STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011

FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2011 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2010 og budgettal for 2011. Statistikkerne er udarbejdet på baggrund af indberettede regnskabsdata fra de almene boligorganisationer til Landsbyggefondens regnskabsdatabase. Huslejestatistikken omhandler den rene leje for boliger. Det vil sige, at boligernes udgifter til vand-, varme-, gas- og elforbrug, som udgangspunkt, ikke er indbefattet. Dog er der flere almene boligafdelinger, hvor lejernes vandforbrug betales over huslejen, og derfor påvirker huslejeniveauet. Huslejen er opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. m² boligareal (brutto). De to udgiftsstatistikker omhandler udviklingen i de almene afdelingers udgifter og udgiftssammensætning. Udgiftsstatistikken baseret på budgettal giver et indblik i huslejedannelsen i den almene sektor. Udgiftsstatistikken baseret på regnskabstal viser de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2010, ligesom der indgår en oversigt over udviklingen i udgifterne siden 2006. Udgifterne er i lighed med huslejen opgjort som en årlig gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. Fra regnskabsåret 2010 er det statistiske opgørelsesprincip ændret fra primo til ultimo regnskabsåret. Det betyder, at regnskaberne fra 2009/2010 henregnes til det kalenderår, hvor regnskabsperioden slutter. Baggrunden er, at det er mere hensigtsmæssigt i forhold til beregning af nøgletal i den almene styringsdialog. Ændringen vil kun have betydning for den statistiske opgørelse af regnskaber med forskudt regnskabsår. For de regnskaber, der følger kalenderåret, har det ingen betydning, at opgørelsestidspunktet er ændret fra primo til ultimo. LANDSBYGGEFONDEN August 2012 SIDE 2 I 51

INDHOLD DATAGRUNDLAG... 4 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011... 7 DEL 1. HUSLEJEN 2011... 10 DEL 2. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET 2011... 27 DEL 3. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - REGNSKAB 2010... 36 DEL 4. UDVIKLINGEN I HUSLEJERNE FRA 2007-2011... 48 SIDE 3 I 51

DATAGRUNDLAG Betegnelsen Husleje 2011 dækker over den budgetterede husleje for 2011. Disse budgettal findes i de indberettede regnskaber for 2010. Det er de budgetterede lejeindtægter for 2011 (konto 201.1, 201.2, 201.3), som - sammen med de indberettede boligarealer - udgør de fundamentale data i huslejestatistikken. Huslejen beregnes ud fra budgettal, da det er budgettet, der afgør det faktiske huslejeniveau i de enkelte afdelinger. I udgiftsstatistikkerne (både budget og regnskab) skal det bemærkes, at udgifterne samlet set er større end huslejeindtægterne. Den resterende del af udgifterne dækkes bl.a. af indtægter i forbindelse med erhvervslejemål, institutioner og drift af fællesfaciliteter, samt renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I forhold til fortolkningen af statistikken bør der tages højde for, at der også er udgifter forbundet med drift og administration af erhvervslejemål og institutioner. På opgørelsestidspunktet for Husleje- og udgiftsstatistik 2011 udgjorde de indberettede regnskaber for regnskabsåret 2010 ca. 95 % af det samlede antal regnskaber for de almene boliger på landsplan. Heraf er ca. 2 % frasorteret af følgende årsager: 1. Afdelinger med mindre end 50 boliger er frasorteret, hvis huslejen, efter validering af data, er steget mere end 50 kr. pr. m² eller faldet mere end 30 kr. pr. m² ift. 2010. Større afdelinger med lignende huslejeudvikling er blevet gennemgået ved at sammenholde de indberettede regnskabstal med Landsbyggefondens stamdata, hvad angår boligarealer. 2. Manglende (forsinket) eller fejlbehæftet indberetning af regnskabs- og budgettal. 3. Afdelinger, der ikke er gået i drift kaldet byggebalancer. Nedenfor fremgår dækningsgraden for Husleje- og udgiftsstatistik 2011 fordelt på boligtyper. Af tabellen kan det konstateres, at datagrundlaget for alle boliger efter frasortering er 93,1 % ud af en samlet almen boligmasse på 559.147 boliger. Dermed er statistikkens fordeling af boliger på regioner og ibrugtagelsesår ikke nødvendigvis som den samlede fordeling jf. fondens stamdata pr. 1. januar 2011. Det vurderes dog, at forskelle i fordelingen er små og ikke påvirker de opgjorte huslejeniveauer væsentligt, da datagrundlaget er over 90 %. SIDE 4 I 51

Tabel A: Datagrundlag for Husleje- og udgiftsstatistik 2011. Alle boliger Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Blandede boliger I alt 559.147 391.757 30.201 18.571 118.618 Efter frasortering 520.287 366.254 22.185 15.404 118.444 Dækningsgrad* 93,1 % 93,5 % 73,5 % 82,9 % 99,9 % Note: Det samlede antal boliger i Husleje- og udgiftsstatistikken adskiller sig fra antallet af boliger i Landsbyggefondens månedlige opgørelse af ledige boliger på 553.737. Forskellen mellem de to opgørelser opstår som følge af, at Husleje- og udgiftsstatistikken, i modsætning til ledige boliger, indeholder samtlige regnskabspligtige afdelinger og dermed også byggeregnskaber. *) Dækningsgraden for ældreboliger er mindre end for de øvrige afdelingstyper, da der blandt ældreboligerne er en højere andel byggebalancer end blandt de øvrige afdelingstyper. Opgørelser på familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra rene afdelinger, dvs. at det kun er afdelinger, der består af én af boligtyperne. Denne opdeling er foretaget, fordi boligtyperne har forskellig udgiftsstruktur, hvilket medfører, at afdelinger bestående af flere boligtyper ikke er direkte sammenlignelige. Enkeltværelser er henført til familieboliger. Opgørelse af alle boliger medtager derimod både boliger fra de rene afdelinger og afdelinger bestående af flere boligtyper. Huslejen er korrigeret for, at der i nogle afdelinger indgår individuelt vandforbrug for de enkelte boliger. Korrektionen er foretaget således, at de afdelinger hvor udgiften til vandforbrug er mindre end 35 kr. pr. m², er tilføjet et vandtillæg. Vandtillægget og vandudgiften er udformet således, at de tilsammen summerer til 35 kr. pr. m². Dermed giver det et mere retvisende billede af den gennemsnitlige husleje pr. m². Vandtillægget er oplyst af Landsbyggefondens Driftsstøtteafdeling. Til yderligere sammenligning er der foretaget en beregning af, hvor stor en gennemsnitlig familiebolig er. Beregningen er foretaget på baggrund af boligarealer i Landsbyggefondens Stamdata, og viser, at en gennemsnitlig familiebolig i 2011 udgjorde 78 m² (se tabel 16). Før 1.1.1998 blev boligarealerne i fondens Stamdata oprettet med udgangspunkt i de støtteberettigede arealer, herefter er anvendt BBR (bruttoetageareal). Boligorganisationerne har dog pligt til, at vedligeholde stamdataoplysningerne i fondens Stamdata. Tidligere støtteberettigede arealer kan derfor være ændret til bruttoetagearealet. Huslejestatistikken er endvidere opdelt i forhold til ibrugtagelsesår. Denne opdeling er foretaget på baggrund af, hvilken finansieringsform boligerne oprindeligt er opført med. Før 1958 blev der ydet statslån 1 til opførelse af almene boliger. Fra 1958-1967 blev nybyggeri finansieret via et nyoprettet 2. prioriteringsinstitut, der afløste statslånene, derudover var der skiftende mulighed for tilskud. Fra 1968-1981 blev byggeriet finansieret via nominallån med statslig rentesikring. I perioden 1982-1989 blev det almene byggeri finansieret via IS-20 lån, dette skifter til IS-35 lån fra 1990-1998. Fra 1999 og frem bliver byggeriet finansieret ved nominallån, fastforrentede eller rentetilpasningslån. For udgiftsstatistikkerne er der ligeledes foretaget opdelinger i forhold til ibrugtagelsesår. Inddelingen er som følger: før 1968, fra 1968-1982, 1983-1999 og efter årtusindeskiftet. Finansieringsformen er givet ved tilsagnsdatoen og da ibrugtagelsesåret ikke nødvendigvis er tæt på tilsagnsdatoen, kan dette give nogle 1 Statslånene blev indført 29. marts 1887, før det fandtes der ingen samlet finansieringsform. SIDE 5 I 51

forskydninger i forhold til opdelingen på finansieringsformer. Da periodeinddelingerne af statistikken dækker over en bred årrække, vurderes det ikke at påvirke udviklingen i husleje- og udgiftsniveauet. Husleje- og udgiftsstatistikken er fra og med 2008 opdelt i de nuværende 5 regioner. Tidligere var statistikken opdelt i hhv. Hovedstadsregionen og det øvrige land. Betegnelsen Hovedstadsregionen omfattede kommunerne København og Frederiksberg samt de tidligere amter København, Frederiksborg og Roskilde. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de geografisk opdelte husleje- og udgiftsstatistikker før og efter 2008. Fra og med Husleje- og udgiftsstatistik 2006 er der sket en ændring i definitionen af ibrugtagelsesår. Ibrugtagelsesåret beregnes herefter som et vægtet gennemsnit af antallet af boliger. Tidligere var ibrugtagelsesår defineret som ibrugtagelsesåret for det ældste byggeafsnit. Denne ændring påvirker afdelinger med mere end et byggeafsnit. Der vil i huslejestatistikken kunne forekomme ibrugtagelsesår med 0 boliger. Forklaringen på dette er, at der enten ikke er bygget boliger i det pågældende år eller at de er blevet frasorteret som følge af fejlbehæftede oplysninger, manglende indberetninger eller at der er tale om byggeregnskaber. Der tages forbehold for definitionsændringen ved sammenligning over tid. Afdelingens alder er defineret som årene fra ibrugtagelsesår til og med regnskabsåret 2009. Fra regnskabsåret 2010 er det statistiske opgørelsesprincip ændret fra primo til ultimo regnskabsåret jf. LBF orienterer nr. 510 af 1. oktober 2010. Det betyder, at regnskaberne fra 2009/2010 henregnes til det kalenderår, hvor regnskabsperioden slutter. Baggrunden er, at det er mere hensigtsmæssigt i forhold til beregning af nøgletal i den almene styringsdialog. Ændringen vil kun have betydning for den statistiske opgørelse af regnskaber med forskudt regnskabsår. For de regnskaber, der følger kalenderåret, har det ingen betydning, at opgørelsestidspunktet bliver ændret fra primo til ultimo. Grundet ændringen af det statistiske opgørelsesprincip, vil der være et genbrug af den tredjedel af regnskaberne, der efter primo-princippet blev henregnet til 2009, men efter ændringen af det statistiske opgørelsesprincip nu hører til regnskabsåret 2010. Det sker for at opretholde et repræsentativt datagrundlag. Som følge af genbrug af ca. en tredjedel af regnskaberne fra forrige husleje- og udgiftsstatistik er det vurderet, at udviklingen i husleje- og udgiftsniveauet vil være undervurderet fra budgetår 2010-2011 og for regnskabsår 2009-2010. Regnskaberne fra 2009 er ikke indekseret, da der fremadrettet ikke vil være genbrug af data, og dermed er det mere konsistent med den fremtidige opgørelsesmetode. Alle beløb er opgjort i løbende priser og der tages forbehold for mindre afvigelser, der skyldes afrunding. Den ændrede regionsopdeling og opdelingen på ibrugtagelsesår vil kunne skabe forskelle i forhold til tidligere offentliggjorte statistikker. SIDE 6 I 51

HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 I 2011 var den gennemsnitlige husleje i de almene boliger 697 kr. pr. m². Det svarer til, at den gennemsnitlige husleje steg med 1,5 % i forhold til 2010. Fordelt efter afdelingstype udgjorde den gennemsnitlige husleje i 2011 for en almen familiebolig 669 kr. pr. m², mens den var hhv. 967 kr. pr. m² for ældreboliger og 855 kr. pr. m² for ungdomsboliger. Halvdelen af de almene familieboligafdelinger, afgrænset ved 25 % og 75 % fraktilen 2, havde et gennemsnitligt huslejeniveau på mellem 600-800 kr. pr. m² i 2011. Den gennemsnitlige huslejestigning fra 2010 til 2011 var relativt størst for almene ældreboliger og relativt mindst for ungdomsboliger. Der kan konstateres forholdsvist store regionale forskelle i huslejeniveauet. Det gennemsnitlige huslejeniveau var i 2011 højst på Sjælland, da huslejeniveauet i Region Hovedstaden (773 kr. pr. m²) og Region Sjælland (736 kr. pr. m²) lå over niveauet i de øvrige regioner. Huslejeniveauet er fra 2010 til 2011 steget mest i Region Sjælland og Nordjylland med hhv. 2,6 % og 2,1 %, mens niveauet i de øvrige regioner er steget med 0,4-1,6 %. Set over en 5-årig periode var huslejeudviklingen i 2011 mindre end i de foregående år. Den gennemsnitlige årlige huslejestigning i perioden 2007-2011 var 3,1 %, mens huslejen gennemsnitligt steg med 1,5 % fra 2010-2011. Opgjort efter afdelingens ibrugtagelsesår er den gennemsnitlige husleje steget mest i afdelinger ibrugtaget før 1968. Opgjort efter kommuner var huslejeniveauet i 2011 størst i kommunerne beliggende i Region Hovedstaden (Se figur 1 side 8). Det gennemsnitlige huslejeniveau er mere end 200 kr. pr. m² højere i den østlige del af Danmark end den vestlige på trods af, at nettokapitaludgifterne er mindre i den østlige del, da boligmassen er ældre. Der er tilsvarende tendens til, at huslejeniveauet på Fanø, Ærø og Samsø er højt, selvom de ligger i regioner, hvor huslejeniveauet typisk er mindre. 2 25 % fraktil betyder, at 25 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje under dette niveau. Omvendt betyder 75 % fraktilen, at 25 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje over dette niveau. SIDE 7 I 51

FIGUR 1: GENNEMSNITLIG HUSLEJE 2011 FORDELT EFTER KOMMUNER, KR. PR. M² Kilde: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Kort og Matrikelstyrelsen SIDE 8 I 51

BUDGETTEREDE UDGIFTER De budgetterede udgifter for en gennemsnitlig almen familiebolig på 78 m² beløb sig i 2011 samlet til 56.755 kr. Heraf var ca. en fjerdedel (12.305 kr.) budgetteret til nettokapitaludgifterne og 6 % til administrationsudgifter (3.664 kr.). Henlæggelserne androg 18 % (10.335 kr.) af de samlede udgifter, mens de ekstraordinære udgifter udgjorde 14 % (7.683). De øvrige udgifter kan ses i tabel 9 side 28. I alt var 92 % af de samlede udgifter finansieret af huslejeindtægter, de resterende 8 % blev finansieret af lejeindtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter, driftssikring mv. I 2011 kostede det således 52.182 kr. at bebo en gennemsnitlig almen familiebolig, svarende til en månedlig husleje på 4.349 kr. De budgetterede nettokapitaludgifter var i 2011 mindre i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Det skal ses i lyset af, at afdelingerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er 6-8 år ældre end i de øvrige regioner. Overordnet set var de gennemsnitlige budgetudgifter pr. m² dog højere i Region Hovedstaden (816 kr. pr. m²) sammenlignet med de øvrige regioner (635-754 kr. pr. m²). Der var således i 2011 en forskel på 181 kr. pr. m² i det budgetterede udgiftsniveau mellem afdelingerne i Region Hovedstaden (816 kr. pr. m²) og Region Syddanmark (635 kr. pr. m²). Den budgetterede årlige gennemsnitsudgift pr. m² var i 2011 højst for de nyeste boligafdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet. I 2011 var den årlige gennemsnitsudgift pr. m² for boligafdelinger med ibrugtagelsesår efter 2000 således budgetteret til 853 kr., mens den var på 684 kr. for afdelinger med ibrugtagelsesår før 1968. Hovedparten af sammenhængen mellem udgifter og afdelingens ibrugtagelsesår kan forklares ved størrelsen af nettokapitaludgifterne. I de nyere afdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet androg nettokapitaludgifterne således mere end 65 % af de samlede budgetudgifter pr. m², mens de udgjorde en forholdsvist lille andel (6 %) af de ældre boligers budgetudgifter Der kan ligeledes konstateres en sammenhæng mellem udgiftsniveau og afdelingstype. Den budgetterede årlige gennemsnitsudgift pr. m² var i 2011 højere for ældreboliger og ungdomsboliger end familieboliger. Den årlige gennemsnitsudgift pr. m² i 2011 var således budgetteret til hhv. 728 kr. for almene familieboliger, 921 kr. for ungdomsboliger og 1.002 kr. for ældreboliger. Sammenhængen mellem udgifter og afdelingstype kan for en stor del forklares ved, at ældre- og ungdomsboliger generelt er af nyere dato end familieboligerne, og derfor har større nettokapitaludgifter. Samtidig er disse boliger generelt mindre end familieboliger, og udgiftsposter så som administrationsbidrag og renholdelse må forventes at afhænge mere af antallet af lejemålsenheder end af boligernes størrelse. Faktiske udgifter Set over perioden 2006-2010 er de gennemsnitlige udgifter i afdelingsregnskaberne steget med 15 %, heraf var den største stigning fra 2008-2009 med ca. 5 %. Fra 2009-2010 er udgifter pr. m² til renholdelse, ejendomsskatter, renholdelse, almindelig vedligeholdelse og planlagt og periodisk fornyelse steget mere end de samlede gennemsnitlige udgifter pr. m². SIDE 9 I 51

DEL 1. HUSLEJEN 2011 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse af huslejen 2011 på regioner, afdelingernes alder (ibrugtagelsesår), afdelingstype, hhv. familie-, ældre- og ungdomsboligafdeling, og boligernes størrelse. Tabel 1 (side 11) viser huslejen 2011 fordelt efter regioner og ibrugtagelsesår. For at skabe et sammenligningsgrundlag er desuden vist de tilsvarende tal for 2010, såvel som en opgørelse over stigningsprocenterne i denne 1-årige periode. Tabel 2A 2C (side 12-14) indeholder en tilsvarende opgørelse for de forskellige afdelingstyper hhv. familie-, ældre- og ungdomsboligafdelinger. Figur A (side 14) illustrerer denne opgørelse, hvad angår familieboliger. Tabel 3A (side 16) og 3B (side 17) viser en opgørelse over huslejeniveauet opgjort efter afdelingernes størrelse. Tabel 4A 5B (side 18 og 19) og figur B (side 20) viser, hvorledes huslejen i den almene sektor har udviklet sig siden 2007. Tabel 6 (side 21) samt figur C (side 22) viser, hvorledes boligerne fordeler sig på forskellige huslejeniveauer. Af tabel 7-8 (side 23-26) fremgår huslejen inklusiv tillæg ved forbrugsafregnet individuelt vandforbrug. Da mange almene boliger endnu betaler det individuelle vandforbrug over huslejen, giver disse tabeller et bedre udgangspunkt for sammenligning af huslejeniveauet i forskellige afdelinger. SIDE 10 I 51

TABEL 1: DEN ÅRLIGE KVADRATMETERHUSLEJE OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER ALLE ALMENE BOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1957 112.269 621 634 2,0 % 58.421 691 706 2,2 % 1958-1967 87.653 609 623 2,3 % 42.457 682 699 2,5 % 1968-1982 153.179 668 681 2,2 % 55.349 758 774 2,1 % 1983-1989 67.931 740 752 1,6 % 16.457 871 883 1,3 % 1990-1999 62.946 800 811 1,4 % 16.561 959 967 0,8 % 2000-2009 36.191 860 866 0,8 % 8.185 1.053 1.056 0,3 % 2010 118-761 - 0 - - - Samlet 520.287 686 697 1,5 % 197.430 761 773 1,6 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1957 6.686 598 617 3,1 % 20.502 519 532 2,4 % 1958-1967 7.696 588 598 1,7 % 15.155 501 512 2,3 % 1968-1982 22.432 686 708 3,2 % 32.060 588 598 1,7 % 1983-1989 12.440 773 796 2,9 % 18.313 660 668 1,2 % 1990-1999 9.932 820 839 2,3 % 15.056 708 718 1,4 % 2000-2009 5.464 895 906 1,2 % 8.696 772 777 0,7 % 2010 0 - - - 36-719 - Samlet 64.650 717 736 2,6 % 109.818 605 613 1,2 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1957 19.348 571 570-0,2 % 7.312 519 538 3,6 % 1958-1967 15.225 566 575 1,5 % 7.120 519 534 2,9 % 1968-1982 29.799 602 613 1,7 % 13.539 594 608 2,3 % 1983-1989 13.053 700 707 1,0 % 7.668 682 692 1,5 % 1990-1999 16.499 742 753 1,5 % 4.898 725 731 0,8 % 2000-2009 9.450 775 783 1,0 % 4.396 831 842 1,3 % 2010 50-760 - 32-794 - Samlet 103.424 642 645 0,4 % 44.965 620 633 2,1 % Den 1.1.2011 var der i alt 559.147 almene boliger i Danmark. Statistikkens 520.287 boliger udgør 93,1 % af den samlede almene boligmasse. SIDE 11 I 51

TABEL 2: DEN ÅRLIGE KVADRATMETER HUSLEJE OPGJORT EFTER AFDELINGSTYPE, IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER 2A. FAMILIEBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1957 101.440 621 634 2,1 % 51.619 689 706 2,4 % 1958-1967 76.015 604 617 2,0 % 36.113 676 691 2,3 % 1968-1982 119.066 653 665 1,9 % 37.085 756 771 2,0 % 1983-1989 29.048 734 743 1,3 % 8.610 857 871 1,6 % 1990-1999 22.464 757 770 1,7 % 5.409 937 948 1,2 % 2000-2009 18.147 815 822 0,8 % 3.553 977 986 0,9 % 2010 74-807 - 0 - - - Samlet 366.254 659 669 1,5 % 142.389 733 747 1,9 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1957 6.686 598 617 3,2 % 18.627 517 528 2,2 % 1958-1967 7.696 588 598 1,7 % 13.339 500 507 1,4 % 1968-1982 19.406 680 700 3,0 % 27.652 579 588 1,5 % 1983-1989 5.234 746 754 1,0 % 7.820 650 657 1,1 % 1990-1999 3.394 773 804 4,0 % 5.897 683 695 1,6 % 2000-2009 2.928 858 869 1,3 % 4.265 733 741 1,0 % 2010 0 - - - 24-860 - Samlet 45.344 679 696 2,6 % 77.624 576 583 1,3 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1957 17.203 569 566-0,5 % 7.305 519 538 3,7 % 1958-1967 12.406 557 567 1,8 % 6.461 523 538 2,9 % 1968-1982 25.178 597 604 1,1 % 9.745 590 599 1,5 % 1983-1989 5.561 680 685 0,8 % 1.823 669 688 2,8 % 1990-1999 5.615 706 716 1,5 % 2.149 703 700-0,3 % 2000-2009 4.793 754 756 0,3 % 2.608 800 802 0,2 % 2010 50-760 - 0 - - - Samlet 70.806 614 614 0,0 % 30.091 593 602 1,4 % Den 1.1.2011 var der i alt 391.757 almene familieboliger i Danmark. Statistikkens 366.254 boliger udgør 93,5 % af de samlede familieboliger. SIDE 12 I 51

2B. ÆLDREBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1980 914 803 853 6,1 % 411 819 921 12,5 % 1981-1990 2.209 889 914 2,7 % 321 1.041 1.040-0,1 % 1991-1995 5.787 958 970 1,3 % 3.315 1.040 1.047 0,7 % 1996-1999 3.104 947 956 1,0 % 1.202 1.114 1.126 1,0 % 2000-2009 8.127 978 989 1,2 % 2.282 1.190 1.214 2,0 % 2010 44-718 - 0 - - - Samlet 20.185 949 967 1,9 % 7.531 1.080 1.105 2,3 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1980 161 933 984 5,5 % 240 842 826-2,0 % 1981-1990 592 952 1.009 6,0 % 814 826 850 2,9 % 1991-1995 438 890 874-1,7 % 671 734 750 2,2 % 1996-1999 330 851 849-0,3 % 684 824 849 3,0 % 2000-2009 1.179 987 990 0,3 % 2.291 863 880 2,0 % 2010 0 - - - 12-410 - Samlet 2.700 937 957 2,2 % 4.712 835 849 1,7 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1980 11 669 658-1,7 % 91 743 711-4,3 % 1981-1990 321 866 882 1,8 % 161 898 882-1,8 % 1991-1995 1.109 843 894 6,1 % 254 812 832 2,6 % 1996-1999 609 887 897 1,1 % 279 881 869-1,3 % 2000-2009 1.401 865 883 2,1 % 974 947 962 1,6 % 2010 0 - - - 32-794 - Samlet 3.451 863 888 2,9 % 1.791 916 906-1,1% Den 1.1.2011 var der i alt 30.201 almene ældreboliger i Danmark. Statistikkens 20.185 boliger udgør 73,5 % af de samlede ældreboliger. SIDE 13 I 51

2C. UNGDOMSBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1980 2.890 768 818 6,5 % 1.105 775 803 3,6 % 1981-1990 2.728 766 787 2,7 % 336 923 961 4,1 % 1991-1995 3.477 855 863 1,0 % 386 1.068 1.039-2,7 % 1996-1999 2.967 845 850 0,6 % 465 876 905 3,3 % 2000-2009 3.342 883 902 2,2 % 839 1.045 1.074 2,8 % 2010 0-1.005-0 - - - Samlet 15.404 833 855 2,6 % 3.131 911 937 2,9 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1980 133 641 786 *22,6 % 946 787 838 6,5 % 1981-1990 215 959 962 0,3 % 954 721 745 3,4 % 1991-1995 544 1.006 1.040 3,4 % 1.471 745 763 2,4 % 1996-1999 504 991 1.037 4,6 % 551 708 679-4,1 % 2000-2009 584 941 1.008 7,1 % 472 777 756-2,7 % 2010 0 - - - 0 - - - Samlet 1.980 929 1.001 7,8 % 4.394 746 761 2,0 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/1 2011 2010 2011 1/1 2011 2010 2011 Stigning -1980 601 873 946 8,3 % 105 688 650-5,4 % 1981-1990 1.071 820 838 2,2 % 152 717 682-4,8 % 1991-1995 943 842 841-0,1 % 133 797 804 0,8 % 1996-1999 1.396 853 846-0,7 % 51 795 846 6,4 % 2000-2009 1.307 801 812 1,3 % 140 824 826 0,3 % 2010 0 - - - 0 - - - Samlet 5.318 830 843 1,5 % 581 769 754-1,9 % Den 1.1.2011 var der i alt 18.571 almene ungdomsboliger i Danmark. Statistikkens 15.404 boliger udgør 82,9 % af de samlede ungdomsboliger. *) Den forholdsvist høje stigning i huslejeniveauet fra 2010-2011 kan forklares med, at der i 2011 indgår 133 boliger, mens der i 2010 indgik 201 boliger. De 133 boliger tilhører en enkelt afdeling, mens de 201 boliger i 2010 var fordelt på 4 afdelinger. SIDE 14 I 51

FIGUR A: DEN ÅRLIGE KVADRATMETER HUSLEJE I 2011 - FAMILIEBOLIGER Kr. pr. m² 1.200 1.000 800 600 400 200 0-1957 1958-1967 1968-1981 1982-1989 1990-1998 1999-2009 2010 Ibrugtagelsesår Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Note: Den årlige kvadratmeter husleje er 0 for afdelinger med ibrugtagelsesår 2010 i Region Hovedstaden og Region Sjælland, se tabel 2A. Det skyldes enten, at der ikke er kommet nye afdelinger til i 2010, byggeregnskaber eller, at regnskaberne endnu ikke er indberettet. SIDE 15 I 51

TABEL 3A: HUSLEJE 2011 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT EFTER BOLIGERNES STØRRELSE REGIONER OG KR. PR. M² Hele landet Hovedstaden M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/1 2011 2011 1/1 2011 2011 0-50 2.043 793 392 1.004 51-60 11.331 726 5.994 752 61-70 75.154 705 35.760 759 71-80 170.471 667 66.766 736 81-90 101.290 662 34.017 761 91-100 30.328 631 8.964 745 101-110 8.690 622 3.778 721 111-2.607 556 1.041 696 Samlet 366.254 669 142.389 747 Sjælland Syddanmark M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/1 2011 2011 1/1 2011 2011 0-50 214 875 274 785 51-60 2.032 744 1.845 624 61-70 11.646 715 11.980 626 71-80 22.535 687 35.334 591 81-90 9.701 717 25.839 576 91-100 2.961 667 8.270 546 101-110 288 546 1.413 507 111-62 521 596 448 Samlet 45.344 696 77.624 583 Midtjylland Nordjylland M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/1 2011 2011 1/1 2011 2011 0-50 886 699 277 777 51-60 1.021 718 439 720 61-70 10.817 635 4.951 631 71-80 30.724 622 15.112 607 81-90 24.012 614 7.721 592 91-100 6.589 590 3.544 589 101-110 1.834 551 1.377 577 111-845 532 63 400 Samlet 70.806 614 30.091 602 SIDE 16 I 51

TABEL 3B: HUSLEJE 2011 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT EFTER BOLIGERNES STØRRELSE - IBRUGTAGELSESÅR OG KR. PR. M² Ibrugtagelsesår: M² Før 1968 1968-1982 1983-1999 2000-2009 Samlet 0-50 644 904 801 949 793 51-60 687 770 828 982 726 61-70 661 744 801 905 705 71-80 621 702 739 823 667 81-90 606 650 765 800 662 91-100 585 608 739 823 631 101-110 555 626 656 846 622 111-498 558 611 815 556 Samlet gns. 626 665 755 807 669 SIDE 17 I 51

TABEL 4A: HUSLEJEUDVIKLINGEN 2007 2011 - ALLE ALMENE BOLIGER (KR. PR. M²) Region: 2007 2008 2009 2010 2011 Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden 671 690 725 761 773 3,6 % Sjælland 649 667 693 718 736 3,2 % Syddanmark 555 569 582 605 613 2,5 % Midtjylland 579 594 620 642 645 2,7 % Nordjylland 566 578 601 620 633 2,9 % Ibrugtagelsesår: før 1968 544 563 591 616 629 3,7 % 1968-1982 604 616 642 667 681 3,1 % 1983-1999 706 722 743 770 781 2,6 % 2000-2010 777 801 836 860 871 2,9 % Boligtype: Familieboliger 590 607 632 659 669 3,2 % Ældreboliger 846 889 910 949 967 3,4 % Ungdomsboliger 761 793 811 833 855 2,9 % Samlet gns. 616 632 659 686 697 3,1 % TABEL 4B: HUSLEJEUDVIKLINGEN 2007 2011 FAMILIEBOLIGER (KR. PR. M²) Region: 2007 2008 2009 2010 2011 Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden 647 666 699 733 747 3,7 % Sjælland 614 627 653 679 696 3,2 % Syddanmark 531 542 556 576 583 2,4 % Midtjylland 553 565 592 614 614 2,7 % Nordjylland 542 555 574 593 602 2,6 % Ibrugtagelsesår: før 1968 541 562 588 614 626 3,7 % 1968-1982 595 604 630 653 665 2,8 % 1983-1999 681 693 716 745 755 2,6 % 2000-2010 749 756 773 796 807 1,9 % Samlet gns. 590 607 632 659 669 3,2 % SIDE 18 I 51

TABEL 5A: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING 2007-2011 - ALLE ALMENE BOLIGER 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden 2,7 % 5,1 % 4,9 % 1,6 % 3,6 % Sjælland 2,8 % 3,9 % 3,6 % 2,6 % 3,2 % Syddanmark 2,4 % 2,3 % 4,0 % 1,2 % 2,5 % Midtjylland 2,5 % 4,4 % 3,6 % 0,4 % 2,7 % Nordjylland 2,1 % 4,1 % 3,1 % 2,1 % 2,9 % Ibrugtagelsesår: før 1968 3,5 % 5,0 % 4,2 % 2,1 % 3,7 % 1968-1982 2,1 % 4,2 % 3,8 % 2,2 % 3,1 % 1983-1999 2,3 % 2,9 % 3,7 % 1,4 % 2,6 % 2000-2010 3,0 % 4,4 % 2,9 % 1,3 % 2,9 % Boligtype: Familieboliger 2,8 % 4,2 % 4,2 % 1,5 % 3,2 % Ældreboliger 5,1 % 2,4 % 4,2 % 1,9 % 3,4 % Ungdomsboliger 4,1 % 2,3 % 2,7 % 2,6 % 2,9 % Samlet gns. 2,6 % 4,2 % 4,2 % 1,5 % 3,1 % TABEL 5B: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING 2007-2011 - FAMILIEBOLIGER 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden 3,0 % 4,8 % 4,9 % 1,9 % 3,7 % Sjælland 2,2 % 4,2 % 3,9 % 2,6 % 3,2 % Syddanmark 2,0 % 2,7 % 3,5 % 1,3 % 2,4 % Midtjylland 2,2 % 4,8 % 3,7 % 0,0 % 2,7 % Nordjylland 2,5 % 3,3 % 3,4 % 1,4 % 2,6 % Ibrugtagelsesår: før 1968 4,0 % 4,6 % 4,3 % 2,1 % 3,7 % 1968-1982 1,4 % 4,3 % 3,7 % 1,9 % 2,8 % 1983-1999 1,7 % 3,2 % 4,1 % 1,4 % 2,6 % 2000-2010 1,0 % 2,3 % 2,9 % 1,3 % 1,9 % Samlet gns. 2,8 % 4,2 % 4,2 % 1,5 % 3,2 % SIDE 19 I 51

FIGUR B: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING FOR FAMILIEBOLIGER 2007-2011 OPGJORT PÅ REGIONER Stigning i procent 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2009-2011 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland SIDE 20 I 51

TABEL 6: ANTAL FAMILIEBOLIGER PR. 1. JANUAR 2011 FORDELT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG HUSLEJE I KR. PR. M² - HELE LANDET Kr. pr. m² -1958 1958-1967 1968-1982 1983-1989 1990-1999 2000-2009 2010 Andel - 300 46 208 0 0 0 0 0 0,1 % 301-320 0 57 0 0 0 0 0 0,0 % 321-340 74 28 72 0 0 18 0 0,1 % 341-360 186 116 87 0 1 0 0 0,1 % 361-380 619 475 64 0 0 0 0 0,3 % 381-400 700 117 84 0 0 0 0 0,2 % 401-420 1.253 285 428 0 0 0 0 0,5 % 421-440 1.289 2.037 236 0 0 0 0 1,0 % 441-460 2.178 2.208 824 45 0 20 0 1,4 % 461-480 2.840 1.601 1.993 0 0 0 0 1,8 % 481-500 4.973 3.866 3.183 110 37 11 0 3,3 % 501-520 4.042 3.718 4.223 354 0 37 0 3,4 % 521-540 5.072 2.923 4.991 541 113 0 0 3,7 % 541-560 5.990 6.871 5.409 432 205 84 0 5,2 % 561-580 5.657 5.180 5.571 807 350 4 0 4,8 % 581-600 6.135 4.271 9.061 847 290 180 0 5,7 % 601-620 6.151 5.186 7.485 2.077 804 193 0 6,0 % 621-640 6.057 7.157 7.472 2.239 1.167 93 0 6,6 % 641-660 4.391 3.185 4.636 2.008 1.686 496 0 4,5 % 661-680 9.037 4.417 7.634 2.487 1.273 547 0 6,9 % 681-700 5.119 4.519 7.035 1.709 1.476 1.018 0 5,7 % 701-720 5.163 5.774 7.667 2.169 1.533 866 0 6,3 % 721-740 4.996 2.286 6.677 3.085 1.749 1.371 0 5,5 % 741-760 4.334 3.132 5.858 1.848 1.309 1.661 50 5,0 % 761-780 2.724 1.412 2.082 2.251 1.501 1.486 0 3,1 % 781-800 4.117 734 4.092 1.576 920 1.210 0 3,5 % 801-820 2.458 2.020 1.726 1.159 1.019 951 0 2,5 % 821-840 1.136 916 3.774 1.866 677 1.043 0 2,6 % 841-860 1.804 292 2.283 1.065 1.081 618 24 2,0 % 861-880 1.150 212 1.759 1.006 324 1.072 0 1,5 % 881-900 519 111 2.060 1.481 537 803 0 1,5 % 901-920 79 42 1.737 1.110 265 684 0 1,1 % 921-940 828 0 559 591 702 531 0 0,9 % 941-960 274 0 751 444 807 274 0 0,7 % 961-980 49 480 786 384 210 320 0 0,6 % 981-1000 0 61 479 342 63 129 0 0,3 % 1000-0 118 336 967 2.365 2.427 0 1,7 % 100,0 % Samlet 101.440 76.015 113.114 35.000 22.464 18.147 74 366.254 Note: De markerede tal viser, hvilket interval den gennemsnitlige husleje pr. m² befinder sig i, for de forskellige ibrugtagelsesår. SIDE 21 I 51