Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Historie B-niveau i Kultur- og samfundsfaggruppen (KS). Grete K. Christensen og vikar Danny Overby Mikkelsen Ku2b0121 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Danmarkshistorien. Titel 2 Det gode samfund. Titel 3 Globalisering og kulturmøder. Titel 4 Område: Udkantsdanmark. Titel 5 Historieopgaven.
Titel 1 Indhold Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Danmarkshistorien. Hvad er historiens drivkraft?, Legender og myter. H.B. Larsen & T. Smitt. Kulturbegrebets historiske udvikling (frit efter www.denstoredanske.dk). Et yndigt land? Aase H. Bitsch, 2002, GAD, uddrag i alt 20 sider. Danmarkshistorien af P. Frederiksen m.fl. Systime, 2006-10: s.27-35, 286-287, 73-86, 97-108, 123-131, 144-146, 131-140, 153-161, 161-169, 183-4, 187-199, 222-25, 227-228, 247-52. Grundloven er dansk identitet af Mikkel bording 04.06-2008 www.informationen.dk Syv danske fortællinger af Morten Nielsen 15.05-2009 www.kristeligdagblad.dk Supplerende stof: Kulturkrig om danskhed. Af Annette Bonde, 30-4-11 www.b.dk Historisk paratviden: 14 spørgsmål. TV Særlige fokuspunkter 42 lektioner a 45 min. Få forståelse for hvad historie er. Kendskab til centrale perioder og udviklingslinjer i danmarkshistorien: vikingetid, reformation og renæssance, enevælden, den danske revolution, industrialisering, 1930ernes krise, besættelsen, velfærdsstaten. Viden om og forståelse for betingelserne for den danske identitetsudvikling indenfor et traditionelt, moderne og senmoderne samfund. Få viden og forståelse for natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv (produktionsmåde). Få viden og forståelse for styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Introduktion til kildeanalyse, enkel problemformulering og udarbejdelse af synopsisopgave. Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, IT. Synopsis. Besøg på Struer Museum.
Titel 2 Det gode samfund. Indhold Peter Frederiksen m.fl. Verdenshistorien 1750-1945, systime 2001: 9-27, 61-80, 101-104, 117-121, 127, 129-130, 163-168, 173-177, 201-208, 229-244, 276-77, 292-95. Kultur og samfund af S. Reimick m.fl. systime s. 142-145. C-J Bryld, Verden før 1914, s. 12-23, 34, 68-74, 264, 266. Bjerre-Poulsen, USA historie og identitet, GAD, 2000, s. 17. Verden i nyeste tid s. 7-13, 127-9, 133 og 145 Hal Koch og Alf Ross: demokratidiskussion fra demokratikanon, uvm. Nekrolog over folkestyret.2 Information.dk 13-2-11. Mellemøstens revolution har langt igen kristeligt-dagblad.dk 24-2-11. USA s højrefløj angriber Occupy Wall Street Information.dk 11-10-11. Markedet har lammet politiken information.dk 13-10-11. Frihed, lighed og NAZISME. Illustreret videnskab, 2008. Nazisternes partiprogram Kildetekst. D. 24. februar 1920. Særlige fokuspunkter Supplerende stof. Verdenshistorisk oversigt, systime: Romerriget s. 17-19. Bjerre-Poulsen, USA historie og identitet, GAD, 2000, s. 28-30 og 39-43. Artikel: Bekæmpelse af fagforeninger er en milliardindustri. Grundlovene 1849, 1866, provisorietiden 1877-1894, grundlovene 1915, 1953. uddrag fra danmarkshistorien.dk Dvd: V for Vendetta, Livet er smukt. Jeg hedder Arlette - og jeg overlevede Auschwitz. TVhttp://www.dr.dk/dr2/deadline2230#/25937/23:33 Havel død. Youtube the french revolution bad romance Lady Gaga 81 lektioner a 45 min. Demokratiets historie undersøges med nedslag i Athen, USA, Frankrig og Danmark. Frihed-Lighed-Broderskab. Den amerikanske drøm, USA s vokseværk 1850-1914 og krise i 1930e. Industrialisering og ideologier. Imperialismen. Den russiske revolution. Nazismen. Den kolde krig. Borgerrettighedsbevægelsen i USA, Vietnamkrigen, ungdomsoprøret. Fukuyama eller Huntington, nye grænser og konflikter efter 1989. Få viden om og forståelse for hovedlinjerne i Europas og USA s historie med fokus på demokrati og økonomi. Kildeanalyse. Problemformulering. Ny skriftlighed. Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, elevoplæg. Synopsisøvelse.
Titel 3 Globalisering og kulturmøder. Indhold H. B. Larsen m.fl.: Verden i nyeste tid, 2008-9,Systime, s.59-65, 94-5, 104-111, 147-152, 162-167, 169-177, 185-189 og 193-96. Fl. Madsen og H. Nielsen: Opdagelserne, Munksgaard, 1997: s. 37-39, 58-65. Verdenshistorien 1750-1945 af Peter Frederiksen m. fl.2001, Systime: s. 74-77, 83-85. Bryld og Haue, Den nye verden 1945-2000 s. 37-41. Store linjer i Verdenshistorien, Knud Helles m.fl. Gyldendal, 1996, s. 80-81. Den muslimske middelklasse mål er en moderne kapitalisme Annegrethe Rasmussen information 11.3.2011 Supplerende stof: Fl. Madsen og H. Nielsen: Opdagelserne, Munksgaard, 1997: s. 12-16. Jagten på undermålerne Information.dk 5-2-2009, uddrag. Med ryggen mod Muren Palæstinas anerkendelse Information.dk 13-9-11. Korstogene mod muslimer er stadig i gang Muhammedkrisen delte folk i tre Terrorforsker: forkert fokus i kampen mod terrorisme Kendiskok indtager Bolivia Muslimske kvinder deler drømme med andre kvinder Islam er ikke et problem for demokratiet 45 lektioner a 45 min. Særlige fokuspunkter Få viden og forståelse for centrale kulturmøder i verdens historie. Få viden og forståelse for styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Få viden og forståelse for nye grænser og konflikter. Kildeanalyse, problemformulering og synopsisopgave. Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, mundtlig fremlægning. Itartikelsøgning. Ny skriftlighed. Besøg Holstebro Kunstmuseum og Historisk museum.
Titel 4 Udkantsdanmark. Indhold Vikinger i vest Palle Eriksen m.fl. Jysk Arkæologisk selskab, 2009. s. 119-126. Arups opfattelse af vikingesamfundet, Myten om vikingesamfundets lighed og Ikke slavesamfund i egentlig forstand i A. og J. Thiedecke: De danske vikinger Pantheon, 2003, s. 30-1, 52-3 og 56-7. Liså gammel som æ vej Jesper V. Jensen i Weekendavisen 31-7-2009. Havhistorisk: Det blå skatkammer Markus Bernsen, uddrag Weekendavisen 7-8-2009. Hvorfor blev jyderne lovlydige? s. 57, 60-61 i Er vi alle forbrydere? Af Johnny Thiedecke, Pantheon 1996. Straffefangerne på Alheden. Jan Tuxen, http://www.tuxen.info. Da kapitalisterne kom til Vorbasse Pernille Steensgaard i Weekendavisen 23-12-2011. Bønderpiger på skolebænken. i Siden Saxo nr. 1, 2003 af Irene Hellvik. Danske skoler blev sparket i gang af folket ikke staten. videnskab.dk, 1-9-2011. Det skæve Danmark Uffe Østergaard i Information 28-3-2009 Schalburgtagen mod B&O og Beretning om bombningen af radiofabrikken Bang og Olufsen. i Besættelse og modstand i Struer, Struer Museum 1995. Leg med en ny livsform (1970). af Sune Riishede, Månedsmagasinet NB, 10/7 1970. Særlige fokuspunkter Supplerende: Revolution ved Ringkøbing i 1700 tallet : parykker, profit og pøbel, red. U.L. Langen, 2010, Golden Days. Kærlighedsægteskaber. s. 28-31 i Familie- og arbejdsliv på landet ca. 1870-1900 af Bodil K. Hansen, Landbohistorisk Selskab, 2006. Andelsmejerier en folkelig bevægelse på gårdmandspræmisser uddrag s. 180-191 i Folkelige bevægelser i Danmark, red. Harry Haue m.fl., Syddansk U. 2011. J.C. Christensen og Peter Munch og breve fra husmand Therkel Kristensen 1884-1887 fra danmarkshistorien.dk Film: De røde enge 1945. 40 lektioner a 45 min. Den lille historie i den store historie. Hvordan hænger udkantsdanmark sammen med de forrige forløb: identitet, det gode samfund og globalisering og kulturmøder? Hvad driver historiens gang i Vestjylland? Har Vestjylland altid været udkant? Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtlig fremlægning, ny skriftlighed, kildeanalyse, problemformulering. Københavnertur: Arbejdermuseet og Christiania eller Folketinget. Besøg i Udkantsdanmark: Nørre Vosborg, Vestervig kirke og Thyborøn.
Titel 5 Indhold Særlige fokuspunkter historieopgaven Selvvalgt emne 13 lektioner a 45 min. Skriftlig fremstilling. Forberedelse til SSO. Individuelt projektarbejde. Brug af IT, arkiv i Struer og bibliotek.