Indsigelsesnotat til VVM-/Miljørapport, Lokalplanforslag FRE.H.14.08.02, kommuneplantillæg 09/62
Center for Teknik og Miljø 24/9-2014 LAEN Indkomne bemærkninger 1. Naturstyrelsen Dok.nr. 153653/14 og Dok.nr. 164274/14 Kommuneplantillægget fastlægger ikke, at anvendelsen i rammeområdet FRE.H.18.08 skal være havnerelateret, hvilket skal præciseres. Naturstyrelsen finder ikke, at det entydigt ud fra VVM-redegørelsen fremgår, at planlægning ikke strider mod Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000-direktivet. Styrelsen ønsker derfor en yderligere dialog om splitternerne, herunder baggrundsmaterialet. Ad. 1 Centrets bemærkninger Bemærkning om havnerelaterede formål mangler. Der tilføjes præcisering om havneformål i kommuneplantillægget. Natura 2000-direktivet fastlægger, at det ikke har betydning hvorvidt et projekt befinder sig indenfor eller udenfor et Natura 2000-område. Det afgørende er, om projektet kan skade arter og naturtyper som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Splitterne indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området omkring Hirsholmene. Baggrundsundersøgelserne til VVM redegørelsen viser, at splitterne primært fouragerer langs kysterne mod nord og syd og altså ikke primært i det kommende havneområde. Det vurderes derfor, at projektet ikke er i strid med Natura 2000-direktivet. Forelagt disse oplysninger har Naturstyrelsen frafaldet sin indsigelse. Dette er under forudsætning af, at anvendelsesbestemmelsen for rammeområde FRE.H.18.08 ændres, således at det fremgår, at arealanvendelsen i rammeområdet skal være havnerelateret. Center for Teknik og Miljø indstiller: At anvendelsesbestemmelsen for kommuneplanrammeområde FRE.H.18.08 ændres fra: Erhvervsområde med virksomheder som giver anledning til svær miljøbelastning til Havnerelateret erhvervsområde med virksomheder som kan give anledning til svær miljøbelastning
2. Kystdirektoratet Dok.nr. 159225/14 Kystdirektoratet gør opmærksom på, at det skal sikres, at havneudvidelsen ikke medfører forøget erosion på kysten såvel nord som syd for havnen. Endvidere at det skal sikres, at havneudvidelsen ikke medfører øget aflejring og dermed øget oprensningsbehov for de nærliggende lystbådehavne. Kystdirektoratet fremhæver, at dette eventuelt kan sikres af Trafikstyrelsen gennem vilkår om afværgeforanstaltninger som kompensationsfodring og oprensningspligt. Kystdirektoratets høringssvar er modtaget af Trafikstyrelsen den 29. august 2014. Høringsfristen udløb den 27. august 2014. 3. Bygningsstyrelsen Dok.nr. 149781/14 Bygningsstyrelsen anmoder om at der foretages en registrering af styrelsens bygninger på Sandholm (Fiskeriinspektorat Nord) før, under og efter ramning af spuns og lignende arbejder. Ad. 2 Der er foretaget modelberegninger af havneudvidelsens virkning på kystudvikling og sedimenttransport. Beregninger viser, at havneudvidelsen ikke vil påvirke den overordnede sedimentbalance langs kysten nord og syd for havnen og ikke vil medføre øget tilsanding af de nærliggende lystbådehavne. Den myndighedsmæssige behandling af miljøpåvirkningen på søterritoriet varetages af Trafikstyrelsen i en anlægstilladelse, jf. havnelovens 2, stk. 1. Det er således Trafikstyrelsen, der skal medtage eventuelle vilkår om kompensationsfodring eller oprensningspligt. Ad. 3 Frederikshavn Havn og Cowi oplyser, at det er normal procedure at der foretages de i indsigelsen ønskede registreringer af nærliggende bygninger i forbindelse med havneudvidelser for at undgå tvister om evt. skader på disse bygninger. Der vil blive indgået nærmere aftale med bygningsstyrelsen om arbejdets udførelse. 4. Søfartsstyrelsen Dok.nr. 149774/14 Styrelsen har gennemgået VVMredegørelsens indhold vedr. sejladssikkerhed. Styrelsen henviser i denne forbindelse til, at der forud for havneudvidelsen skal udarbejdes en sejladssikkerhedsvurdering, og at der er Ad. 4 Der vil blive udarbejdet en sejladssikkerhedsvurdering i forbindelse med detailprojekteringen af havnen. Denne vil blive fremsendt til Søfartsstyrelsen. COWI/Frederikshavn havn har udarbejdet en nærmere redegørelse for de forhold, bemærkningerne fra Søfartsstyrelsen vedrører. Denne redegørelse er sendt til Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har på denne baggrund tilkendegivet, at man tager redegørelsen til efterretning og ikke har yderligere bemærkninger til
en særlig procedure for Søfartsstyrelsens behandling af denne. Der er i indsigelsen stillet en række uddybende spørgsmål til de sejladssimuleringer, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af VVMrapportens afsnit om sejladssikkerhed. Det er desuden påpeget, at der efter Søfartsstyrelsens mening mangler nogle simuleringer med ekstremer indenfor vind og bølger. 5. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Dok.nr. 153588/14 Efter høring hos relevante militære myndigheder samt Beredskabsstyrelsen har FBE modtaget følgende fra Driftsområde Frederikshavn (DORH): DOFRH har ingen indvendinger eller bemærkninger til projektet. Blot skal DOFRK involveres kontinuerligt, hvis der sker ændringer eller lignende i relation til den indgåede aftale vedr. omkostningsfordelingen. sagen. Ad. 5 Bemærkningen referer til en intern omkostningsfordelingsaftale mellem Flådestationen og Frederikshavn havn, som skal revideres når de nye yderværker og tilhørende faciliteter etableres. Frederikshavn Havn har meddelt, at man, så snart der er skrevet kontrakt på Havneudvidelsen, vil rette henvendelse til Bygnings- og etablissements tjenesten, med henblik på at indgå aftale om den fremtidige omkostningsfordeling. Man forventer, at omkostningerne for Flådestationen vil blive begrænset, idet der er tale om nyanlæg der er dækket under garanti i de første 5 år. - Der foretages ingen ændringer i 6. Banedanmark Dok.nr. 147344/14 Henviser til at lokalplanen og kommuneplantillægget skal være i overensstemmelse med Lov om Jernbaner og at dette bl.a. betyder: - at økonomiske omkostninger, der er en konsekvens af planerne, er Banedanmark uvedkommende. - at byggeri m.v. skal indrettes så det kan tåle støj fra jernbanen - at jernbanespor, hvor Banedanmark er Ad. 6 Lokalplanen udlægger areal til jernbanetracé til forsyning af de nye havnearealer. Bemærkningerne fra Banedanmark vurderes ikke at give anledning til ændringer i
infrastrukturforvalter, skal overholde de gældende tekniske normer og regler og etableres som et 3.partsprojekt, således at der bliver tilknyttet en forretningsmæssig projektleder på bygherrens regning. Projektlederen sørger for, at de tekniske normer og regler overholdes og fungerer som mellemled mellem projektet, Banedanmark og Trafikstyrelsen. 7. Dansk Industri, Vendsyssel Dok.nr. 159219/14 DI er positive overfor havneudvidelsen og vurderer at de positive konsekvenser for erhvervslivet i Nordjylland vil være større end vurderet i VVM-redegørelsen. DI påpeger at den maritime branche i hele Nordjylland er i solid vækst og at dette styrkes at et tæt samarbejde mellem MARCOD og de maritime uddannelsesinstitutioner. DI påpeger vigtigheden af, at den eksisterende og fortsatte skibstrafik sikres under anlægsfasen. Dette aspekt bør inddrages i planlægningen. Det er af væsentlig betydning for de erhvervsvirksomheder der i dag opererer på havnen at deres aktiviteter kan fortsætte uden unødige hindringer under anlægsfasen. 8. Lystfiskerforening for Frederikshavn og Omegn og Danmarks Sportsfiskerforbund Dok.nr. 151319/14 Vil indtrængende appellere til, at etableringen af de nye stenrev bliver en forudsætning for, at de relevante myndigheder giver den endelige godkendelse til, at havneudvidelsen kan gennemføres. Gør opmærksom på at projektdirektøren over for Grønt Råd den 2.maj 2012 klart udtalte, at berørte stenrev vil blive genetableret. I en tidligere plan for havneudvidelse og Ad. 7 Før anlægsarbejdet påbegyndes, skal der foretages en konkret vurdering af risikoen for skibe, besætninger og miljø. Den ansvarlige skal herefter etablere de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der sikrer, at der ikke sker en nævneværdig forringelse af sejladssikkerheden, og at der ikke sker hindring af den frie sejlads eller opstår fare i øvrigt, herunder fare for miljøet. Sejladssikkerhedsvurderingen skal indsendes til Søfartsstyrelsen, der også skal godkende de foreslåede afbødende foranstaltninger Ad. 8 Det er Kystdirektoratet der kan give tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til etablering af de nye stenrev. I sagsbehandling vurderes påvirkningen på kysten og på miljø- og naturmæssige forhold, herunder indvirkningen på Natura 2ooo-områderne. Inden der træffes afgørelse høres en række myndigheder, hvor det ansøgte bl.a. vurderes i forhold til skibsfart, fiskeri, miljø, kulturarv, naturbeskyttelse og planlægning. Det er korrekt, at der i den eksisterende kommuneplan indgår rammeområde nr. FRE.H.14.08, hvor det i bestemmelserne anføres, at stenrev, som berøres af havneudvidelsen, skal genetableres udenfor den fremtidige Nordhavn. Ligeledes indgår det i lokalplanbestemmelserne i lokalplan 14.01.02 Nordhavnen. Her anføres at (cit.) I forbindelse med
i kommuneplantillæg nr. 65, helhedsplan for Frederikshavn Havn fra 13.juni 2005, tillægges fiskeriet stor betydning. Gør opmærksom på at der er indføjet bestemmelser i den eksisterende kommuneplan og lokalplanerne, der sikrer, at eventuelle stenrev, der inddrages i havneudvidelsen, vil blive reetableret uden for havnens udvidelsesområder. Ønsker bekræftelse på at etableringen af de nye stenrev vil blive gennemført som en del af projektet, i det omfang og inden for det tidsrum, som er beskrevet i redegørelsen. Gør opmærksom på de store økonomiske ressourcer der lægges i forsøget på at forbedre vandkvaliteten i de kystnære områder og hvor stor betydning stenrevene har for det alsidige dyreliv. opfyldning på søterritoriet skal eksisterende stenrev, der berøres, optages og genudlægges på egnede lokaliteter. Der er i forbindelse med udarbejdelse af VVMredegørelsen vurderet på arealet af de nye stenrev set i forhold til eksisterende. Det fremgår af VVMredegørelsen, at det er muligt at opretholde det nuværende areal med stenrevshabitater. Dette sker ved at etablere nye stenrev udenfor havneområdet samt ved at etablere stenrevs habitater på nye moler og stensætninger. Der ligger ca. 27 ha stenrev indenfor det fremtidige havneareal. Efter gennemførsel af 3.etape er summen af moler og stenrev 29,6 ha, hvoraf 17,7 ha er stenrev, der etableres ved flytning af sten fra det nye havneområde. Forhold omkring stenrev medtages ikke i kommuneplantillæg og lokalplan, da det reguleres i Trafikstyrelsens myndighedsbehandling. Det er aftalt med Trafikstyrelsen at der i den anlægstilladelse til havneudvidelsen, som de skal udstede efter havneloven, medtages følgende vilkår: I overensstemmelsen med VVM redegørelsen skal Frederikshavn Havn ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til etablering af de nye stenrev. 9. Strandby Fiskerihavn og Strandby Fiskeriforening Dok.nr. 152372/14 Det præciseres at den angivne oprensningsmængde på 7.500 m 3 årligt skal ses som et gennemsnit. Nogle år oprenses mindre mængder. Der oprenses ved behov. Er enig i at udvidelsen ikke har effekt på socioøkonomiske forhold i driftsfasen for fiskeriet. Det bør ikke få konsekvenser for det pelagiske fiskeri, at sejlrenden udvides til 3,2 km fra nuværende indsejling. Udvidelsen bør ikke give fiskerimæssige Ad. 9 Den myndighedsmæssige behandling af miljøpåvirkningen på søterritoriet varetages af Trafikstyrelsen i en anlægstilladelse, jf. havnelovens 2, stk. 1. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en konkret plan for genetablering af stenrevene. Se ad. 8 vedr. den myndighedsmæssige håndtering af dette forhold. I afsnit 24.4.1, socioøkonomiske effekter i anlægsfasen, anføres at modellering af sedimentspredning under gravearbejdet viser, at der ikke vil opstå koncentrationer af sediment, der vil udløse flugtreaktioner hos brisling, sild og arter af bundfisk i de områder, hvor erhvervsfiskeriet foregår.
hindringer. Sten fra havneområdet (stenrev) lægges ud og genetableres i Natura2000 området. Er der nogen plan for hvor de skal ligge? Fiskeriet vil gerne høres i den forbindelse Påpeger at sediment fra uddybningsfartøjet hyppigt vil skabe en flugtreaktion hos brisling/sild. Dette fiskeri foregår i umiddelbar nærhed til området samt uden om Hirsholmene. Bakker op om uddybningsperiode fra oktober til marts, da det vil genere fiskeriet mindst. Men er ikke enig i konklusionen i afsnittet socioøkonomiske effekt i anlægsfasen s. 333 24.4.1. Bemærker at Tobis fiskeriet sjældent foregår efter Skt. Hans. Det er vigtigt for Strandby fartøjernes vedkommende at bruge området til at fiske brisling samt jomfruhummer kystnært i sommermånederne. Ønsker at vide hvor der skal klappes og hvor store mængder der kan blive tale om. Det vurderes at sediment, der spildes under gravearbejdet og spredes med strømmen ikke vil påvirke fiskeriet mærkbart. Den påvirkning der kan være af fiskeriet kommer af flugtreaktioner hos de arter, der fiskes efter. Fiskene flytter sig som følge af forhøjet sedimentindhold i vandet. Typisk vil en sedimentfane være få hundrede meter bred. Det vurderes at sild og brisling vil kunne finde føde i området udenfor eventuelle sedimentfaner. Bestanden vil således ikke blive påvirket og et begrænset område vil blive påvirket. Koncentrationen af sediment vurderes at ligge under de grænseværdier der udløser flugtreaktioner hos fladfisk. Jomfruhummeren, der lever nedgravet i sediment, vil ikke blive påvirket at de beregnede koncentrationer. Det er aftalt med Trafikstyrelsen at der foretages ændring i VVM redegørelsen således at konklusionen i afsnit 24.4.1, socioøkonomiske effekter i anlægsfasen, ændres til: Det vurderes at sediment, der spildes under gravearbejdet og spredes med strømmen ikke vil påvirke fiskeriet mærkbart. I VVM redegørelsens afsnit 19.4 anføres, at finkornede materialer eller materialer med højt organisk indhold, der ikke er egnede til indbygning, evt. skal bortskaffes ved klapning. Der forventes dog ikke at skulle ske klapning. Hvis det bliver aktuelt at klappe materiale, skal der gives en egentlig klaptilladelse, der anfører hvor og hvor meget der må klappes. Naturstyrelsen er myndighed på disse tilladelser. - At konklusionen i VVM redegørelsens afsnit 24.4.1 ændres som anført. - At der i øvrigt ikke foretages ændringer i
10. Frederikshavn Marina K/S Dok.nr. 150672/14 En udvidelse af Frederikshavn Havn kan have den følge, at de ændrer besejlingsforholdene for marinaen væsentligt. Bekymrede for yderligere tilsanding af sejlrende og bassin med økonomiske omkostninger til følge. Det er Frederikshavn Marinas holdning at såfremt tilsandingen ved havneindløbet tiltager udover normaltilstanden, må Frederikshavn Kommune subsidiært Frederikshavn Havn tage ansvaret for ændringen. Søger om politisk vilje til at indgå 10 årig aftale ml. Frederikshavn Marina og Frederikshavn Havn: 1. Dersom oprensning/uddybning af vor sejlrende/bassin overstiger vores nuværende omkostninger med mere en 20 % (målt som gennemsnit de sidste 5 år), da betales en evt. meromkostning af Frederikshavn Kommune/- Havn 2. Dersom vi møder forhold som følge af udvidelse af Frederikshavn Havn, der fordyrer eller helt stopper vore muligheder for at drive lystbådehavn, får vi mulighed for i samarbejde med Frederikshavn Kommune at ændre vor lokalplan til gavn for marinaens ejere. Ad. 10 Tilsanding af Lumskebugten og området ved indsejlingen til Frederikshavn Marina sker løbende under de nuværende forhold fordi Frederikshavn Havn blokerer for sedimenttransporten med den fremherskende nordgående strøm, og fordi skibstrafikken i området over tid eroderer fint materiale fra havbunden som bl.a. aflejres i Lumskebugten pga. strømmens hvirveldannelser syd for havnen. I VVM redegørelsen afsnit 1.22 anføres i konklusionen at flytning af indsejlingen til Frederikshavn Havn kan medføre at problemet med tilsanding af indsejlingen til Frederikshavn Marina mindskes. Hermed bliver havnens udgifter til vedligehold mindre og havnen kan blive mere attraktiv som basishavn eller besøgshavn som følge af lavere afgifter. Problemet med tilsandingen mindskes fordi sejlrenden til Frederikshavn Havn uddybes og flyttes længere fra kysten. Frederikshavn Havn ønsker at indgå en aftale med Frederikshavn Marina vedr. afværgeforanstaltninger under anlægsperioden hvis der opleves øget tilsanding pga. uddybning af sejlrenden. Trafikstyrelsen kan i anlægstilladelsen stille vilkår vedrørende afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. Ovenstående sikrer ro de kommende 10 år for fortsat drift/udvikling af Frederikshavn Marina. Ovenstående pålægger ikke Frederikshavn Kommune/- Havn omkostninger, dersom tingene udvikler sig som forventet/forudsagt Anmoder Frederikshavn Havn om at foretage pejlinger i indsejlingsområdet til Frederikshavn Marina inden igangsætning af anlægsarbejdet. Hvis der i anlægsperioden er tiltagende
tilsanding, bør omkostningerne for vedligehold til normal dybde, 3 m, afholdes af Frederikshavn Havn. Til indsigelsen er der vedlagt en opgørelse over oprenset materiale de sidste 5 år samt pejleplaner fra 3 år. 11. Rønnerhavnen, ved Rønnerhavnsforeningen Dok.nr. 152374/14 Positiv udvikling for havnen og godt for udviklingen i Frederikshavn Kommune. Håber det kan skabe mange nye job. Er bekymrede for udvidelsens effekt i forhold til tilsanding ved Rønnerhavnen. Der bruges hvert år mange penge på oprensning af Rønnerhavnens sejlrende og yderhavn. Ad. 11 I VVM redegørelsen afsnit 7.5.1 anføres følgende om påvirkningen ved Rønnerhavnen (cit.): Havneudvidelsens skyggevirkninger for bølger strækker sig mod nord til Rønnerhavnen, hvor middelbølgehøjden her reduceres med ca. 5%. Af revledannelsen ud for havnen ses, at der i dag transporteres sand frem og tilbage på tværs af havneindsejlingen. Med reduktionen (omend lille) af de sydfra kommende bølger vil transporten på tværs af havnemundingen reduceres. Eventuelle tilsandingsproblemer for Rønnerhavnen forventes at være uændrede eller marginalt forbedrede. Trafikstyrelsen kan i anlægstilladelsen stille vilkår vedrørende afværgeforanstaltninger i anlægsfasen.
12. MAN Diesel og Turbo Dok.nr. 152375/14 Henviser til, at det i lokalplanen er angivet, at parkering skal foregå indenfor det enkelte lejemål. Har samtidig bemærket, at det fremgår af en af illustrationerne fra lokalplanen, at det areal, hvor MAN s servicecenter i dag har parkering, i fremtiden skal anvendes til biobrændsel. Henviser desuden til, at det på trods af gentagen kritik fra virksomheden stadig fremgår af skitserne for etapeudbygningen af havnen, at havnebassinet foran virksomhedens Primeserv Academy bliver opfyldt. Såfremt virksomheden i fremtiden ikke kan få opfyldt sine behov for parkering og fastholde Primeserv s beliggenhed direkte ved havnebassinet, vil man kunne se sig nødsaget til nedlukke firmaets aktiviteter på havnen. Ad. 12 Det havnebassinareal foran Primeserv Academy, der i indsigelsen henvises til, er beliggende udenfor lokalplanforslagets område. Da der ikke er udarbejdet lokalplan for det pågældende bassinareal, vil en opfyldning først kunne gennemføres efter at der er udarbejdet lokalplan for den del af søterritoriet som ønskes opfyldt. Det foreliggende planforslag giver dermed ikke juridisk mulighed for en opfyldning af arealet. Opfyldningen er alene vist på illustrationerne på lokalplanens side 14 som eksempler på den forventede etapeopdeling af havneudvidelsen. Det parkeringsareal som der i indsigelsen henvises til er beliggende indenfor lokalplanens område. På stedet er i dag anlagt en fælles parkeringsplads med plads til ca. 80 personbiler på stedet. MAN har en areallejekontrakt på hele dette parkeringsareal. Det fremgår af lokalplanens 8.8 at parkering som udgangspunkt skal tilvejebringes indenfor det enkelte lejemål/ejendom, men at der kan etableres samlet parkering for dele af bebyggelsen i området. Parkeringsarealet er en del af et større område, der i masterplanen for Frederikshavn havn er udlagt til biobrændsel. Lokalplanen forhindrer ikke at denne parkeringsplads kan bibeholdes. - At illustrationsskitserne på lokalplanens side 14 udelades. - At der i øvrigt ikke foretages ændringer i 13. Delta System DK A/S, Langerak 41, 9900 Frederikshavn Dok.nr. 149783/14 Virksomheden har noteret sig, at der på illustrationsplanen for de etapevise udvidelser af havnen er angivet en vejadgang fra Kragholmen til Langerak, der gennemskærer virksomhedens ejendom. Dette ønsker virksomheden at protestere over. Ad. 13 Den illustrationsplan, der i indsigelsen er henvist til, er vist på lokalplanens side 11 og er et skitseeksempel på byggeri og anlæg, der opfylder lokalplanens bestemmelser og intentioner. Illustrationen tager udgangspunkt i Masterplanen for Frederikshavn Havn. Virksomhedens ejendom er beliggende udenfor det område, der er omfattet af lokalplanen for udvidelse af Frederikshavn Havn. Den nye vej, der er skitseret på illustrationsplanen, er ikke af juridisk bindende karakter og der foreligger fra havnens side ingen konkrete planer om at etablere vejen. Såfremt der i fremtiden opstår behov for placering af en ny vej, der gennemskærer virksomhedens ejendom, vil dette
kræve, at der indgås aftale med virksomheden. 14. Jan Lauridsen, kommanditist i Frederikshavn Marina K/S Dok.nr. 147983/14 Tilsanding i og ved Frederikshavn Marina: Påpeger at undersøgelserne ifm. VVM redegørelsen kun tager hensyn til vandringen af fint sediment. Frederikshavn Marina oprenser hvert år 3.000-4.400 m2 sand, tungt sediment i indsejlingen. Der er i VVM redegørelsen og modelberegningerne ikke taget hensyn til tilførslen af sand eller tungt sediment. Dette tilføres typisk ved kuling og storm fra sydøst eller syd, oftest januar til april. Marinaen oprenses årligt i april måned. Den planlagte sydmole på Frederikshavn Havn vil danne en kunstig bugt og tragt ind mod marinaen. Ændrede strømforhold vil sammen med den fremherskende vindretning fra sydøst og syd medføre tilsanding i den kunstige bugt. Frederikshavn Havn bør pålægges afværgeforanstaltninger og til enhver tid sikre en vanddybde på 3,5-4 m ind til marinaen. Tilsvarende dybde som den nordgående strøm i dag skaber ud for marinaen. Ad. 14 Der sker i dag tilførsel af sediment sydfra og denne tilførsel fortsætter som følge af den fremherskende strømretning. nord for Frederikshavn Marina vil ikke indvirke på dette forhold. Se ad. 10 vedrørende øvrige bemærkninger om tilsanding og aftale om afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. I den eksisterende sydmole inde ved "Lumskebugten" er stenene placeret meget tæt og den er meget glat i overfladen. Jo mere glat en stenkastningskonstruktion er i overfladen og jo tættere stenene ligger, jo mere bølgeenergi vil konstruktionen reflektere. I den nye sydmole placeres stenene mere tilfældigt og med større hulrum i det yderste stenlag. Den nye konstruktion vil derfor være mindre reflekterende. I anlægsfasen vil anlæg af den nye sydmole medføre spildt materiale samt meget let medføre tilsanding ved marinaen. I anlægsfasen vil uddybningen af sejlrende til Frederikshavn Havn medføre spild som med strømmen føres til Lumskebugten og marinaen. Generelt vil hele området syd for den nye sydmole
sande til pga. ændrede strømforhold og dannelsen af en kunstig bugt. Besejlingsforhold til og fra Frederikshavn Marina Etablering af den nye sydmole vil medføre tilbageslag af bølger ved kraftig blæst og kuling fra sydøst og syd. I så fald bliver besejlingen til marinaen direkte farlig. Besejling af marinaen mod og fra nord, øst og sydøst vil blive generet. Forventer restriktioner i anlægsfase og driftsfase. Nuværende sejlgæster fra Norge og Sverige vil fravælge marinaen pga. indelukningen i den kunstige bugt. Medfører økonomisk tab. Marinaens brugere skal sejle ca. 1 km udenom Frederikshavn Havn nye syd mole ved sejlads til og fra nord og nordøst. Disse hensyn er ikke inddraget i VVM redegørelsen. Afværgeforanstaltninger Kan være ansvar for fortsat drift og dybde uden for marinaen, kompensation for tabte indtægter ved færre gæstesejlere, opkøb med lukning for øje, direkte flytning af marinaen til ny lokalitet. 15. Keld Gydum Dok.nr. 144665/14 Keld Gydum udtrykker skepsis overfor vurderingen af forretningsgrundlaget for den planlagte havneudvidelse. Keld Gydum bemærker at Søfartsstyrelsen regner med, at der passerer ca. 46.000 enheder rundt om Skagen. Havnedirektør Mikkel Sørensen har i anden sammenhæng udtalt, at der passerer ca. 100.000 skibe. Keld Gydum mener desuden, at det er problematisk, hvis skibene skal fravige deres normale rute gennem Kattegat for at gå ind i Frederikshavn Havn. Ad 15 Forudgående analyser, interviews m.m. har afdækket et stort behov blandt havnens brugere for at kunne modtage større fartøjer i form af skibe og borerigge og for at kunne tilbyde bedre infrastruktur og faciliteter til de erhverv der er tilknyttet havnen. Der forventes en stigning i antallet af skibsanløb på ca. 100 skibe om året efter havneudvidelsen. Det forventes således, at den udvidede havn i fremtiden vil modtage 3.900 færgeanløb (uændret), 3-5 offshore platforme og 750 skibsanløb, heraf 200 større skibe. Det samlede antal skibspassager ved Skagen indgår ikke i VVMredegørelsen.
Udbygningen af havnen medfører generelt bedre besejlingsforhold og mere manøvreplads i havnen. Det bliver dermed lettere og mere sikkert for skibstrafikken at benytte havnen fremover. Keld Gydum anfører, at der er risiko for øget sandflytning og tilsanding af havne herunder Skansehavnen, Rønnerhavnen og Strandby Havn. Keld Gydum er endvidere bekymret for øget støj fra havnen og for en stigning i den tunge trafik på Kragholmen og E45. Der er foretaget modelberegninger af havneudvidelsens virkning kystudvikling og sedimenttransport. Beregninger viser, at havneudvidelsen ikke vil påvirke den overordnede sedimentbalance langs kysten nord og syd for havnen og ikke vil medføre øget tilsanding ved de nævnte havne. Se i øvrigt bemærkninger til høringssvar nr. 10 og 11. Der forventes en stigning i trafikken på Kragholm med ca. 1.800 biler/døgn. Det vurderes at Kragholmen har tilstrækkelig ledig kapacitet til denne stigning. Der er endvidere foretaget en kapacitetsberegning der viser, at forsinkelser og kølængder holder sig indenfor acceptable niveauer også efter udvidelsen. I anlægsfasen kan der være støj og vibrationer i forbindelse med bl.a. nedramning af spuns samt tung trafik til og fra området. Arbejdet foregår primært på ydersiden af den eksisterende havn i god afstand fra støjfølsomme områder. Det vurderes at anlægsarbejdet kun i begrænset omfang vil medføre støjgener for omgivelserne. I forbindelse med detailprojektering og tilrettelæggelse af anlægsarbejdet skal der tages hensyn til begrænsning af støj og vibrationer. Der vil løbende blive informeret om aktiviteter der kan give anledning til støj og vibrationer. Der stilles vilkår om dette i VVM-tilladelsen. I driftsfasen kan der være støj fra virksomheder. De enkelte virksomheder reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og der stilles vilkår til støj i den enkelte virksomheds miljøgodkendelse.