2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.



Relaterede dokumenter
KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra

HVORFOR VI BEHØVER JESUS

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.

Hvordan lærer man Gud at kende?

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther HvadErKristendom

#19 Sabbaten Guds tegn på tro

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

#2 Hvorfor du behøver en frelser

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

Salmer: Rødding Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Prædiken til d.8/ s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

DET VIGTIGSTE Katekismusgudstjeneste i Sct. Pauls Kirke

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt

Kristendom på 7 x 2 minutter

Septuagesima 24. januar 2016

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther HvadErKristendom Augustanakirkens Forlag

Studie. Ægteskab & familie

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Gud giv os fred i verden. Amen

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

Lad dig fylde med Guds Ord!

Guds ret - menneskets ret

Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Luthers lille Katekismus

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Kristen eller hvad? Linea

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på jord Og før dermed fra grådens dal os hjem til himlens frydesal. AMEN

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh 16,23b tekstrække

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

6.s.e.Trin. 27.juli Hinge kirke kl Vinderslev kirke k Thorning kirke kl.11.00

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke Salmer: v. 1,2 & //

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

kasperbergholt.dk/jesus Kom og gi mig alle dine peng

Studie 7 Guds lov 41

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Gud holder af. Det hviler spurven og blomsten i. Hviler i sit nu med alle dets velsignelser til liv.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Luthers katekismus. I dette hæfte er Luthers katekismus gengivet i dansk oversættelse.

Guide til til Højmessen

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Trænger evangeliet til en opgradering?

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

grøftegravning fundet sted. Så lad os kikke lidt mere på dem ikke for at grave grøfterne dybere, men i håb om måske at skabe en fælles platform.

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Bibelens syn på autoriteter

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Johannes første brev

Transkript:

2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst. Men de fortæller, hvordan Gud ønsker, at vi skal leve. Det største bud er ikke et af de ti bud. Jesus sagde:» Du skal DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv «(Matt 22,37-39). De ti bud forklarer, hvad det største bud betyder i praksis. De første tre af de ti bud handler om kærligheden til Gud. Det 4. til 10. bud er Guds love om kærligheden til vore medmennesker (vor næste). De ti bud findes i 2 Mos 20,3-17 og 5 Mos 5,7-21. 6

1. BUD DU MÅ IKKE HAVE ANDRE GUDER END MIG. Luther: Det betyder: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Læg mærke til, hvad der betyder mest for dig. F.eks. når du skal finde ud af, hvad du skal bruge dit liv til. Det, som er det vigtigste for dig, er nemlig blevet din gud. Penge, ære, flertallets meninger og mange andre ting kan blive guder for os. De er blevet til guder, når de dirigerer os, og når vi stoler på dem. Men der findes kun én Gud, som har skabt os og hele verden. Og det er kun ham, der kan give liv og frelse. Derfor skal vi ikke lade andre ting få hans plads i vort liv. Han er den eneste sande Gud. Det andet er afguder. At vi ikke har andre guder end den eneste sande Gud, viser sig ved, at han er det største for os. At vi elsker ham mere end alt andet. At vi kun stoler på ham, når det drejer sig om at blive frelst. Og at vi ikke er bange for, hvad andre mener om os, eller hvad Satans magter kan gøre imod os. Frygten for mennesker eller Satan kan nemlig få os til at gøre det, som de ønsker, og ikke det, Gud vil. Men mere end alt andet er det Gud i himlen, vi skal frygte, elske og stole på. 7

8 At frygte Gud betyder ikke at være bange for ham, men at regne ham for at være den, han er: Verdens skaber og hersker, som er hellig og ren og derfor vil udrydde det onde. At frygte Gud vil sige at have ærefrygt for ham, så han får lov at være Herre i vort liv. At elske Gud betyder, at vi sætter ham over alt andet. At han er den vigtigste for os, og at vi ønsker at være sammen med ham altid. At elske Gud betyder også, at vi ønsker at gøre det, han vil. Derfor siger dette bud også, at vi skal elske andre mennesker, for det ønsker Gud. At stole på Gud betyder, at vi har tillid til ham. At vi ved, at han hjælper os i alle ting. Og at han vil gøre det, fordi han elsker os med en ufattelig stor kærlighed.

2. BUD DU MÅ IKKE BRUGE HERREN DIN GUDS NAVN TIL LØGN. Luther: Det betyder: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke bruger hans navn til at bande, sværge, øve magi, lyve eller bedrage, men i al nød råber til det, beder, lovpriser og takker. Guds navn er noget helt særligt for os. Det er helligt og stort. For det er navnet på ham, som har skabt os og frelst os. Uden ham har vi ikke noget liv eller nogen fremtid.»herren«er ET NAVN Samtidig er»guds navn«et udtryk for FOR GUD. DET BRUGES Gud selv. At tilbede Guds eller Herrens navn I ÆREFRYGT FOR GUD I STEDET FOR HANS vil sige at tilbede Gud. EGENTLIGE NAVN: JAHVE Derfor må vi ikke bruge hans navn til noget forkert. Det gør man, hvis man f.eks. siger:»gud vil jeg ej«,»guuud«,»vor Herre bevare os«eller det lille ord»sgu«, som egentlig betyder:»så Gud hjælpe mig.«på den måde bliver Guds navn tit misbrugt til at love eller ønske noget ondt over andre (bande) eller til at lægge ekstra tryk på det, man siger (sværge) - måske fordi det i virkeligheden er løgn. Nogle gange er det bare et udtryk, man bruger uden at tænke over det. 9

Men Gud ønsker ikke, at vi slynger hans navn ud uden at mene noget med det. Det er også forkert at bruge Guds navn til overtro eller som et mystisk trylleord til at gøre forskellige overnaturlige ting (øve magi). Det er heller ikke i orden at bruge Satans navn eller andre navne (f.eks.»for Søren«) i stedet for Guds navn. Det er nemlig en synd at bande, sværge, øve magi osv. Og så er det lige meget, hvilket navn SYND BETYDER DET ONDE, DER ADSKILLER OS FRA GUD, DER ER GOD. eller ord vi anvender (Matt 5,33-37). Når vi frygter og elsker Gud, skal vi ikke bruge Guds eller andres navne til at bande, lyve eller gøre mystiske ting, hvis vi har brug for hjælp. Når vi er i nød, må vi derimod bede til Gud og takke ham, fordi han er vor frelser og Herre, som vil gøre alt godt for os. 10

3. BUD HUSK SABBATSDAGEN OG HOLD DEN HELLIG. Luther: Det betyder: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke foragter prædikenen og Guds ord, men regner det for at være helligt og gerne hører det og lærer det. Gud ved, hvad der er bedst for os. Han ved også, at vi trænger til at slappe af fra det daglige arbejde en gang imellem. Og at vi har behov for at høre hans ord. Derfor har han givet os en ugentlig hviledag og helligdag: sabbatsdagen. I den kristne kirke er det søndagen, der er sabbatsdag, fordi det var den ugedag, Jesus opstod fra de døde. Det er godt at bruge sabbatsdagen på den SABBATEN ER DEN 7. DAG måde, Gud har tænkt det. Derfor er det en I UGEN (LØRDAG). DEN ER JØDISK HVILEDAG, FORDI god ide at planlægge ugens arbejde, lektier GUD HVILEDE PÅ DEN 7. DAG, og lignende, så man skal mindst muligt af den DA HAN SKABTE VERDEN (1 MOS 2,2-3). slags om søndagen. Det er ikke en lov, som skal dirigere os. Men det er en hjælp for os (Mark 2,27). Gud ønsker også, at vi får den bedst mulige hvile: Den hvile som man kun får ved at høre om Jesus og komme til ham. Derfor har vi også fået søndagen som en helligdag, hvor vi på en særlig måde 11

12 må prøve at få ro og tid til Guds ord. Derfor er det naturligt for kristne at samles i kirken om søndagen for at høre, hvad Gud har at sige til os. På den måde bliver søndagen brugt til noget specielt. Det er det, der menes med, at hviledagen skal holdes hellig. Den skal være anderledes og bruges til at tjene Gud. Det gør vi, når vi er med i en»guds-tjeneste«. At vi skal holde hviledagen hellig, kan ikke tages som undskyldning for ikke at hjælpe dem, der trænger til det. Når vi tjener eller hjælper andre med noget godt, tjener vi nemlig også Gud. Jesus hjalp selv syge og andre på hviledagen, selvom nogle blev vrede over det (Luk 13,14-16).

4. BUD ÆR DIN FAR OG DIN MOR. Luther: Det betyder: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke foragter eller ophidser vore forældre og dem, vi har over os, men ærer, tjener og adlyder dem, giver dem kærlighed og regner dem for dyrebare. Gud vil, at vi skal have kærlighed til vore forældre. Gennem dem har vi fået livet, og de er de første, der har sørget for os. Måske har vi god grund til at mene, at der er meget, de skulle have gjort anderledes. Alligevel skal vi ikke se ned på dem, men AT ÆRE ANDRE BETYDER prøve at forstå dem og undskylde dem. Vore AT RESPEKTERE DEM FOR DET, DE ER, OG STØTTE DEM forældre skal vi nemlig elske og sætte højt. I DET. Det er ikke rigtigt at lade være med at gøre det, som vore forældre beder os om, og på den måde få dem til at blive vrede på os. Tværtimod skal vi hjælpe og adlyde dem. Det samme gælder vort forhold til dem, som vi har over os. F.eks. i skolen, på arbejdet og i samfundslivet. Det vil sige lærere, arbejdsgivere, myndigheder (f.eks. politi og skattevæsen), regering og folketing. For det er Gud, der har indsat dem i den tjeneste, de har - også selvom de måske ikke tror på ham eller ikke gør arbejdet 13

14 særligt godt (Rom 13,1-7). Vi skal ære og adlyde dem. Derfor er det forkert at pjække i skolen, sjuske med sit arbejde, være ligeglad med landets love, snyde i skat osv. Forældre, myndigheder og lignende er en del af Guds gode ordning for menneskelivet og til gavn for os. Det er deres opgave at straffe det onde og fremme det gode. Derfor skal vi tjene dem, som om det er Gud selv, vi tjener. Men derfor er der også en undtagelse: Vi skal ikke adlyde dem, når de vil have os til at gøre noget, som er imod Guds vilje og Guds bud. Vi skal altid adlyde Gud mere end mennesker (ApG 5,29).