AlbaHus - Rådgivning og. behandling ved seksuelle overgreb



Relaterede dokumenter
BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

AlbaHus arbejder for mennesker berørt af seksuelle overgreb

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

AlbaHus. Behandling og rådgivning ved seksuelle overgreb

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Børn og unge Voksne udsat for overgreb i barndommen Særligt til mænd Fagfolk Pårørende... 7

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Bliv ekspert i at forstå børn

Behandling af børn, unge og deres familier

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!

Refleksionsspørgsmål

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Thomas Ernst - Skuespiller

Julearrangement med foredrag

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Psykiatrifondens Ungdomsprojekt

Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

Dansk Stalking Center

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; ; Randers

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

cyberhus Online rådgivning for børn og unge

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

Hvidovre Gymnasium & HF

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

LÆRING DER SÆTTER SPOR

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

PPR i de nye modtageklasser

SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Masterplan Horisont 2018

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

Mægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.

Tryghed og trivsel for børn og voksne Faguddannelser og supervision

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi Formål

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

Transkript:

AlbaHus - Rådgivning og behandling ved seksuelle overgreb Årsrapport for 2009

Indholdsfortegnelse Forord 1 Rådgivning 3 Behandling 7 Formidling og undervisning 10 Oplysnings- og kampagnearbejde 13 Bestyrelse 16 Personale 17

Forord AlbaHus åbnede officielt sine døre den 25. august 2008 efter en intensiv etableringsperiode. 2009 blev derfor året, hvor vi skulle bevise, at AlbaHus har en eksistensberettigelse i Danmark som et professionelt og seriøst behandlings- og rådgivningstilbud til mennesker, som er berørt af seksuelle overgreb. Ser vi alene på antallet af henvendelser til AlbaHus rådgivning og behandling i 2009, kan vi konstatere, at AlbaHus er kommet rigtig, rigtig godt fra start. På kun 1 ½ år har AlbaHus opnået at blive et af de mest anvendte tilbud i Danmark til mennesker, som på den ene eller anden måde er berørt af seksuelle overgreb. Vi er både glade og stolte over de mange henvendelser og den positive modtagelse, som AlbaHus har fået alle steder fra. Men vigtigst af alt er, at vi i 2009 har fået bekræftet, at der i Danmark er hårdt brug for frivillige og professionelle organisationer som AlbaHus. Som en anonym person med senfølger efter overgreb i barndommen skrev tilbage til AlbaHus efter en rådgivningssamtale. Hvor er det dejligt, at der er folk som jer til at hjælpe folk, der er i nød og har det svært. Endnu en gang mange tak for hjælpen. Den seksuelle overgrebsproblematik er generelt præget af berøringsangst, tabuer og manglende viden både om problemets karakter og omfang. For eksempel ved vi i Danmark meget lidt om, hvor mange voksne der lider af senfølger efter overgreb i barndommen og graden af disse. AlbaHus ser det som en vigtig del af sin opgave at medvirke til at skabe mere viden på området. Det gør vi på mange måder. Eksempelvis har AlbaHus siden september 2009 arbejdet intenst på at udvikle en elektronisk database, hvor alle data fra husets rådgivnings- og terapifunktion skal registreres. Databasen skal fungere som et informations-, og kommunikationsværktøj, der på sigt kan bidrage til den eksisterende empiriske viden om seksuelle overgreb. Når det gælder gruppen af voksne med senfølger efter overgreb i barndommen er det målet, at AlbaHus nye database vil kunne bidrage med værdifuld viden på området. Den nye database forventes at være idriftsat i foråret 2010. AlbaHus har i 2009 haft travlt med at synliggøre husets ydelser og sætte seksuelle overgreb på dagsordenen. Eksempelvis har vi ved flere lejligheder deltaget aktivt i 1

debatten om, hvordan vi iværksætter behandlingstilbud til voksne, der lider af senfølger efter overgreb i barndommen, og hvordan vi i Danmark forebygger overgreb på børn og unge. I forbindelse med åbningen af AlbaHus nye chatrådgivning deltog vi i august 2009 i en live debat på TV2 News med daværende socialminister Karen Ellemann Jensen om den generelle indsats for at forebygge seksuelle overgreb. AlbaHus formidlingsaktiviteter sigter bredt. I 2009 har disse indbefattet alt fra foredragsvirksomhed, undervisning af fagfolk og skoleelever, oplysningskampagner, netværkssamarbejde og kontakt og dialog med vores målgrupper samt en bred vifte af relevante aktører, herunder politikere og pressen. I 2010 intensiverer vi husets formidlingsaktiviteter. Vi tror på, at oplysning, viden og samarbejde er den bedste vej i kampen for at nedbringe antallet af overgreb og hjælpe de mange mennesker, som lider af senfølger efter overgreb i barndommen. Til at hjælpe AlbaHus med at sætte den seksuelle overgrebsproblematik højt på dagsorden har skuespiller og filminstruktør Hella Joof i slutningen af 2009 sagt ja til at blive protektor for huset. Hella Joof har tidligere brugt sin kunst og personlige empati til at sætte fokus på seksuelle overgreb, bl.a. i hendes stærke og aktuelle film Se min kjole (2009). Vi glæder os meget over protektoratet og til det fremtidige samarbejde med Hella Joof i 2010. I nærværende årsrapport kan du læse mere om AlbaHus aktiviteter i 2009, ligesom du finder statistiske oplysninger fra vores rådgivning og behandling. AlbaHus vil gerne takke husets frivillige og ansatte, samarbejdspartnere og Socialministeriet for det forgangne år. En særlig tak til de frivillige rådgivere, som hver dag yder et stort og værdifuldt arbejde med at rådgive og støtte de mennesker, der henvender sig til AlbaHus rådgivning. AlbaHus ser frem til endnu et travlt år, hvor vi vil gribe fat i de mange udfordringer i forhold til seksuelle overgreb i Danmark til gavn for de mange mennesker, der er berørt af problematikken. Marianne Immersen Daglig leder 2

Rådgivning En af AlbaHus centrale aktiviteter er at kunne tilbyde gratis og anonym rådgivning til mennesker, der er berørt af seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb er ofte præget af tabu, berøringsangst, hemmeligholdelse og trusler. Anonyme rådgivningstilbud kan derfor være en stor støtte og hjælp. Travlt år i rådgivningen AlbaHus rådgivning har i 2009 været præget af et stærkt stigende aktivitetsniveau. Vi har i 2009 modtaget ikke færre end 676 henvendelser. At så mange mennesker har fundet frem til os, ser vi som et klart udtryk for, at der eksisterer et stort behov i Danmark for anonyme og specialiserede rådgivningstilbud til mennesker, som er berørt af seksuelle overgreb. Nedenstående figur viser aldersfordelingen i henvendelserne i 2009. Aldersfordeling i henvendelser Af de 676 henvendelser vi har modtaget i 2009, kan vi se, at over halvdelen har været fra voksne (18 år og op efter) med senfølger af overgreb. Den næststørste gruppe af henvendelser har været fra personer, som aktuelt udsættes for overgreb. Ud af de 676 henvendelser i 2009 har 215 været i aldersgruppen 0-17 år, 135 henvendelser har været fra personer mellem 18-29 år, 165 henvendelser har været fra personer mellem 30-49 år og 40 henvendelser har været fra personer 50 år og opefter. I 121 af henvendelserne er alder ikke oplyst. 3

Henvendelser via telefon, mail, chat og personligt fremmøde AlbaHus tilbyder rådgivning pr. mail og telefon, ligesom det er muligt at komme forbi AlbaHus og få en personlig samtale. Fra august 2009 kunne vi også tilbyde anonym rådgivning via chatten. Ud af det samlede antal henvendelser i 2009 har 376 valgt at ringe til os, 151 personer har kontaktet os via mail, 123 har benyttet chatrådgivningen og 36 har modtaget en personlig rådgivende samtale i AlbaHus. Nedenstående figur viser, hvordan henvendelserne har fordelt sig over 2009. Da AlbaHus rådgivning kun har eksisteret siden august 2008 og chatten først åbnede i august 2009, mener vi, at det endnu er for tidligt at drage konklusioner om vores brugergruppe. Først ved udgangen af 2010 vil vi have et bedre sammenligningsgrundlag, ligesom AlbaHus nye database, der idriftsættes i foråret 2010, vil kunne bidrage til at give os et mere præcist billede af de personer, der henvender sig til AlbaHus rådgivning. Nedenstående figur viser fordelingen af de typer henvendelser, vi har modtaget i 2009. 4

Udvidelse af frivilligstaben Som nævnt har vi oplevet et stigende pres på rådgivningen. Det betød, at vi i 2009 har haft travlt med at udvide staben af frivillige rådgivere. I oktober 2008 udgjorde antallet af frivillige rådgivere i AlbaHus 12 personer. Ved udgangen af 2009 er det lykkedes AlbaHus næsten at fordoble antallet. For at opfylde AlbaHus målsætning om at kunne tilbyde professionel rådgivning har vi bevidst lagt en strategi, hvor vi kun rekrutterer frivillige, som har en social- pædagogisk, sundhedsfaglig eller psykologfaglig baggrund. Det er lykkedes. Pr. 31. december 2009 var 90 % af de frivillige psykologistuderende på den afsluttende del af kandidatuddannelsen. Det betyder, at vi i AlbaHus kan tilbyde et fagligt stærkt team af frivillige rådgivere. Ny rådgivning til seksuelt misbrugte Der har længe eksisteret chattilbud i Danmark til unge, der har problemer og ondt i livet, men er man berørt af seksuelle overgreb, har der ikke eksisteret en anonym chatrådgivning, der specifikt er målrettet denne gruppe. Derfor åbnede AlbaHus 19. august 2009 landets første chatrådgivning til mennesker, der er berørt af seksuelle overgreb. Den nye chatrådgivning har ikke overraskende vist sig at dække et kæmpe behov hos mange, der er berørt af overgreb. Siden chatten gik i luften, har det væltet ind med henvendelser. Vores erfaringer viser, hvor vigtigt det er at kunne tilbyde et trygt og anonymt chatrum, hvor man i fred og ro kan søge hjælp og støtte. Den store efterspørgsel på chatten betød, at vi i efteråret valgte at rekruttere flere frivillige rådgivere og udvide chattens åbningstider. Uddrag af mail til AlbaHus fra anonym kvinde Jeg blev utrolig berørt, da jeg læste om jeres chat i Politiken. Jeg kunne ikke lade være med at sidde og græde her søndag morgen, hvor jeg er på vej til endnu en dag på endnu et kursus for at lære at elske mig selv og andre, midt i mit ellers hektiske, men gode liv. Jeg er incestramt, men har fået det godt efter mange års selvarbejde. Jeg blev så rørt, fordi I giver børnene en mulighed, jeg ville ønske, jeg selv havde haft. Hvor er det flot arbejde. Tak. Uddannelse og supervision For at sikre en høj kvalitet i rådgivningen har vi løbende i 2009 afholdt uddannelsesforløb for de frivillige, ligesom det er obligatorisk at deltage i månedlig supervision og faglig opkvalificering. Det store fokus på uddannelse af husets frivillige rådgivere skyldes, at vi af hensyn til vores brugere og problematikkens svære karakter stiller krav om høj faglighed og professionalisme i rådgivningsydelserne. For at skabe et godt miljø for de frivillige rådgivere, som løfter en kæmpe opgave og udgør hele kernen i AlbaHus rådgivningsarbejde, har vi afholdt en række sociale arrangementer og gennemført en trivselsundersøgelse i foråret med det formål at blive klogere på de frivilliges oplevelse af at være en del af AlbaHus og for at afdække deres øvrige kompetencer, ønsker og behov. 5

AlbaHus frivillige rådgivere AlbaHus har pr. 31. december 2009 23 frivillige rådgivere 90 % har en psykologfaglig baggrund Gennemsnitsalderen er cirka 27 år En rådgiver bruger cirka 21 timer om måneden fordelt på vagter, supervision og opkvalificering Alle frivillige rådgivere modtager daglig supervision og briefing før og efter rådgivning Alle frivillige rådgivere deltager i to timers månedlig supervision af en af husets psykologer Hver måned er der AlbaHus-eftermiddage med film, foredrag og faglig opkvalificering ved eksterne foredragsholdere I 2009 har vi haft eksterne foredragsholdere, som bl.a. har talt om det narrative perspektiv, underretning, krisesamtaler, sekundær traumatisering af rådgivere, personlig beretning om incest, børns seksualitet, behandling af sexkriminelle o.a. 6

Ny database skal give værdifuld viden om seksuelle overgreb Sorte huller Den seksuelle overgrebsproblematik er i den grad præget af sorte huller. En af årsagerne er, at der mangler viden og forskning inden for området. Statens Institut for Folkesundhed tog i 2008 initiativ til en undersøgelse, Unges Trivsel 2008, der fokuserer på seksuelle overgreb og vold i tidlig barndom og tidlig ungdom. 3.974 unge i 9. klasse deltog i undersøgelsen, som bl.a. viste, at to pct. af drengene og otte pct. af pigerne havde haft seksuel kontakt med en, der var mindst fem år ældre end dem selv, og inden de selv var fyldt 15 år. Undersøgelser som Unges Trivsel 2008 betyder, at vi er kommet et lille skridt nærmere på at afdække omfanget af børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb. Men vi ved stadig ikke, hvor ofte børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, udvikler alvorlige senfølger. Og vi kender heller ikke sværhedsgraden af senfølgerne. Derudover mangler vi viden om, hvorfor nogle mennesker er mere modstandsdygtige over for traumer end andre. Redskab med mange formål Udover at rådgive og behandle mennesker, der er berørt af overgreb, er det et af AlbaHus mål at bidrage med at skabe mere viden om seksuelle overgreb. Derfor har AlbaHus siden efteråret 2009 arbejdet på at udvikle en elektronisk database, hvor alle oplysninger fra såvel rådgivnings- som terapifunktionen skal registreres. Databasen rummer i anonymiseret form data om fx AlbaHus brugergrupper, de forskellige overgrebsproblematikker, demografiske oplysninger, tidligere behandling m.v. Databasen forventes at blive et værdifuldt redskab for AlbaHus og vil kunne bruges i mange forskellige sammenhænge. For det første vægter vi i AlbaHus grundighed og evidensbaseret dokumentation højt. Databasen opsamler og registrerer data, som vi kan omsætte til ny viden og erfaring. Vi har derfor - i anonymiseret form mulighed for at videreformidle denne viden, ligesom vi ønsker at bidrage til den eksisterende viden på området. For det andet ønsker AlbaHus at være med til at skabe forandringer for de mennesker, som vi rådgiver og behandler. En database, der registrerer oplysninger og data om AlbaHus brugere, som skal gøre os i stand til kvantitativt og kvalitativt at identificere de forandringsprocesser, brugere gennemgår. Endelig vil vi kunne bruge oplysninger fra databasen som kommunikationsværktøj i AlbaHus formidlingsarbejde, herunder i undervisnings-, PR,- og markedsføringsmæssige sammenhænge. 7

Behandling AlbaHus tilbyder terapeutisk behandling ved uddannede psykologer til mennesker, der er berørt af seksuelle overgreb. Uanset overgrebets omfang har vi gode erfaringer med at hjælpe disse mennesker til at komme videre i livet. 2009 har været et travlt år for AlbaHus psykologer. Antallet af mennesker, som har søgt behandling, har været stigende i løbet 2009, og især har AlbaHus i de sidste to måneder af 2009 oplevet en øget efterspørgsel på at modtage psykologisk behandling. Typer af henvendelser I AlbaHus tilbyder vi terapi til voksne med senfølger af overgreb, voksne, der udsætter andre for overgreb samt til pårørende. Klientgruppen i AlbaHus har i 2009 også primært været mennesker med senfølger af overgreb i barndommen. Kun få har været pårørende eller mennesker med seksuelt krænkende adfærd, ligesom vi i 2009 kun i få tilfælde har kørt familie- eller gruppeterapeutiske forløb. Ved udgangen af 2009 har vi i alt haft 38 personer i behandling, siden AlbaHus åbnede. Klienterne er i alle aldre og fra alle samfundslag. Langt størstedelen er kvinder. Typisk kommer klienterne 1 gang ugentligt det første stykke tid, hvorefter samtalerne typisk ligger med 14 dages mellemrum. Det er meget forskelligt, hvor lange de terapeutiske forløb er, men i forhold til den seksuelle overgrebsproblematik er der ofte tale om langstrakte eller tilbagevendende forløb, idet senfølgerne typisk er meget massive og livslange. For en stor del af klienterne i AlbaHus gælder det, at de har haft senfølger i mange år, og at disse er implementeret i deres liv og kommer til udtryk som sociale problemer og vanskeligheder i forhold til kærester, familie og arbejde. Endvidere er det tydeligt at se, at de klienter, der er blevet troet på, og som har fået støtte og hjælp, klarer sig bedre og er mere ressourcestærke. Værdifulde erfaringer med behandlingsprofil AlbaHus arbejder ud fra den systemisk narrative metode og udviklede sin 8

behandlingsprofil tilbage i 2008. Huset to psykologer har i 2009 arbejdet målrettet med at implementere og tilpasse profilen. I takt med at AlbaHus har modtaget flere behandlingssøgende i 2009, har der været mulighed for at akkumulere værdifulde erfaringer med husets behandlingstilbud. Udvikling af database Husets psykologer har udover det terapeutiske arbejde i 2009 deltaget i arbejdet med at udvikle AlbaHus nye elektroniske database. Den nye database giver psykologerne mulighed for at opsamle og registrere data fra det terapeutiske arbejde. Målet er at omsætte disse data til ny viden og erfaring, som i anonymiseret form kan videreformidles og blandt andet bidrage til mere empirisk viden på området og kvalitetssikre det terapeutiske arbejde i AlbaHus. Husets psykologer fortsætter i 2010 med at deltage i arbejdet med at færdigudvikle og teste databasen. AlbaHus behandlingsmetode I AlbaHus bruger vi en terapiform den systemisk narrative metode - der hviler på en åben og anerkendende tilgang, hvor man har fokus på menneskets handlekraft og færdigheder og historiefortællinger. Igennem historiefortælling og adskillelse af person fra problem tror vi på, at det er muligt for mennesker, over tid, at erstatte problemhistorier med nogle positive fortællinger om sig selv, der kan give den enkelte en følelse af at være i stand til at være kompetent og skabe sit eget liv. Det er livsbekræftende som psykolog at være med til at hjælpe vores klienter til at se på sig selv med helt nye øjne. Som almindelige mennesker med almindelige følelser. Signe Bjerregaard, psykolog i AlbaHus 9

Formidling og undervisning Viden er en væsentlig forudsætning for at forebygge og aftabuisere seksuelle overgreb. AlbaHus arbejder derfor aktivt på at sætte den seksuelle overgrebsproblematik på dagsordenen ved at udbrede viden samt at oplyse på AlbaHus hjemmeside og til vores målgrupper samt til politikere, samarbejdspartnere, pressen og den danske befolkning generelt. Rådgivning og terapeutisk behandling i AlbaHus har til formål at yde hjælp til selvhjælp, når det seksuelle overgreb er sket, mens formidling handler om at forebygge, at overgrebet overhovedet sker. Formidlingsindsatsen i AlbaHus går ud på at udbrede viden om, hvordan unge kan undgå at blive udsat for overgreb, samt hvor og hvordan de kan søge hjælp. Derudover skal formidlingsindsatsen hjælpe voksne fagfolk og pårørende til at blive bedre til at opdage og tage hånd om de, der er berørt af seksuelle overgreb. I AlbaHus udgør formidling af problematikken en stor del af vores virke og mål, og alle formidlingsaktiviteterne har til formål at mindske tabuer om overgreb, give en nuanceret forståelse af problematikken og mindske stigmatiseringen af de mennesker, som er berørt. Formidlingsaktiviteterne i AlbaHus spænder bredt og i 2009 har de indbefattet både undervisning, foredragsvirksomhed, oplysningskampagner samt kontakt og dialog med en bredt vifte af relevante målgrupper og aktører. Nye undervisningsmaterialer i 2009 En central opgave i 2009 har været udvikling og kvalificering af hele grundlaget for AlbaHus fremtidige undervisningsaktiviteter. En vigtig opgave har i den forbindelse været udvikling, test og klargøring af to nye undervisningsmaterialer, som henvender sig dels til professionelle og dels til elever i folkeskolens udskolingsklasser. Materialerne til de professionelle har til formål at ruste fagfolk til at kunne håndtere viden om seksuelle overgreb og handle på den viden. Endvidere at lære fagfolk, der arbejder med unge, at kunne læse signaler på mistrivsel og seksuelle overgreb. Materialet til skoleeleverne er udviklet blandt andet med henblik på at få flere til at 10

turde tale om seksualitet og seksuelle overgreb og lære unge at sige fra over for handlinger, som er grænseoverskridende. Undervisningsmaterialet til skoleeleverne blev færdigudviklet i december 2009 på baggrund af erfaringerne fra et pilotprojekt i Frederiksberg kommune, der startede op efter sommeren og varede hele efteråret 2009. Pilotprojektet havde til formål at teste undervisningsmaterialet og kvalificere selve undervisningsforløbet. Test og kvalificering foregik ved, at AlbaHus formidlingsskoordinator, Lene Ulstrup, tog ud på skolerne og underviste og talte med elever i 7. 10 klasse om seksualitet og den seksuelle overgrebsproblematik. Tilbagemeldingerne fra kommunens skoleledere, AKT-lærere, klasselærere og elever, som har været involveret i pilotprojektet, var meget positive. Og der er ingen tvivl om, at AlbaHus gennem tilbud om undervisning i folkeskolerne, udfylder et stort behov hos både lærere og elever for mere viden og oplysning om seksuelle overgreb. I 2009 er vi løbende blevet kontaktet af både fagfolk, samarbejdspartnere, studerende og skoleelever i hele landet, som har ønsket at få mere viden om den seksuelle overgrebsproblematik. Disse ad hoc formidlingsaktiviteter har fundet sted enten i AlbaHus lokaler på Frederiksberg eller ude af huset f.eks. på arbejdspladserne i institutionerne. Foredragsvirksomhed Som led i AlbaHus formidlingsarbejde tilbyder vi at holde foredrag for vores målgrupper. For eksempel gennem indlæg på konferencer, workshops eller på arbejdspladser, der interesserer sig for den seksuelle overgrebsproblematik. I 2009 har vi holdt en række foredrag i eller udenfor AlbaHus bl.a. for organisationer og foreninger, som direkte eller indirekte arbejder inden for samme problemfelt, ligesom vi har haft besøg af studerende fra Den Sociale Højskole og Danmarks Journalisthøjskole. Som led i udviklingen af husets foredragsvirksomhed fik AlbaHus i 2009 tilknyttet en ekstern foredragsholder, Annette Brasholt, som i barndommen blev udsat for overgreb af et familiemedlem. I samarbejde med AlbaHus formidlingskoordinator har Annette Brasholt afholdt flere foredrag i 2009 både internt for de frivillige rådgivere i AlbaHus og ude af huset. Foredragene tager udgangspunkt i Annette Brasholts egne oplevelser og erfaringer med den seksuelle overgrebsproblematik. Det er først nu, at jeg forstår mange af mine klienters reaktioner. Jeg havde ikke troet, at overgreb kunne give så mange efterdønninger i voksenlivet. Socialrådgiver efter et foredrag af AlbHus om senfølger efter overgreb 11

Undervisning af fagfolk og skoleelever AlbaHus tilbyder gratis undervisning i den seksuelle overgrebsproblematik til fagfolk og udskolingsklasser Målet med undervisningen til eleverne er at give mere viden og lære dem vigtigheden af at sætte grænser og respektere egne og andres grænser Målet med undervisningen til fagfolk er dels at formidle viden om den seksuelle overgrebsproblematik og dels at lære fagfolk at kunne læse unges signaler på mistrivsel og seksuelle overgreb Undervisningen er gratis og varer typisk to lektioner Undervisningen kan finde sted enten i AlbaHus egne lokaler (maximum 16 deltagere) eller på faggruppens arbejdsplads Læs mere på www.albahus.dk 12

Oplysnings- og kampagnearbejde En central platform for alle AlbaHus kommunikationsaktiviteter er hjemmesiden www.albahus.dk. Hjemmesiden henvender sig til alle vores målgrupper. På hjemmesiden finder de besøgende en lang række informationer bl.a. om AlbaHus visioner og formål, ydelser og behandlingsprofil samt nyttige links og generel viden og oplysninger om seksuelle overgreb. Et nyhedssite og en kalender på hjemmesiden giver de besøgende mulighed for at følge med i husets aktiviteter, ligesom man kan få aktuelle nyheder ved at tilmelde sig AlbaHus nyhedsbrev, som vi udsender flere gange om året. I 2009 har vi udvidet hjemmesiden med en ungeside, der har til formål at give de unge viden om seksuelle overgreb. For at kvalitetssikre ungesiden blev den testet af folkeskoleelever i 8. klasser i Frederiksberg kommune inden lanceringen i marts 2009. Vi har i 2009 fået mange positive tilbagemeldinger fra unge, fagfolk og samarbejdspartnere om, at hjemmesiden er relevant, faktuel og overskuelig. På baggrund af det store antal besøgende og de mange positive tilkendegivelser har vi i 2009 fået bekræftet, at AlbaHus hjemmeside er et værdifuldt og uvurderligt redskab i kommunikationen med vores brede vifte af målgrupper. Uddrag af mail til AlbaHus fra anonym bruger Hvor er jeg glad for, at jeg fandt jeres hjemmeside. Jeg har sådan haft brug for et sted, som jeg kunne skrive til og få svar. Statistiske optællinger viser, at AlbaHus i 2009 har haft tusindvis af besøg på hjemmesiden. Størstedelen af brugerne i AlbaHus oplyser, jævnfør figuren nedenfor, at de har fundet frem til AlbaHus via hjemmesiden eller gennem andre organisationer, som linker til AlbaHus. 13

AlbaHus i TV-debat med minister Ved åbningen af AlbaHus nye chatrådgivning i august udsendte vi en pressemeddelelse til alle landets nyhedsmedier og relevante fagblade. En del nyhedsmedier og fagblade valgte at bringe en omtale af åbningen. Heriblandt DR-Radioavisen, hvor AlbaHus leder medvirkede i morgennyhederne d. 18. august 2009 i et live interview om den nye chatrådgivning. Samme aften var AlbaHus leder, Marianne Immersen og foredragsholder Annette Brasholt i studiet på TV2-News til en live debat med daværende Social- og Indenrigsminister, Karen Ellemann om den generelle indsats for at forebygge seksuelle overgreb. Udover presseomtalen blev chatrådgivningen markedsført hele efteråret i de medier, der er mest populære blandt de unge, bl.a. Arto, MSN, Vi Unge, Frikvarter og Chili. Knap tre måneder efter åbningen fik chatrådgivningen igen medieomtale. Denne gang i Politiken, hvor en journalist besøgte huset og skrev en artikel om chatten under overskriften Børn står i kø for at chatte om sexmisbrug (bragt søndag d. 3. oktober 2009). AlbaHus bygger bro til faggrupperne I 2009 har AlbaHus rettet henvendelse til og udsendt AlbaHus præsentationsfoldere til en lang række faggrupper, bl.a. lærere, pædagoger, socialrådgivere, studievejledere, studenterrådgivere og psykologer/psykiatere, der direkte eller indirekte er i kontakt med børn og unge. Målet for henvendelserne har været at 14

synliggøre AlbaHus og vores arbejde og skabe grundlag for et tættere samarbejde med faggrupperne om at forebygge overgreb gennem øget indsigt i og viden om problematikken. Vi har i november og december foretaget en række stikprøveinterviews blandt flere af faggrupperne for at få et indblik i faggruppernes viden, erfaringer og behov i forhold til håndteringen af den seksuelle overgrebsproblematik. I 2010 fortsætter vi med at være i dialog med faggrupperne og indsamle viden om deres erfaringer inden for området. Det vigtige netværk Samarbejde og etablering af netværk med relevante og relaterede organisationer har været i fokus i 2009. Vi har med succes afholdt en række møder bl.a. med Team for Seksuelt Misbrugte børn, Center for Voldtægtsofre, Joan-Søstrene, LOKK, Støttecenter mod Incest, CyberHus og Ungdomsringen. AlbaHus vil gerne deltage i at udvikle et nordisk samarbejde mellem forskellige aktører, der arbejder inden for den seksuelle overgrebsproblematik. Derfor har vi i 2009 afholdt flere netværksmøder med norske organisationer og centre, bl.a. FMSO (Landsorganisationen Mod Seksuelle Overgreb) og BRIS (Støttecenter mod Seksuelle Overgreb). AlbaHus overordnede mål med at invitere til og deltage i netværksmøder er udveksling af erfaringer, vidensdeling og identifikation af fælles snitflader inden for den seksuelle overgrebsproblematik. På de møder, der har været gennemført i 2009, har vi erfaret, at der eksisterer et stort ønske om åbenhed, dialog og samarbejde om at forebygge og aftabuisere seksuelle overgreb. Det oplever vi bl.a. gennem vores målrettede og succesfulde arbejde i 2009 med at få relevante og relaterede organisationer til at linke gensidigt til hinandens hjemmesider. Ideen er at hjælpe mennesker med hurtigere at få overblik over og finde de tilbud, der passer til deres behov og problematik. AlbaHus får protektor Til at hjælpe med at skabe synlighed og sætte den seksuelle overgrebsproblematik på dagsordenen har skuespiller og filminstruktør Hella Joof sagt ja til at blive protektor for AlbaHus. Hella Joof besøgte i begyndelsen af 2010 AlbaHus, hvor hun blev vist rundt i huset og hørte om den seksuelle overgrebsproblematik og AlbaHus arbejde og tilbud. Hella Joof har tidligere brugt sin kunst og personlige empati til at sætte fokus på mennesker, der bliver udsat for svigt og misbrug, bl.a. i hendes stærke og aktuelle film Se min kjole (2009). I AlbaHus glæder vi os meget over protektoratet og ser frem til samarbejdet med Hella Joof. 15

Bestyrelse Ingrid Leth Lektor, Cand. Psych. Københavns Universitet Helle Tougaard Journalist Birgitte Baktoft Lærer Danmarks lærerforening Ulla Mathiesen Pædagog udpeget af BUPL - Hovedstaden Lene Ulstrup Formidlingskoordinator i AlbaHus Dorthe Nielsen Teamleder og socialrådgiver Dansk Socialrådgiverforening 16

Personale Marianne Immersen, Daglig leder Signe Bjerregaard, Psykolog Nina Schrøder, Rådgivningskoordinator Lene Ulstrup, Koordinator for formidling og undervisning Ivalo Hovmand, Psykolog Sofie Kønigsfeldt, Studentermedhjælper Eva Tangø Brandt, PR- og kommunikations-koordinator Laura Louise Heinsen, Projektkoordinator 17

Organisationsdiagram for AlbaHus 2009 18