Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester For Sensomotorisk klinik, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Hospitalsenhed Midt Revideret marts 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Regionshospitalet Hammel Neurocenter omfatter fire klinikker og to afsnit. Fire klinikker på Hammel Neurocenter i Hammel: Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Kognitiv Klinik Sensomotorisk Klinik Børn og Unge Klinik To afsnit på Regionshospitalet Skive: Neurorehabilitering Afsnit 12 Neurorehabilitering Afsnit 13 Centerledelsen består af én oversygeplejerske, en ledende overlæge og en ledende terapeut. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information: www.hospitalsenhedmidt.dk 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patientgrundlaget er personer i alle aldre med erhvervede hjerneskader, som ofte har en kombination af senso-motoriske, kognitive og emotionelle forandringer. Størstedelen af patienterne behandles og rehabiliteres for følger efter blodprop, hjerneblødning, kranietraumer og andre sygdomme i centralnervesystemet samt hjerneskader efter hjertestop. Der er fokus på forebyggelse og behandling af komplikationer opstået på baggrund af den tilgrundlæggende sygdom. Den neurorehabiliterende sygepleje og den tværfaglige indsats danner fundament for patienternes rehabiliteringspotentiale og det videre rehabiliteringsforløb. Ligeledes er der fokus på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Sygeplejen kan have både sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og behandlende karakter. Patientens fysiske og psykiske funktionsevne er afgørende for rehabiliteringspotentialet, og der er der fokus på patientens grundlæggende behov. Patienternes egenomsorgskapacitet er forskellig, så pleje og tværfaglig rehabilitering og behandling tilrettelægges ud fra en helt eller delvist kompenserende tilgang og hos andre med udgangspunkt i en støttende og undervisende tilgang. Sygeplejen og den samlede tværfaglige indsats sker med udgangspunkt i patienten og dennes nærmiljø. Kontakten til de pårørende og/eller nærmeste netværk er meget vigtig, og de pårørende er ofte patientens bindeled og talerør til det tidligere liv. Bearbejdning af sorg og VIA Sygeplejerskeuddannelsen 2
krise er ofte en stor del af den enkelte patient og de pårørendes hverdag og rehabiliteringsforløb. Personalet på sensomotorisk klinik er organiseret i teams omkring den enkelte patient. Teamet består af sygeplejerske, social og sundhedsassistent, fysioterapeut, ergoterapeut og læge. Desuden er der et tæt samarbejde med talepædagog, neuropsykolog, socialrådgiver, diætist, hospitalspræst og terapihund. Desuden kan der rekvireres tilsyn af neurokirurg, psykiater, tandlæge og endokrinolog og mediciner. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4-8 uger. Enkelte forløb kan være længerevarende. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester skal du arbejde med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det betyder, at du arbejder med patientperspektivet og patient- og pårørendeinvolvering, din faglige viden, herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold samt etik og værdier. I den klinisk beslutningstagen bruges ligeledes dine observationer/data og dit faglige skøn. Du vil komme til at arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Hos en apopleksi- eller traumepatient kan det være: Ernæringsproblematik med vægttab eller overvægt, stressmetabolisme, dysfagi med behov for Sondeernæring eller modificeret kost. Forhøjet kolesterol, diabetes; nyopstået eller kendt. Inkontinens med urin og/eller fæces, urinretention. Immobilitet. Respiratoriske problemer f.eks. pga. pneumoni, behov for glat tube eller CPAP. Cirkulatoriske problemer, f.eks hypertension eller manglende opheling af sår. Smerteproblematikker i forbindelse med f.eks. paretisk skulder, neurogene smerter eller brud. Forstyrret døgnrytme, PTA-fase med svingende vågenheds- og bevidstheds tilstand. Kommunikative forstyrrelser relateret til afasi. Neglect og perceptionsforstyrrelser Manglende evne til at klare ADL funktioner, mm. Mestring i forhold til ændret livssituation og krise. Sundhedsudfordringer i forhold til: Ernæring: - patienter med ernæringsproblematikker f.eks. høj/lav BMI, stressmetabolisme - kvalme/opkast - PEG- og nasalsonder - modificeret kost - fysisk hjælp til indtagelse af mad Udskillelse: - inkontinens - urinretention - obstipation eller diarré - patienter med brug for hjælp til udskillelse (bækken i seng, bækkenstol, toilet, kateter) Respiration: VIA Sygeplejerskeuddannelsen 3
- patienter med respirationsproblemer (f.eks. pneumoni, KOL) - patienter med glat tube - CPAP, PEP Hud og slimhinder: - patienter, der er i risiko for udvikling af decubitus - forebyggende hudpleje - patienter behov for mundpleje og/eller FOTT Temperaturregulering: - patienter med temperaturforhøjelse - sepsis Søvn og hvile - opretholdelse af normal døgnrytme Kredsløb: - patienter med kredsløbsproblemer (hypotension, hypertension, bradykardi, takykardi...) Bevægelse: - mobilisering - halvsidig lammelse / paralyse / dystoni - guidet taktil interaktions tearpi (G-TIT) Særlige områder indenfor afsnittes patientkategorier: -rehabiliteringsplan og neuropædagogisk strategi -kommunikativ støtte (f. eks. KomHit, SCA) Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering hygiejniske principper e-dok egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier praksis-, udviklings- og forsknings viden Metoder i klinisk praksis Metoder til klinisk vurdering som ofte anvendes i afsnittet: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier - TOKS, ernæringsscreening, blodsukkermåling, blærescanning, smertevurdering, screening for vandladningsforstyrrelser, tarmanamnese, og GCS Hygiejniske principper Didaktisk metode, herunder vurdering af patienternes/borgernes læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning VIA Sygeplejerskeuddannelsen 4
Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. VIA Sygeplejerskeuddannelsen 5
På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 300-500 sider og den studerende 150-250 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder VIA Sygeplejerskeuddannelsen 6