FORSLAG TIL TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN



Relaterede dokumenter
TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN

Tillæg nr. 6 til FORSLAG. Kommuneplan Retningslinjer for master og antenner

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan Retningslinjer for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Administrationsvejledning for etablering af antenneanlæg i Esbjerg Kommune

Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner

Mastepolitik for Nyborg Kommune

Mastepolitik Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø den 3. november 2010

Eksempler(Mastevejledning)

Forslag til Mastepolitik

MASTEPLAN. Retningslinjer for opstilling af antenner og master i Langeland Kommune

Administrationsgrundlag. januar opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Notatark. Indsigelsesnotat. Nr. Navn Resumé af bemærkning 1 Ditte Maria Nørgaard og Christian Schwartz Hedenstedvej Stenderup

Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Telcon A/S Att. Camilla Klingenberg Terp Nrd. Boulevard Varde. 7. marts 2017

KOMMUNEPLAN tillæg 26 Retningslinier for master og antenner

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09

Lokalplan for ejendommen Grusbakken 15

Mastepolitik. vejledende retningslinjer for opstilling af antenner og master UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

FORSLAG TIL FÆLLES RETNINGS- LINJER FOR MASTEANSØGNINGER

vejledende retningslinjer for opstilling af antenner og master Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

KOPI. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Sammen om en endnu bedre mobilinfrastruktur

Telcon A/S Att. Camilla Klingenberg Terp 16. juni 2017

Mobilantennerne og sikkerheden

Da de indkomne indsigelser er af fælles indhold og karakter, er disse inddelt i kategorier og besvaret samlet.

Afgørelse i sagen om opstilling af en antennemast i Basballe, Ebeltoft Kommune.

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

Allerød Kommunes politik for telemaster og mobilantenner

Retningslinjer for opstilling af master og teknikhuse i Skanderborg Kommune

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

ANTENNER & -MASTER. Retningslinier for Viborg Kommune

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef

Tillæg 15 til Kommuneplan Boliger og rekreativt område ved Fuglsangsvej

Lauridsen Dorthe Hjort. DHK

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd. Indsigelsesfrist 30. november 2011

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan nr. 19 Ældreboliger Plushøj Rødvig

Offentliggørelse Vi offentliggør din landzonetilladelse den 6. juni 2018 på Assens kommunes hjemmeside assens.dk Herefter er der 4 ugers klagefrist.

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

Solcelle- og solfangeranlæg

Tillæg 15 til Kommuneplan Boliger og rekreativt område ved Fuglsangsvej. Status: Vedtaget

Indstilling. Opstilling af 14 m høj mobilantenneanlæg på ejendommen Terp Skovvej 102, Viby. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Masten i baghaven? Antennejura!

Offentliggørelse Vi offentliggør din landzonetilladelse den 1. juni 2017 på Assens kommunes hjemmeside assens.dk Herefter er der 4 ugers klagefrist.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Mastevejledning. Placering af master og antennesystemer

Tillæg nr. 4 til kommuneplan Vaa.T.1 Solcelleanlæg ved Pottemagervej Vester Aaby FORSLAG

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Til Høje-Taastrup Kommune, Teknik- og Miljøcenter. Dato: 7 april 2015

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Regulativ for. i Kolding Kommune

MASTEPOLITIK FOR DE NORDJYSKE KOMMUNER

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN

En landzonetilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 5 år.

Naboorientering. Det er kommunens vurdering, at den ansøgte placering vil give færre gener end en placering indenfor byggefelterne.

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune

Placeringafmasterogantennesystemer(Mastevejledning)

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

AFGØRELSE i sag om opstilling af antennemast i lokalplanlagt erhvervsområde i Ringsted Kommune

Lokalplan for ejendommen Grusbakken 15 FORSLAG

0028 Vedr. ansøgning om dispensationstilladelse i forbindelse med etablering af ny mast for Banedanmark.

Bækmarksbro Vedr. ansøgning om byggetilladelse til etablering af ny mast for Lemvig Kommune.

LE34 Tommy Steen Nielsen Energivej Ballerup. Sendt digitalt. Den 21. december Landzonetilladelse byggesagsnr.

Landzonetilladelse. Ejendommens beliggenhed fremgår af nedenstående kort udsnit.

Genbehandling af en ny telemast ved Dragør Skole Nord

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Planlægning tager tid. Lovgivning og myndighedsgodkendelser af minimøller og husstandsvindmøller (vindmøllesekretariatet)

KM TELECOM DANMARK A/S Navervej 12 Snoghøj 7000 Fredericia Att. René Lau Jørgensen 23. oktober 2017 Sags id: 17/14163

Til: Møde i Digitalt AktionsForum fredag d. 8. jan Bilag 3b. Udkast til retningslinjer for digital infrastruktur for kommuner i Region Sjælland

Lokalplan og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lauridsen Dorthe Hjort. DHK

INDLEDNING. Indholdsfortegnelse

Landzonetilladelse. Planloven

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013

Tilladelse til en telemast ved Dragør Skole Nord

Lokalplan 395. For altaner og tagterasser i villaområder FORSLAG

Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 8

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Landzonetilladelse: Sognefogedvej 1A, 6990 Ulfborg - Antennemast

MASTEPLAN. Indledning. Læsevejledning

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22

KOMMUNEPLANTILLÆG. Solvarmeanlæg ved Råbrovej Tillæg til Kommuneplan Forslag. i høring: XX. måned 20XX - XX. måned 20XX

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Randers - Neder Hornbæk

KM Telecom Danmark Att. René Lau Jørgensen Erritsø Møllebanke 11 DK-7000 Fredericia

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Transkript:

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN 2009 MASTEPLAN Principper for opstilling af antennemaster og opsætning af antennesystemer Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning

Masteplanen er udarbejdet i 2010 af Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Arkitektfirma I/S. Desuden har repræsentanter for Teleindustrien, IT- og Telestyrelsen samt Embedslægeinstitutionen bidraget til processen. 2

Redegørelse Indledning Det er Statens målsætning at realisere det mobile og trådløse samfund indenfor telefoni og trådløst bredbånd til datatrafik, fordi en velfungerende telesektor giver effektivitet og konkurrencekraft til det øvrige danske erhvervsliv og samfund. På grund af udviklingen inden for brugen af mobiltelefoni og trådløst bredbånd oplever vi en stadig stigende trafik på det mobile telenet. Teleudbyderne har en udfordring med at udbygge det mobile telenet, således at der er tilstrækkelig dækning og kapacitet på de steder, hvor dette efterspørges. De eksisterende antennepositioner skal derfor udvides, og der skal landet over bygges et antal nye antennepositioner. For at sætte de nye antennemaster ind i en større sammenhæng har Hvidovre Kommune ønsket generelle retningslinjer for opstilling af antennemaster og opsætning af antennesystemer i kommunen en såkaldt masteplan. Men en masteplan er en uformel plan, der ikke i sig selv har retsvirkninger, hverken over for Kommunalbestyrelsen, lodsejere eller teleudbydere. For at sikre en hjemmel til at administrere indholdet i masteplanen er denne udformet som et Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 har i forvejen en række retningslinjer om antenner, men disse retningslinjer vil med kommuneplantillægget blive erstattet af nye retningslinjer for antennemaster og -systemer i kommunen. Når retningslinjerne er indarbejdet i kommuneplanen, vil de danne grundlag for kommunens behandling af ansøgninger om opstilling af antennemaster og opsætning af antennesystemer, både i form af nye og udbygning/ændring af eksisterende master og systemer. Kommuneplantillæggets formål Formålet med masteplanen er at sikre, at sendenettet i Hvidovre får den fornødne dækning til borgernes og virksomhedernes behov for mobiltelefoni, mobile dataoverførsler mv., samtidig med at der ikke opstilles flere antennemaster end højst nødvendigt. Det er ligeledes et formål med masteplanen, at antennemasterne og systemerne opstilles så hensynsfuldt i byen og landskabet som muligt, så der opstår færrest mulige visuelle gener. Masteplanen skal supplere den eksisterende regulering af området (byplanvedtægter, lokalplaner, kommuneplan, bygge-, plan- og naturbeskyttelseslovgivningen) ved at være et konkret redskab til behandling af ansøgninger om tilladelse til opstilling af antennemaster og opsætning af antennesystemer. Principperne i masteplanen skal sikre, at der tages de nødvendige hensyn til planforhold, bevaringsinteresser og 3

naturforhold, når der vælges en ny lokalitet til en mast eller et antennesystem, og når der skal ske ændringer i allerede eksisterende anlæg. Retningslinjerne skal angive principperne for den ønskede opstilling af master og design af det enkelte anlæg. Retningslinjerne og de tilhørende kortbilag skal udpege, hvilke områder der er vurderet som forholdsvis uproblematiske, og hvilke områder der vil kræve særlig opmærksomhed i forhold til opsætning af antennemaster og - systemer. Ved at skabe overblik og åbenhed om principperne skal masteplanen hjælpe teleudbyderne til at finde de bedst egnede placeringsmuligheder for opstilling af antennemaster og systemer. Men masteplanen skal også danne grundlag for kommunens dialog med lodsejere, borgere, teleudbydere og deres rådgivere. For på samme måde som retningslinjerne overfor teleudbyderne giver information om, hvor det fremover bliver lettest at få tilladelse til nye antennemaster og systemer, fungerer den også som en vejledning til borgerne, som kan danne sig et billede over de hensyn, der vil blive taget i forbindelse med kommunens behandling af fremtidige ansøgninger. I denne forbindelse skal det tilføjes, at kommunen desuden skal orientere naboerne efter reglerne herom i byggeloven og planloven, inden man i konkrete sager giver byggetilladelse med tilhørende dispensation for bygningshøjden til en ny antennemast eller en væsentlig udbygning af eksisterende mast eller antenneanlæg. Baggrund for kommuneplanens retningslinjer Som baggrund for retningslinjerne er der foretaget en overordnet vurdering af følsomheden for opsætning af master i kommunen som helhed. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i følgende hensyn: Landzone Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseslinjer Fredningsgrænser ved kendelse Fredsskov/skovbyggelinje Strandbeskyttelseslinje Sø- og åbeskyttelseslinjer Vildtreservat / Ramsarområde (Natura 2000) Fredede bygninger Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bebyggelser Kystzoneafgrænsning Vurderingen i masteplanen er retningsgivende. I alle konkrete sager skal der ske en individuel vurdering af den specifikke placering af den enkelte mast eller det enkelte antennesystem og af design, materialer og farver, i forhold til omgivelserne. Retningslinjernes indhold Retningslinjerne udpeger på baggrund af ovenstående vurdering de arealer, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt at opsætte antennesystemer i kommunen. Som udgangspunkt må der ikke opstilles master i landzone. 4

Byzonen er underopdelt i tre zoner efter sårbarhed: Zone 1 med bevaringsinteresser Zone 2 der kræver opmærksomhed Zone 3 uden særlige problemer Master skal, så vidt det er muligt, opsættes i zone 3. Hvis det ikke er muligt at finde en egnet placering inden for zone 3, kan masten placeres i zone1 eller 2 på baggrund af en nærmere vurdering af stedets sårbarhed over for opstilling af antennemaster og systemer, og på baggrund af en vurdering af flere alternative placeringsmuligheder. Zone 1 - med bevaringsinteresser Zone 1 omfatter alle arealer, der ligger inden for en beskyttelseszone, eller inden for en afstand af 50 meter fra en bygning eller bebyggelse, der enten er fredet eller har en høj bevaringsværdi. Her bør der kun tillades opstilling af antennemaster eller opsætning af antennesystemer under helt særlige omstændigheder. De beskyttelseszoner, hvor der som udgangspunkt ikke må opsættes master, er områder inden for: Strandbeskyttelseslinjen på 300 m Skovbyggelinjen på 300 m omkring alle offentlige skove og de private skove, der alene eller sammenhængende med andre, er over 20 ha Sø- og åbeskyttelseslinjen på 150 m gælder for søer med en vandflade på mindst 3 ha samt vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje Beskyttelseslinjen på 100 m omkring fortidsminder Kirkebyggelinjen på 300 m fra kirker. Zone 2 - der kræver opmærksomhed Zone 2 indikerer, at den ønskede placering ligger uden for selve zonen med bevaringsinteresser, men stadig inden for en afstand af 200 m fra denne. Med denne afstand til zonen med bevaringsinteresser må det inden for byområdet anses for sandsynligt, at en antennemast eller et antennesystem kan ses fra og påvirker området/bygningen med beskyttelsesinteresser. Inden for zone 2 skal placeringen derfor nøje overvejes. Alle ansøgninger bør vurderes på stedet, og opstillingen af antennemasten eller opsætningen af antennesystemet bør have en teknisk ufravigelig grund. Zone 3 - uden særlige problemer Zone 3 omfatter de arealer i kommunen, hvor det vurderes, at der umiddelbart kan opsættes master og antenner, hvis de generelle regler og lovgivningen er overholdt. Generelle principper for opsætning af master Antenner og antennesystemer skal så vidt muligt opsættes på eksisterende høje bygninger og andre konstruktioner med en højde på over 8,5m. Nye antennemaster må kun opstilles på terræn, hvis det ikke er muligt at finde en egnet placering på eksisterende konstruktioner. Placeringen af antennemaster skal ske på baggrund af en dialog mellem teleudbyder og kommune. I denne dialog kan også lodsejer, naboer og grundejerforening inddrages. Herunder skal det afklares, om en mast eller konstruktion skal dimensioneres med henblik på at flere teleudbydere kan opsætte deres antennesystemer i masten. Så vidt det er muligt, skal mast eller konstruktion placeres 5

og dimensioneres, så den kan udnyttes af flere teleudbydere. Hermed kan antallet af master i kommunen minimeres, hvilket svarer til intentionerne i masteloven. Antennemasterne ønskes ikke camoufleret som andre typer objekter, f.eks. som overdimensionerede flagstænger, men skal udformes og farvesættes i harmoni med omgivelserne. Masterne kan dog tillades udformet kunstnerisk og skulpturelt, enten ved udformningen eller overfladebehandlingen. Eksempler på skulpturelt formede antennemaster Af hensyn til omgivelserne skal antennemaster og systemer gøres så små og så enkle i sin form som muligt under hensyntagen til de krav, der følger af brugen og ønsket om fælles udnyttelse. Antennemaster og systemer skal desuden være farvesat i henhold til kommunens anbefalinger. Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikkabiner placeres, udformes og omgives med beplantning således, at de ikke virker dominerende i nærmiljøet. Antennesystemer må ikke opsættes på fredede bygninger eller bygninger og bebyggelser, der har høj bevaringsværdi, dvs. at de er registreret som bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1-3 i kommuneplanen. Dette omfatter i alt ca. 425 bygninger. I de hidtil gældende retningslinjer i Kommuneplan 2009 gælder dette også bygninger og bebyggelser, der er registreret som de bedste af dem med middel bevaringskategori (bevaringskategori 4) i kommuneplanen. Baggrunden for denne ændring er en erkendelse af, at man ved registreringen i år 2000 fik placeret alt for mange bygninger (ca. 515 stk.) i bevaringskategori 4. Bygninger, der i stedet burde have været registreret med en lavere bevaringsværdi, f.eks. 5 eller 6, når man ser sagligt på det. 6

Skulle man ved opstilling af nye antennemaster og systemer tage samme hensyn til de mange hundreder af bygninger med bevaringskategorien 4, som de bygninger med bevaringskategorierne 1-3, ville det desuden være umuligt at opstille nye antennemaster i byområdet. Eksisterende antennemaster og antennesystemer, der er opsat på bevaringsværdige bygninger eller inden for en bevaringsværdige bebyggelser, skal over tid søges nedtaget såfremt det er muligt at finde en alternativ, egnet placering. Dette skal ske senest, når antenner eller antennemaster står over for en udskiftning. Hvis eksisterende antennemaster eller -systemer søges udskiftet, skal der efter retningslinjerne ansøges om en ny tilladelse. Antennemaster, sendeanlæg og teknikkabiner skal være fjernet senest 3 måneder efter at de er taget ud af drift. 7

FAKTABOKS Mobilmaster og sundhed Hverken byggelovgivningen, planloven eller masteloven giver kommunerne mulighed for at inddrage sundhedsmæssige overvejelser i behandlingen af sager om tilladelser til mobilantenner. Dette varetages af Staten. Uanset dette ved vi, at borgerne også forholder sig til sundhedsaspektet, når der sker sagsbehandling af ansøgning om opstilling af nye antennemaster. Den foreliggende viden om radiobølger fra mobiltelefoner og sundhed giver ikke anledning til advarsler mod at bruge mobiltelefoner. Der er dog stadig mangel på viden på visse områder, herunder vedrørende børns brug af mobiltelefoner. Påvirkningen fra en mobilmast afhænger af afstanden til masten, højden af masten, af sendestyrken og af antallet af operatører på den samme mast. Påvirkningen fra en mobilmast i en afstand af 10 15 meter er 100 gange lavere end påvirkningen fra en mobiltelefon tæt på hovedet. Med en almindelig afstand til mobilmasten er påvirkningen flere tusinde gange lavere end fra telefonen tæt på hovedet. Påvirkningen fra masten er dog i modsætning til telefonen over hele kroppen og hele tiden. FAKTABOKS Teknisk beskrivelse af telekommunikationsinfrastrukturen I de fleste radiokommunikationssystemer foregår kommunikationen typisk mellem en terminal (mobiltelefon) og en basisstation. En basisstation består af et antennesystem, der er placeret på f.eks. en mast eller på en bygning. Antennesystemet er tilsluttet selve senderen/modtageren, som normalt er placeret på jorden. Der kan være et eller flere antennesystemer på en mast/bygning. Det hele kaldes for en basisstation. Det område, hvor et antennesystem kan kommunikere med en terminal (mobiltelefon), kaldes for et dækningsområde eller en celle. I øjeblikket er der fire mobilkommunikationssystemer. Det drejer sig om mobiltelefonnettene GSM 900, GSM 1800 og 3G samt TETRA. Endvidere er der udstedt FWA-tilladelser til drift af forskellige typer af trådløse kommunikationssystemer. Derudover kræves der master til radiokæde-forbindelser og til radio og TV. Radio-systemer som f.eks. WiMAX og WLAN, trådløse datanet, er en anden form for radiokommunikation, der kan kræve maste- eller antennepositioner. Det er vigtigt at huske, at hvis der er en mobilmast i nærheden skruer mobiltelefonen ned for sendestyrken dvs. at strålingen fra mobiltelefonen mindskes. Sundhedsstyrelsen konkluderer, at mobilmasters placering og stråling med vores nuværende viden ikke er et problem for folkesundheden, når de gældende regler for sikkerhedsafstande overholdes. Kilde: Embedslægeinstitutionen Hovedstaden 8

Kortbilag 1 Kortet viser de steder i Hvidovre kommune, hvor der som udgangspunkt ikke er særlige problemer med opsætning af master eller antennesystemer (vist med grønt) og samtidig de bygninger i kommunen der er over to etager eller 8,5m høje og dermed mest egnede til opsætning af antennesystemer på selve bygningen (Vist med rødt). 9

Eksisterende mobilantenner Planlagte mobilantenner Øvrige antenner Kortbilag 2 Kortet viser de steder i Hvidovre kommune, hvor der er placeret mobilmaster, hvor der er planlagt opstillet nye master og hvor der findes øvrige master eller antenner. Data er registreret ultimo 2009 10

Kortbilag 3 Oversigt over områdernes sårbarhed over for opstilling af nye antennemaster og opsætning af nye antennesystemer, zonerne 1, 2 og 3 jf. retningslinjerne. 11

Gældende retningslinjer i Kommuneplan 2009 4.8.17 Antennesystemer skal primært søges opsat på eksisterende anlæg og konstruktioner som master, fritstående skorstene, bygninger på mere end 2 etager og lignende. Hvor det ikke er muligt at finde en placering på eksisterende anlæg, kan der tillades opstillet en antennemast. 4.8.18 Antennesystemer må ikke opsættes på bygninger og bebyggelser, der er registreret som værende bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1-4 i kommuneplanen. 4.8.19 Med henblik på at sikre den mindst mulige visuelle påvirkning af omgivelserne skal antennemasters placering og højde afstemmes efter de omkringliggende bygningers skala, dvs. højde og udstrækning. 4.8.20 Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikkabiner placeres, udformes og omgives med beplantning således, at de ikke virker dominerende i nærmiljøet. 4.8.21 Antennemaster, sendeanlæg og teknikkabiner skal fjernes senest 1 år efter at de er taget ud af drift. 12

Forslag til nye retningslinjer i Kommuneplan 2009 4.9.1 Master og antenner kan hovedsageligt placeres i de områder af kommunen, hvor følsomheden over for opførelse eller tilføjelse af tekniske anlæg er mindst, hvis det er muligt at tilgodese de nødvendige sende- og modtageforhold. 4.9.2 Der må som udgangspunkt ikke opstilles antennemaster i den del af landzonen, der er omfattet af følgende: - Strandbeskyttelseslinjen. - Sø- og åbeskyttelseslinjer. - Beskyttelseslinjer omkring fortidsminder. - Kirkebyggelinjer. 4.9.3 Den øvrige del af kommunen er inddelt i tre zoner: Zone 1, områder med bevaringsinteresser Zone 2, områder der kræver opmærksomhed Zone 3, områder uden særlige problemer. Note: Zonerne er defineret som: Zonen med bevaringsinteresser: Zone 1 er karakteriseret ved, at den ønskede placering ligger inden for en planlagt beskyttelseszone, eller inden for en afstand af 50 m fra en bevaringsværdig eller fredet bygning eller bebyggelse. Her bør der kun tillades opsætning af master eller antenner under helt særlige omstændigheder. Zonen der kræver opmærksomhed: Zone 2 er karakteriseret ved, at den ønskede placering ligger uden for zonen med bevaringsinteresser, men stadig inden for 200 m af denne. Afstanden indikerer at det inden for byområdet må anses for sandsynligt at mast, eller antenne kan ses fra det bevaringsværdige område / bygning. Inden for denne zone skal placering nøje overvejes. Alle ansøgninger bør vurderes på stedet og opsætningen bør have en teknisk ufravigelig grund. Zonen uden særlige problemer: Zone 3 er karakteriseret ved, at der kan opsættes master og antenner uden særlige planlægningsmæssige problemer. 4.9.4 Nye antennemaster skal, så vidt dette er muligt, placeres i zone 3. 4.9.5 Såfremt den ønskede placering findes i zone 1 eller 2 skal der foretages en mere grundig vurdering af stedets egnethed for opstilling/opsætning, evt. med forslag til alternativ(e) placeringsmulighed(er). 4.9.6 Antennesystemer skal primært søges opsat på eksisterende anlæg og konstruktioner som master, fritstående skorstene, bygninger på mere end 2 etager og lignende med 13

en højde på mindst 8,5 m over terræn. Hvor det ikke er muligt at finde en placering på eksisterende anlæg, kan der tillades opstillet en antennemast. 4.9.7 Så vidt det er muligt, skal mast eller konstruktion placeres og dimensioneres med henblik på fælles udnyttelse af flere teleudbydere. 4.9.8 Antennemaster og -systemer skal etableres så små som muligt og udformes så enkelt som muligt under hensyntagen til de krav, der følger af brugen og ønsket om en fælles udnyttelse jf. retningslinje 4.9.7. Antenner og master skal desuden være farvesat i henhold til kommunens anbefalinger. 4.9.9 Antennemaster og tilhørende antenner, links mv. ønskes ikke camoufleret som andre typer objekter, men skal udformes og farvesættes i harmoni med omgivelserne. Masterne kan dog tillades udformet kunstnerisk, skulpturelt, enten ved overfladebehandling eller udformning. 4.9.10 Antennesystemer må ikke opsættes på bygninger og bebyggelser, der er registreret som værende bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1-3 i kommuneplanen. 4.9.11 Eksisterende antennemaster og systemer, der er opsat på bevaringsværdige bygninger og bebyggelser som nævnt i retningslinje 4.9.10, skal over tid søges nedtaget, når antenner eller master står over for en udskiftning, såfremt det er muligt at finde en alternativ, egnet placering. 4.9.12 Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikkabiner placeres, udformes og omgives med beplantning således, at de ikke virker dominerende i nærmiljøet. 4.9.13 Antennemaster, sendeanlæg og teknikkabiner skal være fjernet senest 3 måneder efter at de er taget ud af drift. Vedtagelsespåtegning Forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 er vedtaget til offentlig fremlæggelse af Hvidovre Kommunalbestyrelse, den 28. februar 2011. (sign.) (sign.) Milton Graff Pedersen / A. Thanning Borgmester Teknisk Direktør 14