Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, Vestegnen HF og VUC. HFe Fag og niveau Historie B. Lærer(e) Hold Carsten Lester. 1hiB03 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Introduktion til faget. Nordisk vikingetid Kolonialisme og de store opdagelser. Imperialismen Historieopgaven. Nazismen hvordan kunne det gå til? Den kolde krig. Den danske velfærdsstat.

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside 1 Introduktion til faget. Analysemodel til historisk kildekritik. Skriftlige kilder og internetsider. Oversigt over historiske epoker. Tidslinjer. Materiale til historisk sammenhængsforståelse. 3 kilder til Verdenskrisen 1929: Jørgen Olsen m.fl.: Det ny Danmark , 1979 s Torben P. Andersen: Produktion og samfund. Danmarks og Nordens historie, 1978, s Harry Haue m.fl.: Verden gennem tiderne, 1986, s Partimateriale, Kulturpolitik, Dansk Folkeparti: Dansk kultur værd at bevare. Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon. Politiken 17/7, Særlige fokuspunkter 15 lektioner. - Praktisk information om undervisningen - Bekendtgørelsen om faget: At introducere fagets mål for kursisterne - Introducere til historisk bevidsthed og sammenhængsforståelse. - Introducere til forskellige former for historisk periodisering herunder historiekanon - Introduktion til kildebegrebet og lære kildekritisk anvendelse af forskellige materialetyper. - Brug og misbrug af historien.

3 Klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppearbejde, internet.

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 2 Nordisk vikingetid. Kernestof: Historie. Ebbe Kühle, Danmarks historie i et globalt perspektiv s Henrik Horstbøl m.fl., Danmarks historie 1. Fra oldtid til s Harding Sørensen, Danmark i Vikingetiden Else Rosdahl (red.), Viking og Hvide Krist. Norden og Europa s. 25, Supplerende stof: 3 forskellige opfattelser af jæger-samlerkulturen. Politiken den : Ny vikingeborg fundet ved Køge. Ved Camilla Stockmann. Særlige fokuspunkter 37 lektioner. Gøre rede for Danmark i oldtiden, vikingetiden og tidlig middelalder. Udvise indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv. Gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund. Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende og forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien: Myter og realitet om vikingebefolkningen, samtidige beretninger og tvetydigt kildemateriale (fx runer). Opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt og gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne: Lille projektarbejde med valgfrit delemne i vikingetid med fremlæggelse. Klasseundervisning/projektarbejdsform/skriftligt arbejde/gruppearbejde.

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 3 Kolonialisme og de store opdagelser. Kernestof: Thomas Ohrt, De store opdagelser Siderne 6-23, 53-64, Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Sønderberg, Grundbog til historie. 2009, side Flemming kiilsgaard m.fl., Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød side 7 og side 25. Særlige fokuspunkter 34 lektioner. Opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv: (En vigtig faktor er naturressourcernes store betydning for handel og økonomi og dermed den grundlæggende årsag til at europæerne blev motiveret til at drage ud i verden). Gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund: (Viden om kolonialprodukterne i supermarkedet. Hvilket land de oprindeligt kom fra, hvordan de fandt vej til Danmark og hvorfor de nu produceres i et andet land. Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, bl.a. v.h.a. forskellige typer af kilder. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser.

6 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 4 Imperialismen Kernestof: Inger Adriansen m.fl, Fra oplysningstid til imperialisme side Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig Side 74-80, Supplerende stof: Dokumentarfilmen Berlin delingen af Afrika Ibog.verdenefter1914.systime.dk: John A. Hobson: Imperialisme, et studie, 1902 og V.I.Lenin: Imperialismen. Kapitalismens højeste stadium, lektioner. Særlige fokuspunkter Identificere træk af dansk historie og identitet via det kulturmøde som dansk imperialismen er udtryk for. Gennemskue de vigtigste træk ved de europæiske stormagters udenrigspolitik fra midten af 1800-tallet til 1914, herunder kunne gennemskue det kulturmøde der finder sted i perioden. Forstå og gennemskue baggrunden for de nuværende landegrænser i Afrika. Arbejde metodisk/analytisk med det primære kildemateriale. Klasseundervisning, gruppearbejde, herunder matrix-grupper, Individuelle fremlægninger.

7 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 5 Særlige fokuspunkter Historieopgaven. Vejledning til historieopgaven: Opgavens struktur, indholdselementer, taksonomiske niveauer m.v. 18 lektioner. Opstille og formidle en historisk problemstilling. Gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne. Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligt historisk materiale. Forholde sig kritisk og dokumenterende til det anvendte kildemateriale. Klasseundervisning/individuel skriftligt arbejde/individuel litteratur og materialesøgning.

8 6 Nazismen hvordan kunne det gå til? Peter Frederiksen, Det tredje Rige. Fællesskab og forbrydelse s.15-79, , , , , , Supplerende stof: Oversigt over partier og valgresultater i Weimar tiden. Filmen: Rice of Evil. Instrueret af Christian Duguray Særlige fokuspunkter 24 lektioner. Gøre rede for centrale udviklingslinjer i Tyskland og Europas historie i første halvdel af det 20. årh. Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, eksemplificeret gennem den nazistiske ideologi. Anvende analytisk/metodisk tilgang til forskellige typer kildemateriale: Tekster, billeder og lyd fra det tredje rige. Reflektere over om nazismen som fænomen kunne gentage sigt i dag. Klasseundervisning, gruppearbejde, herunder matrix-grupper, Individuelle fremlægninger.

9 7 Den kolde krig. Kernestof: Knud Ryg Olsen m.fl., Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering s , 38-45, 69-71, 74-78, Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie: Fra de store revolutioner til 2- verdenskrig s Supplerende stof: Dokumentarfilmen Det dobbelte liv i DDR Særlige fokuspunkter 24 lektioner. Gøre rede for de centrale udviklingslinjer i det 20- århundredes historie med vægt på starten og afslutningen af den kolde krig. Gøre rede for de ideologiske, økonomiske og politiske modsætninger under den kolde krig. Anvende kildekritikken på forskellige typer af kilder. Producere en synopsis på baggrund af relevant kildemateriale. Klasseundervisning, projektarbejdsform, skriftligt arbejde, mundtlige fremlægninger, gruppearbejde.

10 7 Den danske velfærdsstat. Kernestof: Ebbe Kühle, Danmarks historie i globalt perspektiv s Ebbe Foged, Danmark i opbrud s. 43, 54-55, Anne Okkels Olsen m.fl., Når lyset bryder frem. Kilder til kulturrevolutionen i Danmark s Lars Andersen m.fl., Fra verdenskrig til velfærd s Supplerende stof: YouTube klip om Mogens Glistrup, Finn Ejnar Madsen, Berry McGuire. Særlige fokuspunkter 24 lektioner. Beherske en bevidsthed om velfærdsstatens omfang og historiske udvikling. Velfærdsstaten som historisk produkt. Velfærdsstaten som dansk identitet. Hovedlinjerne i velfærdsstaten 1930 til i dag. Den samfundsmæssige udvikling fx erhvervssektorerne fra landbrugssamfund over industrisamfund til servicesamfund. Velfærdsstatens udfordringer med fx økonomiske kriser, politiske jordskred og kulturskred. Brud og kontinuitet i velfærdsstaten. Den danske model. Progression: Kursisterne kan forholde sig kritisk til forskellige historiske kildematerialer og kritisk udvælge relevante materialer til besvarelse af selvstændige opstillede historiske problemstillinger. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, mundtlige fremlægninger, gruppearbejde.