Kære aarhusianer ET BEDRE LIV 2013



Relaterede dokumenter
Kære aarhusianer ET BEDRE LIV 2013

Et bedre liv Sundhed og Omsorgs serviceniveau 2012 i

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

Tidsfrister for visitation og levering af hjælp og støtte

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Indsatskatalog. Social omsorg Hedensted Kommune

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Information om hjemmehjælp

Kvalitetsstandard for personlig pleje, praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Træning og støtte i dit hjem

Kvalitetsstandard Generel 2014

Visitation og levering. Kvalitetsstandard

MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG. Information om hjemmehjælp

Din hjemmepleje din støtte

Information om hjemmehjælp

PRAKTISK HJÆLP I HJEMMET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

Overordnet kvalitetsstandard 2014

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

Et bedre liv. med. pleje. praktisk hjælp. mad ÅRHUS KOMMUNE MAG3. træning MAGISTRATENS 3. AFDELING 1

Serviceinformation. Midlertidig bolig

Tilbud til Ældre Pjece 2018

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2019

NOTAT. Sekretariat og Udvikling. Borgerrettet kvalitetsstandard personlig pleje og praktisk hjælp

Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorg 2017 afsnit 1 Indledning

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Praktisk hjælp i hjemmet. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

Om kvalitetsstandarder generelt

Brugerinformation om kvalitetsstandarder i hjemmeplejen

Serviceinformation. Midlertidig bolig

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Visitation og levering

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Overordnet kvalitetsstandard 2013

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Serviceinformation Til hjemmeboende med behov for hjælp og pleje

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter)

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Vedligeholdelsestræning. Servicelovens 86, stk. 2

KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2010

HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85

Afløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem. Kvalitetsstandard

Personlig pleje. Visitationskriterier

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2017

Genoptræning & vedligeholdende træning

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

Kvalitetsstandard for genoptræning

Praktisk hjælp i hjemmet. Byrådet 19. december Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

Serviceinformation. personlig og praktisk hjælp

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

REHABILITERING, TRÆNING OG GENOPTRÆNING

Praktisk hjælp i hjemmet. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune

Akutpladserne i Horsens Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015

Du kan få hjælp til at genvinde, vedligeholde og gøre personlige og praktiske ting som:

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne:

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard Generel Information

Januar Midlertidigt ophold

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2018/19

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Støtte til borgere med funktionsnedsættelse og hjemmeboende børn efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2012

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg. Aflastning daghjem Aflastning døgnophold Afløsning i hjemmet

HALS KOMMUNE GENEREL INFORMATION OM HJEMMEHJÆLP. hvad du kan forvente fra kommunen på hjemmehjælpens område. Kvalitetsstandard 2005

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Plejebolig Kvalitetsstandard 2017

Hjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

Kvalitetsstandard. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven 140. Lovgrundlag. Formål. Indhold. Målgruppe /tildelingskriterier

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der:

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Transkript:

ET BEDRE LIV 2013 Kære aarhusianer Et bedre liv handler om de former for støtte og tilbud, du kan få fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, hvis du eller din familie ikke selv kan klare opgaverne. Men først og fremmest handler pjecen om de tilbud, der kan være med til at forebygge dit behov for hjælp. Hjælpen fra kommunen består ikke bare af rengøring, pleje og mad, men også af træning, hjælpemidler og vejledning i at tilrettelægge hverdagen på en anden måde. Vi kan mere, end vi selv tror. Ved at fokusere på det du kan, og ved at bruge træning og hjælpemidler til at støtte dig i at blive stærkere, få flere kræfter og blive så selvhjulpen som muligt, får du en hverdag, hvor du i dine valg og i planlægningen ikke er afhængig af at skulle have hjælp fra det offentlige. Målet for hele vores indsats er, at du så vidt muligt kan klare dig selv i hverdagen og dermed få et bedre liv. Målet er, at vi sammen begrænser, udskyder eller helt fjerner dit behov for hjælp. Derfor lægger vi også vægt på at inddrage dine pårørende og det frivillige netværk. For uanset hvor selvhjulpen man er, så har vi alle brug for menneskelig omsorg og en hjælpende hånd fra andre mennesker. Hvis der, selv med støtte, træning og hjælpemidler, alligevel er ting, du ikke selv kan klare, kan du få den nødvendige hjælp fra Sundhed og Omsorg. I denne pjece har vi beskrevet nogle af de muligheder, du har for at få støtte, hvis det viser sig at være nødvendigt. I så fald vil en borgerkonsulent (visitator) vurdere dine ressourcer og behov, og sammen beslutter I, hvilke former for støtte du skal have. Målet er at du kan leve et godt liv og kun du ved, hvad det gode liv er for dig. Venlig hilsen Thomas Medom Fungerende rådmand, Sundhed og Omsorg ii

Indholdsfortegnelse Kære aarhusianer... ii Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud... 1 Aktiviteter på lokalcentrene... 1 Frivillighusene... 1 Frivilligkoordinatorer... 1 Brugerråd... 1 Beboer- og pårørenderåd... 2 Folkesundhed Aarhus... 2 Sundhedsklinikker... 2 Forebyggende hjemmebesøg... 2 Tilbud og hjælp med visitation... 3 Hvor skal jeg henvende mig?... 3 Sagsbehandlingen og afgørelsen... 4 Træning og rehabilitering... 5 Genoptræning efter udskrivning fra sygehuset... 5 Genoptræning efter sygdomsforløb i eget hjem.... 6 Vedligeholdelsestræning... 6 Hverdagsrehabilitering - Grib Hverdagen... 6 Døgnrehabilitering... 7 Sygepleje... 7 Pleje... 7 Hjælp til mennesker med demens... 8 Pasning af pårørende... 8 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom... 8 Omsorgstandpleje og tandproteser... 9 Madservice... 9 Praktisk hjælp... 10 Øvrige tilbud... 10 Kørselsordninger... 10 Hjælpemidler og forbrugsgoder... 11 Boligindretning... 11 iii

Boliger... 11 Praktiske oplysninger... 12 Kontaktperson... 12 Hvad kan du forvente af personalet?... 12 Rygning... 12 Dit hjem personalets arbejdsplads... 13 Hvor kommer hjælpen fra... 13 Leverandøren af hjælpen:... 13 Husk at melde afbud... 13 Klagemuligheder... 14 Klager over afgørelser om hjælpen... 14 Sådan kontakter du Sundhed og Omsorg... 14 iv

Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud Aktiviteter på lokalcentrene Aarhus Kommunes lokalområder har en bred vifte af aktiviteter, som er åbne for alle, der har lyst. For eksempel motionshold, sang og musik, datastue, værksteder, foredrag, studiekredse, underholdning, bankospil, udflugter og fester. Du er også velkommen til at komme forbi og købe mad eller en kop kaffe i lokalcentrets café, hvor du kan møde andre pensionister fra dit lokalområde og høre nærmere om, hvad der rører sig på lige netop dit lokalcenter. Du kan finde dit lokalcenter på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/lokalcentre På hjemmesiden ligger et kort med lokalcentrenes geografiske placering i kommunen. Du kan hermed få et overblik over, hvilket lokalcenter du hører til. Der findes desuden på hjemmesiden en gadefortegnelse, hvor du kan se dit lokalcenter ud fra din bopæl. Frivillighusene Som en del af Sundhed og Omsorgs tilbud på frivilligområdet har vi fire frivillighuse. Her kan klubber, foreninger og borgere mødes omkring en lang række aktiviteter. Du er velkommen til at besøge frivillighusene. Du kan bare kigge ind, når det passer dig. Find adresserne på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/frivillig Frivilligkoordinatorer Lokalcentrene har tilknyttet frivilligkoordinatorer, som sammen med brugerråd og frivillige bidrager til at skabe gode rammer for det frivillige liv på og omkring centrene. Du kan kontakte den lokale frivilligkoordinator, hvis du har lyst til at blive frivillig til gavn for ældre i området, og hvis du vil vide mere om aktiviteterne. Du kan læse mere på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/frivillig Brugerråd På stort set alle lokalcentrene er der valgt et brugerråd, som varetager de lokale borgeres interesser over for Aarhus Kommune, og som laver aktiviteter for borgerne i lokalområdet. Du kan læse mere på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/brugerråd 1

Beboer- og pårørenderåd Beboerne i plejeboligerne samt deres pårørende kan vælges ind i de lokale beboer- og pårørenderåd. Rådene varetager beboernes interesser i tæt samarbejde med ledelsen på lokalcentret. Du kan læse mere på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/beboer- og pårørenderåd Folkesundhed Aarhus Folkesundhed Aarhus er beliggende dels på Ceres Allé 13 i midtbyen dels i Brabrand på Gudrunsvej 80. Folkesundhed er åbent for alle borgere, og du kan blandt andet få information og vejledning om kost, rygning, alkohol, motion og livet med en kronisk sygdom. Folkesundhed tilbyder: en sundhedssamtale, hvor du får overblik over din sundhedstilstand og vejledning i, hvordan du kan leve et sundere, gladere og mere aktivt liv, og hvilke sundhedsfremmende tilbud du evt. kan have glæde af rygestopforløb sundhedsforløb, hvis du lider af f.eks. KOL, hjerte-karsygdomme eller diabetes type 2. Et forløb kan indeholde både undervisning, fysisk træning og madlavning rehabilitering til kræftramte hjælp til at leve en hverdag med kroniske smerter Du kan få mere at vide om Folkesundhed Aarhus ved at ringe på tlf. 87 13 40 35, eller på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.folkesundhedaarhus.dk Sundhedsklinikker På lokalcentrene er der sundhedsklinikker, hvor du kan få sygepleje, træning og aktiviteter med afsæt i sundhedsfremme og forebyggelse. Se mere på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/sundhedsklinikker eller spørg på dit lokalcenter. Forebyggende hjemmebesøg Fra du er fyldt 75 år, tilbyder Sundhed og Omsorg et forebyggende hjemmebesøg om året. Besøget tilbydes til personer, som ikke modtager støtte til pleje og praktisk hjælp eller bor i en plejebolig. 2

Formålet med besøget er, at du kan bevare eller styrke din livskvalitet og dit helbred, så du fortsat kan klare din hverdag. Du ved bedst, hvordan det kan ske, og ud fra det kan besøgsmedarbejderen give dig råd og vejledning. Du er meget velkommen til at invitere en bisidder f.eks. en pårørende eller en bekendt - med til samtalen, hvis du ønsker det. Mange af brugerrådene på lokalcentrene samt ældreorganisationer m.fl. tilbyder en frivillig bisidder til samtalen med besøgspersonen. Denne service er gratis for dig. Bisidderen er uafhængig og har naturligvis tavshedspligt. Før besøget bliver du kontaktet af dit lokalcenter. Det er frivilligt, om du vil have forebyggende hjemmebesøg. Vil du vide mere om forebyggende hjemmebesøg, er du velkommen til at kontakte dit lokalcenter. Tilbud og hjælp med visitation Den bedste omsorg, man kan give, er at hjælpe mennesker med at kunne klare sig selv. Det er grundtanken i Aarhus Kommunes tilbud til borgerne. Ved at fokusere på det du kan, og ved at bruge træning og hjælpemidler til at støtte dig i at blive stærkere og få flere kræfter, opnår du at kunne klare mest muligt selv og ikke være afhængig af andre. Hvis der, selv med støtte, træning og hjælpemidler, alligevel er ting, du ikke selv kan klare, kan du få den nødvendige hjælp fra Sundhed og Omsorg. Hvor skal jeg henvende mig? Hvis du allerede har kontakt til en borgerkonsulent, henvender du dig til vedkommende. Hvis du ikke har kontakt til en borgerkonsulent, skal du henvende dig til visitationslinjen eller specialiseret visitation. Modtager du i forvejen hjælp skal du kontakte borgerkonsulenten i dit lokalområde Er du i tvivl om hvilket område du tilhører, kan du finde det her http://egade.aarhuskommune.dk Lokalområder Telefonnummer Område Nord 87 13 89 50 Område Vejlby - Risskov 87 13 53 09 Område Christiansbjerg 87 13 28 00 Område Midtbyen 87 13 35 90 Område Vest 87 13 46 78 Område Hasle - Åbyhøj 87 13 57 45 Område Marselisborg 51 57 66 14 Område Viby - Højbjerg 87 13 50 50 Område Syd 87 13 30 00 3

Hvis det drejer sig om: Personlige hjælpemidler Biler Boligindretning Høretekniske hjælpemidler Syns- og kommunikationshjælpemidler BPA (borgerstyret personlig assistance) ordning 95 eller 96 Boligansøgninger for under 65 årige Sagsbehandling for borgere bosiddende på specialinstitutioner Børnehjælpemidler Skal du kontakte Specialiseret Visitation Åbningstid alle hverdage 8-15 Telefonnummer: 87 13 16 13 E-mail: specialiseret-visitation@mso.aarhus.dk Hvis det drejer sig om andet, og du ikke i forvejen modtager hjælp skal du kontakte Visitationslinjen: Åbningstid alle hverdage 8-15 Telefonnummer: 87 13 16 00 E-mail: visitationslinjen@mso.aarhus.dk Sagsbehandlingen og afgørelsen Når du taler med en borgerkonsulent, laver I sammen en vurdering af dine ressourcer og behov, og sammen beslutter I, hvilken form for støtte du skal have. Vurderingen tager afsæt i dine behov, i lovgivningen og i det serviceniveau, Aarhus Byråd har vedtaget. Hjælpen tildeles altid ud fra den enkeltes samlede situation og behov. Målet er, at du bliver i stand til selv at klare så mange ting som muligt. Ved tildelingen af hjælpen bliver der lagt vægt på: hvad du selv kan gøre hvad du selv kan gøre efter træning, oplæring eller vejledning om der er en ægtefælle eller andre i dit hjem, der kan hjælpe med nogle af de praktiske opgaver hvad du selv kan gøre med støtte fra personalet hvad du er ude af stand til selv at gøre, og derfor har behov for hjælp til 4

Du er meget velkommen til at invitere en bisidder f.eks. en pårørende eller en bekendt - med til samtalen, ligesom din læge kan være med, hvis du ønsker det. Mange af brugerrådene på lokalcentrene samt ældreorganisationer m.fl. tilbyder en frivillig bisidder til samtalen med borgerkonsulenten. Denne service er gratis for dig. Bisidderen er uafhængig og er naturligvis underlagt tavshedspligten. Du vil som oftest få afgørelsen om den tildelte hjælp skriftligt. Aarhus Kommune har besluttet nogle sagsbehandlingsfrister for de forskellige områder. Læs om tidsfrister i sagsbehandlingen på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/tidsfrister i sagsbehandlingen Træning og rehabilitering Hvis du oplever, at der er opgaver, du ikke længere kan klare i hverdagen, vil Aarhus Kommune støtte dig til igen selv at kunne klare din hverdag. Aarhus Kommune tilbyder forskellige former for træning. Der lægges vægt på, at du selv er med til at planlægge indsatsen, og at du har et medansvar for at gennemføre den planlagte indsats. Læs mere om træning og rehabilitering på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/træning og rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra sygehuset Ved udskrivning fra sygehuset vurderer sygehuslægen, om du har behov for en genoptræningsplan. Sygehuset sender genoptræningsplanen til kommunen efter aftale med dig. Genoptræningsteamet afgør ud fra oplysningerne i genoptræningsplanen, hvor dine genoptræningsbehov bedst kan imødekommes. Forløbene foregår individuelt, i gruppe eller som en kombination af begge. Alle forløb foregår i et samarbejde mellem dig evt. dine pårørende. Få dage efter at kommunen har fået din genoptræningsplan, vil du modtage et brev med besked om, hvor genoptræningen kan foregå. Forløbet afsluttes, når de aftalte mål er nået, og/eller du selv kan varetage den videre træning. Alle personer uanset alder kan få en genoptræningsplan Betaling. Genoptræning er gratis. 5

Genoptræning efter sygdomsforløb i eget hjem. Hvis du efter et sygdomsforløb, hvor du ikke har været indlagt, oplever, at der er noget i hverdagen, du ikke længere selv kan klare, kan du søge genoptræning. Det er borgerkonsulenten, der vurderer, om du kan få denne type genoptræningsforløb. Sammen med ergo- eller fysioterapeuten aftaler du, hvad der skal til, for at du kan få genoptrænet det, du ikke længere selv kan varetage i hverdagen. Normalt vil genoptræningen foregå tre til fem gange om ugen i op til otte uger ad gangen. Når træningen afsluttes, laver du sammen med terapeuten en vurdering af, om der er behov og mulighed for yderligere træning. Man skal være over 18 år for at kunne søge. Betaling. Genoptræning er gratis. Vedligeholdelsestræning Hvis du oplever, at der er ting i hverdagen, som du får sværere ved at klare selv, kan træning være en god løsning. Træningen er med til, at du fortsat selv kan klare opgaverne. Du kan normalt deltage i et vedligeholdende træningsforløb én til tre gange om ugen, i otte til 26 uger af gangen. Når træningen afsluttes, laver du sammen med terapeuten en vurdering af, om der er behov og mulighed for yderligere træning. Man skal være over 18 år for at kunne søge. Betaling. Vedligeholdelsestræning er gratis. Hverdagsrehabilitering - Grib Hverdagen Du vil typisk kunne blive visiteret til dette tilbud umiddelbart efter en operation eller sygdom, eller hvis du har svært ved at blive ved med at klare almindelige hverdagsaktiviteter. Du aftaler sammen med personalet et forløb, der har som mål, at du med tiden bliver i stand til selv at klare mest muligt i din hverdag. Forløbet vil derfor handle mest om træning og støtte. Grib Hverdagen bygger på et tæt tværfagligt samarbejde mellem sosupersonale, hjemmesygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og borgerkonsulenter. Det betyder, at du får et tilbud, der passer til dig. Du får en kontaktperson, der koordinerer samarbejdet mellem dig og de sundhedsfaglige medarbejdere, der kommer i dit hjem. Forløbet foregår hjemme hos dig og i dit nærmiljø. Man skal være over 18 år for at kunne søge. Betaling. Hverdagsrehabilitering er gratis. 6

Døgnrehabilitering Et døgnrehabiliteringsophold er et alternativ til træning i eget hjem. Det kan tilbydes, hvis du har brug for støtte hele døgnet til pleje, omsorg og træning. Du skal kunne deltage aktivt og selv være med til at sætte mål for dit ophold. Du skal være lægeligt færdigbehandlet og sygdomsmæssigt udredt. Det er borgerkonsulenten, som sammen med dig finder ud af, om det vil være et godt tilbud til dig. Opholdet kan vare 4-5 uger afhængigt af dit behov. Inden opholdet starter, vil du få besøg af personalet, så I kan tale om, hvad dine mål for opholdet skal være. Når opholdet slutter, vil du og personalet sammen se på, om du har nået målene. Døgnrehabiliteringen ligger på Vikærgården i Risskov. Du bor under opholdet i eget værelse Man skal være over 18 år for at kunne søge. Betaling. Du skal betale for forplejning og vask af tøj mv. Pleje og træning er gratis. Læs mere om døgnrehabilitering på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/døgnrehabilitering Sygepleje Aarhus Kommune tilbyder sygepleje, hvis du for eksempel efter sygdom og/eller hospitalsophold har behov for det. Tilbuddet vil afhænge af en konkret vurdering af dit behov. Har du brug for sygepleje, kan du enten kontakte sygeplejerskerne i sundhedsklinikken, en borgerkonsulent eller din praktiserende læge. Sygeplejen foregår i sundhedsklinikken på lokalcentret, hvor du tilbydes sygepleje, træning og aktiviteter med afsæt i sundhedsfremme og forebyggelse. I særlige tilfælde kan sygeplejen også foregå i dit eget hjem i en begrænset periode. Alle uanset alder kan modtage hjælp til sygepleje. Betaling. Sygepleje er gratis Læs mere om de forskellige former for sygepleje på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/sygepleje Pleje Kan du ikke selv klare den personlige pleje, tage medicin eller spise måltider, skal du tale med en borgerkonsulent. Borgerkonsulenten vil sammen med dig vurdere, om genoptræning eller vejledning om f.eks. hjælpemidler, vil kunne hjælpe dig til igen selv at kunne klare opgaverne. Hvis 7

det ikke er muligt, at du selv kan varetage hele eller dele af opgaverne, kan du søge om støtte. Opgaverne og besøgene tilrettelægges i samarbejde med dig. Bor du i eget hjem eller i en ældrebolig, kan du vælge, om du vil have hjælpen fra dit lokalcenter eller fra en af de private leverandører, som er godkendt af kommunen. Du kan altid skifte til en anden leverandør. Du skal i så fald henvende dig til en borgerkonsulent. Du har også mulighed for selv at udpege en person, f.eks. en pårørende, til at give dig hjælpen. Bor du i en plejebolig, kan du ikke vælge imellem kommunal og privat hjælp. Så er det alene lokalcentret, der leverer hjælpen. Man skal være over 18 år for at kunne søge pleje. Tildelingen til pleje bliver som minimum revurderet en gang om året. Betaling. Hvis plejen er bevilget midlertidigt, skal du betale for støtten. Betalingen afhænger af husstandsindkomsten. Hvis plejen er bevilget fast, skal du ikke betale. Læs mere om plejen på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/hjemmehjælp Hjælp til mennesker med demens Aarhus Kommune har en række særlige tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Formålet med tilbuddene er at støtte borgerne i at leve med en demenssygdom, og at blive boende i eget hjem så længe som muligt. Læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/demens Pasning af pårørende Når man passer en pårørende med et stort pleje og omsorgsbehov, kan man godt have brug for et pusterum i hverdagen. I dette tilfælde kan du snakke med borgerkonsulenten om en afløser i hjemmet eller om at få bevilget en aflastningsplads på et lokalcenter eller evt. en korttidsplads. Aarhus Kommune samarbejder også med frivillige organisationer, der tilbyder støtte og aflastning i hjemmet. Hør nærmere om det fra din borgerkonsulent. Betaling. Der betales ikke for afløsning og aflastning i dagtimer, men i korttidsopholdet betales en døgnpris for opholdet, forplejning og madservice. Læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/afløsning og aflastning Og på www.aarhus.dk/frivillig Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Borgere med betydeligt handicap eller alvorlig sygdom har mulighed for at blive passet af en nærtstående. 8

Det er borgerkonsulenten, der vurderer muligheden for det. Betaling. Aarhus Kommune kan give økonomisk støtte i form af plejevederlag, sådan at døende borgere kan blive passet i eget hjem af pårørende eller andre nærtstående. Det er borgerkonsulenten, der vurderer, om du eller din pårørende kan få plejevederlag. Læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/pasning af nærtstående Omsorgstandpleje og tandproteser Har du meget nedsat førlighed og/eller et vidtgående handicap, som betyder, at du ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud, kan du kontakte Visitationslinjen for at få vurderet, om du kan få bevilget en omsorgstandpleje. Du kan frit vælge mellem den kommunale tandpleje og en privat praktiserende tandlæge. Man skal være over 18 år for at kunne søge. Betaling. Der er egenbetaling i ordningen. Læs mere om omsorgstandpleje og tandproteser på www.aarhus.dk/omsorgstandpleje Madservice Bor du i en plejebolig, er du omfattet af plejecentrets tilbud til alle dagens måltider. Bor du i egen bolig eller ældrebolig og oplever, at det er svært fortsat at kunne klare madlavningen, kan du kontakte borgerkonsulenten i dit lokalområde. Borgerkonsulenten vil sammen med dig vurdere, hvilke behov du har for hjælp til dagens måltider, og om du via træning eller hjælpemidler vil kunne komme til igen selv at klare madlavningen. Hvis du ikke via træning og hjælpemidler igen vil kunne klare madlavningen, kan du visiteres til madservice, hvilket betyder, at du får middagsmad leveret i dit eget hjem, samt hjælp til at smøre, anrette og servering af døgnets øvrige måltider. Du kan vælge mellem forskellige godkendte leverandører. Du er også velkommen til at spise i lokalcentrenes caféer. Her kræves der ingen bevilling eller tilmelding. Man skal være over 18 år for at kunne søge hjælp til måltiderne. Betaling. Du skal betale for maden. Prisen afhænger af om, du bor i plejebolig, spiser på et lokalcenter, eller får mad leveret hjemme. Læs mere om madtilbuddet på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/mad 9

Praktisk hjælp Kan du ikke selv klare rengøring, tøjvask og indkøb, kan du henvende dig til borgerkonsulenten i dit lokalområde. Borgerkonsulenten vil sammen med dig vurdere, om genoptræning eller vejledning omkring arbejdsmetoder og hjælpemidler vil kunne hjælpe dig til igen selv at kunne klare opgaverne. Hvis det ikke er muligt, at du selv kan klare de praktiske gøremål, kan du søge om støtte til det. Du kan få støtte til rengøring, tøjvask og indkøb i kortere eller længere perioder. Som hovedregel er det hver 3. uge. Støtte til indkøb er som hovedregel hver 2. Uge. Man skal være over 18 år for at kunne søge. Tildelingen af praktisk hjælp bliver som minimum revurderet en gang om året. Betaling. Hvis den praktiske hjælp er bevilget midlertidigt, skal du betale for hjælpen. Betalingen afhænger af husstandsindkomsten. Hvis den praktiske hjælp er bevilget fast, skal du ikke betale. Du skal selv sørge for at have klude, rengøringsmidler o.l. som skal bruges til rengøring. Læs mere om praktisk hjælp på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/hjemmehjælp Øvrige tilbud Kørselsordninger Hvis du ikke kan transportere dig selv, og heller ikke kan benytte den kollektive trafik, er der mulighed for at søge kørselsordninger via kommunen. Udgangspunktet er, at kommunen gerne vil støtte dig i igen selv at kunne klare transporten. Det betyder, at det sammen med dig undersøges, om du ved at få træning vil kunne blive i stand til at transportere dig eller benytte offentlig transport. Der findes forskellige kørselsordninger alt efter hvad du skal køre til: Kørsel til træning, aflastning og aktiviteter Handicapkørsel Kørsel til læge/speciallæge i egen praksis Kørsel til diagnostiske undersøgelser Kørsel til genoptræning efter udskrivning fra sygehus Kørsel ved ansøgning og ydelse af hjælpemidler Man skal være over 18 år for at kunne søge. Betaling. Muligheden for økonomisk støtte er ved nogle ordninger afhængig af, om du er pensionist eller ej. Læs mere om kørselsordningerne på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/kørsel 10

Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvis du har et varigt handicap, som betyder, at der er ting, du ikke kan gøre i hverdagen, kan du søge hjælpemidler og forbrugsgoder. Målet med hjælpemidlet eller forbrugsgoden skal være, at du bliver i stand til at klare mest muligt i hverdagen. Det er borgerkonsulenten der vurderer, om du kan få eller låne et hjælpemiddel eller forbrugsgode. Ved et forbrugsgode skal du som hovedregel selv betale halvdelen af udgiften, ligesom du selv skal indkøbe det, efter det er tildelt. Et hjælpemiddel kan lånes af kommunen. Får du tildelt et hjælpemiddel, vil Aarhus Kommune sørge for, at du får orientering om reglerne for valg af hjælpemidler. Du kan ikke få hjælp til hjælpemidler, hvis du har anskaffet dem, før du har ansøgt og fået bevilling. Alle personer uanset alder kan søge hjælpemidler og forbrugsgoder. Betaling. Det er gratis at låne et hjælpemiddel, men der kan være udgifter til drift. Læs mere om typer af hjælpemidler og forbrugsgoder på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/hjælpemidler Boligindretning Har du et varigt handicap, og/eller din funktionsevne er varigt nedsat, kan du i nogle tilfælde få hjælp til nyindretning af din bolig, når ændringen er nødvendig for at gøre boligen egnet for dig at bo i. Får du tildelt en boligindretning, vil Aarhus Kommune sørge for, at du får orientering om reglerne for valg af materialer og håndværker. Du kan ikke få hjælp til en boligindretning, hvis du har iværksat den inden, du har ansøgt og fået bevilling. Du skal henvende dig til en borgerkonsulent for at få en konkret vurdering. Gælder både for børn og voksne. Betaling. En eventuel merudgift til den bevilgede ændring skal du selv betale. Læs mere om boligindretning på www.aarhus.dk/boligindretning Boliger Aarhus Kommune har et antal ældre- og plejeboliger. Boligerne er beregnet til borgere, som ikke kan få den nødvendige hjælp i deres nuværende bolig. Der skal være tale om et behov for hjælp som er varigt. 11

Hvis du ønsker at søge en ældre- eller plejebolig, skal du henvende dig til en borgerkonsulent. Aarhus Kommune vil så vidt muligt forsøge at hjælpe dig i din nuværende bolig. Det betyder, at borgerkonsulenten sammen med dig vurderer om træning, hjælpemidler, ændringer i din bolig, pleje eller andre indsatser, vil kunne hjælpe dig til at blive i din nuværende bolig. Betaling. Du skal betale husleje i ældre- og plejeboliger, men kan som i andre boliger søge boligstøtte. Du kan finde oplysninger om boliger, herunder et boligkatalog og regler om boligstøtte på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/boliger Praktiske oplysninger Kontaktperson Når du modtager pleje og praktisk hjælp, får du en kontaktperson, som kan hjælpe med eventuelle spørgsmål og uklarheder om hjælpen. Hvem din kontaktperson er, vil du få oplyst samtidig med afgørelsen. Hvad kan du forvente af personalet? Du planlægger sammen med personalet den hjælp, du skal have. Personalet skal støtte og motivere dig til at deltage så aktivt som muligt i de daglige gøremål. Hjælpen skal tilrettelægges, så den medvirker til, at du fortsat kan selv kan klare dine gøremål i hverdagen. Medarbejderne skal være bekendt med Aarhus Kommunes serviceniveau og skal sammen med dig sørge for, at du får den hjælp, du er bevilget. Alle medarbejdere, der kommer i dit hjem uanset om de kommer fra kommunen eller fra en privat leverandør skal bære et synligt ID-kort med billedlegitimation. De skal præsentere sig og vise legitimationen, når de besøger dig. Rygning Du og dine gæster må ikke ryge, mens personalet er i dit hjem. Hvis du er ryger, bedes du sørge for, at der er luftet ud inden personalet kommer. Personalet må ikke ryge i dit hjem eller udendørs ved dit hjem. I plejeboliger er rygning ikke tilladt på fællesarealer. 12

Dit hjem personalets arbejdsplads Personalet skal kunne arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i dit hjem. Derfor vil leverandøren lave en arbejdspladsvurdering (APV). Det betyder, at der bliver set på om hjælpemidler, elapparater og andet, som personalet skal bruge, er i orden. Det kan være nødvendigt at ommøblere, fjerne gulvtæpper og/eller installere tekniske hjælpemidler i dit hjem. Du skal selv sørge for at have klude, gulvskrubbe, rengøringsmidler o.l. som skal bruges til rengøring. Rengøringsmidlerne skal være miljøvenlige og arbejdsredskaberne skal være i forsvarlig stand. Personalet og deres familie må ikke modtage arv, gaver eller lignende fra dig. De må heller ikke låne penge af dig eller sælge varer til dig. Hvor kommer hjælpen fra Bor du i eget hjem eller i en ældrebolig, kan du vælge, om du vil have hjælpen fra dit lokalcenter eller fra én af de private leverandører som kommunen har godkendt. Det du får tildelt støtte til, er det samme uanset, hvem du ønsker at modtage støtten fra. Du kan altid vælge en anden leverandør til at varetage opgaven. Det sker ved, at du kontakter borgerkonsulenten. Hvis du selv kender en, som du gerne vil have til at støtte med opgaven, f.eks. en pårørende, skal du kontakte borgerkonsulenten. Bor du i plejebolig, er det lokalcenteret der leverer hjælpen. Leverandøren af hjælpen: Skal sørge for at du får den hjælp, du er blevet bevilget Må ikke aflyse hjælp til pleje eller praktisk hjælp Skal orientere dig telefonisk eller skriftligt ved omlægning af aftaler Skal tilbyde erstatningshjælp den samme dag når det gælder hjælp til pleje, tøjvask og indkøb. Må ikke aflyse indgåede aftaler med dig om madservice Når du benytter et nødkald, og personalet opnår kontakt til dig, aftaler de med dig, hvornår de skal komme. Opnår personalet ikke kontakt med dig, når du har benyttet et nødkald, kommer de til dig så hurtigt som muligt. Husk at melde afbud Du kan kun få den aftalte hjælp, når du selv er til stede i hjemmet. 13

Evt. afbud skal meldes seneste klokken 15.00 dagen før det aftalte besøg. Hvis du ikke har meldt afbud, kontakter personalet dine pårørende. Er der mistanke om, at der er noget galt, kontakter personalet politiet. Klagemuligheder Skulle der opstå problemer med hjælpen, skal du først henvende dig til den leverandør, du har valgt - altså den person, der udfører hjælpen eller leverer maden til dig. Er der generelt problemer med hjælpen, skal du henvende dig til din borgerkonsulent. Klager over afgørelser om hjælpen Du kan ifølge loven klage over afgørelser om det meste af den hjælp, der er nævnt i denne pjece. Ønsker du at klage, skal du indsende klagen til Sundhed og Omsorg (borgerkonsulenten) inden fire uger fra du har modtaget den skriftlige afgørelse. Borgerkonsulenten vil herefter se på din sag igen og tage stilling til, om du kan få medhold i din klage. Hvis afgørelsen fastholdes, sender borgerkonsulenten klagen videre til Det Sociale Nævn eller Patientklagenævnet (alt efter hvad klagen drejer sig om). Du vil få skriftlig besked inden fire uger efter, at du har sendt klagen. Du er velkommen til at kontakte borgerkonsulenten i dit lokalområde, hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan du skal klage. NB! Du kan ifølge loven ikke klage over afgørelser om: Handicapkørsel, kørsel til træning, aflastning og aktiviteter. Sådan kontakter du Sundhed og Omsorg Modtager du i forvejen hjælp skal du kontakte borgerkonsulenten i dit lokalområde Er du i tvivl om hvilket område du tilhører kan du finde det her http://egade.aarhuskommune.dk Lokalområder Telefonnummer Område Nord 87 13 89 50 Område Vejlby - Risskov 87 13 53 09 Område Christiansbjerg 87 13 28 00 Område Midtbyen 87 13 35 90 Område Vest 87 13 46 78 Område Hasle - Åbyhøj 87 13 57 45 Område Marselisborg 51 57 66 14 Område Viby - Højbjerg 87 13 50 50 Område Syd 87 13 30 00 14

Hvis det drejer sig om: Personlige hjælpemidler Biler Boligindretning Høretekniske hjælpemidler Syns- og kommunikationshjælpemidler BPA (borgerstyret personlig assistance) ordning 95 eller 96 Boligansøgninger for under 65 årige Sagsbehandling for borgere bosiddende på specialinstitutioner Børnehjælpemidler Skal du kontakte Specialiseret Visitation Åbningstid alle hverdage 8-15 Telefonnummer: 87 13 16 13 E-mail: specialiseret-visitation@mso.aarhus.dk Hvis det drejer sig om andet og du ikke i forvejen modtager hjælp skal du kontakte Visitationslinjen: Åbningstid alle hverdage 8-15 Telefonnummer: 87 13 16 00 E-mail: visitationslinjen@mso.aarhus.dk 15

Tidsfrister for visitation og levering af hjælpen NB. Ved akut behov visiteres og leveres hjælpen omgående. Hvis tidsfristerne for visitation ikke overholdes, oplyses borgeren herom. Type af hjælp Specifikation Tidsfrister for visitation (afgørelse) Tidsfrister for levering efter visitationen Pleje Pleje generelt Senest 5 hverdage Senest 5 hverdage Skift af leverandør Afgørelsen findes allerede 14 dage (2 uger) Praktisk hjælp Indkøb Senest 10 hverdage Senest 5 hverdage Rengøring og tøjvask Senest 15 hverdage Senest 12 hverdage Mad Skift af leverandør Afgørelsen findes allerede 14 dage (2 uger) Normal middagsmad Senest 5 hverdage Senest 5 hverdage Træning Special middagsmad og diætmad Skift af leverandør Genoptræning uden indlæggelse Genoptræning efter udskrivning fra sygehus*) Vedligeholdelsestræning Senest 5 hverdage Afgørelsen findes allerede Senest 5 hverdage Senest 3 hverdage*) Senest 10 hverdage Senest 12 hverdage 7 dage (1 uge) Senest 5 hverdage Senest 5 hverdage Senest 5 hverdage Sygepleje Senest 5 hverdage Ingen tidsfrister, sygeplejerskens vurdering Ældreboliger Senest 30 hverdage Ingen tidsfrister. Plejeboliger og plejehjemspladser Senest 20 hverdage Senest 2 måneder efter der er truffet en afgørelse, if. Folketingets plejeboliggaranti**). Denne tidsfrist gælder dog ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt navngiven bebyggelse. *) Tidsfristen for visitationen fremgår af sundhedsaftalen mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland **) Plejehjemsgarantien på 2 måneder er under forudsætning af, at borgeren ikke vælger en bestemt navngiven bebyggelse, men blot en plejebolig i hele kommunen.

Type af hjælp Boligindretning Specifikation Tidsfrister for visitation (afgørelse) Tidsfrister for levering efter visitationen Småændringer Senest 10 hverdage Leveringen varierer afhængigt af de eksterne samarbejdspartnere Lidt større ændringer Senest 5 måneder Leveringen varierer afhængigt af de eksterne samarbejdspartnere Omfattende ændringer Senest 7 måneder Leveringen varierer afhængigt af de eksterne samarbejdspartnere Personlige hjælpemidler Stomihjælpemidler, diabeteshjælpemidler Inkontinensbleer og kateter-produkter Øvrige personlige hjælpemidler Hjælpemidler til udlån Type 1: Hjælpemidler, der skal sikre borgeren en nødvendig og sikkerhedsmæssig forsvarlig pleje (eks. plejesenge, slides, toilet/ badestol, personløfter, plexiglasplade) Type 2: Hjælpemidler, der kompenserer for manglende eller nedsat funktionsevne, og som kræver hjemmebesøg, men ikke tilretning (eks. Kørestole, rollatorer og badebænke) Senest 5 hverdage Senest 3 hverdage Senest 20 hverdage Senest 3 hverdage Varierende fra 2 hverdage Senest 20 hverdage til 3 måneder Senest 1 hverdag Leveringstid: Senest 1 hverdag Instruktion: Senest følgende hverdag efter leveringen, hvis behov herfor. Senest 25 hverdage Leveringstid: Senest 2 hverdage Instruktion: Senest 2 dage efter leveringen, hvis behov herfor

Type af hjælp Specifikation Tidsfrister for visitation (afgørelse) Tidsfrister for levering efter visitationen Type 3: Hjælpemidler, hvor der kræves yderligere oplysninger og/eller ekstern bistand (eks. mobilitetshjælpemidler, specielle kørestole, el-kørestole, individuelt tilrettede hjælpemidler) Senest 70 hverdage Leveringstid: Der er ingen tidsfrist for leveringen, idet hjælpemidlet som oftest leveres direkte fra producenten. Instruktion: Senest 2 dage efter leveringen, hvis behov herfor Forbrugsgoder Senest 50 hverdage Ingen tidsfrist for leveringen, idet forbrugsgodet som oftest købes af borgeren. Instruktion: 1-2 dage efter indkøbet/leveringen, hvis behov herfor. Handicapbiler Senest 5 måneder Leveringen varierer afhængigt af de eksterne samarbejdspartnere Kørselsordninger Kørsel til træning, aflastning Senest 25 hverdage Umiddelbart efter afgørelsen og aktiviteter Handicapkørsel Senest 25 hverdage Senest 10 hverdage (Midttrafik) Kørsel til læge/ speciallæge Kørsel til genoptræning efter udskrivning fra et sygehus Senest 25 hverdage Senest 25 hverdage***) Umiddelbart efter afgørelsen Umiddelbart efter afgørelsen Korttidsplads/tryghedsplads Senest 5 hverdage Senest 10 hverdage Afløsning og aflastning Senest 10 hverdage Senest 5 hverdage Omsorgstandpleje og tandproteser senest 20 hverdage Umiddelbart efter afgørelsen Pasning af nærtstående med betydeligt handicap mv. Senest 10 hverdage Arbejdsgiver skal seneste 6 uger før orloven have besked. Plejevederlag pasning af døende Senest 5 hverdage ***) Visitationen til kørsel sker i forbindelse med borgers start på genoptræningen. Arbejdsgiver skal bevilge fri.