Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3
|
|
- Frida Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 89 Offentligt NOTAT 12. januar 2017 Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3 Notatets afgrænsning Nærværende notat fokuserer primært på delanalysens del om partikelforurening fra brændefyring. Nogle af notatets principielle indvendinger mod delanalysens anvendte metode er mere generelle. Delanalysens øvrige dele vil Det Økologiske Råd kommentere i andre sammenhænge. Sammenfatning Afgifts- og tilskudsanalysen, del 3, konkluderer, at en partikelforureningsafgift er en god ide, og at afgifter på brændefyring med al sandsynlighed er en samfundsøkonomisk optimal løsning. Dette konkluderes på trods af, at delanalysen undervurderer sundhedseffekterne af brænderøg med en faktor 5, fordi delanalysen ikke inddrager den nyeste viden om helbredsskader fra brændefyring. Også partikelafgiftssatserne undervurderes derved med en faktor 5. Delanalysen ser på forskellige metoder til at opkræve afgifter på brændefyring, og konkluderer ligesom de økonomiske vismænd - at det forslag, som Det Økologiske Råd fremsatte i 2014, er den mest optimale løsning. Forslaget (temperaturmåler-modellen) bygger på en plomberet temperaturmåler i skorstensrøret koblet til en måler, der tæller det antal timer, hvor der er ild i fyringsenheden (uddybet nedenfor). Dermed omfatter afgiften alt brændsel, hvorfor man ikke kan omgå afgiften ved at fyre med affald i stedet rent træ, selv sanke brænde eller ved at bestille brænde i udlandet. Derved løser afgiften de udfordringer, der har været med tidligere afgiftsforslag. Afgiften skal være højest i byer med kollektiv varmeforsyning og højst på de mest forurenende fyringsenheder (inkl. halmfyr), så afgiften afspejler helbredsskaderne helt i overensstemmelse med forureneren-betaler princippet. Delanalysen tager ikke højde for den nye værdisætning af tabte liv som følge af luftforurening. Ligeledes er flere væsentlige eksternaliteter slet ikke inkluderet i delanalysen. Endelig ses helt bort fra alle de helbredsskader, som forurening fra Danmark forårsager i udlandet, hvilket er en yderst tvivlsom metode, der strider mod de grundlæggende samfundsøkonomiske principper, der bl.a. anbefales af OECD. Medtages skader i udlandet fastsættes afgifterne (med delanalysens egne tal) en faktor 3-8 for lavt for de enkelte forureningskomponenter (partikler, NOx, SO2, m.v.). Rettes disse fejl, vil partikelafgifter på brændefyring fremstå meget mere favorabelt og afgifterne på andre forureningskomponenter skal ligeledes øges markant. Hvis partikelforureningsafgiften indføres via temperaturmåler-modellen, som både delanalysen, Det Økologiske Råd og de økonomiske vismænd anbefaler, er det også muligt at indføre energiafgift på biomasse generelt (både ved privat fyring, industri og i de centrale værker), da der så også opnås et godt estimat af, hvor meget brændsel (i GJ), der indfyres i private fyringsenheder. Derved lappes det hastigt voksende hul i statskassen samtidig med, at de centrale værker motiveres til at anvende centrale varmepumper, der kan udnytte den fluktuerende vindmøllestrøm endnu bedre.
2 Anbefaling til politikerne Det anbefales at indføre en partikelforureningsafgift på fast brændsel i mindre fyringsenheder via temperaturmåler-modellen. Afgiften skal afspejle forureningens helbredsskader. Samtidig kan den almindelige GJ-baserede energiafgift indføres på biomasse i både små og store fyringsanlæg. Afgiften kan f.eks. indføres fra 1. januar Dette giver tid til at færdigudvikle og implementere temperaturmålerne i skorstenene og til at folk kan efterisolere og skifte til renere energikilder, hvis de helt vil undgå afgiften. Derved minimeres luftforureningen fra brændefyring, der ifølge de økonomiske vismænd og DCE ved Aarhus Universitet er Danmarks mest sundhedsskadelige og dyreste miljøproblem, der hvert år koster 550 for tidlige dødsfald og 4,1 mia. kr i helbredsskader i Danmark. Samtidig vil afgiften medføre, at biomassen ikke længere favoriseres over f.eks. varmepumper. Dermed åbnes for installation af store varmepumper, der effektivt udnytter den forsat stigende mængde fluktuerende vindmøllestrøm. Endelig stoppes det store provenutab grundet kraftværkernes afgiftsfri biomasse. Temperaturmåler-modellen Delanalysen konkluderer direkte: Ud fra en rent samfundsøkonomisk betragtning vil det som udgangspunkt være omkostningseffektivt at indføre en afgift målrettet udledning af partikler, dvs. først og fremmest fra brændeovne. Begrundelsen er at alle væsentlige typer forurening bør pålægges afgifter for at undgå markedssvigt, og at de store skadesomkostninger fra brændefyring i dag er afgiftsfritaget, hvilket strider mod forureneren betaler princippet og motiverer til brændefyring frem for miljørigtige varmekilder. Delanalysen gennemgår det partikelafgiftsforslag, som Det Økologiske Råd udarbejdede i 2014, der beskatter de skader brænderøg påfører samfundet under hensyn til fyringsenhedens miljøklasse og placering (by/land). Forslaget har mange fordele: 1) Det sikrer, at der via en afgift betales for de skader, som brænderøgen påfører samfundet. 2) Forslaget er med til at sidestille brændefyring med andre varmekilder, der er afgiftsbelagte. 3) De mest forurenende fyringsenheder udskiftes og derved reduceres forureningen markant. 4) Brugen af brændefyring bliver mindre attraktiv og derved reduceres forureningen markant. 5) Det bliver muligt at indføre almindelig energiafgift på biomasse i små og større enheder. 6) Afgiftsforslaget øger ikke grænsehandlen med brænde eller stimulerer sort brændehandel. 7) Forslaget motiverer ikke til at fyre med affald og skrue ned for ilttilførslen for at spare træ. 8) Forslaget omfatter alt brænde (ikke kun brænde købt i Danmark) og er derved retfærdigt. 9) Forslaget giver et direkte incitament til at udvikle bedre ovne og røgrensningsteknologi. 10) Forslaget giver en sundhedsgevinst på 3-4 mia. kr. årligt i Danmark pga. mindre forurening. Det Økonomiske Råds formandskab tilsluttede sig i den miljøøkonomiske årsrapport, april , afgiftsforslaget fra Det Økologiske Råd. Forslaget indgår nu også i ministeriets delanalyse som en praktisk løsning på at få brændefyring ligestillet med andre opvarmningsformer afgiftsmæssigt
3 Forslaget går i al sin enkelthed ud på at sætte en lille plomberet temperaturføler i skorstensrøret. Det vil være en meget simpel konstruktion svarer til et stegetermometer, som blot skal måle, hvornår temperaturen er over 60 C. Det vil kun forekomme, når fyringsenheden anvendes. Måleren kobles til en tids-logger, som registrerer antal timer, der er over 60 C dvs. det antal timer enheden er i brug. Ud fra enhedens miljøklasse og effekt fastsættes derefter afgifter på forurening og energiforbrug (energiafgiften). Måleren er ikke på markedet, da den ikke efterspørges. Men enkeltkomponenterne (stegetermometer og tidsloggere) er velkendt teknologi og måleren kan derved let fremstilles. Teknologi-leverandøren C.B. Svendsen angiver, at den ved masseproduktion vil koste ca kr dvs. omtrent det samme som en elmåler. Hertil kommer evt. udstyr til fjernaflæsning, hvilket også skønnes at kunne installeres til lav pris. Hvis man ikke laver fjernaflæsning, skal temperaturmåleren aflæses en gang om året og målingen indtastes/indtelefoneres af beboeren (ligesom ved vand- og varmemålere). Målingen kan så kontrolleres og indberettes af skorstensfejeren i forbindelse med, at han alligevel er på obligatorisk tilsyn en gang om året. Det kan også overvejes, om folk, der fyrer dagligt, kan slippe for måleren mod blot at betale en afgift, der svarer til daglig fyring. Dermed fritages familier på landet, som ikke har anden varmekilde end brændefyring, fra at installere måler, og måleren bliver et tilbud til familier på landet, der ikke fyrer hver dag, og som dermed kan opnå en lavere afgift ved at dokumentere dette via måleren. Delanalysen påpeger, at forureningen vil afhænge af brændsel og fyringsadfærd (s. 58). Det er korrekt. Da det ikke direkte kan kontrolleres, så lægges afgifterne efter mindst mulig forurening ved korrekt fyringsadfærd med godt brændsel, da ingen så straffes unødigt. I forlængelse heraf antages, at skorstensfejerne vil fortsætte deres gode arbejde for at få folk til at fyre korrekt. Det indvendes i delanalysen, at der først skal laves et register over samtlige brændeovne. Men skorstensfejerne har allerede sådanne registre, idet der er obligatorisk skorstensfejning, ligesom der skal ske en brandgodkendelse. Disse registre skal blot samles i det centrale register, BBR-registret. Det anføres også, at indførelse af en afgift vil forudsætte opgørelse af brændselsforbrug (s. 59), men dette gøres som nævnt ovenfor automatisk på basis af ovnens effekt og antal driftstimer (kw * h = kwh GJ). Vurdering af analysens metode og indhold I) Effekter i udlandet bør medregnes I analysen antages (jf. Box 3, side 23), at kun de skader luftforureningen forvolder i Danmark skal medtages, når eksternaliteter (værdisætning af luftforureningens skader) fastsættes, med mindre der findes en uopfyldt international målsætning for den pågældende type forurening. Dette forudsætter imidlertid, at den internationale regulering er så skrap, at de marginale reduktionsomkostninger i de enkelte lande er lig de internationale marginale skadeomkostninger. Men som det fremgår af bl.a. de økonomiske analyser forud for EU's NEC-direktiv, er de marginale reduktionsomkostninger typisk over 20 gange lavere end de marginale internationale skadeomkostninger. Dette viser med al tydelighed, at der ikke eksisterer en effektiv international regulering af luftforureningen, hvorfor skader i udlandet skal med ved fastsættelse af forureningens eksternaliteter. Alligevel vælger delanalysen at se bort fra de skader dansk luftforurening forvolder i udlandet, dvs. omkostninger grundet sygdom og dødsfald i Sverige, Norge, Tyskland m.v. som følge af dansk luftforurening - de sættes pt. til 0 kr. Til trods for at Tabel 2 (side 15) i analysen viser, at sygelighed og dødelighed grundet dansk luftforurening er meget større i udlandet end i Danmark
4 Den anvendte analysemetode strider derved mod det grundlæggende økonomiske princip om, at alle skader, inkl. skader i udlandet, skal medregnes, når eksternaliteter fastsættes (forureneren betaler princippet). Analysens metode strider derved også imod de gængse retningslinier fra OECD 2. Medregnes de internationale skadevirkninger ville forureningen og derved de foreslåede afgifter på NOx være 8,5 gange højere, SO2 være 7,3 gange højere, partikler være 2,8 gange højere, ammoniak være 6 gange højere og NMVOC være 8 gange højere (jf. Tabel 2, side 15). Derved ville analysen vise, at afgifterne skulle sættes betydeligt op for at indføre forureneren betaler princippet dvs. et princip, hvor afgifternes størrelse afspejler den skade forureningen forvolder på samfundet. Uddybning Luftforurening kender ikke landegrænser, og forvolder ofte større skader i udlandet end i det land, der udleder luftforureningen. Landene (inklusiv Danmark) eksporterer således størstedelen af deres luftforurening, der derved volder størst skader i udlandet. Hvis de enkelte lande ignorerer dette sker ikke en samfundsøkonomisk optimal begrænsning af luftforureningen, men derimod en fælles suboptimering til skade for alle lande. I Danmark er det således ca danskere, der hvert år dør for tidligt grundet importeret luftforurening. Udlandet har intet incitament til at nedbringe denne luftforurening, hvis de danske dødsfald ikke medregnes som skadevirkninger af luftforureningen i de lande hvor forureningen kommer fra. II) Medtager ikke ny viden Delanalysen medtager ikke den nyeste viden om forurening og helbredseffekter fra brændefyring og værdisætning af liv, og den undervurderer derved skaderne af luftforurening fra brændefyring med en faktor 5. Rettes dette vil delanalysen, ligesom tidligere studier fra De Økonomiske Råds formandskab (vismændene), finde at det er endnu mere rentabelt at afgiftsbelægge brændefyring. Uddybning Delanalysen fastsætter skaderne fra brændefyring til kun 0,8 mia. kr. (side 10) årligt selv om den nyeste viden fra vismændene og landets førende forskere ved DCE på Aarhus Universitet samstemmende peger på, at forurening fra dansk brændefyring volder skader for ca. 4,1 mia. kr. årligt i Danmark 3. Forskellen skyldes, at delanalysen slet ikke inddrager den nyeste viden om, hvor røgen udledes og de skader den medfører. III) Manglende eksternaliteter I delanalysen antages at nye brændeovne i praksis udleder lige så få partikler som ved deres typegodkendelse i laboratorier under optimale fyringsforhold, hvilket undervurderer forureningen markant. Samtidig overses, at brændefyring, i modsætning til mange andre forureningskilder, afgiver store mængder luftforurening direkte til indeklimaet og derved medfører sygdom og for tidlig død i boliger med brændefyring. Ligeledes indgår skader fra sundhedsskadelige ultrafine partikler slet ikke som forureningskomponent i delanalysen. Endelig indgår ikke skader på natur, biodiversitet, bygninger m.v. Der sker derved en markant undervurdering af skader fra brændefyring i delanalysen, hvilket i praksis gør det endnu mere rentabelt at reducere forureningen. 2 Side 55 i
5 Yderligere informationer 2-udgave&category_slug=publikationer&Itemid=1446 Udarbejdet af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver og Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd Appendix: Partikelforurening fra varmekilder Selv en helt ny miljømærket brændeovn forurener under optimale laboratorieforhold over 20 gange mere end en 10 år gammel lastbil uden filter. Alligevel er brændefyring i dag afgiftsfritaget
Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening
Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra
Læs mereLuftforurening fra brændefyring. Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Finansieret af: Det Økologiske Råd. Kåre Press-Kristensen
Luftforurening fra brændefyring Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 26-01-2017 - Yderligere præsentation vedlagt) MOF Alm.del Bilag 216 Offentligt 14 L aas ss1 ø 4 DET ØKOLOG ISKE RÅD Kåre Press-Kristensen
Læs mereMiljøproblemer ved brændefyring
Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereHerning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.
NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast
Læs mereForurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?
Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger? Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvad er partikler? Diameter
Læs mereNotat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereFærre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen
Færre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltning, Miljøområdet Optænding fra toppen Brændeovnsejerne, der tænder op fra toppen, nedbringer antallet af
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereVelkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg. 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål. 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål
Aftenens program Velkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål Pause med kaffe. 3) Luftforurening fra
Læs mereReduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd
Reduktion af NH 3 -forureningen Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvorfor? Landbrugets NH 3 -forurening skal reduceres: For at opfylde vores internationale
Læs mereForbrugerrådet Tænks kommentarer til Diskussionsoplæg fra Det Miljøøkonomiske Råd 2016
Forbrugerrådet Tænks kommentarer til Diskussionsoplæg fra Det Miljøøkonomiske Råd 2016 Værdi af statistisk liv Det Miljøøkonomiske Råd finder, at værdien af et statistisk liv bør hæves fra de nuværende
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereRen Luftvision og nyt fra. Miljøstyrelsen
Ren Luftvision og nyt fra Miljøstyrelsen Luftvisionen og nyt fra Miljøstyrelsen Hanne Lylov Nielsen og Brian Kristensen, Miljøteknologi Hvad vil vi fortælle om? Hurtig indflyvning til Miljøstyrelsen Ren
Læs mereElbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)
Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra
Læs mereOplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder
Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereFORURENING FRA BRÆNDEFYRING
1 FORURENING FRA BRÆNDEFYRING FORURENING FRA BRÆNDEFYRING 2 INDHOLD 03 05 07 11 13 15 17 19 21 23 25 26 27 Dyreste miljøproblem Forurenende stoffer Partikeludledning Indeklimamålinger Helbredsskader Klimaeffekter
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereBiomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016
ENK/6/16.d Baggrundsnotet Dato 27. januar 217 ns rolle i middelspor og elspor i AP216 Anvendelsen af biomasse i form af træflis, træpiller og halm, indenfor el- og fjernvarmesektoren og erhverv og husholdninger,
Læs mereForskrift for brug af brændeovne m.v.
Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug
Læs mereTag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?
Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres
Læs mereNotat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening
Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne
Læs mereMiljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen Debat29. maj 2019 kl. 3:00 0 kommentarer Print Der er brug for at sætte ind overfor landbruget, som står for 94% af landets ammoniakforurening,
Læs mereRegeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften
8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereBrændefyring og alternative løsninger
Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereEmbedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim
Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereHvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Læs mereForskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune
Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forskriften har til formål dels at forbygge røggener for omkringboende og dels at afhjælpe
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget
Læs mereFyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten
Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereHermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 384 af 12. september
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 384 Offentligt J.nr. 2007-238-0007 Dato: 3. oktober 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 384 af 12.
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018.
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018. Formål Fredensborg Kommune har udarbejdet denne forskrift for at forebygge og
Læs mereEr brændeovne dødsensfarlige eller er der en skjult dagsorden? Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Jens Folke, PhD
Er brændeovne dødsensfarlige eller er der en skjult dagsorden? Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018, PhD Lean6Sigma.eu ApS Sandbakkevej 60 4390 Vipperød +45 4029 2701 Jens.folke@lean6sigma.eu
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereFORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune
FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereFælles udspil om brændefyring
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 45 Offentligt Fælles udspil om brændefyring Mulige indsatser til reduktion af partikeludledning og gener fra brændefyring Juli 2014 Forskerne har deltaget
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereFyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1
Fyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1 Nyd din brændeovn med god samvittighed Skorstensfejerlauget finder debatten om brændefyring og miljø vigtig. Derfor
Læs mereAfgifter der forandrer. Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 332 Offentligt Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Klimarådets hovedrapport 2016 1. Danmarks klimamålsætninger
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet. Delanalyse 3 Omfanget af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug
Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet Delanalyse 3 Omfanget af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug December 2018 Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet Sekretariatet
Læs mereEnergiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.
Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.
Læs mereGode råd om miljørigtig brug af brændeovne
Gode råd om miljørigtig brug af brændeovne Brug brændeovnen rigtigt! Din brændeovn er kun miljøvenlig, hvis du bruger den rigtigt. Hvis du fyrer med vådt træ og affald, eller hvis du ikke sørger for tilstrækkelig
Læs mereMarkedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.
Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereEnergitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen
Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereRegeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften
Notat Udarbejdet af CONCITO i samarbejde med Dansk Energi Dok. ansvarlig: JKO/FCL Sekretær: Sagsnr: 99/360 Doknr: 50 09-12-2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften Regeringens
Læs mereBekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)
Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16, stk. 1 og 2,
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereVedr.: H Høring om ændring i elpatronordningen mv. og afgift på andre klimagasser
Skatteministeriet Att.: Jens Peter Licht e-mail: pafgft@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne
Forskrift for brug af fastbrændselsovne Rev. 2017 Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler, som kan skade naboer
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for
Læs mereVejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen
Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk
Læs mereKan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie
Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie siemens.dk/ebus Hvorfor kigger Siemens på elbusser? Danmark uden fossile energikilder i 2050 København vil være CO 2 -neutrale i 2025 Luftforurening
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 19.1.2015 2013/0442(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereFORURENING FRA BRÆNDEFYRING
FORURENING FRA BRÆNDEFYRING 2 INDHOLD 03 05 07 11 13 15 16 17 19 21 23 25 27 29 30 31 Største helbredsproblem Forurenende stoffer Partikeludledning Indeklimamålinger Forurening i villaområder Affald brændes
Læs mereMåling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereNYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME
NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe
Læs mereSvar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162
Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.
J.nr. 2008-231-0015 Dato: 23. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved
Læs mereStort potentiale i dansk produceret flis
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del
Læs mere29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18
29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereOpsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi
Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi Kommunalbestyrelsen har sendt Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune i 8 uges høring frem til 8. februar 2012. Strategien
Læs mereEnergi på Toppen 10. maj Delanalyse 5 Nyttiggørelse af overskudsvarme
Energi på Toppen 10. maj 2017 Delanalyse 5 Nyttiggørelse af overskudsvarme Side 1 Regeringsgrundlaget Som der står i regeringsgrundlaget: vil regeringen fremme varmepumper og udnytte overskudsvarme. (regeringsgrundlaget
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereKATRINEDAL-NYT MEDLEMSBLAD FOR GRUNDEJERFORENINGEN KATRINEDAL. Nr. 132 Februar 2015
KATRINEDAL-NYT MEDLEMSBLAD FOR GRUNDEJERFORENINGEN KATRINEDAL Nr. 132 Februar 2015 GF Katrinedal Fakta I den foreslåede p-zone indføres en 2 timers begrænsning på hverdage fra 8-19. BESTYRELSE Formand:
Læs mere