betonnummer 2 Maj 2013 Tema: Beton på byggepladsen Læs om udførelse af betonkonstruktioner side 4 4 Enorm hospitalsby i Aarhus I de næste tre år skal der bruges masser af beton til nyt supersygehus Splinternyt magasin 20 28 Magasinet Beton får nyt udseende og flere sider Bæredygtig Konference Læs om Dansk Betons store konference og de fire betonpriser
Hvornår er godt nok nok? Cement, deklareret til lidt mere... Vælg kvalitet ud over almindelig EN-standard..! Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Cementstandarden 165 EN 197-1 er netop revideret og får effekt fra juli 91002013. Aalborg Hos Aalborg Portland kan du være mere end sikker på, at vores Telefon cementtyper +45 98 16 77 lever 77 op til de fremtidige krav og lidt til. Telefax +45 98 10 11 86 cement@aalborgportland.com Aalborg Portlands cementtyper er nemlig fortsat deklareret til www.aalborgportland.com et højere niveau end kravene i cementstandarden. Det betyder ekstra sikkerhed for dig i din produktion og for dine betonprodukter. Det betyder også mindre variation, der øger muligheden for optimering i din produktion. På den måde bliver godt nok lidt bedre Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk
Velkommen til et nyt magasin beton Nr. 2 maj 2013 30. årgang enne udgave af magasinet Beton er endnu mere læseværdig og spændende end tidligere. Udgiverne Dansk Beton og Dansk Betonforening har besluttet at give deres fælles magasin et væsentligt løft med blandt andet flere sider og et moderne layout, der giver bedre mulighed for at præsentere betonviden og betonprojekter så indbydende, som Danmarks mest anvendte byggemateriale fortjener det. Et blad på papir er lidt af en luksus i dagens Danmark, hvor papirpriser og portoudgifter synes at stige uafbrudt. Men et trykt magasin giver til gengæld læserne en bedre og mere indbydende læseoplevelse end et nemt slettet nyhedsbrev på mail. Vi tror på, at Betons artikler får større opmærksomhed i det trykte magasin, og vi tror på, at læserne påskønner det. Så velkommen til magasinet Beton i sin nye udgave! Samtidig kan vi byde velkommen til Fabriksbetongruppen blandt de organisationer, der har valgt at bruge magasinet Beton som informationskanal. Fremover vil Fabriksbetongruppen to gange om året have to sider i magasinet med artikler om fabriksbeton og in-situ støbning. Magasinet Beton vil også fremover have et tema for hvert nummer. Denne gang er det Beton på byggepladsen, hvor vi går tæt på den daglige brug af beton til byggeri og anlæg. God fornøjelse med den første udgave af magasinet Beton. Jan Broch Nielsen Redaktør Indhold: leder: Velkommen til et nyt magasin 3 tema: Enorm hospitalsby i Skejby 4 tema: Montage er et produkt i vækst for elementfabrikkerne 8 tema: Betonpumper vokser mod himlen 10 tema: Godt betonarbejde bygger på kommunikation 12 tema: Betonen flyder på danske byggepladser 16 tema: Funktionsbetoner er kommet for at blive 18 Splinternyt magasin med dybe rødder 20 Professor med interesse for beton 22 fremragende arkitektur: En rejse fra Nordpolen til tundraen 24 Betonhåndbogen nu på nettet 26 Betonbranchen godt rustet til at deklarere ydeevne 27 Bæredygtig Beton konferencen 28 Læring ved støbning 34 nyt fra: Fabriksbetongruppen 36 nyt fra: Betonelement-Foreningen 38 nyt fra: Teknologisk Institut 42 nyt fra: Aalborg Portland 44 nyt fra: Dansk Betonforening 48 Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton Redaktion: Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, postboks 2125 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 91 Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Scanpix Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN 1903-1025 www.danskbeton.dk DANSK BETONFORENING Maj 2013 3
Tema Beton på byggepladsen Enorm hospitalsby i Skejby Tema: Beton på byggepladsen Magasinet Beton går i dette nummer tæt på brugen af beton på byggepladsen. Læs mere om nye betontyper, elementmontage, betonpumpning, en kæmpemæssig byggeplads og vejen til godt betonarbejde på de følgende temasider. Stort slår ikke rigtig til for at beskrive opførelsen af Det Nye Universitetshospital (DNU) på byggepladsen lige ved siden af Aarhus Universitetshospital i Skejby, lidt nord for Aarhus. Selv de mest jordbundne byggefolk kalder byggeriet enormt eller gigantisk og erkender, at størrelsen alene er en kæmpemæssig udfordring. Bygherren, Region Midtjylland, taler da heller ikke om at opføre et hospital. Alene størrelsen er en væsentlig udfordring for rådgiver og entreprenører ved opførelsen af Det Nye Universitetshospital ved Aarhus. I den travleste periode vil der arbejde 1.200 mand på pladsen samtidigt Det er en hospitalsby, der skal tages i brug i 2019. DNU-projektet skal samle det eksisterende hospital og det omfattende nybyggeri til et supersygehus under ét tag. Eller sagt med tal: 157.000 kvadratmeter eksisterende hospital skal integreres med 220.000 kvadratmeter nybyggeri på en 1,25 mio. kvadratmeter stor grund - en spadseretur fra den ene side til den anden er på over tre kilometer. Det samlede anlægsbudget er på 6,4 mia. kroner. Udfordrende logistik Byggechef Søren K. Overgaard fra Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital har det overordnede ansvar for at lede byggepladsen, og han lægger ikke skjul på, at logistikken er en stor udfordring. Ikke mindst i 2014, 2015 samt første halvdel af 2016, hvor byggeriet tordner af sted.»jeg har været med til flere store byggeprojekter, blandt andet Musikkens Hus i Aalborg. Ved sådanne projekter er der måske 100 mand i gang samtidig. Her bliver det over 10 gange så mange«, siger han. 4 Beton
De mange bygninger opføres som typebyggeri med op til otte etager. Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S. Byggeriet i tal 220.000 m 2 nyt byggeri Samlet areal ca. 1,25 million m 2 2 samtidige byggespor (nord og syd) Byggehastighed på 1.500 2.000 m 2 pr. måned i hvert byggespor Byggepladsernes Fælles Faciliteter på 4.500 m 2 1.200 bygningsarbejdere når aktiviteten er størst Ca. 40 entreprenører og endnu flere underentreprenører Ca. 2,5 km ny ringvejsstruktur i 2-4 kørespor 3 nye hovedadgangsveje med 4-6 spor 7-8 signalregulerede kryds Knap 4.500 parkeringspladser. Sådan ser DNU ud fra 2019. Øverst i billedet ses det eksisterende hospital. Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S I de travleste perioder vil der være cirka 1.200 håndværkere og byggearbejdere på pladsen. I alt regner bygherren med flere end 40 entreprenører og endnu flere underentreprenører. Byggepladsen er opdelt i et nordligt og et sydligt byggespor med i alt 10 projekter. Planen er at arbejde samtidig i det nordlige og sydlige spor, så der i hvert byggespor opføres mellem 1.500 og 2.000 kvadratmeter pr. måned. Bygningerne opføres som typebygninger. Hertil kommer opgaver som vare- og affaldscentral, parkeringshus med helikopterlandingsplads og ombygning af ca. 50.000 kvadratmeter eksisterende hospital. Et centralt område, Forum, skal dels rumme ankomstfaciliteter, dels huse forskning, uddannelse, talentudvikling, innovation og videnudvikling i sundhedssektoren. Forum omfatter et højhus, som dog stadig mangler en investor for at kunne realiseres. Styring med timeslots Et omfattende logistiksystem og detailplanlægning på månedsbasis skal holde styr på aktiviteterne. Portvagterne giver kun leverandører adgang til byggepladsen i på forhånd tildelte timeslots, hvilket ikke mindst kan være en udfordring for de mange leverancer af fabriksbeton til projektets store dækstøbninger, der typisk er på 300 kubikmeter eller mindst 30 læs.»jeg vil ikke udelukke, at vi kommer til at gøre noget særligt ved de største støbninger. Trafikken kan selvfølgelig forsinke en betonbil, og støbningerne skal gennemføres løbende«, siger Søren K. Overgaard, som også peger på den udfordring, at det tager en vis tid at læsse en elementleverance af og dem kommer der også mange af. Projektets skurby på 4.500 kvadratmeter, byggeveje, indhegning og logistik er organiseret som et selvstændigt projekt i byggeriet for at opnå den nødvendige koordinering. Byggevejene er asfalterede, og byggeriets genbrugsstation vil med Søren K. Overgaards ord gøre en mindre provinsby dybt misundelig. Fælles mandskabsfaciliteter Alle medarbejderfaciliteter er samlet i Byggeriets Fælles Faciliteter (BFF), som deles af alle på pladsen.»det bliver nok anderledes for nogle at skulle bruge en fælles kantine i stedet deres egen skurvogn. Men for byggeriet bliver det godt, fordi de forskellige håndværkere også får mulighed for at tale med hinanden og afklare spørgsmål«, uddyber Søren K. Overgaard. De første fundamenter til DNU blev støbt i november 2012, og i foråret 2013 er to entrepriser under opførelse. Det er N1, som er en otteetagers behandlingsog sengebygning på 30.000 kvadratmeter, der opføres af MT Højgaard, og S1, der er 14.000 kvadratmeter laboratoriefaciliteter, som opføres af JFP A/S. DNU vil fra 2019 få cirka 10.000 ansatte, hvortil kommer 3.000 studerende, cirka 100.000 indlagte patienter årligt og cirka 900.000 patienter årligt til ambulante behandlinger. I alt forventes cirka 35.000 transporter til og fra sygehuset dagligt via et helt nyt vejanlæg og en kommende letbanestation. jbn Maj 2013 5
Tema Beton på byggepladsen Hospital med fremtidssikrede betonkonstruktioner In-situ støbte betondæk skal give DNU fleksibilitet og robusthed til forandringer asser af beton er med til at realisere DNU, Det Nye Universitetshospital, hvor ikke mindst in-situ støbte dæk spiller en stor rolle.»vi vil næsten udelukkende bruge in-situ dæk af hensyn til fleksibilitet og robusthed. Ingen ved, hvordan et hospital skal indrettes om nogle år, og vi vil gerne have en bygning, hvor vi fx kan placere tonstunge scannere hvor som helst uden at skulle forstærke konstruktionen«, siger Klaus Bræmer-Jensen, der er adm. direktør for Rådgivergruppe DNU, som omfatter de arkitekter og ingeniører, der projekterer byggeriet. Et andet argument for in-situ dæk er, at sygehusudstyr ofte hænges op i loftet, som derfor også skal være meget stabilt; uden vibrationer og rystelser. Teknik på fjerde etage De nye bygninger til DNU er op til syv eller otte etager høje. De tre nederste etager bruges til henholdsvis forskning, ambulant behandling og operationsstuer. Fjerde etage er tekniketagen, hvorpå der kan følge tre eller fire sengeetager. Opbygningen har den fordel, at den nederste sengeetage nemt kan omdannes til behandling, fordi den ligger lige oven på tekniketagen. Det mellemliggende dæk er endda forsynet med felter, der er forberedt for gennembrydning uden problemer med armering eller bæreevne.»det er vores klare holdning, at betondæk i sygehuse altid bør være støbt in-situ af hensyn til fleksibiliteten. Det tager lidt længere tid, men er efter vores udregninger allerhøjst marginalt dyrere«, siger Klaus Bræmer-Jensen. Dækkene støbes med selvudtørrende beton, oplyser konstruktionsingeniør Tony Thomsen fra Rådgivergruppen. Recepten varierer fra etage til etage.»vi støber i sagens natur dækkene nedefra, men vil gerne lægge gulv oppefra og ned, så vi ikke skal passere de færdige gulve for at færdiggøre resten. Derfor behøver terrændækket og de nederste dæk ikke udtørre lige så hurtigt som det øverste dæk«, forklarer han. Dækkene har med slidlag en tykkelse på op til 43 cm, så udtørring af en traditionel beton ville tage adskillige måneder. Over 100.000 kubikmeter beton Bygningerne er projekteret med kerner, der rummer elevatorer, trapper og installationer. Ud over en række søjler ned gennem de 16 meter brede bygninger er der tale om balsale, der kan indrettes som ønsket med lette vægge. Der skal bruges ikke mindre end 100.000 kubikmeter beton til dækstøbningerne, der hver er på cirka 300 kubikmeter. I alt skal der således køres 10.000 læs beton til byggepladsen, hvis betonproducenterne kun bruger de største 10 kubikmeter rotérbiler. Hertil kommer betonen til fundamenterne, hvor der alene under kernerne bruges 100 kubikmeter pr. fundament. De lodrette konstruktioner er præfabrikerede søjler og brystningselementer i de nederste fire etager, der bliver skalmurede for at svare til det eksisterende hospital. De øverste etager opføres med sandwichelementer i hvid beton. jbn Byggefelt N1, hvor MT Højgaard opfører en otteetagers behandlings- og sengebygning. Alle bygninger opføres som typebyggeri med elementsøjler og -vægge samt in-situ dæk. Poul Nyholm, RG-DNU, 6 Beton
Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N DS/INF 135-1 Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, dk@dyckerhoff.com
Tema Beton på byggepladsen Betonpumper Ud over længere rækkevidde giver betonpumper større produktivitet på byggepladsen. 8 Beton
vokser mod himlen Nemmere levering ved svære adgangsforhold og større produktivitet er de væsentligste argumenter for at pumpe beton hvilket vores nabolande gør i langt højere grad end Danmark Citius, Altius, Fortius! Betonpumpning lever i den grad op til det olympiske motto om at blive hurtigere, højere og stærkere. Hos Unicon rækker den 5-ledede mast på den nyeste betonpumpe 46 meter, og selv om der findes betonpumper i Danmark med nogle meter længere rækkevidde, er områdechef Søren Hansen synligt stolt af den nye Scandia med Putzmeisterpumpen. De store betonpumper anvendes ved vanskelige adgangsforhold, når en rotérbil med udlæggerbånd ikke kan klare opgaven. Det kan både være op over bygninger, hen over udgravninger eller ind i bygninger gennem fx en port. Desuden kan pumpen løfte betonen, som det fx blev brugt ved støbning af pylonerne til Østbroen over Storebælt.»Vi kan pumpe op til 46 meter, hvor udlæggerbånd har en maksimal rækkevidde på 16 meter. Ved pumpning kan vi forlænge med slanger og rør, så rækkevidden bliver op til 300 meter. Desuden har pumpen kraft til at pumpe betonen mindst 150 meter lodret op«, siger områdechef Søren Hansen fra Unicon. De moderne stempelpumper leverer op til 100 kubikmeter beton pr. time. Det betyder, at store støbninger kan klares væsentligt hurtigere end med andre leveringsformer. Pumpemasten kan på de nye systemer desuden styres meget nøjagtigt og programmeres til at holde udløbet i en fast afstand over jorden. Det er en betydelig fordel ved gulvstøbninger. Udlandet pumper mere Alligevel er det kun 20-25 procent af betonen, der leveres med pumpe i Danmark. I udlandet er tallet meget højere. Tal fra den europæiske fabriksbetonforening, ERMCO, bekræfter dette. Danmark ligger på 22 procent. Norge, Sverige og Finland på henholdsvis 75 procent, 48 procent og 70 procent. I Tyskland er pumpeprocenten 42. Ifølge Søren Hansen skyldes det primært, at de danske rotérbiler med udlæggerbånd kan klare de fleste opgaver.»båndbilerne er en dansk tradition, der ikke kendes så meget i udlandet. Herhjemme afhænger det også af tradition og pris. Det kræver en støbning af en vis størrelse, før det kan betale sig at stille en betonpumpe op«, siger Søren Hansen, som dog mener, at betonpumpning med fordel kunne bruges mere end i dag.»i nogle tilfælde, som fx Metro Cityrings byggepladser i København, pumpes næsten al beton på grund af pladsforholdene. Men betonpumpning giver også større produktivitet, og det er der en tendens til at overse«, siger Søren Hansen. Bedst med optimeret beton Effektiv pumpning stiller krav til betonen, som skal være lidt blødere end normalt med et sætmål på 80 millimeter eller mere. En stivere beton er for svær at pumpe.»pumpning fungerer bedst med optimerede, pumpbare betoner med lidt mindre stenstørrelse og lidt større pastamængde«, forklarer Søren Hansen. Pumpning er ikke mindst godt til SCC, som får mindre tendens til at separere end ved andre udlægningsformer. Samtidig slider SCC mindre på betonpumperne hos Unicon har SCCs fremgang på markedet fordoblet levetiden på de sliddele, der kommer direkte i berøring med betonen. jbn Områdechef Søren Hansen demonstrerer stolt Unicons nye Scandia med Putzmeisterpumpe. Maj 2013 9
Tema Beton på byggepladsen Elementleverandører gør det selv: Montage er et produkt i vækst på elementfabrikkerne Pakkeløsning med betonelementer og montage vinder frem på markedet. Det handler om risikoafdækning og enklere ansvarsforhold Elementfabrikkerne monterer i stigende grad selv betonelementerne på de danske byggepladser i stedet for at overlade opgaven til montageentreprenører, som hoved- eller totalentreprenøren har valgt. Sådan lyder det samstemmende fra tre danske elementproducenter, som magasinet Beton har kontaktet. Baggrunden er både fleksibilitet og kvalitet. Flere og flere foretrækker en samlet leverance frem for selv at skulle lave aftaler med både elementfabrik, montageentreprenør og entreprenør.»ofte er det et krav fra vores kunder, at vi leverer en samlet pakke som indeholder både leverancen og montagen, fordi det sikrer et højt kvalitetsniveau, og fordi kunden har færre kontaktpersoner at afstemme tingene med«, siger montageleder Björn Naeve fra Contiga Tinglev A/S. Contiga Tinglev har p.t. fire montagehold med i alt 16 ansatte, som har mange års erfaring indenfor elementmontage, og som til dels også har arbejdet i produktionen før. Det betyder, at fx mindre transportskader kan klares med det samme»folkene ved, hvordan elementerne skal repareres, og hvordan finish skal være«, siger Björn Naeve, der tilføjer, at Contiga Tinglev for tiden overvejer at videreudvikle montageteknikken med et automatiseret magnetisk system, der gør anhugning og frigørelse af elementerne hurtigere og nemmere. Risikoafdækning Hos Spæncom oplyser montagechef John Søndergaard, at montageopgaverne helt sikkert er voksende.»montage er en ydelse, som kunderne efterspørger. Det handler om risikoafdækning. Jo flere involverede, der er i en opgave, desto større risiko er der også for, at noget går galt. Efterhånden er det mange hovedentreprenørers erfaring, at det langt fra altid er den bedste forretning at shoppe rundt efter de billigste delleverancer«, siger John Søndergaard, som også fortæller, at når det gælder montage har Spæncom sat ekstra fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Det handler fx om adgangsveje, stabilt terræn for gående og kørende og plads mellem sokkel og eventuelle skråninger.»vi har sikkerhedsfokus og er krævende på det område. De større bygherrer er mere professionelle og indkalder til sikkerhedsmøder, hvor vi kan fremføre vores ønsker og krav. Desværre fungerer det ikke altid lige så godt hos mindre bygherrer, men vi går ikke på kompromis med sikkerheden«, siger John Søndergaard, som af konkurrenceårsager ikke kan oplyse, hvor mange af leverancerne, der også omfatter montage. Tæt på 100 procent Hos Leth Beton i Bedsted er det ingen hemmelighed, at montageprocenten er meget tæt på 100.»Vi er historisk set nok lidt anderledes, fordi vi altid har monteret alle elementer selv. Dog leverer vi trappe- og altanelementer uden montage«, siger direktør Ole Leth. Ole Leth bekræfter, at kunderne viser øget interesse for, at virksomheden kan levere alt i en pakke; egne vægelementer, montage og indkøbte dækelementer, som Leth Beton ikke selv producerer.»det handler om, at ansvaret skal være placeret et sted, og at leverandøren også skal koordinere og styre tidsplanen«, siger han. Oprindeligt var det især mindre byggerier, der var interesserede i også at købe montage. Men i dag gælder det også de helt store byggeprojekter. jbn 10 Beton
MINSK ARENA, HVIDERUSLAND BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM Mapecrete System MAPEI-TEKNOLOGI TIL BETONKONSTRUKTIONER UDEN FUGER Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed og holdbarhed. Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger Mapei Denmark A/S - Tlf: 69 60 74 80 - post@mapei.dk www.mapei.dk LIM FUGEMASSER KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN Maj 2013 11
Tema Beton på byggepladsen Godt betonarbejde bygger på kommunikation Vi har al den nødvendige viden om betonteknologi og udførelse. Udfordringen er at få anvendt denne viden effektivt på byggepladserne, lyder det fra den store entreprenør MT Højgaard Foto: MT Højgaard. odt betonarbejde er i høj grad et spørgsmål om kommunikation. Det indtryk står tilbage, når kyndige byggefolk fra den store entreprenør MT Højgaard A/S fortæller om, hvordan virksomheden arbejder for at leve op til kundernes forventninger. Der er ingen lunker i virksomhedens videnfundament men ikke alle bygger videre på det. Magasinet Beton har talt med tre rutinerede medarbejdere fra MT Højgaard om vejen til gode resultater med beton på byggepladsen. Og kort fortalt handler det om tre ting: Forventningsafstemning, metodebeskrivelse og løbende kvalitetssikring, så eventuelle problemer opdages tidligt. Afstemningen af forventninger hænger sammen med definitionen på godt betonarbejde. Målet er naturligvis, at kunden skal være tilfreds. Mange kontroverser gennem tiderne kunne have været undgået, hvis kunde og entreprenør havde haft en fælles opfattelse af, hvad resultatet skulle være fx ved hjælp af kravene i bips publikation A24 Betonoverflader Specifikation, krav og kontrol. Nås dette resultat uden fejl i udførelsen har man præsteret et godt stykke betonarbejde, som oftest også kan ses på bundlinjen i byggeregnskabet. Central metodebeskrivelse En metodebeskrivelse af, hvordan arbejdet skal udføres, er det centrale værktøj for at opnå det ønskede resultat - sam- 12 Beton
men med dygtige folk helt ud i produktionen, hvor betonarbejdet udføres. Afhængigt af projektet kan metodebeskrivelsen være mere eller mindre detaljeret.»ved anlægsopgaver som fx broprojekter er metodebeskrivelsen meget detaljeret. Det er vigtigt at gøre tingene rigtigt første gang reparationer på en bro kan næsten altid ses. Derfor er metodebeskrivelsen brudt helt ned på den enkelte persons opgaver under støbningen, så der fx ikke er tvivl om hvem, der skal stå klar med efterbehandlingen af betonoverfladen (curingen) på det rette tidspunkt«, siger seniorprojektleder Aage Poulsen, som primært arbejder med anlægsprojekter. Ved husbygning arbejdes der med lignende beskrivelser ved fx gulvstøbninger, hvor betonoverfladen skal stå som færdig overflade. MT Højgaard bruger primært egne sjak, som kender virksomhedens måde at arbejde på. Dog sker det, at nicheopgaver som udlægning, afretning og glitning af beton ved gulvstøbninger udføres af specialistfirmaer.»generelt detaljerer vi også ved husbygning metodebeskrivelserne mere og mere for at gøre betonarbejdet endnu bedre«, siger projektchef Jesper Stenderup. Omfattende videnbank Indholdet i metodebeskrivelserne kommer fra MT Højgaards videnbank; en database hvor best practice opsamles. Det sker blandt andet på baggrund af virksomhedens erfaringer og viden fra udviklingsprojekter, som MT Højgaard deltager i som fx SCC-konsortiet og Unikabeton. Fortsætter på side 14 Maj 2013 13
Tema Beton på byggepladsen Ved krævende opgaver som fx gulvstøbninger, hvor betonoverfladen skal stå som færdig overflade, er metodebeskrivelsen brudt helt ned på den enkelte persons opgaver under støbningen. Foto: MT Højgaard. MT Højgaards videnbank indeholder detaljerede oplysninger om, hvordan snart sagt enhver opgave skal udføres. Foto: MT Højgaard. Fortsat fra side 13 I videnbanken kan man meget detaljeret læse, hvordan MT Højgaard udfører en given opgave og hvordan det absolut ikke skal gøres. Videnbanken indeholder standardløsninger, god praksis, gode råd, eksempler, fotos og henvisninger til endnu flere kilder. Alt er opdelt efter opgave under overskrifter som fx overflader på in-situ vægge, støbning af gulve med SCC eller indstøbning af boltegrupper, og hver enkelt emne kan sendes som en pdf-fil direkte til byggepladsen. Udfordring at få viden i spil»det er ikke mangel på viden, der er begrænsningen for godt betonarbejde. Udfordringen er at få denne viden bragt godt nok i spil. På byggepladsen kan der være en tendens til at gøre alt, som man plejer, og klare eventuelle udfordringer ved hjælp af erfaringer, der er gjort uden at erkende, at der i mange tilfælde findes viden, der burde anvendes. Og hvis byggelederen ikke er opmærksom på, at der findes nyttig viden, så opsøger han den ikke. Så vores udfordring er langt hen ad vejen den interne kommunikation«, mener videnkoordinator og betonteknolog Per Elmar Fogh Jensen. Et af værktøjerne på dette område er interne kurser i kvalitetsbevidsthed, som MT Højgaard afholder som 2½-times gåhjem møder med godt resultat. Desuden understreger MT Højgaard værdien af de to struktøruddannelser (bygnings- og anlægs-), fordi medarbejdere med disse uddannelser også fører til større sikkerhed for opnåelse af godt betonarbejde. Virksomheden understreger dog, at rutine og erfaring kan gøre det ud for en struktøruddannelse, når snakken kommer på dygtige betonarbejdere. jbn 14 Beton
BASF produkter til broer godkendt af Vejdirektoratet og UFS Det er hårdt at være bro Hårde vejrpåvirkninger, store udsving i temperaturen, påvirkning af salte og en hård fysisk belastning fra tung trafik. Det er bare nogle af de barske faktorer, der gør broer til de mest udsatte betonkonstruktioner i Danmark. Læg dertil, at de samfundsmæssige konsekvenser af skader på betonbroer ofte er store i form af bl.a. trafikafbrydelser og øgede sikkerhedsforanstaltninger. Så ved du, hvorfor det giver ualmindelig god mening at tænke optimal overfladebeskyttelse ind i ethvert broprojekt og vel at mærke allerede i designfasen. En bro, der får påført overfladebeskyttelse fra starten, kan nemlig bedre modstå indtrængning af klorider og påvirkninger fra frost/tø. Hos BASF finder du et stærkt og veldokumenteret program af produkter til både reparation og beskyttelse af broer. Programmet indeholder eksempelvis hele fire forskellige typegodkendte systemer til overfladebehandling, grundere til fugtisolering samt kunststofbelægning. Disse systemer og produkter har alle dokumenterede specifikke egenskaber, der er med til at sikre en høj kvalitet og lang levetid for enhver brokonstruktion. Typegodkendelser En lang række af BASF s broprodukter er UFS-typegodkendt af Vejdirektoratet (DS 2426), og vores reparationsmørtler er alle CE-mærkede i henhold til DS/EN 1504-3. Kontakt produktchef Jørgen Krogh på tlf. 4056 6202 eller joergen.krogh@basf.com, og hør om det store program inden for reparation og beskyttelse af broer og andre betonkonstruktioner. www.basf-cc.dk
Tema Beton på byggepladsen Betonen flyder på danske byggepladser Fordele og ulemper ved SCC Bedre arbejdsmiljø og mindre støj, fordi SCC ikke skal vibreres. Bedre produktivitet, fordi en SCC-støbning kræver mindre mandskab. Nye arkitektoniske muligheder for in-situ støbninger med utraditionel geometri. Bedre betonkvalitet uden stenreder og luftlommer. Bedre indre struktur. Foto: Unicon SCCs andel af det danske fabriksbetonmarked var 35 procent i 2011. Det fem gange så meget som i Sverige, fremgår det af statistik fra den europæiske brancheforening for fabriksbeton, ERMCO. Lidt højere pris end traditionel beton. Sammensætning af en SCC-recept kræver mere indsigt i betonteknologi og bedre kendskab til delmaterialerne. Større følsomhed overfor variationer i delmaterialer og produktionsforhold. kilde: Portalen Viden om selvkompakterende beton (www.voscc.dk). Danmark er langt foran alle andre lande i verden med SCC, der i de senere år har forbedret arbejdsmiljøet og højnet produktiviteten ved betonarbejde Den årlige statistik fra den europæiske brancheforening for fabriksbeton, ERMCO, understreger, at Danmark er langt foran andre lande, når det gælder brug af SCC, selvkompakterende beton. Statistikken opgør SCCs andel af det danske marked for fabriksbeton til 35 procent i 2011. Det er et tal, som skiller sig markant ud i statistikken som det eneste tocifrede. Sverige er nummer to på listen med blot 7 procent hvorefter følger Frankrig med 5 procent og Norge med 4 procent. Gennemsnittet for EU er på blot 2 procent. Japan, USA og Rusland bruger med kun 1 procent næsten ikke SCC som fabriksbeton. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at SCC i mange andre lande er væsentligt mere flydende end i Danmark. Typisk er udbredelsesmålet i Danmark 500 millimeter mod 650 700 millimeter i fx Tyskland og Storbritannien. Desuden anvendes der i udlandet ofte specielle tilslag (fx kalkfiller) og/eller tilsætningsstoffer for at øge viskositeten og dermed sikre betonen mod separation. SCC beton opfattes derfor som en speciel og forholdsvis dyr løsning. Det kan også spille ind, at danske produktionsanlæg typisk kan dosere og afveje med større nøjagtighed end udenlandske anlæg. Den mere flydende beton medfører nemlig samtidig, at selv mindre doseringsafvigelser er kritiske. I mange lande opfatter entreprenørerne derfor SCC som risikofyldt, hvorfor det kun anvendes, hvor en beton med et højt sætmål ikke kan klare opgaven. jbn 16 Beton
Fremtiden for SCC SCC er en af de største omvæltninger, der er sket på de danske byggepladser. På mindre end 15 år har SCC erobret en væsentlig del af markedet for fabriksbeton - samtidig med, at arbejdsmiljøet ved betonarbejde har fået et løft. Beton har derfor spurgt tre betonproducenter, hvordan de ser på SCCs potentiale. Unicon: Fortsat vækst Hos Unicon udgør SCC 37-38 % af den totale betonproduktion. Det oplyser produktchef Jørgen Schou, som forventer, at andelen af SCC vil vokse til endnu mere fremover»måske op til 50 procent, men så vil der også være en øvre begrænsning«, siger Jørgen Schou. Det skyldes, at kunderne især efterspørger SCC til støbning af betongulve, hvor den letflydende beton gør opgaven væsentligt nemmere og samtidig forbedrer arbejdsmiljøet. Til andre støbeopgaver er fordelene ved SCC ikke så store. Sandsynligvis vil det også øge brugen af SCC, at denne betontype integreres i den næste udgave af den europæiske standard for beton, EN 206-1, som er under revision nu. Fakta om SCC SCC (Self Compacting Concrete) kaldes også selvkompakterende beton, flydebeton eller vibreringsfri beton, hvortil kommer leverandørernes handelsnavne. SCC er en betontype med en lav flydespænding, så betonen af sig selv kan fylde en form og omslutte armeringen uden mekanisk påvirkning. Flydeevnen adskiller SCC fra en sædvanlig sætmålsbeton, der kræver vibrering på grund af en relativ høj flydespænding. SCC får sine flydeegenskaber fra additiver, der virker superplastificerende ved at skabe en frastødning mellem cementartiklerne. DK Beton: Stabilt niveau nået Hos DK Beton oplyser teknik- og kvalitetsdirektør Jørn Dam, at SCC udgør cirka 33 procent af betonproduktionen. Tallet kan dog variere en del på grund af lokale projekter.»jeg tror niveauet for SCC er ved at være nået. Det har ikke flyttet sig nævneværdigt de sidste par år«, siger Jørn Dam. SCC bruges ifølge Jørn Dam bruges meget til gulve, bundplader og fundamenter, hvor der ønskes en nem udlægning, og hvor der ikke er store krav til overfladens finish. Erfaringen har vist, at SCC ikke er den mest velegnede beton til kraftigt belastede industrigulve, hvor der ønskes en maskinglittet overflade. Foto: Unicon IBF: Forudser tilbagegang Hos IBF udgør vibrationsfri beton (SCC) cirka 25 procent af den totale produktion af fabriksbeton og cirka 50 procent af gulvbetonen. Det oplyser produktchef Poul Jakobsen fra IBF. Andelen er ikke så stor, blandt andet fordi IBF leverer meget brobeton.»jeg tror faktisk brugen af vibreringsfri beton vil falde i de kommende år. Entreprenørerne har en del bøvl med SCC til industrigulve, blandt andet i form af svindrevner, og vi oplever en del kunder, som går tilbage til traditionel beton«, siger Poul Jakobsen. Til gengæld har IBF gode erfaringer med SCC til gulve i parcelhuse. Mindre tungt arbejde, lavere støj og større produktivitet er nogle af fordelene ved SCC. Maj 2013 17