GPS Diplomkurser - Planlæg GPS-uddannelsen Oversigt over kurser og andre faglige tilbud indenfor området Geometriske Produkt Specifikationer (GPS), der udbydes i samarbejde mellem Dansk Standard (DS) og Per Bennich Metrology Consulting. Kurserne er planlagt som en del af en overordnet struktur, som kan anvendes til at planlægge og opbygge din og/eller virksomhedens kompetence på GPS-området til det niveau, der passer til behovet. (se også den grafiske oversigt over kurserne på side 2). Kort om kursus-struktur, kursusindhold og -priser Kursus-struktur og -indhold På de næste sider kan du finde en oversigt og korte beskrivelser af GPS kursus-strukturen og de enkelte kurser. Du kan også se ca. tidspunkter (se side 7) og priserne på de enkelte kurser. Du kan finde flere og mere detaljerede oplysninger på websiderne: www.ds.dk/gps og www.bennich.dk Kurserne udbydes både som Personkurser (/P), beregnet for een eller nogle få deltagere fra samme virksomhed, og som Virksomhedskurser (/V), beregnet for mange deltagere udelukkende fra samme virksomhed. På websiderne kan du se, hvor og hvornår Personkurserne afholdes. GPS Kursuspriser Alle angivne kursuspriser er eksklusive moms. Ret til ændringer i kursusprisen forbeholdes. Personkurser Prisen på personkurser inkluderer undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning samt den eksamen, som afslutter kursus. Alle personkurser afholdes som internat-kurser, men der findes en pris både med og uden overnatning. Kursusmaterialet, består af håndbøger og standarder. Er kursisten i besiddelse af noget af kursusmaterialet på forhånd, reduceres kursusprisen tilsvarende efter forudgående aftale. Disse materialer vil så ikke blive udleveret til den pågældende deltager under kurset. Prisen for et Personkursus ændres ikke selv om eksamen fravælges. GPS Informationsmøder Der afholdes GPS informationsmøder med jævne mellemrum. Møderne afholdes normalt på DS s adresse, Kollegievej 6, Charlottenlund. Møderne har en varighed af ca. 3 timer. Deltagelse er gratis. Se detaljer om det næste GPS-informationsmøde på www.ds.dk/2229. Der er planlagt informationsmøder på følgende datoer i 2005: 31/1, 25/2, 13/4, 9/5, 6/6, 19/8, 16/9, 5/10, 1/11 og 9/12. OBS: Møder kan aflyses! Virksomhedskurser Prisen for et Virksomhedskursus består af et grundbeløb og et tillægsbeløb pr. deltager. Tillægsbeløbet omfatter betaling for det anbefalede kursusmateriale og eksamen. I det tilfælde en virksomhed ikke ønsker et fuldt sæt undervisningsmaterialer til hver deltager, reduceres prisen tilsvarende. Hvis eksamen fravælges, reduceres tillægsprisen også. Det er inkluderet i prisen, at kursusleder besøger virksomheden forud for kurset, for at sætte sig sig ind i de lokale forhold samt aftale og samle eksempelmateriale til kurset. Virksomheden står selv for det fysiske arrangement i forbindelse med kurset (fx lokaler, fortæring, evt. overnatning for kursusdeltagere, hvis man vælger at kurset skal afholdes uden for virksomheden). Virksomheden betaler ud over den angivne pris underviserens transport i forbindelse med forbesøg og kursus, samt ophold i forbindelse med kursus. Tilmelding til personkurser Dansk Standard s webside (www.ds.dk/2229) eller ved henvendelse til Hans Henrik Køster: Telefon: 39 96 62 16 - e-mail: hhk@ds.dk Aftaler om virksomhedskurser Kontakt Per Bennich, for detaljer: fx tilpasning af kursusindhold til lokale forhold, varighed, deltagerantal, kursusmaterialer, datomuligheder, besøg på virksomheden, osv:: Telefon: 44 47 01 04 - e-mail: per@bennich.dk Når alle detaljer er på plads, indgås den formelle aftale om kursus med Dansk Standard, som fremsender en kontrakt på det aftalte. Tilmelding på www.ds.dk/2229 eller til Hans Henrik Køster: Telefon: 39 96 62 16 - e-mail: hhk@ds.dk Vi kommer gerne ud på din virksomhed og holder et GPS-informationsmøde samt får en diskussion om GPS i din virksomhed. På den måde kan flere/mange deltage fra virksomheden, og virkningen af GPS kan demonstreres og eksemplificeres på virksomhedens egne tegninger. Pris: kr. 5.000,- plus dækning af transportomkostninger. GPS Implementeringsrådgivning og -hjælp til virksomheden Når GPS skal implementeres i en virksomhed, viser vores erfaring fra de virksomheder, som allerede har implementeret GPS, at det kan være en fordel at få hjælp og vejledning til de mange praktiske spørgsmål, der dukker op. Mange mindre detaljer kan klares pr. telefon og via e-mail, men erfaringen viser, at det kan være en fordel at komme til virksomheden og løse konkrete problemer der. Der kan fx være spørgsmål om tolerancesætningen på de første tegninger, hvor GPS anvendes. Der kan være GPS-emner, der trænger til en ekstra uddybning eller spørgsmål om rationalisering ved at indføre interne virksomhedsstandarder. Ofte er der også spørgsmål vedr. måling og kalibrering, som skal løses. Aftaler om løsning af denne type opgaver laves med Per Bennich, PB Metrology Consulting, som også udfører opgaverne. GPS-Forum DK Som en integreret del af GPS-strukturen, tilbyder vi kursister og virksomheder, der har gennemført et eller flere af GPS Diplomkurserne at blive medlemmer af GPS Brugergruppen, GPS-Forum DK. I GPS-Forum DK vil du få et netværk af personer og virksomheder, der også er i gang med at implementere og/eller anvende GPS. I GPS-Forum DK vil særlige problemer kunne løses i fællesskab. Der kan fx udarbejdes fælles virksomhedsstandarder på områder, hvor ISO endnu ikke kan stille standarder til rådighed, udveksles erfaringer, osv. GPS-Forum DK vil starte sine aktiviteter i foråret 2005. Side 1 af 8
GPS kursus-struktur Baggrunden for vores kursus-struktur er ønsket om at kunne tilbyde et modul-baseret undervisningssystem for GPS symbolsproget, så professionelle industrielle brugere (personer og virksomheder) kan opbygge den nødvendige kompetence, der passer til deres behov, ved at kombinere moduler fra strukturen til en uddannelsesplan, der gradvist fører til det mål, man har sat sig. Antallet af dansktalende personer, der kender til GPS symbolsprogets detaljer, og hvordan det anvendes, er meget begrænset. Det sætter i sig selv en grænse for hvor hurtigt GPS kan implementeres i dansk industri. Der er derfor et meget stort behov for at få uddannet undervisere, som på de forskellige uddannelsesinstitutioner kan deltage i denne proces. Hovedstrengen i kursus-strukturen (kurser markeret med farve i figur 1) De professionelle brugere af GPS i en industriel virksomhed kan groft opdeles i to hovedgrupper: - De, der konstruerer/udvikler produkterne og udfører GPStolerancesætningen på emnetegningen, så konstruktionshensigten er entydig, og emnets funktioner er sikret. Personer, som også entydigt skal kunne forstå den talmæssige information, der kommer retur fra de, der fremstiller og måler emnerne. - De, der anvender tegningen, og som læser GPS-tolerancesætningen, og skal forstå konstruktionshensigten for fx at kunne fremstille emnet, måle emnet eller indkøbe emnet. Mellem og inden for disse to hovedgrupper fungerer GPS som et kommunikationssprog, der er uafhængigt af de mange talesprog i verden. I dag er de to hovedgrupper ofte fordelt på to eller flere virksomheder (Outsourcing - kunde og leverandører), som endda kan være placeret forskellige steder på jordkloden (Internationalisering). Da GPS anvendes til kommunikation mellem de forskellige tekniske funktioner (konstruktion, fremstilling, målefunktion, mv.), er det umiddelbart klart, at personer fra disse tekniske funktioner ALLE skal have et rimeligt kendskab til og en FÆLLES FORSTÅ- ELSE for GPS-sprogets detaljer. Derfor har GPS kursus-strukturen to startkurser (grundkurser), som er stort set lige relevante for personerne i begge hovedgrupper, GPS-G og USIK-G kurserne (se figur 1). Selvfølgelig skal personer i fremstillings- og målefunktionen kunne læse GPS-sproget på tegningerne og samtidig kunne estimere usikkerheden på tolerancesætningen og måleresultaterne. Men konstruktøren, der ubetinget skal kunne anvende GPS, skal også kunne vurdere usikkerheden på sin egen tolerancesætning og kunne forstå konsekvensen af usikkerhedsangivelserne for måleresultater. Når det fælles grundlag for GPS-kommunikation er etableret med grundkurserne, kan der efter behov vælges en individuel specialisering og træning af de forskellige personer med andre kurser i modul-strukturen. Alle får brug for med mellemrum at gennemføre et vedligeholdskursus. Dette skal ske for at få kendskab til de mange nye muligheder i GPS, der hele tiden føjes til (se fx GPS-V). Figur 1 - GPS kursus-strukturen Strukturen og de enkelte kurser i industri-hovedstrengen er ikke nye. De har været anvendt af Per Bennich i mere end 15 år med det samme principielle indhold. Kurserne har været afholdt på forskellige uddannelsesinstitutioner og har været udbudt som efteruddannelseskurser dels personkurser og dels virksomhedskurser. Mere end tusind personer har således allerede stiftet bekendtskab med et eller flere af kurserne. Det nye er samarbejdet mellem Dansk Standard og Per Bennich Metrology Consulting. Et samarbejde, som blev påbegyndt i efteråret 2003, med det formål at få viden om GPS ud til en bredere kreds af personer og virksomheder, ved at vi forener vore kræfter.der er sket en løbende udvikling af såvel kursernes indhold som det undervisngsmateriale, der anvendes. Der er også gennem årene opbygget en erfaring i at implementere GPS i en virksomhed. Kommende kurser (kurser markeret uden farve i figur 1) Der er vist kurser på figur 1, som endnu ikke er udbudt og detailplanlagt. Nye specialkurser i hovedstrengen På figur 1 er som eksempel vist eet eksempel på et kursus, som på nuværende tidspunkt ikke er udbudt. Værktøjsmaskiners egenskaber er bl.a. også geometriske, og de er også defineret i en række internationale og nationale standarder. Disse kravstandarder benytter i vid udstrækning også GPS. Værktøjsmaskinerne leverer på en måde de afvigelser fra det ideelle emne, som GPS anvendt på tegningen sætter grænser/tolerancer for. Per Bennich har tidligere afholdt et antal efteruddannelseskurser (personkurser) med dette indhold. GPS suppleringskurser for undervisere I strukturen er der gjort plads til et antal suppleringskurser specielt rettet mod lærergruppen på universiteter, ingeniørskoler og akademiuddannelser. Formålet med disse suppleringskurser er at give ekstra viden, stof og undervisningseksempler, der vil gøre det lettere at indføre en relevant GPS undervisning på disse undervisningsinstitutioner. GPS-kurser for ISO 9000-auditorer ISO 9000 auditorer har normalt ikke et tilstrækkeligt kendskab til problemerne omkring tolerancesætning af tegninger, måling og kalibrering. Dette kursus kan være med til at øge kompetencen på disse områder. Side 2 af 8
GPS-G Geometriske Produktspecifikationer (GPS) - Grundkursus Grundlæggende regler og værktøjer Kurset giver deltagerne værktøjerne til at lave entydige tegninger. Det er populært sagt et koncentreret og praktisk orienteret begynderkursus i GPS symbolsproget. Det er rettet både mod de, der har til opgave at tolerancesætte tegninger og de, der skal kunne læse og forstå tegningerne. Der gives en bred indføring i GPS-systemet og den værktøjskasse, der er til rådighed. De forskellige toleranceegenskaber (fx dimension, geometri, overfladetekstur, overfladeufuldkommenhed), symbolerne der kan anvendes på tegningen, sprogreglerne og den tilhørende grammatik gennemgås og illustreres med eksempler. 8-Punkt-Proceduren for GPS-symbolsprogets anvendelse til opbygning af en entydig tolerancesætning på tegninger gennemgås og anvendes på emnetegninger, der er valgt og stillet til rådighed af deltagerne. Som virksomhedskursus er der mulighed for at tilpasse vægtningen af emnerne i kursusindholdet til virksomhedens behov og vælge eksemplerne fra virksomhedens egne tegninger. 4 dage (35 timer effektiv undervisning - heraf anvendes 2 timer til eksamen) Pris kr. 14.000 pr. deltager Uden overnatning kr. 16.700 pr. deltager Grundbeløb kr. 71.000 + kr. 4.500 pr. deltager 2.500 GPS-D Geometriske Produktspecifikationer (GPS) - Specialkursus Datums og datum systemer Kurset udvider og generaliserer anvendelsen af datums og datum systemer fra de simple former (den rektangulære kasse og cylinderen), som der kun er tid og mulighed for at behandle i grundkurset (GPS-G). Det funktionskorrekte datum system er tolerancesætningens fundament. Hvis det ikke vælges i overensstemmelse med funktionen eller, eller hvis angives forkert på tegningen, ruineres hele tolerancesætningen, så den bliver flertydig. Kursus går i dybden med mulighederne for og angivelsen af mere komplekse datums (herunder fælles-datum, datum targets, osv.) og brugen af TED (teoretisk eksakte dimensioner) ifm. flydende og faste datum systemer. Der gennemgås en lang række eksempler på, hvordan datums og datum systemer kan/skal opbygges og angives på tegningen, så de på bedst mulig måde simulerer den måde, som emnet orienteres og positioneres i produktet, når det monteres i produktet. Som virksomhedskursus er der mulighed for at tilpasse kursusindholdet til virksomhedens emnetyper og specielle geometrier ved at vælge nogle af eksemplerne fra virksomhedens egne tegninger. Pris kr. 7.600 pr. deltager Uden overnatning kr. 8.500 pr. deltager Grundbeløb kr. 36.000 + kr. 3.000 pr. deltager Priserne omfatter kursusmateriale i form af standarder og/eller håndbøger, der udleveres til hver deltager, for ca. kr. 1.000 Side 3 af 8
GPS-R Geometriske Produktspecifikationer (GPS) - Specialkursus Ruhed, bølgethed og form Kurset udvider forståelsen og muligheden for at anvende formkrav i den bredeste forstand til at styre funktionen af emnets overflader. Ruhed, bølgethed og form er principielt alle og altid nødvendige som krav til enhver funktionsoverflade på et emne. Ruhed, bølgethed og form er grundlæggende den samme egenskab, men de dækker populært sagt forskellige bølgelængder i emnets overflade, hhv. kortbølge-, mellembølge- og langbølgeområdet. Værktøjerne i GPS systemet til at styre og angive disse egenskaber er blevet meget kraftigt udvidet og forbedret i forhold til tidligere. Sidst i 2003 er det endda blevet muligt at anvende filtre, forskellige parametre, mv. ved angivelse af formkrav på tegningen. Akkurat som det har været kendt i en lang årrække for ruhed. Alle disse nye muligheder gennemgås og øves ved eksempler. Der gøres en del ud af det at kunne gennemskue hvilke egenskaber de forskellige parametre kan styre i en overflade. Som virksomhedskursus er der mulighed for at tilpasse vægtningen af emnerne i kursusindholdet til virksomhedens behov og vælge eksemplerne fra virksomhedens egne produkter, emnefunktioner og tegninger. 3 dage (25 timer effektiv undervisning - heraf anvendes 2 timer til eksamen) Pris kr. 11.900 pr. deltager Uden overnatning kr. 13.700 pr. deltager Grundbeløb kr. 59.000 + kr. 4.500 pr. deltager 2.000 GPS-T Geometriske Produktspecifikationer (GPS) - Videregående kursus Videregående træning med eksempler GPS kurserne (GPS-G, -D, og -R) er meget kompakte på grund af den store stofmængde og de mange detaljer i GPS-systemet. Der er ikke meget tid til at træne i brugen af GPS symbolsproget. Dette kursus er populært sagt et sprogtræningskursus baseret hovedsagelig på virkelige produkters tegninger, som tolerancesættes systematisk med anvendelse af GPS proceduren ud fra kendte og ønskede emneegenskaber. Emneeksempler og tegninger udvælges fra de deltagende virksomheder. Kursus skal først og fremmest give rutine i at anvende den mere teoretiske viden, der er opnået på de andre kurser. Der bliver lejlighed til at diskutere de ofte flere mulige alternative måder at tolerancesætte på for at opnå/simulere den samme emnefunktion. Dette svarer til den situation en konstruktør er i, der kender den ønskede funktion og som skal vælge tolerancetyper og toleranceværdier. Som virksomhedskursus er der mulighed for helt at tilpasse kursusindholdet til virksomhedens behov og vælge eksemplerne fra virksomhedens egne tegninger. Pris kr. 7.600 pr. deltager Uden overnatning kr. 8.500 pr. deltager Grundbeløb kr. 36.000 + kr. 3.000 pr. deltager Priserne omfatter kursusmateriale, standarder og håndbøger, der udleveres til hver deltager, for ca. kr. 1.000 Side 4 af 8
GPS-V Geometriske Produktspecifikationer (GPS) - Opdateringskursus Opdatering og vedligehold - De nye GPS-regler Diplomerne, der udstedes til deltagerne i GPS-kurserne er tidsbegrænsede. Årsagen er, den meget hurtige udvikling, der finder sted i GPS systemet. Viden om GPS tolerancesætning bliver derfor hurtigt forældet. Kursus opdaterer og genopfrisker viden om GPS tolerancesætning for tidligere deltagere i GPS diplomkurserne. Kursus gennemføres som en blanding af information om de nye muligheder i GPS symbolsproget og eksempler på tolerancesætning af emnetegninger, der dels anvender de nye muligheder dels genopfrisker de sprogmuligheder, der var en del af stoffet på tidligere kurser. Som virksomhedskursus er der mulighed for at tilpasse kursusindholdet til virksomhedens behov og hidtidig anvendelse og niveau på GPS brugen. Pris kr. 8.000 pr. deltager Uden overnatning kr. 8.900 pr. deltager Grundbeløb kr. 36.000 + kr. 3.400 pr. deltager Priserne omfatter kursusmateriale, standarder og håndbøger, der udleveres til hver deltager, for ca. kr. 1.500 USIK-G GPS - Styring af måleusikkerhed og specifikationsusikkerhed - Grundkursus - Grundlæggende regler og værktøjer Kurset præsenterer det generelle usikkerhedskoncept, som er en væsentlig del af GPS systemets fundament. De væsentligste usikkerheder er måleusikkerheden og specifikationsusikkerheden, men der er flere andre. Kurset præsenterer og indøver ved anvendelse på eksempler den såkaldte PUMA-metode til usikkerhedsestimering. PUMAmetoden er en industriel variant af GUM til usikkerhedsestimering, som udover det at give måleusikkerheden også kan anvendes som et meget effektivt konstruktionsværktøj til at udvikle optimale målemetoder. Specifikationsusikkerhed præsenteres og dens størrelse estimeres vha eksempler. GPS-Reglerne, for hvordan måleusikkerhed og specifikationsusikkerhed ændrer godkendelses- og kassationsgrænserne, der kan læses på tegningen, er et væsentligt emne i kursus. Usikkerhedskonceptet anvendes bl.a. til at vise, hvordan et kalibreringshierarki opbygges med minimum ressourceforbrug, og til at vise hvordan ressourceforbruget anvendt på hhv. tegningen, fremstillingen og kontrolmålingen kan minimeres. Som virksomhedskursus er der mulighed for at tilpasse vægtningen af emnerne i kursusindholdet til virksomhedens behov. 3 dage (25 timer effektiv undervisning - heraf anvendes 2 timer til eksamen) Pris kr. 11.700 pr. deltager Uden overnatning kr. 13.500 pr. deltager Grundbeløb kr. 57.000 + kr. 4.500 pr. deltager Priserne omfatter kursusmateriale, standarder og håndbøger, der udleveres til hver deltager, for ca. kr. 2.500 Side 5 af 8
USIK-T GPS - Styring af måleusikkerhed og specifikationsusikkerhed - Videregående kursus: Videregående træning med eksempler Usikkerheds-grundkurset er tidsmæssigt presset, på grund af den store stofmængde og de mange metoder, som skal læres. Der er brug for at opøve en større rutine under styrede forhold. Kurset er baseret på en række virkelige cases og opgaver, der er udvalgt i de virksomheder, hvor deltagerne kommer fra. Der vil være cases både med måleusikkerhed og specifikationsusikkerhed og diskussion af de konsekvenser disse har. Mulige løsninger på forbedringer af situationen. Erfaringsmæssigt er et sådant kursus også en lejlighed for deltagerne til erfaingsudveksling og til opbygning af et netværk, der har værdi for det daglige arbejde hjemme i virksomheden. Som virksomhedskursus er der mulighed for at tilpasse kursusindholdet til virksomhedens behov og niveau på usikkerhedsområdet. Pris kr. 7.600 pr. deltager Uden overnatning kr. 8.500 pr. deltager Grundbeløb kr. 36.000 + kr. 3.000 pr. deltager 1.000 MET-G /P GPS - Måleteknisk system - Grundkursus Kalibrering. Planlægning af måleopgaver Kurset tager udgangspunkt i usikkerhedsbudgettering med anvendelse af PUMA-metoden. Det andet udgangspunkt er en analyse af behovet for målemetoder og måleusikkerhed på det laveste niveau i virksomheden - normalt kontrolmålingerne i fremstillingen. Ved en bottom-up metode og anvendelse af PUMA vises, hvordan det minimale måletekniske system (kalibreringshierarki) kan konstrueres. Metoden har som biprodukt, at det bliver krystalklart, hvilke kalibreringer (interne som eksterne), der er nødvendige, og hvilke der kan undværes. Denne viden medfører og dokumenterer normalt et behov for en drastisk nedskæring i kalibreringsaktiviteterne og -behovet med en tilsvarende økonomisk besparelse til følge. Kurset viser også, hvordan PUMA kan anvendes til at designe målemetoder og afbalancere måleusikkerheden i forhold til tolerancen, så fremstillingen kan foregå på en økonomisk optimal måde. Kursus bygger i vid udstrækning på eksempler. Disse tages fra deltagernes virksomheder. 3 dage (25 timer effektiv undervisning - heraf anvendes 2 timer til eksamen) Afholdes på Kursussted valgt af Dansk Standard Pris kr. 11.700 pr. deltager Uden overnatning kr. 13.500 pr. deltager Kurset tilbydes ikke som virksomhedskursus Andet Dansk Standard står for kursets fysiske rammer 2.000 Side 6 af 8
MET-S /P Geometriske Produktspecifikationer (GPS) - Specialkursus Specifikation, indkøb og kalibrering af store måleudstyr Store måleudstyr fx Koordinatmålemaskiner, form måleudstyr, ruhedsmålere er relativt kostbare og ofte komplicerede både mekanisk og softwaremæssigt. Det er derfor vanskeligt at finde frem til de specifikationer som virksomheden har brug for og finde et udstyr, der matcher behovet og det beløb, der er til rådighed. Det er ligeledes vanskeligt at aftale præcist, hvad der skal leveres. Det er også vanskeligt at fastholde leverandøren på de lovede specifikationer. Konsekvenserne af et fejlkøb er ofte store både teknisk og økonomisk. Kursus giver en systematisk fremgangsmåde - baseret på erfaringer - til at tackle en sådan anskaffelsessituation. Opgaven skal løses som en totalopgave, hvor der skal planlægges helt frem til overtagelsestesten, oplæring af operatør, service og support samt kalibreringsmetoder og -normaler. Kurset vil i stor udstrækning bygge på eksempler. Afholdes på Kursussted valgt af Dansk Standard Pris kr. 8.000 pr. deltager Uden overnatning kr. 8.900 pr. deltager Kurset tilbydes ikke som virksomhedskursus Andet Dansk Standard står for kursets fysiske rammer Priserne omfatter kursusmateriale i form af standarder/håndbøger, der udleveres til hver deltager, for ca. kr. 2.000 Suppleringskurser for undervisere i GPS (/L-kurser) Der er i kursusstrukturen forudset et antal suppleringskurser for undervisere i GPS (se grafisk oversigt side 2). Eet suppleringskursus for hver af de udbudte emner beregnet for industri-ansatte. Suppleringskurserne skal give underviseren et lidt højere niveau og forsyne ham/hende med en række pædagogiske eksempler, der kan anvendes i den fremtidige undervisning. Det forudsættes, at undervisere deltager i det tilsvarende kursus-modul for industri-ansatte. Der er forudset et særligt Underviser-Diplom, der dokumenterer dette specielle niveau af GPS viden. Detailplanlægningen af disse kurser er endnu ikke påbegyndt. GPS Specialkursus for ISO 9000 Auditorer (GPS-A kurset) Der er forudset et specielt GPS kursus for ISO 9000-auditorer, så de kan få den viden, der er nødvendig for at kunne betjene de fremstillingsvirksomheder, som de arbejder med. Dette kursus skal også ses i sammenhæng med den person- og virksomhedscertificering inden for GPS-området, som er under overvejelse nationalt og internationalt. Dette kursus vil omfatte både GPS-tolerancesætningssproget, problematikken omkring den entydige tegning, usikkerhedsprincippet, som det anvendes i GPS samt GPS indflydelsen på produktionsudstyr/- processer og målemetoder, måleudstyr samt udstyrenes vedligehold, dokumentation og kalibrering. Detailplanlægningen af disse kurser er endnu ikke påbegyndt. Placering af Personkurser i 2005 Personkursernes placering i året er vist i følgende tabel. For datoer og kursussted se den mere detaljerede information på www.ds.dk/gps og www.bennich.dk. Kursus februar marts april maj juni august september oktober november december GPS-G Reserve Reserve GPS-D GPS-R GPS-T GPS-V USIK-G USIK-T MET-G MET-S Side 7 af 8