FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Relaterede dokumenter
FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Standardsædskifter og referencesædskifter

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 7 Dato :00:00. Type. KK Agro Adresse.

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Afgrødernes næringsstofforsyning

Sådan styres kvælstofressourcen

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1

Produktion og næringsstofudnyttelse

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Hovedvejen 11, 8900 Randers Telefon Mobil

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Den Økologiske Landbrugsskole Skovridervej 1, 8410 Rønde Telefon Mobil 0

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 12 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 1 Dato :00:00. Type

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/ til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Svend Åge Lyngby Pedersen Lykkegårdsvej 55, 8355 Solbjerg Telefon Mobil

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Effekt af husdyrgodkendelser

A3: Driftsmæssige reguleringer

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 4 Dato :00:00. Type

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Arealgodkendelse. Martin Riisgaard-Jensen Vanstedvej Løgstør. Indledning

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Muligheder og udfordringer i efter- og

Typetal for nitratudvaskning

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Tjekskema Miljøgodkendelser efter 16 Skal desuden anvendes ved høringer fra nabokommuner tist Sagsnr.. Sagsbehandler: Start dato:

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. Kort beskrivelse Martin og Arne From, Udvidelse fra 45,5 til 75 DE mink.beregninger til 10-ansøgning.

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Arealkortlægning og forureningstrusler

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgødning Ansøgt: Kg N Kg P DE Tilført Minkgylle ,3 Tilført Kvæggylle ,8 Total sum:

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Ansøgning i Husdyrgodkendelse.dk. v/ Ejler Petersen

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

TILLÆG TIL 16 MILJØGODKENDELSE

Danske forskere tester sædskifter

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Transkript:

Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Indhold Overordnet opbygning af FarmN - Finn FarmN i detaljer med et par eksempler - Ib Eksempler og øvelser

Kvælstofudvaskning fra en bedrift? Handelsgødning Nedbør NH 3 NH 3 Husdyrgødning N 2 N 2 /N 2 O 2 2 Afgrøder NH 3 NH 4 Jordpulje AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet NO 3 udvaskning

FarmN (bedriftsbalancemodel) Bedrift Markoplysninger Husdyrproduktion Postnummer Gødning Balance (kg N/ha) Jordtype Areal Art Afgrøder d ± efterafgr. Pr. f afgrøde i kg N/ha: Stedspecifik Antal Input: Afgrødefordeling nedbør Anlæg Husdyrgødning Handelsg. Handelsgødning Husdyrg. d til Sædskifte Samlet gødningsproduktion Udbringningstab Såsæd o (kg N) N-fiksering norm Deposition _ Output: Afgrøder Kød og mælk = Bedriftsoverskud - stald- og lagertab = Markoverskud k

Markoverskud Fire tabsposter: NH 3 -fordampning (emissionsfaktorer) Denitrifikation (SIMDEN) Planteoptagelse Ændring i jordpulje (C-TOOL) Udvaskning (N-LES 3 ) 0 = Rest rest markoverskud Algoritme Kvælstofudvaskning (kg N/ha & mg NO 3 /l)

FarmN via Husdyrgodkendelse.dk Bedrift Mark Sædskifte Kvæg Standardsædskifter Reduceret N-norm (se tabel 2) Svin TABSPOSTER: Husdyrgødning ab lager (fra Amts-regnearket ) Gødning Resultat: Gødning planteoptag = Markoverskud NH 3 fordampning (emissionsfaktorer) Denitrifikation (SIM DEN) Æ ndring i jordpulje (C-T OOL) Udvaskning (N-LES) REST (se tabel 1) Tabel 1 Tabel 2 Korrektion for rest: Planteoptag 0.45 Jordpulje 0.10 Denitrifikation 0.10 N-LES udvaskning 0.35 Marginalændring i flg. Tabel 9 i Petersen et al. (2006) Planteoptag 0.45 Udvaskning 0.35 Sum 1.00 Jordpuljeændring d 011 0.11 NH 3 fordampning 0.01 Denitrifikation 0.08 Sum 1.00

Output fra FarmN til Husdyrgodkendelse

Fordeling af rest: 122,5 + (-8,3 x 0,45) = 118,8 13,2 + (-8,3 x 0,10) = 12,4-2,2 + (-8,3 x 0,10) = 3,0 51,1 + (-8,3 x 0,35) = 48,2 Korrektion for rest: Planteoptag 0.45 Jordpulje 0.10 Denitrifikation 0.10 N-LES udvaskning 0.35 Sum 1.00

Reduceret N-norm: (44,8 + (120,00 x 0,75)) = 134,8 134,8 x 0,10 = 13,5 44,8 13,5 = 31,3 Marginalændring iflg. Tabel 9 i Petersen et al. (2006) Planteoptag 0.45 Udvaskning 0.35 Jordpuljeændring d 011 0.11 NH 3 fordampning 0.01 Denitrifikation 0.08 Sum 1.00 118,8 + (-13,5 x 0,45) = 112,7 1,3 + (-13,5 x 0,01) = 1,2 12,4 + (-13,5 x 0,08) = 11,3-3,0 30 + (13 (-13,5 x 0,11) = 4,5 48,2 + (-13,5 x 0,35) = 43,5

Reduktion som følge af efterafgrøder: 10 ha med efterafgrøder Forfrugtsvirkning af efterafgrøder: Forfrugtsvirkning af efterafgrøder: Under 0,8 DE/ha = 17 kg N/ha Over 0,8 DE/ha = 25 kg N/ha

FarmN i www.husdyrgodkendelse.dk Faneblad Indstilling FarmN Husdyrgodkendelse.dk Udbytteniveau 0 100 % 100 % Bedrift Gylleudbringnings- Nedfælder og/eller metode slangeudlægger Slangeudlægger Der kan ikke vælges andre Mulighed for at vælge mellem Afgrøde afgrøder end dem der indgår 33 forskellige afgrøder i Standardsædskifter. Mark For jordtyperne JB1-JB4 kan der Vanding Uvandet vælges vandet eller uvandet Udbytteniveau 0 100 % 100 % Sædskifte 1 Andel solgt (%) 0 100 % 100 % Halmanvendelse Snittes, eget brug eller sælges Rapshalm snittes; øvrigt halm sælges 1 I www.husdyrgodkedelse.dk kan man ikke sammensætte egne sædskifter, men vælger et Standardsædskifte. Der kan vælges mellem 16 svinesædskifter (S1-S16) og 13 kvægsædskifter (K1-K13); SNS (2007).

Standardsædskifter: Svine- og plante-sædskifter: Vinterko rn Vårkorn *Heraf lo ovpligtige efterafgr røder Ærter (0-10%) S1 6% efterafgr. Typisk lerjord 60 15 6 5 20 100 96 100 20 S2 10% efterafgr. (> JB4) 60 15 10 5 20 100 93 100 20 S3 6% efterafgr. Typisk sandjord 50 35 6 5 10 100 100 100 40 S4 10% efterafgr. (JB1-4) 50 35 10 5 10 100 98 100 40 S5 6% efterafgr. 45 25 5 5 10 15 100 89 85 30 Med frøavl S6 10% efterafgr. 45 25 9 5 10 15 100 86 85 30 S7 6% efterafgr. 40 35 5 5 20 100 90 80 40 Med roer S8 10% efterafgr. 40 35 8 5 20 100 88 80 40 S9 6% efterafgr. Med frøavl og 40 35 5 5 10 10 100 89 80 40 S10 10% efterafgr. f roer 40 35 8 5 10 10 100 88 80 40 S11 6% efterafgr. 25 35 5 5 10 25 100 97 75 40 Med kartofler S12 10% efterafgr. 25 35 8 5 10 25 100 96 75 40 S13 85 15 100 102 S14 80 20 100 100 100% vinterafgrøder S15 75 25 100 99 S16 70 30 100 97 *Er inkluderet i kornafgrøder og skal ikke medregnes i summeringen Vinterrap ps Frøafgrø øder Sukkerro oer Kartofler r I alt Udvaskn nings- indeks Efterafgr røde- eal grundare Maksima alt areal med efte erafgrøder

Kvægsædskifter: Vårkorn Vinterkorn * Heraf lovp pligtige efterafgrøde er Sædskifte-k kløvergræs el. vedvaren nde græs Helsæd + majs I alt Udvaskning gs-indeks Maksimalt areal med efterafgrøde er Efterafgrød egrundarea l K1 6% efterafgr. 50 15 5 20 15 100 98 80 65 K2 10% efterafgr. 50 15 8 20 15 100 96 80 65 K3 6% efterafgr. 40 10 4 30 20 100 94 70 60 K4 10% efterafgr. f 40 10 7 30 20 100 92 70 60 K5 6% efterafgr. 30 10 4 40 20 100 94 60 50 K6 10% efterafgr. 30 10 6 40 20 100 92 60 50 K7 6% efterafgr. 20 5 3 50 25 100 88 50 45 K8 10% efterafgr. 20 5 5 50 25 100 86 50 45 K9 6% efterafgr. 10 5 2 60 25 100 86 40 35 K10 10% efterafgr. 10 5 4 60 25 100 84 40 35 K11 6% efterafgr. f 70 30 100 80 30 30 K12 10% efterafgr. 70 30 100 80 30 30 K13 Vedvarende græs 100 100 50 *Er inkluderet tik kornafgrøder og skal likke medregnes i summeringen

Skærpede harmonikrav i fm Nitrat-klassert FarmN beregning vedr. - Overfladevand - Grundvand

Nitratklasser/Blå kort/skærpede harmonikrav Eksempel: 0,7 DE/ha 1,4 DE/ha 1,4 DE/ha 1,4 DE/ha DE max = (0,7 x 0,25) + (1,4 x 0,75) = 1,225 DE/ha DE reel = 1,4 DE/ha DE reduktionsprocent = 1,225/1,4 x 100 = 87,5%

FarmN beregning vedr. overfladevand KgN/ha DE nudrift = udvaskning ved nuværende drift. Vises ikke! KgN/ha DE reel = udvaskning ved ansøgt drift. KgN/ha DE max = udvaskning ved maksimal antal DE/ha. Hvis KgN/ha DE reel < KgN/ha DE max OK Hvis ikke; - Flere efterafgrøder - Reduceret N-norm - Færre dyr eller afsætte gødning

FarmN beregning vedr. grundvand Nitratkoncentrationen (1 m s dybde) beregnes på grundlag af den N-LES beregnede udvaskning (kg N/ha) og nettonedbør beregnet vha. WATCROSS. Nettonedbør er beregnet for en række forskellige afgrøder og jordtyper på grundlag af klimadata (1960-2000) fra 10 stationer og ekstrapoleret ud i DMI s 10 km grids. Grids lokaliseres i FarmN vha. postnummer. I nitratfølsomme indvindingsområder tillades ingen merudvaskning I nitratfølsomme indvindingsområder tillades ingen merudvaskning (Ansøgt Nudrift), hvis koncentrationen er større end 50 mg NO 3 /l

Tak for opmærksomheden!