Resolutionsforslag indstillet af HB til vedtagelse uden særskilt debat og afstemning

Relaterede dokumenter
RESOLUTIONER VEDTAGET PÅ RADIKALE VENSTRES LANDSMØDE / 17

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Forslag til resolutioner

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

Resolutionsforslag indstillet af HB til afvisning uden særskilt debat og afstemning

Visionen for LO Hovedstaden

Forslag til landsmøderesolutioner med Hovedstadens Radikale Venstre som stiller

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

(Det talte ord gælder)

Et friere, grønnere, stærkere Danmark

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

ÆNDRINGSFORSLAG TIL ØKONOMISK PAPIR EN NY KURS TIL EN NY TID

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Stærke værdier sund økonomi

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

RESOLUTIONSFORSLAG NR. 1 Individuelle Identifikationsnumre til Politiet

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Notat fra Cevea, 03/10/08

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Det fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt!

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

VORES VALG. Mads Ogstrup

Forslag til Fremtidens DUF

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Sammen skaber vi værdi for patienten

Generalforsamling for Sektionen af VUC lærere

SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Undervisningsbeskrivelse

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Lørdag den 24. august 2019 DAME SKYTTER

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Nyt fra Christiansborg

Ved ikke/vil ikke svare

Konference: Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Indfødsretsprøven af 2015

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling % % 3 1.2%

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

Er du mand eller kvinde? Mand ,3. Kvinde ,9. Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8. I alt ,0. Hvad er din alder?

FORSLAG TIL BESLUTNING

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017

DR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Danmarks Badminton Forbund

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats

UDKAST TIL BETÆNKNING

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Medlemmerne i centrum Samarbejdslisten (prioriteret rækkefølge)

Konflikter og indgreb på LO/DA-området

Finanspolitisk styring i Danmark

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE

Du kan gøre en forskel

Principprogram Kommunalvalget Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker

Gallup om EU skepsis og solidaritet

Resultatliste - TKL Forårsstævne 2015

Af Mads Peter Klindt (lektor, ph.d.) og Rasmus Ravn (ph.d.-stipendiat) Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

Et liv med rettigheder?

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Menneske og fællesskab

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Økonomisk selvstændighed

Transkript:

-08-0 Resolutionsforslag indstillet af HB til vedtagelse uden særskilt debat og afstemning Indhold A Demokrati og frihed... A Styrk Folketinget over for regeringen... A Danskhed skal ikke defineres igennem lovgivning... A Åbenhed, transparens og demokratisk kontrol... A Nej tak til e-valg... A Mere medborgerskab og borgerinddragelse... B Økonomi og skat... B Realkreditlån ved boligkøb skal kunne fås overalt i Danmark... B Bevar den progressive beskatning... B Mere fleksibilitet ved kommunalt anlæg... 8 C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... 9 C Ophavsretsreglerne skal styrke innovation og opfindsomhed... 9 C Åbne offentlige data... 0 D Uddannelse og forskning... D Dannelse i det danske uddannelsessystem... D Afskaf brugerbetaling i uddannelsessystemet... D Minimumsnormeringer i daginstitutionerne... E Sundhed og etik... E Fjern stk. i tatoveringsloven... E Bedre uddannelse til flere allergilæger... F Miljø, klima og trafik... F Automatiske ramper til busser... F Radikale Venstre vil arbejde for et lovforslag om finansieringsmulighed af borgernes udgift til separatkloakering af regnvand og spildevand... F Indføring af indikatorer for udvikling i livskvalitet, miljøtilstand og sociale fremskridt... F Klimaændringer i Danmark... /

F Styrk investeringer i grøn transport... F Stop statstilskud til el produktion med fossile brændsler i Danmark og EU... 8 F8 Hæv den europæiske standard for økologi... 8 F9 Formindsk brug af plastemballage... 9 G EU og udenrigspolitik... G Forbyd atomvåben... G Radikale Venstre anerkender Vestsahara... G % af BNI i udviklingsbistand... G Salg af sælprodukter skal tillades i EU... G Nej til en ny kold krig en fredelig løsning på Ukraine-konflikten.. G8 Klare regler for anvendelse af bevæbnede droner... H Social- og udlændingepolitik... H Antallet af kvoteflygtninge skal fordobles... H Afskaf -årsreglen og tilknytningskravet... H Inkorporering af internationale menneskerettighedskonventioner.. H Tidsbegrænsning af tålt ophold... 8 H Udlændingepolitikken er for vigtig til virkningsløs symbolpolitik... 8 H Alle skal sikres et forsørgelsesgrundlag (tidl. C)... 9 I Retspolitik... I Individuelle Identifikationsnumre til Politiet... I Fortsat arbejde for skærpet kontrol med efterretningstjenesterne... I Ligestillet ægteskabslovgivning...

A Demokrati og frihed A Styrk Folketinget over for regeringen Folketingets rolle som vagthund over for regeringen skal styrkes. Derfor skal der fokuseres på at styrke Folketingets mulighed for at få udarbejdet analyser uafhængigt af regeringsapparatet. Der skal som minimum oprettes et uafhængigt budgetkontor, som uden om Finansministeriet kan vurdere økonomiske konsekvenser af partiernes politiske udspil, men også et juridisk kontor, som kan vurdere graden af konflikt med EU-ret og international ret, er nødvendigt. Resolutionsforslaget er i al væsentlighed en genfremsættelse af den resolution, som blev vedtaget i 0. Magtens tredeling er et bærende princip i den danske politiske struktur. Balancen mellem de tre instanser har over tid ændret sig, og i dag er Folketingets mulighed for at kontrollere regeringen dels svækket af lovgivningsmængden, dels af den markante udvidelse af embedsværket. Det er derfor vigtigt at arbejde for at sikre Folketinget reelle muligheder for at udfylde sin rolle i såvel lovgivningsprocessen som i kontrollen af magtens forvaltning. Folketingets eget svar på at være afhængigt af ministerierne har hidtil været at styrke partiernes egne sekretariater. Men det styrker ikke Folketinget som institution; til det formål er der brug for at skabe analyseenheder som betjener hele den lovgivende forsamling. Københavns Storkreds A Danskhed skal ikke defineres igennem lovgivning Radikale Venstre vil arbejde for at sikre den personlige frihed så længe det ikke er til skade for andre. Vi har mange måder at være danske på, og danskhed skal derfor ikke defineres gennem lovgivning. Der skal således ikke lovgives om hvilken beklædning, hvilket sprog mm., der skal eller må benyttes i fritiden. Ikke anført. Københavns Storkreds.

A Åbenhed, transparens og demokratisk kontrol 8 9 0 Radikale Venstre er et parti, for hvem åbenhed og demokratisk kontrol er centrale forudsætninger for et velfungerende statsstyre. Vi vil derfor til stadighed arbejde for større åbenhed om politiske processer og beslutninger, og for at den politiske magt handler under ansvar for offentligheden. Folketingets og offentlighedens kontrolmuligheder skal snarere styrkes end indskrænkes. Det betyder bl.a., at offentlighedslovens adgang til aktindsigt skal udvides, og at høringsfrister og kontrolinstanser som Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand respekteres. Det betyder også, at mindretalsbeskyttelsen og oppositionens rettigheder styrkes, fx således at / af Folketinget kan igangsætte en uafhængig undersøgelse, og en beslutning om dansk krigsdeltagelse kræver kvalificeret flertal i Folketinget. Radikale Venstre vil endvidere arbejde for, at alle vigtige samfundsforhold debatteres i Folketinget og offentligheden, før de afgørende beslutninger træffes. Det gælder som udgangspunkt også debatter om fx udenrigspolitiske og forsvarspolitiske spørgsmål, der ikke kun bør finde sted i lukkede rum. I det radikale principprogram står der, at den politiske magt må handle under ansvar for en engageret og kritisk offentlighed. Den radikale regeringsdeltagelse har medført en række kompromiser, der har skabt tvivl om, hvorvidt Radikale Venstre fortsat står vagt om disse centrale værdier. Offentlighedsloven er velsagtens det mest oplagte eksempel, ligesom der har været en stigende tendens til, at vigtige politiske spørgsmål handles af og nagelfast besluttes, inden der har været mulighed for at føre en åben debat i offentligheden. Også de korte høringsfrister er et tilbagevendende problem. Løfterne om en forbedret mindretalsbeskyttelse til oppositionen i Folketinget f.eks. at / af Folketinget skal kunne igangsætte en uafhængig undersøgelse, eller at en beslutning om Danmarks krigsdeltagelse kræver kvalificeret flertal i Folketinget er ikke blevet gennemført, hvilket kan skabe tvivl om, hvor Radikale Venstre står i disse spørgsmål. Denne tvivl vil resolutionen gerne udrydde. Københavns Storkreds A Nej tak til e-valg

Det danske valgsystem er i dag sikkert, tillidsvækkende og gennemskueligt for vælgerne. Der er transparens i systemet, og enhver har adgang til at overvære optællingen. I et e-valgsystem er det særdeles svært at sikre både anonymitet og høj sikkerhed og under alle omstændigheder vil gennemskueligheden sættes over styr. Radikale Venstre siger derfor nej tak til e-valg. Valghandlinger stiller mange krav til sikkerheden. Vælgerne skal være anonyme, der må ikke kunne handles med stemmer, der skal være sikkerhed for, at ens stemme bliver talt, og frem for alt skal borgerne have tillid til, at alt foregår ordentligt: Valget skal altså være gennemskueligt. Den måde, valg gennemføres på i Danmark i dag, kommer rigtigt langt med at opfylde de krav. De små ritualer med at kontrollere stemmeurnen inden valghandlingen, medhjælperne ved stemmeboksen, og at optællingen er offentlig for de ildsjæle, der måtte have lyst, hjælper alt sammen med det. Som modsætning står e-valg: Sikkerhedssystemerne er uigennemskuelige, og den enkelte vælger kan ikke have tillid til, at vælgerens stemme er anonym, endsige overhovedet bliver talt. E-valg har været afprøvet og er blevet afvist i en række lande. I Holland valgte man i 008 at opgive e-valg efter at have kørt med det siden 990erne: Sikkerhedsproblemer og offentlig modstand satte stopperen for det. Den fejl behøver vi ikke selv begå. Aarhus Radikale Vælgerforening Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse i ændret form. Det danske valgsystem er i dag sikkert, tillidsvækkende og gennemskueligt for vælgerne. Det er vigtigt, at en eventuel fremtidig elektronisk understøttelse af fremmødevalg har de samme afgørende kvaliteter. Radikale Venstre er imod internatbaserede valg til kommunalbestyrelser, regionsråd, folketing og Europaparlament, af hensyn til hemmelig stemmeafgivning og sikkerhed. A Mere medborgerskab og borgerinddragelse 8 9 Radikale Venstre skal arbejde for initiativer og metoder, der kan skabe større demokratisk engagement og dialog mellem politikere og den almene borger. Vi skal fremme dialog, oplysning og åbne relationer mellem borgere og politikere. Det handler om at pleje den gode samtale og mødet mellem mennesker i øjenhøjde. Der skal åbnes op for spørgsmål, opklaring og nedbrydelse af fordomme og fastgroede antagelser. Initiativer som folkemødet på Bornholm er et udmærket koncept, der kan bruges til inspiration. /

Afstanden mellem borgere, eksperter og politikere bliver større og større. Tilliden til politikere er på niveau med brugtvognsforhandlere. Mange borgere oplever, at politik bliver mere og mere teknisk, abstrakt og fjern fra deres hverdag. Vi tror på, at hverken borgere, eksperter eller politikere ønsker afstand fra hinanden. Vi mangler nye anledninger til at mødes end i valgkampe, via tv, debatter eller partiforeninger. For at sikre et velfungerende demokrati, kræver det, at folkevalgte kan skabe tillid til og dialog med befolkningen på tværs af partiskel. Hvis folket begynder at tvivle på, at politikere ikke er i dialog med folket, mister folket troen på demokratiet. Dette vil på sigt undergrave demokratiet som heldhed og borgernes motivation til at engagere sig i samfundet til skade for os alle. Aarhus Radikale Vælgerforening

B Økonomi og skat B Realkreditlån ved boligkøb skal kunne fås overalt i Danmark Landsmødet opfordrer folketingsgruppen til at sikre, at man også udenfor de store bysamfund i fremtiden kan få realkreditlån ved boligkøb, evt. via oprettelsen af et statsligt realkreditinstitut. Vi må desværre konstatere, at kreditforeningerne i stigende grad siger nej til at yde realkreditlån til boligkøbere uden for de store bysamfund på grund af negative forventninger til prisudviklingen på sigt i landdistrikter og i større og mindre landsbyer og byer. Det forstærker en i forvejen negativ spiral med affolkning af områderne udenfor de større bysamfund. Det er i modstrid med Det radikale Venstres ønske om en balanceret udvikling for hele Danmark. Aalborg Kommuneforening, Peter Hvid Jensen, Aså, Dronninglund, Louise Lundbeck Krog, Aalborg, Gustav Sieg Sørensen, Hørdum, Thy, Helle Sommer Kjærgaard, Lyngby, Thy, Gregers Bruun Krogh, Karby, Mors, Svend Andersen, Outrup, Mors, Keld Kollerup Kvist, Nørresundby, Nicolaj Holm, Gravlev, Rebild, Christian Stavad, Frederikshavn, Heidi Vive, Aalborg, Sonja Hejselbæk, Pandrup, Ruth Christensen, Hugdrup, Frederikshavn, Hans Jørgen Nygaard, Hugdrup, Frederikshavn, Kjeld Lundager Jørgensen, Byrsted, Rebild Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse i ændret form: Boligfinansiering overalt i Danmark Landsmødet opfordrer folketingsgruppen til at sikre, at man også udenfor de store bysamfund i fremtiden kan opnå boligfinansiering, såfremt man er kreditværdig. B Bevar den progressive beskatning Radikale Venstre vil arbejde for at det samlede danske skattetryk fortsat har progressiv beskatning som udgangspunkt, og at skattesystemet omlægges til at beskatte ressourceforbrug, miljøbelastning og fast ejendom, og i mindre grad arbejdsindkomst og formue. I Danmark er der en god tradition for at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Dette har man igennem de senere år så småt udhulet, ved dels at fjerne mellemskatten og samtidig fastholde ejendomsværdiskatten i samme niveau som 00. Dertil kommer at der nu spekuleres i en fjernelse

af topskatten. Dette bryder med det gode princip om at de bredeste skuldre bærer de tungeste læs, hvorfor der bør sendes et klart signal om at Radikale Venstre fortsat ønsker progressiv beskatning som grundprincip. Forslaget hindrer ikke, at man sænker skatten eller lignende, men blot at man fastholder princippet om den progressive beskatning. Aarhus Radikale Vælgerforening B Mere fleksibilitet ved kommunalt anlæg Radikale Venstre støtter at niveauet for de offentlige anlægsinvesteringer aktivt anvendes til udjævning af konjunkturer. Radikale Venstre vil arbejde for at kommunerne i højere grad sikres en indbyrdes fleksibilitet, således at det aftalefastsatte anlægsniveau fordeles og udnyttes fuldt ud. Niveauet for de offentlige investeringer de seneste år har grundet krisen været historisk højt. Og med udsigten til sygehusbyggerier, psykiatri, uddannelse, infrastruktur og de løbende kommunale investeringer vil de offentlige investeringer i de kommende år fortsat være højt. Det er af hensyn til den samlede økonomiske politik afgørende, at det samlede offentlige anlægsniveau afspejler den økonomiske situation. En ensidig forøgelse af det kommunale anlæg vil derfor skulle modsvares af mindre anlægsaktivitet i regioner (sygehuse og psykiatri) og stat (infrastruktur og uddannelse), hvis ikke det skal ske på bekostning af ansvarligheden i den samlede økonomiske politik. Så meget desto mere er der grund til at arbejde for, at kommunerne i højere grad indbyrdes udnytter anlægsrammen. 8

C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor C Ophavsretsreglerne skal styrke innovation og opfindsomhed 8 9 0 Radikale Venstre vil arbejde for et rimeligt forhold mellem skabernes og samfundets interesser ved beskyttelse af ophavsrettigheder i forbindelse med, at EU reviderer reglerne på området. Formålet med at give monopol på udnyttelse af værker bør være at sikre innovation for samfundet som helhed, ikke at sikre indtjening i al fremtid for skabere og deres efterkommere. Der er behov for reformer af ophavsretten, da vi har brug for regler, der svarer til den tid, vi lever i den digitale, hvor vi alle både bruger og producerer. Ophavsrettigheder bør ikke række ud over skaberens egen levetid, og ophavsretlige regler skal i øvrigt gælde på tværs af grænserne i EU s indre marked. Som senest diskussionerne om den europæiske patentdomstol har vist, er der større og større dele af vores omverden, der omfattes af patenter og ophavsrettigheder. Det er nødvendigt at give et incitament til at opfinde, skabe og innovere, men for omfattende rettighedstildelinger kan også komme til at virke som en bremse på videreudvikling af beskyttede produkter og værker. Der bør således findes en balance mellem beskyttelse og tilskyndelse til videreudvikling. Ophavsrettigheder gælder for tiden i hele 0 år efter skaberens død, flere generationer efter. Det er en urimelig beskyttelse, som er til entydig skade for kunstnerisk og kulturel videreudvikling. Bo Nissen Knudsen, København, Jon Martin, København, Karen Melchior, København, Kim Elmose, Roskilde, Christian Holm Donatzky, Helsingør, André Just Vedgren, København, Tyge Birk, Stevns. Hovedbestyrelsens indstilling: Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse i ændret form: 8 9 Radikale Venstre vil arbejde for et rimeligt forhold mellem skabernes og samfundets interesser ved beskyttelse af ophavsrettigheder i forbindelse med, at EU reviderer reglerne på området. Formålet med at give monopol på udnyttelse af værker bør være at sikre innovation for samfundet som helhed, ikke at sikre indtjening i al fremtid for skabere og deres efterkommere. Der er behov for reformer af ophavsretten, da vi har brug for regler, der svarer til den tid, vi lever i den digitale, hvor vi alle både bruger og producerer. Ophavsretlige regler skal i øvrigt gælde på tværs af grænserne i EU s indre marked. Begrundelse 9

Et flertal i resolutionsudvalget var uenige i formuleringen på linje 8-9 i det oprindelige forsalg: Ophavsrettigheder bør ikke række ud over skaberens egen levetid. Et mindretal i Resolutionsudvalget (bestående af Klaus Bach Jacobsen) havde indstillet det oprindelige forslag til vedtagelse. C Åbne offentlige data Radikale Venstre vil arbejde for, at ikke-personlige offentlige tilgængelige data stilles gratis til rådighed for offentligheden i åbne standardformater, inkl. information om offentlige anlæg, udbud, drift og budgetter. Data skal stilles til rådighed på en let tilgængelig og anvendelig måde. Ud over juridiske og økonomiske barrierer er det vigtigt, at vi fjerner de mentale og kulturelle barrierer for at åbne op. Åbne offentlige data øger gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til offentlige myndigheder og politikere. Data giver mulighed for at se sammenhænge, sammenligne og stille krav. Åbne data er en del af regeringens digitaliserings strategi 0-0 og Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik i februar 0 aftalen "Gode grunddata til alle - en kilde til vækst og effektivisering". Arbejdet i Danmark om åbne data bør ikke standse der. Åbne datasæt kan gøre det nemmere og mere interessant at deltage i samfundet, følge med i udførelsen af offentlige tjenester og projekter og føre kontrol med myndigheder og brug af offentlige midler. Øget åbenhed omkring offentlige drift og kontrakter giver mulighed for at holde øje med myndighedsudførelse og projekter. Åbne data vedr. behandling af offentlige udbud viste ca. mia. pund i UK blev tilbageholdt pga. ineffektive processer til skade for erhvervslivet. At åbne op for og frigive datasæt understøtter mulighed for nye ideer og innovative løsninger. En del af formålet bør være at skabe vækst og erhvervsudvikling derfor skal data kunne anvendes til kommercielle formål jf. Vilkår for brug af danske offentlige data. Åbenhed mellem myndigheder giver mulighed for øget effektivitet. Karen Melchior, Hovedstaden, Anders Højsted, Hovedstaden,Mark Gray, Hovedstaden, Jon Martin, Hovedstaden, Marlene Voigt, Hovedstaden, Diana Bang-Udesen, Hovedstaden, Mauricio Diaz-Brito, Hovedstaden. Finn Hartvig Nielsen, Odense, Peder Kjærsgaard Roulund, Silkeborg, Sebastian Korsbakke Jensen, Aalborg. 0

D Uddannelse og forskning D Dannelse i det danske uddannelsessystem Radikale Venstre vil arbejde for, at dannelse fortsat har en fremtrædende plads i alle uddannelser i det danske uddannelsessystem. Dannelse er mere end blot et diplom. Dannelse sikrer, at alle gives mulighed for at opnå personlig myndighed, selvstændig stillingtagen og forudsætningerne for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Dertil indebærer dannelse muligheden for at få de nødvendige redskaber til at opnå ens fulde potentiale her i livet. Vi lever i en stadig mere kompleks og globaliseret verden, der stiller øgede krav til individer og fællesskabers evne til forståelse, kritiske evner og tolerance. Det er nødvendigt at have evnerne til at kunne agere i en multikulturel verden og at have muligheden for at kunne være fuldbyrdede og aktive deltagere i det danske demokrati. Finn Hartvig Nielsen, Odense, Anders Deleuran Fajstrup, Fredericia, Lene Deleuran Fajstrup, Fredericia, Bente Johansen, Bornholm, Ann Larsen, Odense, Susanne Ursula Crawley Larsen, Odense, Anna Amiri Melchior, Indre By, Karen Melchior, Vesterbro, Jeppe Trolle, Roskilde. D Afskaf brugerbetaling i uddannelsessystemet Radikale Venstre skal, under overordnet hensynstagen til den økonomiske situation og prioriteringerne i uddannelsessystemet, arbejde for at der skabes mulighed for at alle uanset baggrund får mulighed for at uddanne sig bredt, hele livet. Muligheden for videreuddannelse, efteruddannelse og opkvalificering skal være mulig uanset økonomisk og social baggrund. Uddannelse er et mål i sig selv og ikke alene et mål til at opnå noget andet. Dertil er det ønskværdigt med livslang læring af hensyn til opkvalificering af arbejdsstyrken, men også af hensyn til behovet hos den enkelte for selvrealisering. Finansloven for 0 indebar besparelser oppebåret af fuld brugerbetaling på HF-enkeltfag og på VUC for kursister, der allerede havde en videregående uddannelse. Besparelsen svarede til.00 kr. pr. årskursist. Konsekvensen var deltagerbetaling på.000-0.000 kr. pr. kursist afhængig af fag og niveau. Denne besparelse har haft uheldige konsekvenser. Den øgede brugerbetaling har ramt især sprogfagene hårdt på grund af manglende efterspørgsel. Finn Hartvig Nielsen, Odense, Lene Deleuran Fajstrup, Fredericia, Anders Deleuran Fajstrup, Fredericia, Bente Johansen, Bornholm, Rune Mahler

Ramsey, Odense, Anna Amiri Melchior, Indre By, Karen Melchior, Vesterbro, Jeppe Trolle, Roskilde, Zeb Meir Watz, Odense. Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse i ændret form: Lige adgang til videreuddannelse Radikale Venstre skal, under overordnet hensynstagen til den økonomiske situation og prioriteringerne i uddannelsessystemet, arbejde for at der skabes mulighed for at alle uanset baggrund får mulighed for at uddanne sig bredt, hele livet. Muligheden for videreuddannelse, efteruddannelse og opkvalificering skal være mulig uanset økonomisk og social baggrund. Resolutionsudvalget ønskede at ændre overskriften. Derudover ingen ændringer i forhold til den oprindelige resolution. D Minimumsnormeringer i daginstitutionerne Radikale Venstre vil indføre minimumsnormeringer i de danske dagsinstitutioner og vil arbejde for, at der i vuggestuer er minimum voksne til vuggestuebørn og i børnehaver minimum voksne til 9 børnehavebørn. Tid med børnene er et af de væsentligste parametre til at sikre kvalitet i danske daginstitutioner. Minimumsnormeringer skal være med til at sikre, at der er et passende antal voksne sammen med børnene, og dermed som ønsket god tid til børnene. Det er en bevist sammenhæng imellem kvaliteten i danske daginstitutioner og læse og regnefærdighederne hos afgangseleverne i folkeskolen. Minimumsnormering kan ikke udgøre kvalitetsparameter alene, men kan medvirke til, at børn, forældre og medarbejdere er garanteret god tid og et passende antal voksne som et minimum. Man kan derved fortsat lokalt vælge at udmønte en bedre normering, men aldrig en ringere. Sanne Bjørn, Anne Nygaard, Martin Appel Loft, Jonna Fonnesbæk, Kristoffer Simonsen, Kåre Sørensen, Kristian Rabjerg, Kristin Brøgger, Sander Jensen, Nils Bertelsen, Klaus Bach Jacobsen.

E Sundhed og etik E Fjern stk. i tatoveringsloven Radikale Venstre mener, at enhver har ret til at bestemme over sin egen krop her iblandt udsmykning. Radikale Venstre vil derfor fjerne stk. i tatoveringsloven, der omhandler, at man ikke må tatovere en person på hoved, hals eller hænder. Radikale Venstre ønsker at give borgerne samme frihed som i vores nabolande til selv at bestemme kropsudsmykning. Hvordan folk vælger at udsmykke egen krop er ikke for samfundet at lovgive om, men ligger hos det enkelte individ. Denne lov er forældet og frarøver borgeren sin personlige frihed. Desuden er der på nuværende tidspunkt heller ikke et forbud mod, på disse steder, at bruge anden permanent kropsudsmykning, så som scarifikation eller brændemærkning. På nuværende tidspunkt kan man allerede inden for rigsfællesskabet på Færøerne og Grønland, hvor forbuddet ikke gælder, vælge at lade sig tatovere på hoved, hals og hænder. Derudover kan man tage til vores nærmeste nabolande, eksempelvis Sverige og Tyskland, der heller ikke har et sådant forbud, da Danmark står meget alene med forbuddet. Zeb Meier Watz, Michael Vilhelmsen, Sofie Smed, Jakob Humlegaard, Mathias von Jessen, Thomas Dalvad, Rune Ramsey, Rikke Elmelund, Marek Bang Poulsen. E Bedre uddannelse til flere allergilæger Landsmødet opfordrer regeringen til i samvirke med regionerne at sikre bedre uddannelser for læger, der ønsker at uddanne sig til allergologer, så indsatsen mod de mange forskellige allergisygdomme kan intensiveres. Desværre er antallet af allergiske lidelser mangedoblet over en årrække, og konsekvenserne af VKs stop for uddannelser af allergilæger i 00'erne viser sig nu i uoverskuelige ventelister til læger, der har dette speciale. Det er derfor vigtigt, at der så hurtigt som muligt skabes grundlag for uddannelser af læger, der vil kunne arbejde som allergologer. Københavns Storkreds

F Miljø, klima og trafik F Automatiske ramper til busser 8 9 0 For, at rollator- og kørestolsbrugere kan komme ind og ud af rute- og bybusser uden ledsager, foreslås busserne forsynet med automatiske ramper, der kan betjenes fra chaufførens plads. Busserne kører allerede i New York, Berlin, London og Barcelona. Forslaget indgår ikke i transportministeriets handlingsplan. Det foreslås indføjet. Det foreslås gjort til lovkrav. Kommunalpolitikerne foreslås at stille krav til de årlige transportindberetninger til busselskaberne. Regionspolitikerne må kræve automatisk rampe ved busbestillinger og i aftalen mellem Regionen og de regionale busselskaber. Handicapkørselsordningen er bedre end ingenting. Den er dyr for borgeren i forhold til almindelig bustransport. Den er dyr for kommunerne. En del sygehuspatienter vil selv kunne tage bussen frem for at vente til tider flere timer - på regionens transportordninger. Investeringen ved nye busser er begrænset, ca. kr..000 pr. bus. Skal det lykkes at gøre busserne tilgængelige, kræver det en fælles indsats i stat, kommuner og regionsråd. Rollator- og kørestolsbrugere må nødvendigvis for at kunne benytte bussen have en hjælper med, der kan løfte en forholdsvis tung plade ved midterdøren op og lægge den ud på vejen, så den danner en rampe. Få borgere har bevilget en hjælper i dag, og mange har ikke en pårørende med fysiske kræfter. Grundet overenskomsten må chaufførerne ikke hjælpe. Rigtig mange afskæres fra at kunne benytte busserne. En del har handicapkørsel. Den skal bestilles flere dage i forvejen. Der kan være lange, kolde ventetider. Ofte køres lange, tidsrøvende omveje, af og til på flere timer, da der samkøres. Det kan være umuligt at komme til et toilet undervejs. Borgeren bevilges 0 ture pr. år. Det er sjældent tilstrækkeligt til en fast aktivitet på ugebasis, hvis der er familie eller venner. For personer, der selv kan komme hen til et nærliggende busstoppested, vil det være en kæmpe gevinst at kunne benytte de offentlige busser. Det vil give frihed til den enkelte - på lige fod med alle andre. Kristian Hegaard, Hillerød Kommuneforening, Egedal Kommune Forening, Allerød Kommune Forening.

F Radikale Venstre vil arbejde for et lovforslag om finansieringsmulighed af borgernes udgift til separatkloakering af regnvand og spildevand 8 9 0 Kommunerne tager ansvar for miljøet ved at lave nye spildevandsplaner og reducere risikoen for oversvømmelser. Der stilles krav til borgerne om enten at håndtere deres regnvand på egen grund med Lokal Afledning af Regnvand løsninger, hvis jordbundsforholdene giver mulighed for det, eller med separatkloakering. Separatkloakering kræver, hvis den skal have størst virkning for miljøet, at borgerne tilslutter sig forsyningsselskabets regnvandsledning, en udgift, den enkelte husejer skal betale, gennemsnitlig 0.000 kr. Dette er nu en udgift, der kun kan finansieres af grundejeren selv ved opsparing eller lån i huset ligesom tilslutningen af spildevand. En lovændring skal give mulighed for finansiering og lånemulighed via forsyningsselskaber med tilbagebetaling med markedsrente over 0 år over vandregningen, som de borgere, der er uden finansieringsmuligheder, kan ansøge. Kommunalpolitikerne kan ikke gennemføre forslaget. Miljø- og klimatilpasning er en fællessag, og vil vi lykkes med at beskytte det, kræver det et samarbejde mellem folketings- og kommunalpolitikere. Alle kommuner skal lave nye spildevands- og klimatilpasningsplaner for at reducere risikoen for miljøbelastende oversvømmelser. Separatkloakering er langt den billigste løsning, hvor lokal regnvandshåndtering på egen grund ikke kan lade sig gøre pga. f.eks. jordbundsforhold og grundvandstand. En lovændring vil betyde, at spildevandsselskaberne får mulighed for at finansiere såvel egne klimatilpasnings- og miljøtiltag såvel som grundejeres med afdragsordning via vandregningen. En fællesløsning vil gøre det billigere at etablere foranstaltningen, for etableringen vil kunne ske i én proces og ikke individuelt, når den enkelte grundejer har råderum til tilslutningen. Med den nuværende lovgivning påføres den enkelte grundejer en stor udgift for et fællesproblem. Derfor er det et samfundsansvar at ændre lovgivningen, så vi løser en ny problemstilling, der ikke var gældende, da den tidligere lov blev udarbejdet. Enhedslisten og konservative arbejder for at stille forslag til at hjælpe grundejere og kommuner i deres arbejde med spildevands- og klimatilpasningsplaner. Som det ansvarstagende parti Radikale Venstre er, vil en løsningsfokuseret tilgang til denne sag styrke vores grønne profil, beskytte vores sårbare miljø og sætte borgeren før systemet. Der har været eksempler på borgere, der var blevet stævnet og risikerede udsættelse af deres hus, fordi de ikke kunne betale for tilslutningen. Hillerød Kommuneforening, Hørsholm Kommuneforening, Furesø Kommuneforening, Gribskov Kommuneforening, Egedal Kommuneforening, Allerød Kommuneforening

F Indføring af indikatorer for udvikling i livskvalitet, miljøtilstand og sociale fremskridt Landsmødet opfordrer den radikale folketingsgruppe til snarest at få indført nye nationale indikatorer for udvikling i livskvalitet og i miljøets tilstand samt i sociale fremskridt i Danmark. Dernæst, at folketingsgruppe og parti lægger op til en debat om, hvilken form for vækst og bæredygtig udvikling vi vil have. I 0 skal Danmarks Statistik udvikle et livskvalitetsindeks i lighed med andre lande i Europa. Da der indgår kvalitative spørgsmål, er det vigtigt, at vi får et nationalt, bredt accepteret mål for udviklingen i livskvalitet i Danmark. Samtidigt skal vi have et grønt nationalregnskab fuldt implementeret snarest, herunder indikatorer for ressourceudtømning og miljøpåvirkning samt udviklingen i naturtilstanden. Vi har stærkt brug for et øget fokus på udviklingen i såvel vores livskvalitet som naturtilstand og hele vores biologisk betingede livsgrundlag. Indtil vi får dette, vil nationens tilstand fortsat blive drøftet ud fra vækst i BNP, hvor ny forskning tyder på, at når BNP når op på et niveau omkring 80.000 Dkr. pr indbygger, så er vækst i BNP ikke længere ensbetydende med vækst i livsgrundlaget. Årsagen er, at der da ofte er store, og omkostningstunge negative påvirkninger af væksten i form af: Skadelige miljøpåvirkninger, klimaændringer, øget ulighed samt øget utryghed og stress. Endelig skal vi have indikatorer for social udvikling og udvikling i ulighed. Med de nye indeks vil vi alle få et øget fokus på disse ting og et langt bedre grundlag for at diskutere hvilke politiske tiltag, der reelt skal til for at skabe en øget livskvalitet i Danmark. Nordjyllands Storkreds. F Klimaændringer i Danmark Klimaforandringer vil ramme meget skævt på såvel kommuner som lodsejere. Forebyggelse af klimarelaterede skader står højt på Radikale Venstres dagsorden. Vi vil derfor arbejde for en tilbundsgående undersøgelse af om vores lovgivning er tidssvarende, og om Stormflodsordningen fra 0 skal udvides til at dække flere tilsvarende klimabetingede forandringer i Danmark. Målet er en kollektiv solidarisk løsning, som også tager hensyn til de almene økonomiske interesser. Danmark får i fremtiden et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede skadelige ændringer er:

Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme. Skybruddet i Storkøbenhavn den. juli 0 var en påmindelse om, at ekstreme vejrhændelser kan indtræffe med kort varsel og medføre betydelige konsekvenser for liv, helbred, ejendom, miljø, opretholdelse af kritiske samfundsfunktioner og andre værdier. Erkendelsen af situations alvor gik ikke alle steder lige hurtigt. Og gennemgangen af forløbet har vist, at vi i Danmark har brug for en mere helhedsorienteret tilgang til området for at forebygge og begrænse skader. Vi skal arbejde for at dette sker på alle niveauer samtidig med, at vi bør kigge på om Stormflodsordningen er tidssvarende, og om den kan være model også for andre kollektivt solidariske forsikringsordninger. Helsingør kommuneforening F Styrk investeringer i grøn transport Radikale Venstre har som politisk målsætning at investeringerne i grøn transport samlet set skal være på mindst det samme niveau som investeringerne i infrastruktur for transport baseret på benzin og olie. Der er udbredte politiske ønsker om at styrke den bæredygtige transport, men selvom der tales meget om initiativerne, følger pengene ikke med. Senest har regeringen f.eks. reklameret for at satse på en national cykelstrategi men i samme forlig afsat det tidobbelte beløb til nye motorveje. I perioden 00-00 udgjorde investeringerne i vejnettet 9 % af de statslige investeringer i transportinfrastrukturen, og så skal man ikke forvente at rykke folk fra biler til kollektiv trafik. Regeringens togfond har gjort en del for at rette op på billedet, men næppe tilstrækkeligt til at vende udviklingen. I forhold til veje og jernbaner er investeringerne i cykeltrafikken i øvrigt helt ubetydelige, og før dette ændres, skal man næppe forvente at få meget ud af de flotte ord og nationale strategier. Bo Nissen Knudsen, København, Mads Friis-Thomsen, København, Lars Richard Rasmussen, København, Jon Martin, København, Gustav Sieg Sørensen, Thy-Mors, Regin Rysz-Vogensen, Randers, Søren Brenøe,

København, Helle Dahn, København, Niels Wanning, København, André Just Vedgren, København. Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse i ændret form. Radikale Venstre har som politisk målsætning at investeringerne i kollektiv transport og cykeltrafik samlet set skal være på mindst det samme niveau som investeringerne i veje. F Stop statstilskud til el produktion med fossile brændsler i Danmark og EU Radikale Venstre vil arbejde for, at man i Danmark såvel som EU sænker - og med tiden at fjerner - statslige tilskud til el produktion, der udvindes ved brug af fossile brændsler. Det er vor politik at reducere udslippet af CO. Dette mål fremmes ikke, når man giver statsstøtte produktion af el, der produceres med metoder, der benytter fossile energikilder og dermed udledning af CO. Jacob Jacobsen, Fredericia, Lene Delurand Fajstrup, Fredericia, Anders Delurand Fajstrup, Fredericia, Kim Mikkelsen, Middelfart, Rune Mahler Ramsey, Odense, Niels Monberg, Nyborg, Kaivan Pirayesh, Fredericia, Fariba Bahambari, Odense, Niels Uldall-Hansen, Odense. F8 Hæv den europæiske standard for økologi Radikale Venstre ønsker at have samme standard økologi i EU, så standarden for europæisk økologi kommer på niveau med standarden for dansk økologi. Selvom lovgivningen ikke tillader strengere krav til økologi i enkelte medlemslande, har danske producenter langt strengere krav til deres produktion jf. aftalen mellem branchens parter. For at sikre et bedre miljø og bedre fødevarer, ønsker vi derfor, at Europa- Parlamentet skærper det fælles, europæiske regelsæt for økologi. Kravene til økologi i Danmark har på visse områder været strammere end i andre EU-lande. Fra 009 tillod EU imidlertid ikke længere, at Danmark som stat kunne stille krav til økologi, der var skrappere end EU-kravene. Danske økologiske producenter og foreninger har derfor indgået aftaler i privat regi, så standarden på disse områder er forblevet på samme niveau som før 009. Eksempler på forskel: 8

I Danmark er det aftalt, at man højest må gøde med 0 kg kvælstof pr. ha. Ifølge EU-reglerne må der gødes med op til 0 kg kvælstof pr. planperiode. Danske slagtesvin over 0 kg. Skal have mindst 0 m/pr. dyr at boltre sig på. Ifølge EU-reglerne skal slagtesvin over 0 kg. have 0,8- m udeareal pr. dyr (ikke krav om græsareal). Aarhus Radikale Vælgerforening F9 Formindsk brug af plastemballage 8 9 0 Radikale Venstre vil arbejde for at mindske brugen af plastemballage. Der skal afsøges muligheder for alternative og bæredygtige produkter og materialer for at mindske plastforurening, CO-udledning og brug af fossile brændstoffer. I samarbejde med organisationer, industri, detailhandel og andre interessenter vil vi understøtte: ) Udviklingen af mere bæredygtige alternativer til nuværende plastposer og plastemballager. Herunder genanvendelige og bionedbrydelig materialer. ) Udviklingen af løsninger og teknologier, der kan indsamle plastaffald, der er allerede i havet og i naturen. ) Forskningen om, hvordan mikroplast i hav og natur påvirker miljø, dyreliv og mennesker samt plastindustriens indvirkning på CO- udledning. ) Europaparlamentets direktiv af /- (9//EC), hvor medlemslandene skal reducere brugen af såkaldte tynde plastikposer i 0 med 0% og 0 med 80%. Desværre ender meget plast i naturen og i havet, hvor det indgår i fødekæden. Der bruges fossile brændstoffer i produktionen og plast, og der udledes CO. Ifølge Ingeniøren (ing.dk 0. maj) viser svensk forskning, at der i gennemsnit er.000 plastpartikler pr. kubikmeter i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. I Nordsøen udledes der 0.000 ton affald årligt, hvor procent er plastik. Indsamlinger på stranden giver mellem 00 og.00 større stykker plastik for hver hundrede meter. DTU har påvist at der er plast i sild og hvilling i det nordlige Storebælt, hvor 0 procent indeholder plastikstykker på mellem 0, og mm. Det samme gør sig gældende fra anden forskning i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal. Det er dog ikke alene plastposer, men en blanding af plast fra tovværk, maling, skønhedsprodukter, tøjvask, landbrug og tandpasta. Plast har en nedbrydningstid på op til flere hundrede år. 9

Luxemburg har reduceret brugen af plastposer med 90% over 0 år med ved at indføre systemet Öko-Tut, et først gratis og senere billigt genbrugssystem af genanvendelige poser. Aarhus Radikale Vælgerforening. 0

G EU og udenrigspolitik G Forbyd atomvåben Radikale Venstre ønsker et internationalt forbud imod brug, udvikling og besiddelse af atomvåben. Atomvåben er et inhumant våben, der ikke har gang på en så civiliseret jord, som den vi hver dag lever og ånder på. Det er det, fordi det ikke skelner mellem kombattanter og ikke-kombattanter; alle bliver dræbt, hvis en atombombe sprænger også dem uden kampuniform. Det er det, fordi atomangreb har tragiske konsekvenser for menneskeheden under og især efter angrebet. Det er det, fordi små misforståelser mellem lande kan føre til massive atomkrige. Og det er det, fordi ulykker med håndteringen af atomvåben kan forekomme, hvilket vil være fatalt. Derfor bifalder Radikale Venstre et internationalt forbud mod atomvåben. hristo her hl Vi tor oysen ristian randru ristian egaard ette stergaard ads ay ndreas ram ra hmann attias onsson gger hristian harling strid us h enny aria rgensen imon aludan re a okdal une ogh rensen Thorbjørn V. M. Bechsgaard, Michael Hougaard, Henrik Andreasen. G Radikale Venstre anerkender Vestsahara 8 9 0 Siden 9 har sahrawierne i Vestsahara været undertrykt af den marokkanske besættelsesmagt, som har tvunget titusinder på flugt, og som ikke anerkender sahrawiernes basale menneskerettigheder. Radikale Venstre misbilliger Marokkos trynende adfærd og anerkender Sahrawi Arabisk Demokratiske Republik (SARD) som en selvstændig stat. Radikale Venstre mener videre at N s skal udvide INU O s mandat så de kan blive i stand til at få kontrol over menneskerettighedssituationen i Vestsahara. or at undgå marokkansk udnyttelse af Vestsaharas ressour er b r EU s import af varer fra Marokko udelukkende bestå af varer, der er produceret og udvundet i Marokko. Ikke angivet. Christopher Røhl, Victor Boysen, Thomas Rohden, Kristian Hegaard, Mette Østergaard, Jens Heide Wallberg, Mads Bay, Rune Ramsey, Andreas Gram Drachmann, Kristian Brandrup, Mattias Jonsson Agger, Christian Scharling,

Alexander Hegelund, Astrid Busch, Christian Nikolaj Hendriksen, Jenny Maria Jørgensen, Simon Paludan. Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse i ændret form. Et mindretal i Resolutionsudvalget (bestående af Hanne Jakobsen) havde indstillet resolutionen til vedtagelse i oprindelig form. Vestsahara 8 9 Siden 9 har sahrawierne i Vestsahara været undertrykt af den marokkanske besættelsesmagt, som har tvunget titusinder på flugt, og som ikke anerkender sahrawiernes basale menneskerettigheder. Radikale Venstre misbilliger Marokkos trynende adfærd. Radikale Venstre mener videre at N s skal udvide INU O s mandat så de kan blive i stand til at få kontrol over menneskerettighedssituationen i Vestsahara. For at undgå marokkansk udnyttelse af Vestsaharas ressour er b r EU s import af varer fra Marokko udelukkende bestå af varer, der er produceret og udvundet i Marokko. Resolutionsudvalget bemærkede at det er stater ikke politiske partier der har mulighed for at anerkende andre stater. Derfor er line - i det oprindelige forslag redigeret, samtidig med at overskriften er ændret. Resolutionsudvalget bemærkede i øvrigt, at det ikke er ønskeligt med dansk enegang i forbindelse med anerkendelse af nye stater. G % af BNI i udviklingsbistand Radikale Venstres landsmøde opfordrer folketingsgruppen til at arbejde aktivt for at hæve niveauet af udviklingsbistanden i denne regeringsperiode. Hvis Radikale Venstre fortsat er i regering efter næstkommende folketingsvalg, bør folketingsgruppen gøre en indsats for at afsætte pct. af BNI til udviklingsbistand i løbet af den regeringsperiode. anmark er et de få lande i verden der overholder N s målsætning om at alle nationer som minimum skal give 0,0 pct. af deres BNI i udviklingsbistand. Det er selvfølgelig glædeligt. Men det er ikke nok. Danmarks handel med udviklingslandene, diplomatiske pondus og globale renomme vil alle forstærkes yderligere, hvis vi hæver udviklingsbistanden til pct. af BNI. Desuden har vi som velstående nation et medansvar for at løfte levestandarden i verdens fattigste lande. Folketingsgruppen bør derfor arbejde for at realisere visionen fra regeringsgrundlaget om en højere udviklingsstøtte. Christopher Røhl, Victor Boysen, Amalie Ambrosius gfeldt homas ohden Kristian Brandrup, Jens Heide Wallberg, Rune Ramsey, Andreas Gram Drachmann, Alexander Hegelund, Christian Nikolaj Hendriksen, Jenny

Maria Jørgensen, Simon Paludan, Freja Fokdal, Rune Fogh Sørensen, Thorbjørn V. M. Bechsgaard, Michael Hougaard, Henrik Andreasen G Salg af sælprodukter skal tillades i EU Radikale Venstre vil arbejde for, at EU-forordningen der begrænser handel med produkter fra sæl i EU afskaffes, da den reelt begrænser udbredelsen af produkter fra bæredygtig grønlandsk sælfangst og dermed undergraver grønlændernes indtægtsgrundlag. I 009 vedtog Europaparlamentet en forordning (PE-CONS 8/09), der som hovedregel indeholder et forbud mod handel med sælprodukter. Siden 00 er grønlandske fangeres salg af sælskind faldet med 90 % bl.a. pga. vedtagelsen af EU-forordningen samt dyreværnsaktivisters kampagner mod brug af sælskind. I EU-forordningen er der dog en undtagelse for Inuitter og andre oprindelige samfund, der laver produkter fra sæler, der er skudt i forbindelse med traditionelle og selvforsynende jagter. Det er dog de færreste, der kender til Inuit-undtagelsen, og forbuddet har fået de store forhandlere til helt at undgå handel med sælskind. WWF og Greenpeace anerkender i dag, at sælfangst på Grønland er bæredygtig, hvorfor det er på tide at få afskaffet EU-forordningen. Sælfangst og salg af sælprodukter udgør et vigtigt indtægtsgrundlag for befolkningerne i bygderne og giver derved bygderne en mulighed for at overleve. Sælfangsten er med til at opretholde en livsstil og en kultur, som befolkningen i Grønland har udviklet gennem generationer. Jens-Christian Navarro Poulsen, Gudny Eysturoy, Elisabeth Thieden, David Munis Zepernick, Morten Halse Carstens, Adnan Al-Adhami, Bo Thisted Simonsen, Anne Eskildsen, Leo Kristensen, Mogens Post, Herluf Thieden, Hanna Kruse, Ann Vilhelmsen. G Nej til en ny kold krig en fredelig løsning på Ukrainekonflikten Radikale Venstres landsmøde opfordrer alle parter og i særlig grad den danske regering, EU og NATO til at arbejde for en fredelig bilæggelse af Ukraine-konflikten ved et forhandlet kompromis hvor: 8 Vesten accepterer, at Ukraine ikke bliver NATO-medlem foreløbig Rusland accepterer, at Ukraine indgår samarbejdsaftaler med EU Vesten og Ukraine accepterer, at Krim, historisk begrundet, er en del af Rusland, forudsat at tilhørsforholdet bekræftes gennem en internationalt anerkendt folkeafstemning og parterne accepterer, at

9 0 8 9 0 grænsedragningen mellem Rusland og Ukraine skal baseres på folkenes selvbestemmelsesret (grundsætningen i N-pagten Art. Stk. 9) Ukraines parlament indfører en vis grad af regionalt selvstyre i Ukraine samt sikrer økonomisk og social ligestilling mellem regionerne Rusland stopper støtten til østukrainske separatister og afstår fra enhver indblanding i Ukraines indre anliggender Der indgås en langsigtet og holdbar russisk energiaftale med Ukraine Rusland kompenserer Ukraine for det økonomiske tab i forbindelse med et bortfald af baseaftalen på Krim. For at sikre en tilbagevenden til et konstruktivt øst/vest samarbejde i Europa baseret på gensidig respekt og forståelse vil en fredelig, diplomatisk bilæggelse af Ukraine-konflikten kun kunne opnås ved at alle parter er åbne for nødvendige kompromisser. Det indebærer blandt andet, at de vestlige parter tager højde for områdets historie, herunder Ukraines historiske bånd til Rusland. Samtidig vil et samarbejde mellem alle parter skabe forudsætninger for politisk stabilitet, demokrati og økonomisk vækst i Ukraine. I den forbindelse er russisk anerkendelse af Ukraines styrkede relationer med EU af afgørende betydning. Endeligt vil det kræve, at alle involverede parter tager hensyn til hinandens sikkerhedspolitiske interesser. Internationalt Udvalg Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse i ændret form: Radikale Venstres landsmøde opfordrer alle parter og i særlig grad den danske regering, EU og NATO til at arbejde for en fredelig bilæggelse af Ukraine-konflikten. G8 Klare regler for anvendelse af bevæbnede droner 8 Radikale Venstre vil arbejde for, at der indføres klare internationale regler, der forbyder anvendelsen af bevæbnede droner uden for egentlige krigszoner, og i krigszoner klart definerer, hvornår bevæbnede droner må bruges, af hvem og hvorfor, således at der kan placeres et ansvar for drab på civile. Radikale Venstre skal presse på, for at den danske regering kræver langt større retssikkerhed på området og større kontrol med fremstillingen af droner og spredningen af dette våben. U s anvendelse af bevæbnede droner i akistan har kostet over 000 mennesker livet i de senere år, heraf over 00 civile og deraf mindst børn.

En hel civilbefolkning terroriseres af tilstedeværelsen af amerikanske droner i særligt Waziristan området. De lever i evig frygt for dronerne, der konstant summer på himlen, og forårsager søvnløshed og psykiske traumer i civilbefolkningen. De internationale regler på området halter efter udviklingen. Der er ingen retssikkerhed omkring brugen af bevæbnede droner, der er ingen anklager, ingen beviser og ingen dommer. Der er tale om drab i strid med international ret. Hertil kommer risikoen for, at bevæbnede droner kan blive hver mands eje, og at de falder i hænderne på de forkerte. Det fremtidige scenarie er, at disse våben nemt kan blive vendt mod os selv. Lena Baden, Farum, Mette Annelie Rasmussen, København, Jeppe Trolle, Roskilde, Kristina Siig, Odense, Finn Hartvig Nielsen, Odense,Charlotte Burgess, København, Lars Vestergaard, København, Claus Madsen, München, Helle Fog, Svendborg-Langeland, Emil Dyred, København, Sebastian Korsbakke Jensen, Aalborg, Eva Hjelms, Nødebo/Fredensborg, Gudny Eysturoy, Frederiksberg,Flemming Thøgersen, Hvidovre, Keld Kollerup Kvist, Aalborg, Anna Amiri Melchior, København, Leif Rasmussen, Egedal, Kenneth Laursen, Odense,Finn Nielsen, Odense, Gustav Sieg Sørensen, Thy-Mors, Rasmus Beltofte, Holstebro. Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse i ændret form: Radikale Venstre vil arbejde for, at der indføres klare internationale regler, der klart definerer, hvornår bevæbnede droner må bruges, af hvem og hvorfor, således at der kan placeres et ansvar for drab på civile.

H Social- og udlændingepolitik H Antallet af kvoteflygtninge skal fordobles 8 9 0 Radikale Venstres landsmøde opfordrer folketingsgruppen til at arbejde for, at regeringen fordobler antallet af kvoteflygtninge til Danmark. Rundt om i verden ser vi frygtelige overgreb på civilbefolkninger. Gaza, Vestsahara og Syrien er få eksempler i en lang række. Som et rigt land har Danmark forpligtigelse til at udvise solidaritet og ansvar over for de allermest udsatte mennesker i verden. Derfor opfordrer vi til, at Radikale Venstres folketingsgruppe aktivt søger at udvide antallet af kvoteflygtninge, så Danmark årligt optager omkring.000 om året frem for det nuværende antal på 00. Dog skal man ikke negligere, at landets kommuner har udfordringer, når det gælder om at genbosætte disse kvoteflygtninge. Derfor opfordrer vi også til, at regeringen afsætter flere midler, så kommunerne kan håndtere kvoteflygtninge bedre og mere hensigtsmæssigt. Ikke angivet. hristo her hl e e ohde ransson Vi tor oysen homas ohden ette stergaard Jens Heide Wallberg, Mads Bay une amsey ndreas ram ra hmann attias onsson gger Christian Scharling, Alexander Hegelund, Astrid Busch, Christian Nikolaj Hendriksen, Simon Paludan og Freja Fokdal. Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse i ændret form: Radikale Venstres landsmøde opfordrer folketingsgruppen til at arbejde for, at regeringen fordobler antallet af kvoteflygtninge til Danmark. Resolutionsudvalget havde bemærket at line - i det oprindelige forslag har mere karakter af en begrundelse end af resolutionstekst. Disse linjer blev forslået fjernet. H Afskaf -årsreglen og tilknytningskravet Radikale Venstre vil afskaffe -årsreglen og tilknytningskravet. Radikale Venstre mener at myndige personer skal kunne gifte sig og bo i Danmark med hvem de vil. SFI har i deres undersøgelse af familiesammenføringsreglerne og deres konsekvenser ikke kunnet finde nogen indikation på, at -års reglen skulle forhindre tvangsægteskaber. Derimod forhindrer reglen hver dag danskere i