omvalg af ægtefællepension. Bestyrelsens forslag til ændring af regulativ 2 og 3 vil sikre, at medlemmer kan tilpasse ægtefælledækning frem til pensionstidspunkt mod 60 år i dag. Dirigenten gennemgik kort baggrunden for det fremsatte forslag. Janne Forslund ønskede oplyst, om forslaget ville betyde noget for kassen, at man giver medlemmerne længere tid til at vælge ægtefælledækning. Formanden svarede at dette ikke er tilfældet. Bestyrelsen ønsker med forslaget en større fleksibilitet på området, og forslaget er udgiftsneutralt for kassen. 5
Da ingen andre ønskede ordet under dette punkt konstaterede dirigenten herefter, at forslaget var tiltrådt med de nødvendige 2/3 af de ca. 200 fremmødte, idet kun 7 medlemmer stemte imod forslaget. b. Forslag til ændring af vedtægt og regulativ 3 optagelse af studerende. Bestyrelsen foreslår, at vedtægten og regulativ 3 ændres, så studerende med en bachelorgrad kan optages i pensionskassen. Dirigenten gennemgik kort baggrunden for det fremsatte forslag. Da ingen ønskede ordet under dette punkt konstaterede dirigenten herefter med generalforsamlingens enstemmige tilslutning, at forslaget var tiltrådt. c. Forslag til ændring af vedtægt virksomhedsordninger. Bestyrelsen foreslår, at vedtægten ændres, så det bliver muligt at indgå pensionsaftaler på virksomhedsniveau. Formanden uddybede forslaget og oplyste, at intentionen med forslaget er, at gøre det nemmere for DIP at henvende sig til privatansatte civil- og akademiingeniører på meget tunge ingeniørarbejdspladser, f.eks. indenfor FRI s område. Men bestyrelsen vil nøje følge, at det ikke er til ulempe for de nuværende medlemmer. Jan Daub spurgte, om alle nye medlemmer ville være valgbare til bestyrelsen. Formanden kunne bekræfte, at dette ville være tilfældet. Da ingen andre ønskede ordet under dette punkt konstaterede dirigenten herefter med generalforsamlingens enstemmige tilslutning, at forslaget var tiltrådt. d. Forslag til ændring af vedtægt sammensætning og valg af bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår, at vedtægten ændres, så mindst 4 bestyrelsesmedlemmer af bestyrelsen skal være medlem af pensionskassen, og et medlem skal have særlige regnskabsmæssige kompetencer. Mickel Hedemand ønskede oplyst, hvor sagkyndig man skal være for at have særlige regnskabsmæssige kompetencer. Formanden svarede, at Finanstilsynet tillægger dette punkt stor betydning, men Tilsynet forhåndsgodkender ikke mulige kandidater. Da ingen andre ønskede ordet under dette punkt konstaterede dirigenten herefter med generalforsamlingens enstemmige tilslutning, at forslaget var tiltrådt. Dirigenten oplyste, at der med beslutningen ville ske konsekvensrettelser i vedtægten. Dirigenten oplyste endvidere, at forslagene a c træder i kraft på en dato fastsat af bestyrelsen, og at forslag d er godkendt af IDA og derfor træder i kraft straks. 5. Valg til bestyrelsen. Formanden oplyste, at bestyrelsen kunne forslå at udvide bestyrelsen men en, men at man efter en nøje overvejelse havde besluttet at fortsætte med en bestyrelse på 5. 6
Da ingen i bestyrelsen bestrider de regnskabsmæssige kompetencer som Finanstilsynet kræver, udtræder professor Rasmus Larsen af bestyrelsen. Som nyt bestyrelsesmedlem indstillede bestyrelsen Cand. Oecon Jens Otto Veile. Jens Otto Veile er 58 år, bankdirektør senest i Danske Bank, kvæstor ved Carlsberg Fondet, og bestyrelsesformand for 5 danske aktieselskaber og bestyrelsesmedlem i 3 andre. Dirigenten spurgte herefter om der var andre kandidater, og da dette ikke var tilfældet konstaterede dirigenten, at Jens Otto Veile var valgt til bestyrelsen. Formanden oplyste herefter, at sektionsingeniør Karl-Erik P. Christiansen, som er udpeget af IDA, udtræder af bestyrelsen den 21. april 2009, da han falder for IDA s love om genvalg. Som nyt bestyrelsesmedlem har IDA udpeget Sara Grex. Sara Grex er 28 år og Ph.D - studerende. 6. Valg af revisor. Formanden oplyste, at bestyrelsen indstillede KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab til genvalg. Da dirigenten kunne konstatere, at der ikke var andre forslag, blev KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab genvalgt. 7. Eventuelt Bent Scharøe Petersen kommenterede den kommende skattereform ved at sige, at det er som om der er tale om et tag-selv bord på bekostning af pensionisterne. Han havde regnet på konsekvenserne af den hidtidige PAL-beskatning, og det har medført en reduktion af pensionerne med 15-25 %. På den baggrund opfordrede han DIP til at modarbejde de negative virkninger af den kommende skattereform. Formanden oplyste, at DIP gennem F & P samt IDA påpeger konsekvenserne af skattereformen som den er kendt, men at skatten på landsplan behandles i et andet politisk forum. Henrik Spliid mente, at DIP s indsats overfor skattereformen havde været for dårlig, ligesom branchens og F & P s. Formanden oplyste at de var lidelsesfæller, og at også han er pensionist. Men DIP har medlemmer fra 23 år og at det ikke er alle medlemmer der deler disse synspunkter. Han opfordrede derfor til, at man personligt tog kontakt til sine folketingspolitikere for den vej rundt at give sin mening til kende. Jørgen Klitgaard efterspurgte nyheder på hjemmesiden så snart størrelsen af pensionstillægget er kendt samt korte referater fra bestyrelsesmøderne. Herudover ønskede han at takke alle de tilstedeværende, da han glad for at være en i en solidarisk pensionskasse som DIP. Formanden håbede, at det snart bliver aktuelt med pensionstillæg igen. Tillægget fastsættes så sent som muligt, så vi ved vi har pengene. Derfor kan vi ikke oplyse om tillæggets størrelse før lige op til udbetalingen. 7
Det er ikke alle punkter på et bestyrelsesmøde, som det er formålstjenligt at informere om på hjemmesiden, men formanden noterede sig ønsket om generelt bedre information. Formanden takkede afslutningsvis Rasmus Larsen og Karl-Erik Christiansen for deres store arbejde i bestyrelsen. Til sidst takkede han dirigenten og alle fremmødte og ønskede dem på gensyn til næste år. Generalforsamlingen sluttede kl. 19.10 København, den 4. maj 2009 Dirigent, advokat Henrik Oehlenschlæger 8