KATRINEDAL-NYT MEDLEMSBLAD FOR GRUNDEJERFORENINGEN KATRINEDAL Nr. 132 Februar 2015
GF Katrinedal Fakta I den foreslåede p-zone indføres en 2 timers begrænsning på hverdage fra 8-19. BESTYRELSE Formand: Erik Honoré, Bangsbo Plads 59 Tlf.: 3874 9476 erikhonore@gmail.com Kasserer: Per Christophersen, Kilholmvej 42 3874 2725 - p.ch@pc.dk Øvrige bestyrelse Knud-Erik Sørensen, Kilholmvej 40 knuderiksorensen@hotmail.com Anders Laursen, Kilholmvej 35 anderslindegaardlaursen@hotmail.com Ulf Kjellerup, Clausholmvej 30 ulfkjellerup@gmail.com Suppleanter: Carsten Nielsen og Michael Taarup Revisorer: Jørgen Kroghdal og Kirsten Egsgaard i Vanløse - Der kan ikke købes licenser til p-zonens private fællesveje, da kommunen ikke må opkræve p-afgifter på de veje som ejes og vedligeholdes af beboerne. Men beboerne på disse veje kan søge om en gratis licens, der fritager dem for p- begrænsningen. - Licensen kan søges af alle beboere over 18 år med folkeregisteradresse på de private fællesveje og med biler registreret på adressen. - Ejere af firmabiler kan også få licens, hvis arbejdsgiveren dokumenterer at bilen også bruges til privatkørsel. - Virksomheder på vejene kan søge om op til fem licenser til erhvervsbiler på gule plader. - Der udstedes ikke licenser til til biler over 3,5 ton. - Der udstedes ikke gæstelicens til beboerne, da loven ikke tillader særbehandling af gæster frem for andre med et lokalt ærinde. - Licensen garanterer ikke en p-plads. Er du heldig at finde en plads er du fritaget for 2-timers begrænsningen, men skal i øvrigt respektere alle andre former for p- restriktioner i området. Beboere på de offentlige veje kan købe en licens, men kun til de offentlige veje med en 2 timers begrænsning. om P-zonen 2
Beretning 2014 P-zonen i Vanløse Da der i sin tid blev foreslået en trængselsring omkring København - for at mindske bilmægden til hovedstaden lød der gevaldige protester fra omegnskommunerne, der bl. a. ikke havde lyst til, at deres egne stationsområder skulle udvides med anlæg til pendlerparkering. Og når København ikke anlægger et p-anlæg i forbindelse med Danmarks 3. største trafikknudepunkt for offentlig trafik (Flintholm - målt i antallet af rejsende), må man konkludere at de heller ikke ønsker pendlertrafikken til København. Det er så ikke underligt, at de private fællesveje bliver et mål for pendlertrafikken, hvor parkeringen oven i købet kan foretages ganske gratis. Det var så baggrunden for, at 9 bolig- og grundejerforeninger ved Vanløse Station blev enige om, at ansøge Københavns Kommune om indførelse af en p-zone med tidsrestriktion. Københavns Kommune indførte som forsøg 2 timersbegrænsningen i 2 meget plagede områder ved Ørestad Metrostation og i Vanløse Stationsby. I Vanløse forstærkede det pendlerparkeringen på de øvrige private fællesveje omkring Vanløse Station. Efter henvendelser fra Vanløse og Hellerup besluttede kommunen i december 2013, at gøre zonen i forsøgsområderne permanente. Ordningen kunne nu indføres i andre belastede områder, hvis det kunne dokumenteres at et flertal af beboerne i området ønskede det. I Hellerup gik det stærkt med indsamlingen af dokumentation og her er zonen nu oprettet. I Vanløse skulle 4 grundejerforeninger vedtage det på en generaforsamling og i de øvrige foreninger blev dokumentationen foretaget ved underskrifts-indsamlinger. Og i forsommeren 2014 sendte Vanløse Lokaludvalg ansøgningen fra de 9 foreninger til Teknik- og Miljøforvaltningen. Forvaltningen erkendte, at der var problemer og sendte i december 2014 forslaget om en p-zone i høring, der sluttede den 17. januar 2015. Man har i sit forslag ikke alene imødekommet ansøgningen fra beboerne i hele det ansøgende område, men har også medtaget store dele af området syd for Jydeholmen. Formentlig er de kommet med i forslaget, idet det kunne forudses, at området ville blive næste mål for pendlerparkering. Beboerne kunne godt have tænkt sig en mere flexibel p-ordning med bl. a. mulighed for en gæstelicens. Men da kommunens hyldevare er det eneste tilbud man kan give - valgte et stort flertal alligevel at sige ja til ordningen. 3
Vanløse Lokaludvalgs høringssvar KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Islands Brygge 37 Postboks 446 2300 København S PARKERINGSZONE I VANLØSE Vanløse Lokaludvalg konstaterer med tilfredshed, at Teknik- og Miljøforvaltningen har imødekommet beboerne i Vanløse bymidtes ønske om en begrænsning af pendlertrafikken til Vanløse og Flintholm Stationer med den foreslåede p-zone med 2-timers begrænsning. Forvaltningen har helt naturligt medtaget det ligeledes belastede sydvestlige område med de mange karréejendomme mellem Jydeholmen/Hyltebjerg Allé og Jernbane Allé/Ålekistevej i det fremlagte forslag. Vi forventer, at zonen også her vil blive bifaldet af beboerne, selv om der ikke foreligger den samme dokumentation som fra de 9 boligog grundejerforeninger, der har anmodet om p-zonen. Forvaltningens forslag er blevet drøftet i lokaludvalgets arbejdsgruppe for Trafik og Plan og på lokaludvalgets møde 15. januar, og et stort flertal støtter idéen. Man er ikke i tvivl om, at p-zonens tidsrestriktion vil afhjælpe de problemer, som skabes af langtidspendlerne, men det forudses, at der nogle steder vil skabes problemer for den lokale parkering. Derfor fremsætter Vanløse Lokaludvalg følgende ændringsforslag på baggrund af de udtrykte ønsker fra beboerne til afhjælpning af disse problemer: At tidsbegrænsningen udvides til 3 timer - eller at restriktions-perioden ændres fra kl. 10.00 til 16.00, alle ugens hverdage. At beboere i karréejendomme med opgange på både privat fællesvej og offentlig vej får mulighed for udstedelse af en p-licens til alle beboere, idet hele ejendommen betaler til de private fællesveje. At karréejendommene i specielt Jernbane Allé (offentlig vej), der har mistet en del p- pladser pga. de anlagte cykelstier, ligeledes hvis det er lovgivningsmæssigt muligt får mulighed for stadig at kunne parkere ubegrænset på de private fællesveje. Lokaludvalget har i forbindelse med høringen modtaget henvendelser fra erhvervsdrivende i bydelen, som er bekymrede over en parkerings-zones konsekvenser for deres mulighed for fortsat at drive virksomhed. I den forbindelse er vi særligt blevet opmærksomme på erhverv, der er afhængige af overnattende gæster, som eksempelvis en Bed & Breakfeast og andre mindre næringsdrivende, hvis køretøj ikke er registreret på erhvervsadressen. Lokaludvalget opfordrer til, at man kigger på mulighed for at løse de problemer, der særligt kan være i den forbindelse. Endelig blev det på lokaludvalgets møde fra flere medlemmer fremhævet, at en ordentlig skiltning i forbindelse med indførsel af en parkeringszone er essentiel. De ønsker at zonen blot skal fungere på hverdage. 4
I høringsperioden har Vanløse Lokaludvalg - fra tre foreninger uden for den foreslåede P- zone modtaget anmodning om at blive medtaget i zonen, da de allerede nu har de samme p-besværligheder som i det foreslåede område og vil - med deres nærhed på Flintholm Station - blive oplagte mål for langtidspendlere ved den foreslåede p-zones indførelse. Med venlig hilsen Bent Christensen, Vanløse Lokaludvalg - Vanløse Lokaludvalg støtter derfor, at boligforeningerne på første del af Linde Allé/ Hyltebjerg Allé samt Grf. Aadal og Aabakken føjes til den foreslåede p-zone. -Alle indkomne høringssvar, både fra lokaludvalgets hjemmeside og fra Bliv Hørt, er vedlagt dette brev. P-zone Vanløse bymidte Offentlig/regionalvej Offentlig vej Privat fællesvej 5
Beretning fortsat... Private fællesveje De private fællesveje er specielt i Vanløse igen blevet et diskussionsemne i forbindelse med p-zonerne. Det har vist sig, at ved debat med kommunens borgere om udviklingen i København, er boligejernes paraplyorganisationers netværk særdeles effektivt mht. borgerinddragelse. Det vil der også være brug for fremover, hvor kommunen har efterlyst et samarbejde med de private fællesveje omkring færdselsreguleringer, parkeringsproblemer og ikke mindst kommunens storstilede planer for vejafvanding i forbindelse med skybrud. Derfor har 8 af Københavns Lokaludvalg startet et samarbejde med kommunen om udgivelse af en håndbog for private fællesveje, der i første omgang sigter på at få oprettet vejlaug, der hvor grundejerne er foreningsløse. Ud over et fælles forum for vejen eller kvarteret er idéen, at man gennem sit netværk kan skabe en holdning til, hvad der skal ske i kvarteret af trafikdæmpning, løsning af p-problemer og stillingtagen til lokalplaner. De 8 lokaludvalg er følgende: Amager Vest, Amager Øst, Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Kgs Enghave, Nørrebro, Valby og Vanløse Lokaludvalg. De københavnske grundejerforeningers paraplyorganisation Grundejeren.dk har ligeledes aftalt møder med Teknik- og Miljøforvaltningen omkring et samarbejde og en bedre kommunikation mht de private fællesveje og løsning af disses problemer. Høgholtvej Beboerne på Høgholtvej og GF Katrinedals bestyrelse fik sidste år fra forvaltningen et forvarsel mht. renovering af kørebanen på vejen, der nu er ved at gå op i limningen. Her i foråret kommer der så et påbud om at udføre arbejdet. Det er kommunen, der fastsætter fordelingen af udgifterne, når de foretager en vejrenovering, hvorfor bestyrelsen har besluttet at lade kommunen forestå arbejdet og opkrævningen. GF Katrinedal betaler for vores grundejere. Kaløvej Kaløvej fik sidste år også zoneparkering i den nordlige ende for at forhindre parkering i begge sider af vejen. Det har affødt mange henvendelser fra de store ejendomme på Høgholtvej, der mener man blot kunne indføre fortovsparkeringer, som kunne skabe plads til flere biler. Vi betaler jo også skat lyder argumentet. Bestyrelsen har derfor i flere tilfælde måttet holde et mindre foredrag om de private fællesveje, som åbenbart er et ukendt begreb for mange. Tirsbækvej Fik nyt fortov på den sydlige del ud for de lige numre og ved nr. 9 på hjørnet af Børglumvej. Dertil blev der rundt om i kvarteret udskiftet eroderede fliser. Fortovsrenoveringerne vil fortsætte, når vejret tillader det og den brugte entreprenør Kaj Bøje, der var absolut konkurrencedygtig på pris og kvalitet vil fortsat stå for arbejdet. Kaj Bøje har iøvrigt hjulpet os med godkendelsen af retableringen af det af DONG udførte gravearbejde ved jordlægning af el. 6
Det lyder simpelt, men forud for nedsivningen skal søges nedsivningstilladelse hos kommunen, græsplænens nedsivningsevne skal undersøges, det skal sikres, at der er fald nok væk fra huset mod plænen, og der skal laves en risikovurdering i forhold til skybrud og naboens matrikel. Regnvandsnedsivning Faskineprojektet på Bangsbo Plads, der over 1½ år har været et tæt samarbejde mellem beboerne, Københavns Kommune, Teknologisk Institut, HOFOR og Vanløse Lokaludvalg fortsætter. Efter at have konstateret en fin nedsivningseffekt i de lerede jorde fortsættes samarbejdet på flere fronter, idet der nu forsøges med en belægning på zinktagrender, som skal reducere den i forvejen lille udledning af zink. Dette måles der på frem til sommeren. Belægningen indvendigt i tagrenden har samtidig den fordel, at den forlænger tagrendens levetid. Nu forsøger producenten af belægningen at fremstille den i en klar udgave, da mange grundejere ønsker at beholde zinktagrendernes og deres udseende. Overfladenedsivning Seneste projekt er forsøg med overfladenedsivning i private villahaver. Princippet er kort og godt, at regnvand nedsives på græsplæner. Derved omdannes regnvandet til en ny grundvandsressource, og det undgås, at regnvandet bliver til et problem i kloaksystemer og folks kældre. Rent teknisk afkobles nedløbsrøret fra kloaksystemet og vandet rørføres i stedet til græsplænen, hvor det udledes direkte på græsset og nedsiver til grundvandet. Løsningen vil typisk kunne anvendes ved huse, der ligger på en bakke eller har en fordybning eller vold i haven, der forhindrer, at vandet kan løbe tilbage mod huset. Projektet bliver i første omgang gennemført i to private forsøgshaver i Vanløse (den ene i Katrinedal), der er udvalgt blandt de mange, der efter Vanløse Bladets omtale, henvendte sig sidste år og tilbød deres have til forsøg med overfladenedsivning. Forsøgene kører frem til august 2015, hvorefter de evalueres ved at undersøge, om græsplænerne er blevet mere fugtige eller om overfladenedsivningen på anden måde har givet ulemper for de familier, der bor i husene. 7
Brændefyring er et af de dyreste miljøproblemer Brændefyring er et af de dyreste miljøpro-blemer i Danmark. Selv om brændefyring er den absolut mest sundhedsskadelige varme-kilde og et af de dyreste miljøproblemer i Danmark, har politikerne endnu ikke truffet målrettede beslutninger for at nedbringe forureningen. Det koster hvert år omkring 200 danskere livet og sundhed for flere mia. går op i røg. Manglende handling skyldes uvidenhed i befolkningen og hos politikerne. Derfor udgiver Det Økologiske Råd et helt nyt fakta-hæfte, der sammenfatter den eksisterende viden om forurening fra brændefyring og de tilknyttede sundhedsskader samt de samfundsøkonomiske omkostninger. Samtidig skyder hæftet en pil igennem den fremhævede CO 2 -gevinst ved brændefyring. Forurening fra brændefyring er et af de dyreste miljøproblemer i Danmark. Problemet er vokset massivt de sidste 25 år, fordi brændefyring er blevet mere og mere populært, idet politikerne har haft travlt med at afgiftsbelægge alle andre varmekilder, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, og fortsætter: Brændefyring giver både en voldsom forurening af udeluften i villakvartererne med skadelige partikler og kræftfremkaldende tjærestoffer. Samtidig kan brændefyring give betydelig forurening af indeklimaet i de huse, hvor der fyres. Det skal der gøres noget ved. Nye brændeovne forurener mere end 10 år gamle lastbiler uden partikelfiltre. Den seneste opgørelse fra DCE viser, at brændefyring i København udleder godt dobbelt så mange partikler som vejtrafikken i byen til trods for den massive trafik og den forholdsvis beskedne brændefyring i hovedstaden sammenholdt med fyringen i mange andre byer. Det hjælper at skifte til nye brændeovne, men det løser ikke problemet. Selv helt nye miljømærkede brændeovne udleder under optimal fyring mere end 100 gange flere sundhedsskadelige partikler end fjernvarme og over 30 gange mere end oliefyr. Der skal indføres afgifter på brændefyring Derfor anbefaler Det Økologiske Råd bl.a., at brændefyring afgiftsmæssigt bliver sidestillet med andre varmekilder. En afgift kan opkræves pr. time, man har ild i brændeovnen - afregnet via en temperaturmåler i skorstenen. Dermed kan man undgå de praktiske problemer, som lå i regeringens forslag til brændeafgift. Desuden kan afgiften afhænge af, hvilken ovn man har, så man fremmer de mindst forurenende. Hæftet viser, at forureningen fra brændefyring relativt let kan nedbringes kraftigt. I villakvartererne har de fleste adgang til fjernvarme og har ikke behov for brændeovn. Uden for byerne kan man bruge varmepumpe. Hvis man vil fortsætte med brændeovn kan man opnå betydelig sænkning af forureningen ved at skifte til en Svanemærket ovn, slutter Kåre Press- Kristensen. Hæftet er finansieret af Miljøstyrelsens Puljen til grønne ildsjæle og Astma-Allergi Danmark. Forskere fra DCE ved Aarhus Universitet har kvalitetssikret faktuelle oplysninger i udvalgte Delebilspladser ved Katrinedalsvej 56 dele af hæftet. 8