Erik en dansk sømand omkommet i engelsk tjeneste a En skildring af historien omkring en dansk sømand i forbindelse Danmarks besættelse, engelsk overtagelse af danske skibe og besætninger og et krigsforlis med fatale følger for sømanden af Søren Clausen Juli 2008
Til erindring om Letmatros Erik Herman Christensen S.S. Halland, Merchant Navy som døde i en alder af 20 den 15. september 1940 søn af Johannes Christensen og Clara Christensen fra Sydsjælland, Danmark Husket med ære TOWER HILL MEMORIAL b 2
Indholdsfortegnelse Erik en dansk sømand omkommet i engelsk tjeneste...1 Indholdsfortegnelse...3 Indledning...4 Tiden før 9. april 1940...5 9. april til august 1940...7 M/S TUREBY...7 D/S HALLAND...8 Den 15. september 1940...10 D/S HALLAND...10 Efterskrift...11 Forlisets voldsomhed...11 Synderen (?)...11 Vanskelig og svær kommunikation...12 Kilder...13 Noter...13 3
Indledning Erik har for mig i mange år været navnet på et modelskib, der har til huse hos Egon og Inger Christensen i Kalby, på Sydsjælland, lidt uden for Næstved. Jeg var blevet gjort opmærksom på, at Erik også var navnet på modelbyggeren Egons afdøde bror. En bror, som var gået ned med sit skib under Anden Verdenskrig. Eriks død har, som jeg fornemmer det, trukket spor i familien, og tabet af en søn blev vist aldrig helt overvundet af forældrene. Dette skrift er blevet til ved lidt af en tilfældighed idet jeg for nogle år siden, ved en indskydelse, søgte på Erik Christensen, på internettet, og fandt hans navn på Commonwealth War Graves Commissions (Commonwealth Krigsgravs Selskab) hjemmeside. Det blev hurtigt klart for mig, at det var den rigtige Erik, idet det certifikat, man kan downloade, angiver hans forældres navn og dermed et sammenfald af forældre også til Egon. Min søgen, og afdækning af Eriks sidste tid, har ført mig omkring både internettets herligheder, i form af mange kilder, Sømændenes Forbund, nu 3F, og deres faglige sekretær Morten Bach, pensioneret sømand Erik Qvist, og den afdøde krigssejler Aage Tofts dagbog på Rigsarkivet. Det har ikke været muligt at komme til alle relevante kilder fra det rederi Erik Christensen stævnede ud med fra Danmark, og derfor er skriftet her begrænset i sikker beskrivelse af tiden før Anden Verdenskrig. Det har på ingen måde været muligt at finde skråsikre beviser for Eriks færden inden forliset, der koster ham livet, så jeg har truffet valget at følge nogle spor, der synes sandsynlige. Jeg har på samme måde skrevet nogle mere generelle vurderinger eller overvejelser ind, for at give det skrevne mere fylde. Alle steder, hvor kildeangivelse har været mulig, og hvor kilden ikke umiddelbart har kunnet angives i teksten, er sat noter ind, der kan læses til slut i skriftet. Min egen motivation har dels været den historiske søgen efter personen Erik og en egen interesse for det krigshistoriske. Men som tiden er gået med at søge kilder til dette lille skrift, har jeg fundet at det måske ville give mere mening for de levende søskende, at have fået større indsigt i Eriks liv som sømand inden krigsudbruddet. Men det har desværre ikke været muligt. Det ligger og gemmer sig til en anden gang. 4
Tiden før 9. april 1940 Så vidt vides er Erik den første sømand i sin familie og der var ingen tradition for at stå til søs. Langebæk, hvor familien var bosiddende, var landbrugsland men det er ikke underligt at Erik søger og får hyre hos rederiet Motortramp A/S, nogle år før krigsudbruddet c. Motortramp A/S bliver stiftet i 1925 af A. Reimann, der i 1923 har købt godset Stensbygaard, kun nogle få kilometer fra Langebæk. A. Reimann er shippinguddannet, og indretter rederikontor på Stensbygaard, men har også stor interesse for landbrug og skovdrift. I 1926 køber rederiet skibet M/S STENSBY og i 1927 M/S LUNDBY. I 1936 leveres M/S TUREBY fra B&W d. Det har formentligt været kendt, at Raimann havde rederi, og var man en ung mand, måske uden lovende arbejde i landbrug eller afledte beskæftigelsesområder, så havde livet til søs positive perspektiver. Om ikke andet var der både fast kost og løn og oplevelser man kun kunne drømme om i småbyer som Langebæk. Således er der i familiens eje et billede af Erik omgivet af Afrikanske børn. Livet i 1930 ernes Langebæk har været barskt, idet den økonomiske regression slog meget hårdt ude på landet. Pengemangel og sult har været kendte faktorer. Erik har måske været, eller er blevet, socialt og politisk bevidst. Således var Erik medlem af Sømændenes Forbund e. Sømændenes Forbund var inden og under krigen meget påvirket af kommunister og sømænd var inspireret af kommunisme og Sovjet f. Om medlemskab af Sømændenes Forbund skyldes en social eller politisk bevidsthed vides ikke, men kan også skyldes at sådan gør man når et skib har påmønstret andre søfolk, der kan lægge pres og Erik har været ganske ung da han stævner ud første gang. Hvilket skib eller hvilke skibe Erik har været påmønstret, er ikke sikkert. Motortramp A/S eksisterer stadigt, men i dag som moderselskab for bl.a. landbrugsdriften på Stensbygaard. Rederiaktiviteterne er blevet overtaget af rederiet Norden, som også er en del af Motortrampgruppen, men det oprindelige rederis arkiv eksistere i form af nogle kasser på Stensbygaard, som det ikke har været muligt at få adgang til. Eriks søfartsbog er gået ned sammen med ham, så hans færden og påmønstringer er ukendt, men familiens formodning er, at han sejlede for Reimann, altså for rederiet Motortramp. Hvis Erik sejlede for Motortramp, var han efter alt at dømme ombord på M/S TUREBY den 8. april 1940 g. 5
M/S TUREBY fotograferet efter armering i august 1940 TUREBY havde i flere år sejlet i fart mellem Nord- og Sydamerika. Den 8. april 1940 var skibet undervejs med foderstoffer fra La Plata, Argentina, til Danmark for Fragtnævnet. TUREBY befandt sig ca. 50 sømil syd for Island da besættelsen af Danmark blev kendth. 6
9. april til august 1940 M/S TUREBY Tidligt om morgen den 9. april 1940, indløb radiomeddelelsen om den tyske invasion i Danmark. Kaptajnen, førstestyrmand og førstemaskinmester besluttede, efter rådslagning, at søge ind til Reykjavik. Her tager kaptajn Eriksen kontakt til den danske gesandt, der råder til at blive liggende i Reykjavik hvilket skibet så gør. Det sker på trods af, at kaptajnen indledningsvis var indstillet på at søge allieret havn og rederiets agent i London havde opfordret til at sejle til Færøerne. Den 10. maj 1940 besættes Island af engelske tropper, og TUREBY undersøges af engelske officerer. Tilsyneladende har det skabt nogen undren, at skibet lå i Reykjavik. Den engelske gesandt i Reykjavik indleder et pres på skibets kaptajn for at få det til engelsk havn, men først den 15. juli 1940 har kaptajnen accepteret forslaget om at sejle til England. Den 29. juli 1940 sejlede TUREBY fra Reykjavik til Clyde. I Glasgow forelægges besætningen britiske betingelser for at sejle videre på TUREBY under britisk flag. Men hele den menige besætning siger nej til at fortsætte, og de sendes alle til Newcastle, hvor det danske sømandskontor var placeret i. Først til Reykjavik og dernæst til Clyde og Glasgow 7
Hvad der har fået kaptajn Eriksen til at blive i Reykjavik, på trods af sin egen lyst til at søge allieret havn, er uvist. Men det kan tænkes at der har været uenighed i officersgruppen, eller imellem officerer og den menige del af besætningen. Det har været en vanskelig situation. Besætningen var nærmest ved en tilfældighed i den nordøstlige del af Atlanterhavet, hvor minesprængning, torpederinger og flyangreb hørte til dagens orden, idet krigen mellem England og Nazi-Tyskland havde varet siden starten af september 1939. Neutrale skibe blev også ramt, men beslutningen om at tage aktiv part i krigen var et endnu mere alvorligt skridt ikke mindst når man havde sejlet i krigs-rolige farvande mellem Nord- og Sydamerika. Det er også til at forestille sig, at besætningsmedlemmerne har været urolige og kede af adskillelsen, nu på ubestemt tid, fra deres familier i Danmark. Således har Aage Toft i sin dagbog beskrevet den meget store sorg han og hans besætningskolleger følte den 9. april og dagene efter. Det der kan undre, er at kaptajn og besætning på TUREBY ligger i Reykjavik noget over 2½ måned, og først efter megen overtalelse sejler til England. Der må have været en del frustration og kuller i besætningen, med mindre Reykjavik har haft gode tilbud for adspredelse hvilket er tvivlsomt. Island var relativt forarmet. Hvis Erik var ombord på TUREBY, så sagde han også nej til at blive på TUREBY og blev sendt til Newcastle og i Newcastle fik han på et tidspunkt tilbudt hyre på sit sidste skib: HALLAND. D/S HALLAND Dampskibet HALLAND er bygget i Kiel, og afleveret til Aktieselskabet Det Dansk-Franske Dampskibsselskab i 1924. HALLAND og dets søsterskib GRØNLAND, der var identisk bygget, sejlede i kulfart mellem England/Skotland og Danmark op til den 9. april 1940. Den 8. april 1940 ankom HALLAND til Methil i Skotland. Skibet blev beslaglagt den 9. april 1940 og overtaget af Ministry of War (Krigsministeriet) og overdraget til rederiet George Gibson & Co., i byen Leith, der bestyrede skibet j. Skibet lå i Methil indtil den 19. april, og omkring den 1. maj 1940 sættes skibet ind i konvojsejlads op og ned langs den engelske østkyst såkaldt coasting (kystsejlads) k. Skibene i kystsejlads i Nordsøen var meget udsat for tyske flyangreb, idet tyske fly kunne nå den engelske østkyst fra baser i Nordtyskland, Danmark og Norge. Et dansk skib beslaglagt og overdraget et bestyrende engelsk rederi, var overført til det engelske skibsregister, og havde hjemsted i en engelsk havn, HALLAND i Leith. Derudover måtte skibet sejle under engelsk flag; The Red Duster (den røde klud ), som var rødt med et lille Union Jack indsat i øverste hjørne mod flagstangen. Dvs. at skibet officielt var engelsk, og besætningen sejlede på samme vilkår som engelske sømænd. 8
D/S HALLAND, her fotograferet i Rødby Havn før krigen Hvornår og hvor Erik påmønstre HALLAND vides ikke. Har han været med TUREBY, er han kommet til Newcastle på et tidspunkt i august 1940. I Newcastle blev danske sømænd tilbudt hyre på tidligere danske skibe i engelsk tjeneste gennem Danish Merchant Navy Pool (dansk handelsflåde pulje), det danske sømandskontor. Der har i august 1940 været mange danske sømænd i Newcastle, for mange valgte, lige som TUREBYs menige besætningsmedlemmer, at afmønstre deres hidtidige skibe. Men de havde stort set kun en mulighed for at tjene til livets opretholdelse: At sejle. Så Erik er påmønstret HALLAND, måske i Hull, måske i London eller måske i Danmark før krigen men han er ombord den 15. september 1940. 9
Den 15. september 1940 D/S HALLAND HALLAND var undervejs i en konvoj fra London til Dundee, med en last af cement. På et tidspunkt i løbet af dagen, nord for St. Abb s Head, angribes konvojen af et tysk fly, der nedkaster en torpedo, der rammer HALLAND. Fra London til Dundee med cement, bliver HALLAND sænket ikke langt fra sin ankomsthavn Skibet brækkede midt over og sank i løbet af et ½ minut. 15 mand omkom i forliset, foruden Erik, 1 englænder, 6 nordmænd og 7 andre danske. 3 danske søfolk blev reddet. 10
Efterskrift Forlisets voldsomhed Eksplosionen efter torpedoen, eller fra kedlerne, har været meget voldsom, og tilsammen med en formentlig tung last er besætningen enten blevet trukket med ned i malmstrømmen eller slået ihjel ved anslaget. Foruden Erik, der var letmatros og derfor dæksmand, omkom, af den danske del af besætningen, skibsføreren, 1. og 2. styrmændene, kokken og to fyrbødere. At så mange officerer og relativt mange af besætningen omkommer, kunne netop antyde at eksplosionen har været voldsom, men måske også, at angrebet er sket om natten, hvor en stor del af besætningen har været til køjs. Og mørklægningen har måske ikke været god nok Den ene overlevende sømand, matros Andersen, der udover at været torpederet med HALLAND, oplever og overlever at blive bombet på to andre skibe, har senere i krigen været meget agtpågivende og interesseret i mørklægningens effektivitet l. Om det er Andersens dårlige erfaringer, eller almindelig opmærksomhed, kan ikke siges med sikkerhed, men hans nidkærhed har været så stor, at Aage Toft har skrevet om det i sin dagbog. Synderen (?) Dagen efter HALLANDs forlis nedskydes et tysk fly af typen Heinkel 115C i samme område. Nedskydningen foregår i forbindelse med flyets angreb på en skibskonvoj m lige som dagen før. Henikel 115C, der kan bærer torpedoer og miner Heinkel 115 har været aktiv hele vejen langs Englands østkyst, og har kunnet tankes til søs, da det kunne lande på vandet. De tyske besætninger har levet livet farligt, idet handelsskibene, der sejlede i konvoj alle har været bestykket med maskingeværer og kanoner, netop til at skyde fly ned og uddykkede ubåde i stykker. Samtidigt har der været stationeret jagereskadriller til kystforsvar op langs østkysten. Om det er denne type fly, der har sænket HALLAND vides ikke, men det er sandsynligt, og har flyet angrebet i mørke, har skibet været nærmest prisgivet. 11
Vanskelig og svær kommunikation Med Danmarks besættelse, var kommunikationen mellem England og Danmark blevet særdeles besværliggjort. Det danske gesandtskab i London har den 23. september 1940 indberettet HALLANDs forlis til Ministeriet for Handel, Industri og Søfart, men indberetningen er først dateret den 11. november 1940 i København n. Eriks forældre har formentlig først fået besked om sønnens død efter den 11. november 1940. Fra familien vides, at det var den lokale præst, der var budbringer af den kedelige nyhed. En viden som Eriks far havde haft en forudanelse om, ifølge hans egen overleveringer til familien. Efter alt at dømme fandt Erik en våd grav en sømandsgrav. Men som sømand på et skib under engelsk flag og som sådan deltager i krigen på engelsk side er der sat et minde over ham og hans kammerater på Tower Hill Memorial i London. Han har således sit navn på et mindesmærke, der mindes alle de sømænd, der omkom i engelsk tjeneste, og som ikke har en gravsten andet sted. Som en pudsighed er Eriks nationalitet, når man søger ham på Commonwealth War Graves Commission, United Kingdom. Men det betyder at danske sømænd på dette tidspunkt i krigen var at regne som engelske idet Danmark med sin samarbejdspolitik nærmest var tysk allieret. Danske skibe og danskere som sådan fik først tilladelse til at flage med Dannebrog efter den 29. august 1943, hvor det danske forsvar blev taget af tyskerne. Men United Kingdom skønner på sine faldende sønner og døtre og derfor har Erik også fået sin fortjente plads på et engelsk krigsmindesmærke! Tower Hill Memorial, hvor der er sat evigt minde om Eriks indsats 12
Kilder Johannesen, Ole Stig (2005): Dansk-Fransk skibene fra A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab, Edition Maritime Johannesen, Ole Stig (2005): De fire motortrampere fra Kalvehave, Handels- og Søfartsmuseets Årbog Lund, Christian (1999): Danske skibe under engelsk administration under 2. verdenskrig, Handels- og Søfartsmuseets Årbog Lund, Christian (1995): Søgangen blev for stærk. A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab 19. december 1902 21. november 1979, Handels- og Søfartsmuseets Årbog Toft, Aage (1940-51): Dagbog, arkivnummer 6443, Privatarkiv, Rigsarkivet Tortzen, Christian (1981): Søfolk og skibe 1939-1945, Bind 1 4, Grafisk Forlag Ministeriet for Handel, Industri og Søfart (1942): Dansk søulykke-statistik 1940 Sømændenes Forbund i Danmark (1947): Jubilæumsskrift www.bpears.org.uk/ne-diary/inc/iseq_09.html: NE Diary 1939-45; Incidents 8th September 1940 to 18th October 1940 www.cwgc.org Noter a Kopi af oliemaleri, Ill Fated Convoy by Stan Stokes, www.aviationartprints.com b Dansk oversættelse af Commonwealth War Graves Commission certifikat for markering af Eriks død, som besætningsmedlem på et skib i engelsk tjeneste c Overlevering fra Egon Christensen; Erik havde sejlet i mindst 3 år af flere gange d Johannesen, 2005 e Sømændenes Forbund i Danmark, Jubilæumsskrift, 1947, medlemsnummer 21868, Københavns Afd., Erik Herman Kristensen (efternavnet formentligt stavet rigtigt, som er familieefternavnet, men ofte skrevet med Ch ) f Aage Tofts dagbog; Aage Toft har levende skrevet om sin egen indignation over såkaldte kapitalisters udnyttelse af sømænd g Tortzen; STENSBY blev beslaglagt i Sydafrika efter 9. april 1940, og sejlede for Sydafrikansk selskab krigen igennem, og LUNDBY blev oplagt i New York i april 1940 h Johannesen, 2005, og Tortzen i Tortzen j Johannesen, Dansk-Fransk k Trotzen l Tortzen m NE-Diary, Monday, 16th September 1940 D380 n Dansk Søulykke-statestik 1940 13