Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder fremtiden. Hvorledes vi ved at handle og reformere det danske samfund i 2006 kan sikre velstand og fortsat fremgang for os selv og vores børn. Overskriften er også god, fordi den med ét ord beskriver fagbevægelsens mål for den politiske dagsorden, at vi skal være fælles om resultatet at alle skal have del i velfærden Debatten om den fremtidige velfærd har stået på gennem længere tid velfærdssamfundet er på den politiske dagsorden. De politiske partier har givet deres forskellige bud og der har været nedsat en Velfærdskommission. Det foreløbige resultat har været, at en masse mennesker især kommende efterlønsmodtagere og folkepensionister har følt en voksende usikkerhed om deres fremtidige situation på grund af de mange forskellige udmeldinger.
Vi har brug for at få afsluttet denne urimelige situation vi har brug for, at der skabes ro om efterlønnen og folkepensionsalderen. De politiske drøftelser er gået i gang, og vi må forvente et resultat inden for de kommende måneder. Men det bliver ikke nemt! Velfærdsdrøftelserne vil falde i tre dele. En globaliseringsdel. Der helt overordnet handler om, hvordan vi sikrer dansk konkurrencedygtighed og dermed fastholder i den fine placering, vi i dag har i den internationale økonomi. En uddannelsesdel. Der skal sikre, at lønmodtagerne har de nødvendige kvalifikationer til at udføre stadigt mere specialiserede arbejdsopgaver, og som styrker den enkeltes selvsikkerhed i forhold til jobskift og nye opgaver. og endelig den egentlige velfærdsdel. 2
Der først og fremmest handler om at integrere indvandrere og gøre det mere attraktivt at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet og sidst, men ikke mindst at bremse udstødningen på grund af nedslidning og stress! Den mest interessante del for fagbevægelsen bliver uddannelsesdelen. Det er den, fordi vi ved at uddannelse er særdeles vigtig for at kunne klare sig både på arbejdspladsen og i hverdagen og fordi vi ved, at mange af vores medlemmer har den korteste uddannelsesbaggrund. Vi vil i forbindelse med de nuværende forhandlinger om velfærdsreformer argumentere for, at alle skal have mulighed for og ret til efteruddannelse. Det er samfundets ansvar at sikre de rette rammer! Det er virksomhedens ansvar, at alle får lagt planer for deres efteruddannelse. Og det er den enkeltes ansvar at stille krav om og deltage i efteruddannelse Men, at efteruddanne sig skal være noget, man har lyst til, og som man synes giver muligheder i hverdagen. 3
I fagbevægelsen er vi parate til at arbejde på at motivere lønmodtagerne til at tage mere efteruddannelse. Men det er selvfølgelig afgørende, at lønmodtagerne så faktisk har nogle reelle muligheder i form af relevante uddannelsestilbud, adgang til at få fri og økonomisk råderum. Skal fagbevægelsen indgå en aftale med arbejdsgiverne og regeringen om uddannelse er forudsætningen, at alle parter bidrager ligeligt. Vi har givet tilsagn om at ville bidrage, men det oplever vi ikke, at regeringen har lagt op til med det nuværende udspil. For fagbevægelsen handler det om, at der skabes gode og udviklende job. Det handler om, at vi alle sammen skal have mulighed for at udvikle kvalifikationer, så vi har noget at bidrage med på morgendagens arbejdsmarked - ingen skal lades i stikken. Den svære del af velfærdsreformen bliver den egentlige velfærdsdel, hvor vi kan risikere alvorlige nedskæringer af de sociale ordninger. Vi kender regeringens udspil til forhandlingerne, og det indeholder simpelthen for megen pisk. 4
Der er for lidt tiltro til at lønmodtagerne gerne tager et arbejde hvis de kan klare det, og der er for lidt tiltro til, at lønmodtagerne gerne forbliver på arbejdsmarkedet, hvis de har en god arbejdsplads og helbredet er i orden! Lad mig slå fast, at det er vores klare opfattelse i LO, at det danske velfærdssamfund fortsat har råd til at give fem års efterløn til de mange, der har taget en lang tørn på arbejdsmarkedet! For os er det vigtigt, at de som har betalt kontingent til en forsikringsordning gennem mange år - bevarer retten til at trække sig tilbage, og det på et tidspunkt, hvor de stadig har kræfter tilbage til at nyde deres otium. Regeringens forslag om at halvere dagpengene for arbejdsløse mellem 25-29 år er et klokkerent løftebrud. Ved valget udtalte Fogh, at der ikke ville blive skåret i dagpengene nu er det løfte glemt! Det tolererer vi ikke. Afskaffelsen af den forlængede dagpengeret for lønmodtagere over 55 år er også helt uacceptabel. Hvorfor vil regeringen straffe folk? Hvorfor al den mistro og pisk, når regeringens samtidig siger, at der er stor mangel på arbejdskraft. 5
Når man overordnet erklærer sig enig i, at midlet til at styrke beskæftigelsen er at investere i mere uddannelse til alle. Tror regeringen ikke på den positive historie og vores erfaringerne fra 90'erne og at folk gerne vil have et arbejde. - Eller er historien, at regeringen ved, at der findes en masse dårlige job, som ingen er interesseret i på grund af dårligt arbejdsmiljø, nedslidning og stress. Er det nødvendigt med pisk for også at få besat de dårlige jobs som der stadig er mange af på grund af regeringens forsømmelser når det gælder arbejdsmiljøet! Den borgerlige regering støttet af Dansk Folkeparti - i sine fem år ved roret systematisk forringet forholdene for arbejdsmiljøet. Kort efter sin tiltræden afskaffede man sikkerhedsorganisationen på de mindre arbejdspladser og Arbejdstilsynet har fået frataget muligheden for at give bøder til arbejdsgivere, som ikke har orden i miljøarbejdet. og i 2005 vedtog man at pligten til at skulle være medlem og betale til den forebyggende bedriftssundhedstjeneste skulle ophæves. 6
Sidstnævnte har især fået stor betydning for arbejdsmiljøindsatsen indenfor den offentlige sektor. Det var jo midlerne fra BST, som kommunerne brugte til at forbedre arbejdsmiljøet med. Efter, at det er blevet frivilligt at være tilknyttet BST har mange kommuner ofte fordi de er presset på økonomien valgt den kortsigtede løsning at skære ned på indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet. Tallene for Roskilde er et godt eksempel. I 2004 og 2005 var afsat 472.000 til BST. I 2006 budgetterer man med 360.000. Jeres eget forbund har jo dokumenteret, hvor snæversynet det er at spare på den forebyggende indsats. Vi ved, at omkring 1/3 af de sygemeldte i den offentlige sektor er fraværende på grund af årligt arbejdsmiljø. Vi ved også, at det kommunale område bruger 4,5 mia. til vikardækning. Det er store tal i den kommunale økonomi. FOA's beregninger peger på, at en forebyggende indsats vil kunne reducere vikarudgifterne med 1,3 mia. kr. 7
Når vi i fagbevægelsen grundlæggende er af den opfattelse, at fundamentet for den danske velfærdsmodel er en stor og stærk offentlig sektor, så er det jo ikke særlig heldigt, at dele af sektoren er præget af dårligt arbejdsmiljø arbejdsskader og førtidspensionering. Det er beskæmmende, når arbejdstilsynet undersøger arbejdsmiljøet på landets sygehuse og 26 offentlige sygehuse får 470 anmærkninger medens 16 private hospitaler kun får 7 anmærkninger. Hvordan kan vi fastholde en god service på de offentlige hospitaler, hvis de ansatte har så dårlige arbejdsvilkår? Hvordan kan vi i fremtiden rekruttere unge til at arbejde i det offentlige sundhedssystem, hvis vi byder dem så ringe vilkår? Det er også beskæmmende, at når vi ser tallene for, hvilke arbejdsgivere som oftest undlader at anmelde arbejdsskader rettidigt, så ligger social og sundhedsområdet helt i top! Lad mig sige lige ud især til vore politiske venner i kommuner og regioner gør noget ved det arbejdsmiljø eller I undergraver både de ansatte og befolkningens tiltro til det offentlige system! 8
Arbejdsmiljø og nedslidning er da også kommet på dagsordenen i de aktuelle velfærdsforhandlinger på Christiansborg, og der er stillet forslag om en fond, der skal bidrage til at mindske nedslidningen på de danske arbejdspladser. LO hilser ideen om en nedslidningsfond velkommen, men må samtidig konstatere, at det slet ikke er nok, hvis vi som samfund reelt ønsker at bidrage til et bedre arbejdsmiljø og mindre nedslidning. Vi må tænke bredere og mere fremadrettet! Stat, amter og kommuner køber hvert år varer og serviceydelser for mere end 100 mia. kroner. Vi må stille krav om, at den efterspørgsel bliver brugt til at fremme arbejdsmiljøet i de virksomheder, der ønsker at levere til det offentlige. Vi ved, at nedslidningen er enorm på det offentlige område, og vi må derfor stille krav til den offentlige sektor om at gå foran med et godt eksempel, når vi taler arbejdsmiljø. 9
Velfærdsreformen er en stor politisk udfordring der kan få vidtrækkende betydning for det danske samfund mange år frem i tiden. Vores samfundsøkonomiske udgangspunkt er godt men resultatet af forhandlinger skal også vise, om vi i fremtiden kan fastholde den danske model, som vi er mange, der mener, er den bedste forklaring på, at vi klarer os så godt i det internationale samfund! Det er en samfundsmodel, der bygger på solidaritet og lighed tilvejebragt gennem brede politiske forlig understøttet af arbejdsmarkedets parter. Eller vil vi fjerne os fra de fælles løsninger og lade os præge af individualitet og egoisme. Det er i den forbindelse ikke kun de politiske partier, der er til eksamen vi er også til eksamen i fagbevægelsen. vi har kæmpet med at tilpasse den lokale struktur til kommunalreformen også selvom vi var dybt uenige i den kommunale forankring af arbejdsmarkedspolitikken vi har tilbagegang i medlemstallet og dermed vores slagkraft som følge af, at vi skal agitere hårdere for at hverve nye medlemmer blandt de yngre og mindre årgange vi skal slås med discountfagforeninger 10
og vi skal vise, at vi kan sætte et fingeraftryk på en reform af velfærdssamfundet. Et fingeraftryk, der fortæller den enkelte lønmodtager, at det kan svare sig at være medlem af en fagforening, - at der er klare også individuelle fordele af at have en kollektiv overenskomst - for eksempel i form af adgang til uddannelse. I denne situation er det efter min opfattelse utroligt vigtigt, at vi holder sammen i LO-familien at vi ikke lader os splitte! Har vi problemer forbundene imellem, skal vi kunne klare dem indenfor hjemmets fire vægge. Offentlig og privat ansatte skal ikke kunne spilles ud mod hinanden! Jeg vil vove den påstand, at kun gennem et stort og samlet LO kan vi i Danmark fastholde, at arbejdsmarkedets parter har indflydelse på samfundsudviklingen og dermed bevare den danske samfundsmodel. Vi skal kort sagt være fælles om fremtiden. I ønskes en god 1. maj! 11