En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget naturligt og jeg tænker det ind i alt, hvad jeg laver. Min Networking-karriere startede i en tidlig alder og allerede som 18-årig blev jeg medlem i Rotaract. Rotaract er en juniorudgave af Rotary, et Internationalt erhvervsnetværk der bygger på relationer, socialt og humanitært. Den form for blandet Networking har været vigtig for mig, min Networking og mit Netværk. Efter nogle år holdte jeg et par års pause for at holde fokus på andre sider af min virksomhed og samtidig for at kigge efter nye Muligheder. Jeg kom vidt omkring, men fandt tilbage til Rotary som 27- årig og det blev mit fundament og udgangspunkt for Networking. At være en del af Rotary har givet mig inspiration og jeg har været med til at inspirere andre. Vi mødes én gang om ugen til en snak og et indlæg. Som jeg så ofte siger: 'Det er ikke foredragene, der er det vigtigste, men de relationer og de ambassadører, der er i Netværket.' Så jo bedre de kender dit Netværk og de kender dig, jo nemmere er det at være hinandens ambassadører. Som en del af min hverdag fandt jeg hurtigt ud af, at Facebook var et af de allerbedste værktøjer til at holde kontakt, være synlig og finde inspiration. Og det er jeg stadig overbevist om. En af mine kunder inviterede mig på Facebook i juli 2007. Den første indskydelse var: 'Hvad er det for noget og hvad kan det bruges til?'. Min kunde var af Canadisk oprindelse og brugte Facebook med sine venner. Jeg kendte endnu ingen, der gjorde brug af den form for social media/netværk her i Danmark. I dag er der stadig mange, der ikke vil 'connecte' med nogen, de ikke kender eller 'connecte' med kollegaer. Jeg oplever ofte, at jeg er 'First Mover' og at det derfor kan være vanskeligt at finde 'legekammerater'. Facebook blev dog efterhånden mere og mere populært og flere og flere begyndte at anvende det. Der var dog mange skeptikere, og det er der stadig mange der er. Jeg har vanskelig ved at forstå denne skepsis. Mulighederne er mange, hvis bare man selv tør åbne op for dem. I dag har jeg åbnet op for at alle kan blive 'connected' med mig på Facebook.
Ét af de spørgsmål, jeg ofte får stillet er: 'Hvad vil du med alle de venner på Facebook og du kender dem jo ikke engang'. Mit svar er: 'Nej, jeg kender dem måske ikke nu, men der må være en årsag til, at vi er 'connected' her. Og hvem ved, hvornår vores veje måske krydses.' Denne bog er også et bevis på det. Mange medvirkende er personer, jeg til en start blot kendte via sociale medier. Men tænk nu hvis det blot er et spørgsmål om en status opdatering på Facebook for at gøre vejen til ens mål nemmere. Er det så ikke ok at have åbnet op - og se Muligheder fremfor Begrænsninger? Jo mere du tør åbne op og jo mere du viser dit Netværk frem, jo stærkere bliver det. Havde jeg personligt gået efter kun at åbne mit Netværk for dem, jeg kender eller engang kendte, så er jeg overbevist om, at jeg ikke vil være, hvor jeg er i dag. Networking med brug af de sociale medier gør for eksempel, at jeg kan rådgive mine kunder, uafhængig af hvilket land, de befinder sig i. Ofte bruger jeg Skype i forbindelse med rådgivningen - og det sparer penge. Jeg har altid vidst, at jeg på et tidspunkt ville være selvstændig og lave de ting, jeg brænder for. Det har selvfølgelig også sin charme at være ansat og have kollegaer. Når alt kommer til alt, så føler jeg mig fri og med flest Muligheder som freelancer eller som projekt ansat. Jeg har beskæftiget mig med rigtig mange forskellige ting - jeg kan simpelthen ikke lade være. Når jeg ser noget der kan være inspirerende, kigger jeg nærmere på det og ser om jeg kan få det ind som en del af min forretning. Det har også af og til været vanskeligt for andre at se sammenhængen i, hvad jeg gik og lavede. I 2009 gik det op for mig, hvordan jeg kunne forene alle mine kompetencer. Jeg fik idéen til Business Halskæde 2i1. Når jeg var til arrangementer, skulle jeg ofte bære navneskilt med en nål, der skulle stikkes gennem tøjet. Ikke meget tøj er skabt til dette, så jeg tænkte, at det må jeg lave om på. Jeg lavede på det tidspunkt øreringe og armbånd for på den måde en gang imellem at kunne få en pause fra fotografering, der på det tidspunkt var min primære beskæftigelse. Jeg tænkte, at jeg måtte kunne forene en halskæde med en navneskilteholder. Og der var ikke langt fra tanke til handling. Inden jeg havde set mig om, havde jeg sendt en mail ud i mit virtuelle Netværk www.wib-danmark.dk med et spørgsmål om, hvordan man laver perler med logo i. Da jeg fik idéen, vidste jeg også, at overskuddet skulle gå til et godt formål. Mit fokus blev denne gang Kræftens Bekæmpelses kampagne 'Støt Brysterne'.
Min plan var at få lavet nogle perler med deres logo. Der kom flere mails med hjælp til, hvordan det kunne gøres. Et svar fangede min interesse, i mailen stod der 'Ring til mig i morgen.' Næste morgen ringede jeg og vi aftalte, at der skulle laves en prøve, så vi sammen kunne se, hvordan resultatet skulle blive. Efter et par dage, kiggede jeg forbi hendes kontor og med en halvfærdig model af navneskilteholderen og uden de rigtige perler. Til gengæld havde jeg alle de gode idéer med i mit hoved. Dorthe Walbum der har det kreative Netværk 'Lev af din kunst', var hende som vendte tilbage. Hun synes projektet var interessant og ville gerne hjælpe mig videre. Da jeg havde fortalt, at mit ønske var at donere overskuddet til 'Støt brysterne', fik jeg direkte kontakt til hende, der stod for kampagnen. Jeg gik fra mødet med et telefonnummer og glemte alt om perlen. Jeg kontaktede den næste kontaktperson, som havde rigtig travlt, da det kun var 3 uger før deres kampagnestart. Jeg måtte være kreativ og få min hjerne til at 'poppe'. Jeg ville projektet og havde sat mig for, at det bare skulle lykkes. Jeg forsøgte gentagne gange at komme igennem, og til sidst havde jeg heldet med mig. Jeg skulle vise en prøve, så jeg måtte ud og købe perler, få navneskilteholderen lavet færdig og få taget et billede af den. Jeg nåede det hele på rekordtid, men fik ikke noget svar. Tålmodighed er ikke altid en af mine stærke sider, så jeg fortsatte med at ringe og skrive. Deadline nærmere sig med raske skridt. Og så kom svaret: 'Vi kan desværre ikke tage den med i år, da vi er for tæt på deadline, men du er velkommen til at sende ind til næste år'. 'NÆSTE ÅR' tænkte jeg, 'det er nu, det skal gøres.' Jeg vendte tilbage til Kræftens Bekæmpelse om det var ok, at jeg solgte dem til fordel for dem, hvis jeg stod for det hele selv. Det var det heldigvis. En uge før kampagnen skulle starte, havde jeg ikke en eneste færdig Business Halskæde 2i1. Lukkesystemet var ikke udtænkt i detaljer, men jeg var fortrøstningsfuld for jeg vidste, at jeg havde et Netværk, der kunne hjælpe. Jeg lavede en liste over alle de ting, der skulle gøres, hvad jeg selv kunne lave og hvad jeg skulle have hjælp til og sidst men ikke mindst hvordan jeg skulle få overbevist leverandørerne om, at de skulle give mig rabat i forbindelse med indkøb, så beløbet til velgørenhed kunne blive så stort som muligt. Alle var interesserede og hjalp til. Det gælder om at turde spørge og ikke have følelsen at være til gene. Alle vil som udgangspunkt gerne være behjælpelig og dele deres viden.
Jeg kiggede mine lister igennem og fandt ud af at jeg skulle bruge 5 kendte kvinder, jeg kunne tage billede af med halskæden. Et blikfang til markedsføring var nødvendigt. Det tog ikke lang tid, før jeg havde 5 kendte ansigter. Perlerne kom i hus og jeg gik i gang med at producere, så de var klar til at blive sendt ud efterhånden som bestillinger kom. Jeg fik lavet en hjemmeside og et billedgalleri med de kendte kvinder med Business Halskæde 2i1. Til mit held havde jeg på et tidligere tidspunkt, og uden rigtig helt at forstå hvorfor, åbnet en webshop med mange blandede ting. Det betød, at jeg selv kunne stå for salget. Projektet udviklede sig efterhånden som månederne gik, således at det gjorde, at mit forretningsområde igen udvidede sig til at jeg i dag laver Business Halskæde 2i1 i specialdesign, så det passer til mine kunders ønsker og stil. Projektet har været al arbejdet værd og jeg fik bevis på, at hvis man virkelig vil noget, kan det lade sig gøre. Det kræver, at man tør tro på det og at man ser Muligheder fremfor Begrænsninger. Samtidig har det bekræftet mig i, at man kan nå sine mål hvis bare man siger det højt. Havde det ikke været for mit Netværk og alle inspirationskilderne, ville projektet ikke være blevet en succes. Mange har set alle mine forskellige arbejdsområder som en begrænsning for mig og min virksomhed. Jeg har gentagne gange forsøgt at berolige med mit overblik og min styring og min holdning til, at intet skal udelukke noget andet. Det var været morsomt at stå i en forsamling og én siger: 'Super fotografering, billederne blev fantastiske', en anden siger 'Fotografering - laver du ikke smykker?' og en tredje supplerer 'Og du har lige været med til at idé-udvikle på min virksomhed'. Jeg kan ikke gøre andet end at smile. Jeg prioriterer højt, at hver dag ikke er ens. Jeg beskæftiger mig med mange forskellige opgaver, det giver en alsidighed og nye udfordringer og Muligheder. De mangeartede opgaver gør, at jeg er afhængig af mit Netværk, som jeg spørger til råds. Det er en uvurderlig hjælp for at sikre, at du kommer bedst og hurtigst muligt i mål med den udfordring, du står overfor. Alfa omega er igen at spørge om hjælp når ting tager en drejning som min har gjort nu hvor du læser min historie og mine råd jeg har puttet i min rygsæk gennem mit liv. Det er en stor befrielse nu, at kunne hjælpe andre på vej gennem denne bog, med foredrag og ikke mindst mine 1:1 sparring/ mentor-ordning. Da jeg skulle finde på et nyt slogan var jeg rundt om mange forskellige kombinationer og endte med 'Din SUCCES er Min SUCCES'.
For mig er det en stor glæde at få andre til at agere som en leg og 'TURDE-TURDE'. Ofte glemmer vi at turde. Tænk på hvor meget nemmere det ofte var, da vi var små og turde. Det har jeg forsøgt mig med ved at tage det legende element ind i min virksomhed. Tidligere som fotograf skulle jeg jo også gøre mit arbejde til en leg. Det gælder om, når man fotograferer personer, hurtigt at få dem til at føle sig i trygge hænder, blive afslappede og se naturlige ud, så de kan repræsenteres på den bedste måde, når de agerer professionelt. Da mit projekt med Business Halskæderne kom ind i billedet var det også gennem leg. Interessen for smykkefremstilling havde jeg allerede som barn, hvor jeg gik på ungdomsskole og lærte at lave smykker. Det var dog blevet lagt på hylden, da der var så mange spændende ting jeg gik til. Jeg kan rigtig god lide mit arbejde og føler, at jeg er rigtig privilegeret at kunne få lov at arbejde med det, jeg helst vil - og så føles det som en leg. Det er også skønt at kunne kombinere arbejde med ferie, som jeg gør, når jeg rejser rundt i verden for at finde inspiration. Her har jeg altid kameraet med. Jeg bladrede lidt i min kalender, og den første ledige dag var den 6. juni 2011. Hun spurgte mig, hvor mange deltagere, der skulle være. Jeg svarede: 'Hvis der kommer 10 er, det perfekt. Kommer der 20, er det en succes'. Jeg lagde invitationen ud på Facebook for at se, om det havde folks interesse. Hurtigt var der både 10, så 20 og 30 deltagere. Nu skulle jeg ud og finde et lokale. Så var der 40 deltagere. Café Løve på Vesterbrogade blev valgt, og her var der plads til 50 personer. Allerede efter kort tid var der 50 deltagere, og jeg måtte lukke for yderligere tilmeldinger. Hurtigt blev nye arrangementer planlagt. Dette fortalte mig, at Networking interesserer rigtig mange mennesker og der er stor interesse for at lære nyt. Til min store overraskelse var der rigtig mange af deltagerne, jeg ikke var Facebook venner med, det var venners venner. Dette var endnu et bevis på, hvor effektivt et værktøj Facebook er. Det gælder om at være synlig, udvide sit Netværk og være ens egen bedste ambassadør, så bliver de andre det også. Andre bliver også inspirerede af hvad du deltager i, og hvad du bliver inviteret til. Jeg havde egentlig først regnet med at jeg skulle starte med mine foredrag i efteråret 2011 i forbindelse med udgivelsen af denne bog. I begyndelse af maj 2011 udfordrede en fra mit Netværk mig med, hvornår hun skulle høre mit foredrag.