Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune



Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16

Fritids- og idrætspolitik 2008

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Sundhed Målsætning 10: En sund sjæl i et sundt legeme

Talent- og Eliteidrætspolitik

Vedr. høring om placering af ny SUNDskole.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Haderslev Kommunes Idrætspolitik

Idræt og bevægelse til alle

Talent, bevægelse og samarbejde

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner

Hvor god er din kommune på idræts- og foreningsområdet? DGI Fyn. Din kommune: : Langeland. Antal besvarelser: 54

Idrætspolitik Svendborg kommune

Kultur- og idrætspolitik

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

IDRÆT I SVENDBORG. Idrætspolitik Svendborg Kommune GODKENDT I BYRÅDET DEN 11. OKTOBER

Handicapidrættens Fællesråd. - vi hjælper handicappede i gang med motion

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE ÅRIGE I FOKUS

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

1.1: Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001 og dens navn er Elitesport Aalborg.

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

BADMINTON & KARATE FÆLLESSKAB SEJRE FAGLIGHED UDVIKLING VI UDVIKLER SÆRLIG TRÆNING TIL FORSKELLIGE NIVEAUER

Indhold. Idrætsstrategi Del 1 Rammerne for idrætten 5. Del 2 Målet med idrætten 14. Del 3 Mennesket i idrætten 17

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

SPECIAL OLYMPICS IDRÆT FOR PERSONER MED UDVIKLINGSHANDICAP

Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område i Furesø Kommune

Hermed Esbjerg Idrætsråds høringssvar til udkast til idrætspolitik.

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Folkeoplysningspolitik

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune

Idræt og motion til alle københavnere

Folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Idræts- og fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Vision Målsætninger Værdier

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Vedrørende Helsingør Kommune og FC Helsingør

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Projektbeskrivelse- Kunstgræsbane i Svinninge. Centrum for aktivitet og træning i lokalområdet. I samarbejde med:

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Idrætspolitik og strategi

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

33l. Folkeoplysningspolitik

Fritids- og idrætspolitik 2012

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Kultur- og Fritids- udvalget

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

De Små Foreninger. B) Er de små foreninger fremtidens foreninger? C) Åbent Tema

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Transkript:

Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune

Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt i foråret 2001. Deltagerne i arbejdsgruppen repræsenterede Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune, Folkeoplysningsudvalget, det lokale idrætsliv og Skole- og Fritidsforvaltningen. Der blev afholdt en temadag, hvor kommunens idrætsforeninger var inviteret, og synspunkterne og idéerne fra temadagen indgik i det videre forløb i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen udarbejdede herefter denne idrætspolitik, som blev behandlet i Skole- og Fritidsudvalget i oktober 2001. Skole- og Fritidsudvalget forudsatte ved behandlingen, at der i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse udvælges 1-3 indsatsområder. Kommunalbestyrelsen vedtog Idrætspolitikken i oktober 2001.

Breddeidræt... 4 Eliteidræt... 6 Professionel idræt... 8 Handicapidræt... 10 Ældreidræt... 12 Idræt i skole, SFO og fritids- og ungdomsklubber... 14 Integration af flygtninge/indvandrere i idrætsforeningerne... 16 Individuel idræt... 18

4 Breddeidræt Breddeidræt foregår normalt i klubbens regi. Der er som udgangspunkt tale om ikke konkurrenceprægede fysiske aktiviteter, som er åben for alle. Udøverne dyrker motion og søger sundhed gennem forebyggende aktiviteter. Vision at give alle borgere mulighed for, gennem hele livet, at dyrke idræt og derigennem styrke den fysiske udfoldelse, det forpligtende fællesskab og den forebyggende indsats Strategier at renovere idrætsanlæggene, således at de opfylder tidens krav at sørge for tilstrækkelige idrætsfaciliteter, således at bredden kan få mulighed for at dyrke idræt på tilfredsstillende vis både lokalemæssigt og tidsmæssigt, dette gælder også nye idrætsgrene at stille skolernes idrætsanlæg til rådighed for foreningerne at sørge for muligheder for socialt samvær i forbindelse med aktiviteten at støtte idrætten for børn og unge gennem Lyngbyordningen at støtte kursusvirksomhed for trænere og ledere

6 Eliteidræt I eliteidrætten er konkurrenceelementet formaliseret. Der er defineret klare regler for aktiviteten, og man kan foretage nøjagtige målinger og sammenligninger af præstationerne. Eliteidrætten forudsætter en betydelig træningsindsats, og der afvikles konkurrencer på højt lokalt og nationalt niveau i klubben. Vision at give flest mulige lejlighed for at dyrke eller opleve idræt på eliteplan, til glæde for den enkelte og til styrkelse af interessen for idræt Strategier at sørge for tilstrækkelige og veludstyrede idrætsfaciliteter, således at eliteidrætten kan træne optimalt at der i kommunen findes idrætsanlæg med tidssvarende tilskuerfaciliteter at sørge for, gennem Lyngbyordningen, at give eliteidrætten økonomisk hjælp til at opnå de, af den enkelte idrætsudøver og af klubben, opsatte mål at støtte kursusvirksomhed for trænere og ledere

8 Professionel idræt Den professionelle idræt er aktiviteter - kampe, stævner, arrangementer m.v. - hvor idrætsudøverne er personer, der - helt eller delvist - dyrker deres sport som deres erhverv, og udøverens hverdag er tilpasset aktiviteten. Vision at støtte den professionelle idræt til gavn for klubberne, udøverne, tilskuerne og kommunens profil som idrætsby Strategier at støtte den professionelle idræt ved at indgå i et konstruktivt samarbejde mellem de enkelte klubber og kommunen at være fælles med foreningerne/selskaberne om at skabe tidssvarende idrætsog tilskuerfaciliteter at give mulighed for indgåelse af sponsoraftaler, der er baseret på konkrete modydelser

10 Handicapidræt Vision at give de handicappede bedst mulige betingelser for at kunne deltage i idrætsaktiviteter Strategier at indrette idrætsanlæggene således, at de er tilgængelige for handicappede at give muligheder for etablering af særlige idrætsforeninger, hvor den handicappedes specielle behov tilgodeses at give særlige tilskud til handicapforeninger at styrke informationssiden om mulighederne for at dyrke idræt

12 Ældreidræt Vision at give ældre borgere mulighed for at dyrke idræt, for derved at skabe større mobilitet blandt de ældre, for at forebygge aldersbetingede sygdomme og for at gavne deres sociale netværk Strategi at stille idrætsanlæg til rådighed for de ældre, særlig i formiddagstimerne at styrke informationssiden om mulighederne for at dyrke idræt

14 Idræt i skole, SFO og fritids- og ungdomsklubber Vision at udbygge samarbejdet mellem idrætsforeningerne, skolernes idrætsundervisning, SFO og klubområdet for at give børnene og de unge større kendskab til de muligheder som findes inden for idrætten, dvs. fysisk udfoldelse og socialt samvær Strategier at der gives flere idrætstimer i folkeskolen at etablere idrætsmiljøer inden for skolernes område at gøre klasselærerne og fritidskoordinatorerne til omdrejningspunkt for informationer om et sundt idrætsmiljø at invitere idrætsforeninger på besøg i skolernes idrætsundervisning, SFO og klub for at styrke interessen for den enkelte idrætsgren at give mulighed for at klubberne kan informere om deres idrætsgren på skoler og i klubber at forbedre skolernes idrætsanlæg til gavn både for skole- og foreningslivet at stille kommunens idrætsanlæg til rådighed for skolernes idrætsundervisning, SFO og fritids- og ungdomsklubber

16 Integration af flygtninge/indvandrere i idrætsforeningerne Vision at flest mulige flygtninge/indvandrere integreres i de eksisterende idrætsforeninger Strategier at gøre klasselærerne og fritidskoordinatorerne til omdrejningspunkt for information om det lokale idrætsliv at støtte og rådgive de foreninger, som gør en ekstra indsats for at integrere flygtninge/indvandrere

18 Individuel idræt Vision at give muligheder for at såvel unge som ældre kan dyrke individuel motion. Strategier at støtte idrætsanlæg i nærmiljøet at give mulighed for købeidræt (herunder svømmehallerne) at etablere idrætslegepladser der er åbne for alle at støtte de unges behov for at dyrke utraditionel og uorganiseret idræt, som f.eks. streetarealer

Arbejdsgruppens medlemmer: Mikkel Sørensen Britta Pedersen Mogens Birk Philip Marcussen Michael Balle Jensen Inger Christensen Flemming Juhl Knudsen Mads Aafeldt Layout: Christopher Wildschiødtz Foto: Nick Allentoft, Mette Hansen, Ditte Østergaard, Mathias Alstrup