Aktivitetskatalog Energitjenesten Nordjylland

Relaterede dokumenter
Spar 20 % Et aktivitetskatalog målrettet. Energibesparelser hos kommunens borgere og erhvervsliv. Assens

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

Kursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse

BedreBolig-rådgiver. Krav til kompetencer og uddannelse for kursister på BedreBolig-uddannelsen

Tjen penge på energirenovering

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

Evaluering - kommuner

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

LANDSBYENS ENERGI - HALKÆR OG HOLTET

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_ indd 1

Når borgere og virksomheder skal spare på energien. Energitjenestens tilbud til danske kommuner

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0.

Energirådet - nyt lokalt partnerskab i Mariagerfjord. Energimesse på Eurowind Energy A/S 23. Maj 2014

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Sønderborgs store omstilling

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

Bliv klog på dit klima

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

Helsingør og klimaindsatsen

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud.

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

BEDRE FAVRSKOV. Konkurrence for foreninger og fællesskaber, der fremmer energiforbedringer i kommunen. Aktivitetskatalog BEDRE FAVRSKOV

Lavenergibyggeri Vedvarende energi Energibesparelser

- alternativer til oliefyr

Energivejlederen -del af det kommunale projekt

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge Tlf.

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

BedreBolig-ordningen i forhold til andre energispareaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Sbsys dagsorden preview

Sammen om BedreBolig

SPECIFIKATION på. Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse. Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud.

HØRINGSNOTAT. Energistyrelsen har i alt modtaget 9 høringssvar.

Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

Ny servic til BedreBolig-rådgivere

INTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Tlf Energitjenesten Sjælland Vestergade Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen Samsø

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG

ENERGIRENOVERING AF PARCELHUSE EKSISTERENDE VIDEN OG NYE ERFARINGER

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Lovændringer per 1/1 2016

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr kr. 8.2 år

Eksempler på andre kommuners klimainitiativer overfor borgere og virksomheder

BedreBolig-plan BOLIGEJER

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej Herfølge

BEDRE FAVRSKOV. Konkurrence for foreninger og fællesskaber, der fremmer energiforbedringer i kommunen. Aktivitetskatalog BEDRE FAVRSKOV

ENERGIRAPPORT januar 2013

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energistyrelsen sender hermed forslag til bekendtgørelsesændringer i høring.

Energibesparelser i private virksomheder

Resultater af BedreBolig opgjort oktober 2015

Transkript:

SAMMEN KAN VI NÅ KOMMUNENS KLIMAMÅL - TILBUD OM SAMARBEJDE Aktivitetskatalog Energitjenesten Nordjylland

For mange kommuner ligger der en udfordring i at få aktiveret energibesparelsespotentialet hos borgere og virksomheder. Sammen med Energitjenesten Nordjylland kan kommunen få sat skub i energispareindsatsen. Samtidigt forbedres mulighederne for at opretholde og skabe nye lokale arbejdspladser. Mange virksomheder, især i byggebranchen, har det svært under den økonomiske krise. Der er derfor en ekstra motivation til at skabe lokalt arbejde og fremme den lokale beskæftigelse. En effektiv energispareindsats hos borgere og virksomheder betyder salg af byggematerialer, men også arbejde til håndværkere. Kort om Energitjenesten Nordjylland som samarbejdspartner Energitjenesten Nordjyllands energirådgivere er professionelle og fagligt bredt funderet inden for energispareområdet. Vi har derfor mulighed for at tilpasse rådgivningsindsatsen til den givne situation og målgruppe. Alle vores rådgivere holder sig løbende ajour med de seneste regler og udviklingen inden for vedvarende energi og energioptimering. Energitjenesten Nordjyllands medarbejdere har herudover stor erfaring i organisering og facilitering af projekter og netværksgrupper. Erfaring Energitjenesten Nordjylland har siden 2005 arbejdet med energirådgivning af borgere samt små og mellemstore virksomheder. Vi har desuden været med til at gennemføre en række informationskampagner - for bl.a. Energistyrelsen. For nogle år siden var det en kampagne, der handlede om varmepumper, lige nu handler Energistyrelsens kampagne om udskiftning af oliefyr i alle typer af bygninger. Kampagnerne løses i konsortiesamarbejder med f.eks. Energitjenestens øvrige lokale afdelinger, Teknologisk Institut, Bolius og COWI. For at kommunen kan nå i mål med klimaplanerne, er det vigtigt at borgerne og erhvervslivet bliver rustet til at gennemføre de mest hensigtsmæssige energibesparelser. Energitjenesten Nordjylland vejleder hele vejen gennem forløbet. Når vi siger farvel, kan borgerne eller virksomheden hurtigt og trygt gå i gang med arbejdet. Energitjenesten Nordjylland har sammen med Byggecentrum, VIA University College og Grøn Erhvervsvækst uddannet de første 150 BedreBolig-rådgivere for Energistyrelsen. I sammenhæng med dette uddanner Energitjenesten Nordjylland de kontrolinstanser og certificeringsorganer, der skal godkende Bedrebolig-rådgiverne Fleksibilitet Vi lægger op til en høj grad af fleksibilitet i samarbejde med kommuner og andre aktører. Det er vigtigt, at specielt udviklingsprojekter kan ændre retning, hvis forholdene taler for det. Dette angår inddragelse af nye partnere og relevante ændringer i projektet.

Indhold Kort om Energitjenesten Nordjylland som samarbejdspartner... 2 Tilbud til borgerne i kommunen... 5 Energibesparelser For enden af vejen - eller I forsamlingshuset... 5 Design selv dit arrangement... 5 Rådgivercafé... 6 Design jeres egen rådgivercafé... 6 Informationsaften hos kommunen... 7 Sammen om energimodernisering... 8 Alternativer til oliefyr i kommunen... 9 Energitjek af boliger...10 Tilbud til virksomheder... 11 Etablering og drift af lokale partnerskaber med fokus på energibesparelser...11 Efteruddannelse af lokale virksomheder i byggebranchen...12 BedreBolig: Sådan får virksomheden et godkendt kvalitetsstyringssystem...12 Energitjenestens tværfaglige håndværkerkursus (evt. jobrotation)...14 Energiagenterne...14 Oplæg for små- og mellemstore erhvervsvirksomheder (SMV)...16 Dialogbaseret energirådgivning af SMV...16 Grøn Butik...18 Tilbud til kommunens egne aktører / aktiviteter... 19 Energifaglige kurser for kommunens medarbejdere...19 Design jeres eget kursusforløb... 19 Fokus på energiforbrug i almennyttige boligforeninger...20 Medarbejderinddragelse i energispareprojekter...20 Efteruddannelse af tekniske serviceledere...21 Måling af indeklima i kommunens bygninger...22 Uvildig rådgivning i forbindelse med kommunens stand på messe og lign....22 Energi i skolen: lærerkurser og temadage for elever...23 Lærerkurser... 23 Temadage for elever... 23 Finansiering og fundraising... 24 Markedsføring af lokale aktiviteter... 24

Yderligere information... 24

Tilbud til borgerne i kommunen Energibesparelser For enden af vejen - eller I forsamlingshuset Efter forudgående aftale besøger Energitjenesten Nordjylland en grundejer-/ borgerforening, hvor vi stiller op med en lille udstilling, der indeholder forskellige energispareeffekter (isoleringsmaterialer, cirkulationspumpe, radiatortermostater, LED-lyskilder, sparepærer, vinduer m.v.). Vi har termografiapparatet med og gennemgår 1 3 huse på vejen efter forudgående aftale. Efterfølgende giver vi en mundtlig gennemgang af resultaterne og viser de eventuelle termografiske billeder, der er taget undervejs i gennemgangen. Naboer, genboer, landsbyboere m.v. deltager i gennemgangen af resultaterne. Der gives generel rådgivning om energibesparelser i bygninger og i den almindelige husholdning. Kommunen tager selv kontakt til fx den borgerforening / grundejerforening, der skal have besøg af Energitjenesten Nordjylland. Der udleveres et kit af standardmaterialer, der kan tilrettes med kommunens eget logo og tekst til brug for kommunens kontakt med grundejerforeningen. Arrangementet kan med fordel kobles sammen med og afholdes i forbindelse med en anden aktivitet i kommunen, fx byfest, idrætsuge, Sct. Hans osv. Arrangementet kan tilrettelægges, så det også tager hensyn til børnefamilier ved at tilbyde aktiviteter for børnene. Fx kan børnene være med til at bygge deres egen lille solcellebil eller vindmølle, mens forældrene er beskæftigede med energigennemgangen eller med at få rådgivning i vores udstilling. Kommunen sørger for: Kommunen står for kontakt og aftaler med grundejer- eller borgerforening. Artikler og flyers i fællesskab med Energitjenesten Nordjylland Annoncering af aktiviteten evt. i samarbejde med Energitjenesten Nordjylland Pris: 30.000 kr. ekskl. moms pr. arrangement. Prisen inkluderer forberedelse, 2 rådgivere samt mobil udstilling og kørsel. Arrangementet ligger normalt fra kl. 10.00 16.00 på en lørdag eller søndag, men kan også arrangeres som et eftermiddags/ aften-arrangement fx fra kl. 15.00 21.00, hvor arrangementet kan afholdes i tilknytning til et medborgerhus / forsamlingshus. Ønskes aktiviteter til børnene, skal der påregnes yderligere én medarbejder (merpris pr. arrangement: 3.000 kr. ekskl. moms + materialer til aktiviteter for børnene). Weekend arrangement (fx lørdag og søndag, begge dage fra kl. 10.00 16.00, indhold som beskrevet ovenfor) alt inkl.: 50.000 kr. ekskl. moms. Design selv dit arrangement Det er muligt at designe lige præcis det arrangement, kommunen gerne vil have for sine borgere. Lad os tage en snak om, hvad I kunne tænke jer så giver vi gerne et bud på gennemførelse og pris.

Rådgivercafé Der gives gratis rådgivning på kommunen (gerne i tilknytning til kommunens tekniske forvaltning) én gang om måneden (frekvensen kan varieres efter ønske). Forslag: den sidste torsdag i hver måned fra kl. 14 17. Energitjenesten Nordjylland stiller op med en energirådgiver. Det tilstræbes, at det er den samme rådgiver, der kommer hver gang. Energitjenesten Nordjylland laver en stander med information og mødetider, som sættes i kommunens reception eller der, hvor borgerne kommer forbi, når de har ærinde hos kommunen. Energitjenesten Nordjylland giver individuel og personlig rådgivning til de fremmødte. Cafeen kan med fordel arrangeres hos kommunens tekniske forvaltning, så den enkelte borger har mulighed for at veksle imellem rådgivning hos Energitjenestens medarbejdere og kommunens medarbejdere i teknisk forvaltning. Det er en god idé, at kommunens medarbejdere er orienteret om Energitjenestens rådgivning, så de kan henvise borgere til den. Energitjenesten møder op med en udstilling, der indeholder relevante besparelsesprodukter (til demonstration) og computer til overslagsberegninger, så den enkelte borger får så stort udbytte som muligt. Rådgivercaféen kan tilrettelægges som et supplement til Energibesparelser for enden af vejen eller som et selvstændigt arrangement. Kommunen sørger for: Annoncering Artikler og flyers i fællesskab med Energitjenesten Nordjylland Tager imod tidsreservation fra borgerne (Efter aftale kan dette overtages af Energitjenesten Nordjylland) Stiller en lokale og kaffe til rådighed Pris: kr. 750 kr. pr time + 1 times opstart dog min. 6 timer inkl. opstart pr. café. Prisen er ekskl. moms og inkl. kørsel. Design jeres egen rådgivercafé Det er muligt at designe sin egen rådgivercafé. Energitjenestens koncept er kun et eksempel, og vi har mange erfaringer fra hele landet, som måske kan inddrages i jeres ideer. Hvis I har lyst til at afprøve en anden model, end den, vi har beskrevet, så lad os tage en snak om mulighederne.

Informationsaften hos kommunen Som et tillæg til Rådgivercaféen (eller som et selvstændigt arrangement) kan der arrangeres en informationsaften med oplæg om udvalgte emner / temaer hos kommunen. De kan fx arrangeres en torsdag aften efter Rådgivercaféen. Energitjenesten Nordjylland stiller op med en, for aftenen, relevant udstilling og en energirådgiver. Varighed: 1-1 ½ time, fx kl. 18.30-20.00 Emner kunne være: udskiftning eller renovering af vinduer, udskiftning af varmekilde, valg af nye lyskilder (LED m.v.), generelt om energibesparelser (Få styr på energiforbruget) eller et andet aktuelt emne. Kommunen sørger for: Annoncering Lokaler Tager evt. imod tilmeldinger fra borgerne Pris: 5.000 kr. pr. aften + moms (dog inkl. kørsel). Prisen kan forhandles, hvis aktiviteten er kombineret med Rådgivercafé eller For enden af Vejen.

Sammen om energimodernisering At energimodernisere éns andelsbolig kan ofte tjene både privatøkonomien, komforten og klimaet. For mange andelsboligejere kan dette projekt dog hurtigt virke uoverskueligt, fordi der er mange involverede og der er mange hensyn at tage. Konceptet Sammen om energimodernisering er et udviklingsprojekt. Det er i gang med at blive afprøvet på Sjælland, hvor projektet bl.a. skal ruste andelsboligejerne til i fællesskab at opsøge og indgå aftaler med rådgivere, bygherrer og entreprenører om energimodernisering. Aktiviteten kan med fordel rettes mod tidstypiske og ensartede huse, fx en andelsboligforening med kæde- og rækkehuse fra 1970 erne. Der laves en grundig energigennemgang og termografering af et af andelsboligforeningens kæde- /rækkehuse for at finde frem til de områder, hvor der med fordel kan sættes ind med energibesparende og/eller komfortforbedrende tiltag. Informationsmøde: gennemgang af resultater Andelsforeningens beboere inviteres til et informationsmøde, hvor resultaterne af energigennemgangen og termograferingen gennemgås og drøftes, og der laves et overblik over de tiltag, der kan nedbringe andelsejernes energiregning og forbedre komforten. Med udgangspunkt i energigennemgangen og de konstaterede potentialer for energimodernisering, kan kommunen invitere relevante lokale håndværkere, der på sigt vil kunne blive involveret i energirenoveringsopgaverne, til mødet med beboerne. Da en andelsboligforening ofte består af forholdsvis ens huse, vil de identificerede områder for energimodernisering være relevante for de fleste andelsejere at gå i gang med. Vælger flere andelsboligejere fx at udskifte vinduer, vil det blive muligt at effektivisere håndværkerarbejdet og opnå stordriftsfordele i pris og kvalitet ved at bestille materialer og håndværkere sammen. Det vil samtidigt muligvis give nemmere adgang til lån til energimodernisering, fordi udgifterne bliver lavere. Varighed: ca. 1 ½ - 2 timer til energigennemgang. 3 timer til møde i andelsboligforeningen, hvor resultaterne præsenteres. Kommunen sørger for: Annoncering/ kontakt til andelsboligforeninger At finde ét relevant hus til den grundige energigennemgang Arrangerer informationsaftenen for andelsboligforeningens medlemmer Pris: Energigennemgang, termografering og rapport: 5000 kr. pr. aften + moms og kørsel Informationsaften: 5000 kr. pr. aften + moms og kørsel

Alternativer til oliefyr i kommunen Erfaringer viser, at der, trods massive kampagner, stadig er rigtig mange oliefyr i boligerne i de nordjyske kommuner. Fra 2016 sætter lovgivningen en stopper for installation af nye oliefyr i områder med kollektiv forsyning, men tillader nye oliefyr i områder uden mulighed for at komme på fx fjernvarmenet. Oliefyret er den mest miljøbelastende varmekilde, hvorfor der skal findes alternativer til det. I samarbejde med kommunen og lokale borgergrupper (evt. borgerforeninger) vil Energitjenesten Nordjylland arrangere og afholde informationsmøder for oliefyrsejere i de områder, hvor der er stor koncentration af olieopvarmede huse. Der foreslås at arrangere informationsmøder i det lokale medborgerhus, forsamlingshus, bibliotek eller lignende. Energitjenesten Nordjylland holder et oplæg med fokus på alternativer til oliefyr set i forhold til husenes energimæssige tilstand. Det gennemgås f.eks. hvilke opvarmningsformer, der er mest økonomiske og effektive til at varme huset op afhængigt af om det er godt eller dårligt isoleret. Informationsmødets varighed: ca. 2 timer med plads til spørgsmål. Informationsmøderne kan suppleres med et tilbud om energitjek af de enkelte huse (se beskrivelsen for Energitjek af boliger ). Flere kommuner giver tilskud til, at borgere i deres kommune kan få gennemført et energitjek til reduceret pris. Energitjek giver boligejeren mulighed for at blive klogere på sin egen bygning, sin energimæssige adfærd og få viden om, hvor de mest effektive indsatsområder for energibesparelser og vedvarende energi er, og hvordan de kan prioritere indsatsen. Ofte kan enkelte og gratis tiltag gøre en forskel på økonomien. Energitjekket består af et besøg på 1 ½ time i boligen (mens boligejeren er hjemme), en rapport der sammenfatter resultater og giver et overslag på de besparelser, der vil kunne opnås. Bagefter er det muligt for boligejerne at indhente tilbud, så de kan komme i gang med at gennemføre konkrete forbedringer. I Sønderborg, hvor man uddanner lokale håndværksfirmaer som energikonsulenter, er erfaringen, at 25-50 % af de boligejere, der modtager besøg af en energikonsulent, tager imod tilbud på at få gennemført renoveringer. Ved at lade boligejeren betale halvdelen af udgiften til energitjekket selv, sikres et større ejerskab til resultaterne. I Næstved, hvor Energitjenesten har gennemført 225 Energitjek, siger 46 %, at de allerede har igangsat energiforbedringer 3 mdr. efter besøget. Kommunen sørger for: Annoncering Artikler og flyers i fællesskab med Energitjenesten Nordjylland Kontakt/invitation til borgerforeninger/ enkelte oliefyrsejere Lokaler Tage imod tilmeldinger Pris: Informationsmøde: 5000 kr. pr. oplæg ekskl. moms og kørsel

Energitjek af boliger Energitjek giver boligejeren mulighed for at blive klogere på sin egen bygning og få viden om, hvor de mest effektive indsatsområder for energibesparelser og vedvarende energi er, og hvordan de kan prioritere indsatsen. Samtidig gives der gode råd om energirigtig adfærd, der ofte giver en umiddelbar besparelse på energiregningen. Energitjekket består af et besøg på 1 ½ time i boligen (mens boligejeren er hjemme), en rapport der sammenfatter resultater og giver et overslag på de besparelser, der vil kunne opnås. Bagefter er det muligt for boligejerne at indhente tilbud, så de kan komme i gang med at gennemføre konkrete forbedringer. Flere kommuner giver tilskud til at borgere i deres kommune kan få gennemført et energitjek til reduceret pris. I Sønderborg, hvor man uddanner lokale håndværksfirmaer som energikonsulenter, er erfaringen, at 25-50 % af de boligejere, der modtager besøg af en energikonsulent, tager imod tilbud på at få gennemført renoveringer. Ved at lade boligejeren betale halvdelen af udgiften til energitjekket selv, sikres et større ejerskab til resultaterne. I Næstved, hvor Energitjenesten har gennemført 225 Energitjek, siger 46 %, at de allerede har igangsat energiforbedringer 3 mdr. efter besøget. Pris: 3.000 pr. energitjek og rapport (ekskl. transport) ved den enkelte borgers henvendelse til Energitjenesten Nordjylland. Kommunen kan vælge at give et tilskud på fx 1.500 kr. pr. energitjek. Ved aftale om flere energitjek i samme kommune betaler Energitjenesten Nordjylland selv transporten.

Tilbud til virksomheder Etablering og drift af lokale partnerskaber med fokus på energibesparelser Der hersker ingen tvivl, om at der er en direkte sammenhæng mellem energibesparelser og CO2 reduktion, og at energibesparelser er et område, hvor der kan skabes mange arbejdspladser. Ved at være med til at støtte dannelsen af lokale partnerskaber mellem virksomheder i det lokale erhvervsliv, undgås der en energispareindsats præget af enkeltstående aktiviteter, der ikke når bredt ud, og hvor forskellige aktører risikerer at modarbejde hinanden. Via lokale partnerskaber skabes der derimod en effektiv måde at nå ud til borgeren på. At etablere et lokalt partnerskab kan sommetider være nemmere sagt end gjort. Nogle partnerskaber løber hurtigt ud i sandet, mens andre forsætter år efter år. Efter en landsdækkende undersøgelse af lokale partnerskaber har vi i samarbejde med Energistyrelsen udarbejdet drejebøger til opstart af partnerskaber. Drejebøgerne er baseret på eksisterende erfaringer og kan bruges af en kommune, en brancheforening eller en lokal ildsjæl til at få gang i et lokalt partnerskab. Energitjenesten Nordjylland kan være med til at sætte et lokalt partnerskab i gang. Der afholdes et inspirationsoplæg for interesserede virksomheder, der bl.a. sætter fokus på, hvad andre virksomheder har fået ud af at være en del af et lokalt partnerskab. Hvis ønskeligt, kan Energitjenesten Nordjylland påtage sig rollen som facilitator af det lokale partnerskab både i selve etableringsfasen og i driftsfasen. Kommunen sørger for: At invitere lokale virksomheder Annoncere Et mødelokale og forplejning Energitjenesten Nordjylland leverer gerne skabeloner til hhv. annonce, pressemeddelelse og invitation. Pris: Oplæg: 5000 kr. pr. oplæg ekskl. moms og kørsel Facilitering: 5000. kr. op til 50.000 kr. afhængigt af, hvilke services der bestilles. Der kan aftales særlige ydelser, der betales efter brug fx sekretariatsbistand til henvendelser.

Efteruddannelse af lokale virksomheder i byggebranchen Energistyring, viden om energiforbrug og energirigtig adfærd er helt grundlæggende for, at man får succes med energispareprojekterne. Energitjenesten tilbyder at efteruddanne aktører i byggeribranchen, således, at de lærer at spotte potentialer for energibesparelser i virksomheder, styre energispareprojekter, inddrage medarbejdere i arbejdet med energioptimering m.v. Kommunens Erhvervskontor sørger for: Kontakt til kommunens virksomheder Formidler virksomhedernes interessetilkendegivelser til Energitjenesten Nordjylland Pris: 5000 kr. pr. oplæg ekskl. moms og kørsel BedreBolig: Sådan får virksomheden et godkendt kvalitetsstyringssystem BedreBolig er en ny ordning fra Energistyrelsen, der skal gøre det nemmere for boligejere at få renoveret deres bolig på en energirigtig og fremtidssikret måde. Med en godkendelse til at lave BedreBoligrådgivning får virksomheder mulighed for at udbyde samlet rådgivning, der hjælper boligejerne gennem hele processen med energirenovering fra kortlægning af boligen, til renoveringen er færdig. For at blive BedreBolig-rådgiver skal en virksomhed overholde kravene til forudgående uddannelse og erhvervserfaring, gennemgå BedreBolig-ordningens efteruddannelse og have et kvalitetsstyringssystem iht. bekendtgørelsen for BedreBolig. Hvis kravene er opfyldt kan virksomheden godkendes. Det er ikke alle håndværksvirksomheder, der ønsker at være BedreBolig-rådgivere og dermed tage ansvaret for rådgivningen af boligejeren. Mange virksomheder vil dog gerne være underleverandører til BedreBolig-rådgiverne. For at blive dette, skal virksomheden indlede et samarbejde med den virksomhed, der er godkendt som BedreBolig-rådgiver og være underlagt deres kvalitetsstyringssystem. Det er derfor en god idé, at også underleverandøren har et helt / delvist kvalitetsstyringssystem, der lever op til de krav, der stilles til BedreBolig-rådgiverne. Mange, især mindre virksomheder kan have det svært med at finde et egnet kvalitetsstyringssystem og ofte lyder det som en stor mundfuld at skulle i gang med. Energitjenesten Nordjylland kan tilbyde virksomheder et kursus, hvor det ud fra en skabelon, der er givet af Energistyrelsen, anvises hvordan kvalitetsstyringssystemet kan udformes. Efter kurset kan vi tilbyde at hjælpe den enkelte virksomhed med at indføre kvalitetssikringssystemet i deres egen virksomhed. Den endelige godkendelse skal gives af en kontrolinstans eller et certificerende organ, der er godkendt til dette af Energistyrelsen. Kurset kan fx afholdes over 3 temaeftermiddage, hvor vi klæder virksomheden på med viden om, hvad de skal sørge for og hvordan arbejdet med kvalitetsstyringssystemet skal foregå.

Kommunens Erhvervskontor må gerne hjælpe med: Kontakt til kommunens virksomheder Formidle virksomhedernes interessetilkendegivelser til Energitjenesten Nordjylland Pris for kursus (3 temaeftermiddage fra 16.00 19.00): 30.000 kr. (ekskl. forplejning og lokaler) Kursusprogram og beskrivelse kan rekvireres hos Energitjenesten, Nordjylland primo maj 2014. Pris for implementering af kvalitetssikringssystem: aftales med den enkelte virksomhed.

Energitjenestens tværfaglige håndværkerkursus (evt. jobrotation) Langt de fleste efteruddannelsestilbud til håndværkere har fokus på ét enkelt fagområde. På Energitjenestens tværfaglige håndværkerkursus ser vi på bygningen som en helhed. Der sættes blandt meget andet fokus på, hvilken betydning et energispare tiltag i klimaskærmen har for effektiviteten i opvarmningssystemet og på hvornår en bygnings isoleringsgrad og varmefordelingssystem er egnet til de nye opvarmningsteknologier baseret på VE-anlæg. Energiagenterne Energitjenestens tværfaglige håndværkerkursus har fået et landsdækkende navn: Energiagenten. Det er et tredageskursus, hvor der tages udgangspunkt i de enkelte metoder til energieffektivisering i enfamiliehuse. Kurset omhandler energiforbedringer i klimaskærmen (efterisolering og udskiftning / renovering af vinduer- og døråbninger), i bygningens installationer (varmefordeling og opvarmningsformer), indeklima og udfordringer omkring tæthed og risikoen for fugtproblemer. Der sættes fokus på økonomien set fra kundens synspunkt, hvor den månedlige driftsøkonomi og bygningens salgsværdi tæller mere end det enkelte tiltags tilbagebetalingstid. Med udgangspunkt i potentialet for energibesparelser i enfamiliehuse, gives der en overordnet gennemgang af, hvilke kundegrupper, der er mest parate til at energirenovere og hvordan man evt. kan rette sit salgsmateriale direkte til disse grupper. Udbytte efter det gennemførte tværfaglige kursus Efter de tre dages kursus, vil kursisten have fået en bred viden om de nyeste energiteknologier og materialer, der tilsammen vil være en del af fremtidens løsninger på de energimæssige udfordringer. Kursisten vil have fået værktøjer og beregningseksempler, der kan anvendes i det daglige arbejde hos kunden og være i stand til at give en helhedsorienteret og prioriteret vurdering af de mulige energispare tiltag, der efterspørges i en almindelig bolig. Uddannelsen gennemføres med en veksling imellem oplæg, øvelser og dialog, så også kursisternes egne erfaringer inddrages i undervisningen. Der tages højde for kursisternes forskellige faglige forhåndsviden, og faglige termer forklares, så alle kursister får noget ud af deltagelsen. Kurset kan bl.a. anvendes af håndværkere, installatører m.v., der gerne vil kvalificere sig til BedreBoligordningen. Denne kræver en grundlæggende uddannelse på niveau 4, 2 års erhvervserfaring indenfor byggeri samt dokumenteret, relevant efteruddannelse på energiområdet af min. 3 dages varighed. Kursisterne får et kursusbevis som dokumentation for, at de har gennemført kurset: Energiagenten, som er den landsdækkende titel på Energitjenestens tværfaglige kursus Varighed: 3 hele kursusdage (kl. 8-15.30)

Kommunens jobcenter sørger for: Kontakt til potentielle kursister Tager imod og formidler tilmeldinger til Energitjenesten Nordjylland Pris: Vejledende, landsdækkende pris er 75.000 for hele kurset. Prisen er ekskl. moms og kørsel. Kursusprogram og beskrivelse kan rekvireres hos Energitjenesten Nordjylland.

Oplæg for små- og mellemstore erhvervsvirksomheder (SMV) Erfaringer viser, at der ofte er store energibesparelser at hente i de enkelte virksomheder. Det er vigtigt, at et energispareprojekt tager udgangspunkt i de aktuelle udfordringer, virksomheden har. Mange virksomheder har ikke de nødvendige informationer til at kunne se energisparepotentialet i egen virksomhed. Derfor kan et oplæg med eksempler være med til at rette virksomhedsledernes opmærksomhed hen på det energisparepotentiale, der kunne være i deres egen virksomhed. I eksemplerne, der gennemgås vil der være forskellige forløb, da virksomhederne også er forskellige i forhold til, hvordan et energispareprojekt skal forløbe. Eksemplerne tages fra virkelige energispareprojekter i virksomheder, der har haft helt forskellig indgangsvinkel til besparelser, men hvor alle har fået gode og meget forskellige resultater i sidste ende. Via aftale med kommunens Erhvervskontor, afholdes et oplæg for kommunens virksomhedsledere. Oplægget omhandler muligheder for hjælp til energispareindsats i egen virksomhed. Der gennemgås bl.a. muligheder og eksempler vedrørende: Energistyring og analyse af energiforbrug At spotte energibesparelser i egen virksomhed Inddragelse af medarbejdere i energispareaktiviteter fokus på adfærd, drift og vedligehold Start af energisparepolitik bl.a. via implementering af adfærdsprocedurer i arbejdspladsbeskrivelser Ideer til kampagner internt i virksomheden (gør det til en sport at spare) Kommunens Erhvervskontor sørger for: Kontakt til kommunens virksomheder Formidler virksomhedernes interessetilkendegivelser til Energitjenesten Nordjylland Pris: 5000 kr. pr. oplæg ekskl. moms og kørsel Dialogbaseret energirådgivning af SMV Energitjenesten Nordjylland kan tilbyde SMV en dialogbaseret energigennemgang af virksomheden. Der tages udgangspunkt i den enkelte virksomheds situation: skal der bygges til / lægges om i produktionen / males / skiftes belysning / udskiftes kompressor eller lignende. Vi tager en dialog med virksomheden, om de interesser DE har og tilbyder rådgivning og hjælp til at komme videre med deres projekter. Vi vil typisk foreslå en medarbejderinddragelse i aktiviteterne, da medarbejderne ofte har styr på, hvor det vil være rimeligt at tage fat på besparelser. Hvor det oftest er virksomhedslederen, der skal have styr på de energieffektive indkøb og omlægninger i virksomheden, har medarbejderen ofte styr på relevante besparelser både i adfærd, drift og vedligehold.

I processen kan indgå forslag til den interne kommunikation (hvordan får vi de gode ideer frem og får dem gennemført?), og der kan gives forskellige oplæg om aktuelle emner, som virksomheden har interesse for at vide mere om. Energitjenesten Nordjylland inddrager interesse- og samarbejdspartnere fra hele landet i dette arbejde, når det er relevant. Virksomheden vil på denne måde have et tilbud om altid at få del i den nyeste viden, der kan anvendes i praksis. Pris: efter aftale (i overensstemmelse med de ønskede aktiviteter)

Grøn Butik Grøn Butik er en frivillig landsdækkende diplomordning, der tilbydes butikker og servicevirksomheder. Ved at være med i ordningen får de nævnte aktører mulighed for at opnå en mere rationel daglig drift, fordi der bliver sat fokus på elforbrug, varme, vand, kemikalier, affald og transport. Det er alle faktorer, der via ressourcebesparelser både kan give økonomisk gevinst for butikken, samt gavne miljøet og give butikken en miljørigtig profil. En energirådgiver laver en energigennemgang af lokalerne, der udarbejdes en handlingsplan sammen med aktøren og der laves en opfølgning hvert år. Hertil kommer en årlig kampagne, der er landsdækkende. Energitjenesten giver desuden gode råd i forbindelse med indkøb af apparater, belysning m.v. Kommunens rolle Kommunen kan vælge at se Grøn Butik som en mulighed til at supplere kommunens øvrige initiativer i arbejdet med bæredygtighed. Nogle kommuner har allerede valgt at bruge Grøn Butik som et initiativ i arbejdet med bæredygtighedsstrategien, hvor de har set det som en mulighed for samarbejde med handelslivets aktører og organisationer. Man har fx valgt at støtte butikkerne ved at gøre energi- og miljøgennemgangen af butikkerne gratis for de tilmeldte. Pris: efter indhold og aftale

Tilbud til kommunens egne aktører / aktiviteter Energifaglige kurser for kommunens medarbejdere Bygningsreglementet strammes regelmæssigt og regelsættet ændres derfor ofte. Det kan være svært at følge med i alle de forskellige ændringer, ligesom der kan være ting, som man har brug for en dialog om. Energitjenesten laver kurser for flere kommuners byggesagsbehandlere. Kurserne kan fx omhandle: Energiregler for nybyggeri, tilbygninger, ombygninger og sommerhuse Gældende regelsæt: BR10, energimærkning og eftersynsordninger Fremtidens byggestile udfordringer i lokalplanlægningen Målgrupperne for disse kurser er udover byggesagsbehandlere, personale, der står for vedligeholdelse og medarbejdere, der beskæftiger sig med projekter inden for området. Pris: Halvdagskursus: kr. 1.800,- ekskl. moms pr. kursusdeltager Heldagskursus: kr. 2.700,- ekskl. moms pr. kursusdeltager Prisen inkluderer forberedelse og materialer. Kurset gennemføres i kommunens lokaler og kommunen står som udgangspunkt for forplejning. Energitjenesten Nordjylland tilbyder også at lave kursusdage til en fast lav pris uanset antallet af deltagere. Betingelsen for den favorable pris er, at kurset holdes hos kommunen, som står for arrangementet og forplejning. Priser, hvor kommunen er arrangør: For et halvdagskursus faktureres 8.000 kr. ekskl. moms + transport For et heldagskursus faktureres 10.000 kr. ekskl. moms + transport Design jeres eget kursusforløb Energitjenesten Nordjylland vil gerne tilrettelægge præcis det kursusforløb, der efterspørges af kommunens medarbejdere. Allerede nu er de første meldinger om, hvad der kommer i BR2015 ved at blive meldt ud. Herudover ser det ud til, at der kommer ændringer i Byggeloven og byggesagsbehandlingen. Hvis disse emner er noget for jeres kommune at høre mere om, så lad os tilrettelægge en kursusdag, hvor disse emner tages op. Et kursus, der designes specielt, vil som udgangspunkt have samme priser som ovenfor nævnt dog tages der forbehold for, at der kan komme ekstra udgifter til eksterne oplægsholdere.

Fokus på energiforbrug i almennyttige boligforeninger Der er et stor potentiale for energibesparelser i rigtig mange af kommunens almennyttige boligforeninger. Det vidner de mange udstedte energimærker om, der ligger i den lave ende af energimærkningsskalaen. Energitjenesten Nordjylland vil gerne være med til at sætte fokus på energiforbruget i disse bygninger, på en måde der gør det enkelt at energiforbedre i forbindelse med vedligeholdelse og renovering af den enkelte boligforening. Vi tilbyder at lave energigennemgang af boligforeninger (inkl. rapport med energiforbedringsforslag), og/ eller uddannelse af ejendomsserviceteknikere, således at de lærer at spotte potentialer for energibesparelser i boligforeningens afdelinger, styre energispareprojekter, inddrage beboerne i arbejdet med energioptimering m.v. Kommunen sørger for: Kontakt til de almennyttige boligforeninger Priser: Oplæg: 5000 kr. pr. oplæg ekskl. moms og kørsel Energigennemgang: aftales nærmere og i forhold til boligforeningers størrelse og sammensætning af bygninger. Oplæring af tekniske servicemedarbejdere /ejendommens serviceteknikere: 30.000 kr. for todages kursus incl. eksterne oplægsholdere, hvor kommunen lægger lokaler og forplejning til (ex. moms og kørsel) Medarbejderinddragelse i energispareprojekter Energitjenesten Nordjylland kan tilbyde at være tovholder på kommunens inddragelse af medarbejdere i energispareaktiviteterne på deres egen arbejdsplads. Tovholderfunktionen består af: ét til flere oplæg om energibesparelser Organisering af medarbejderne i funktionelle grupper Facilitering af forankring af en energisparepolitik på arbejdspladsen Opsamling og vurdering af medarbejdernes ideer. Udarbejdelse af en decideret handlingsplan for den pågældende arbejdsplads. Pris: 5.000 kr. ekskl. moms + transport pr. oplæg uanset antallet af deltagere. 5.000 kr., som startgebyr for facilitering. Endelig pris aftales nærmere, da den vil være afhængig af det timemæssige forbrug. Kommunen skal selv stå for arrangement og forplejning.

Efteruddannelse af tekniske serviceledere Energitjenesten Nordjylland kan tilbyde: 1. oplæg, der gennemgår og hjælper med at fortolke de nyeste og de aktuelle energikrav til tekniske installationer, varmeanlæg, ventilation og indeklima. 2. oplæg om styring af varmesystem (også hos brugerne) 3. oplæg om styring af lys (også hos brugerne) Pris: 5.000 kr. ekskl. moms + transport pr. oplæg Efteruddannelsen kan arrangeres som et todageskursus, hvor der gives et kursusbevis som dokumentation for gennemført efteruddannelse. Prisen for kurset er 30.000 kr. inkl. eksterne oplægsholdere, ekskl. moms og transport. Kommunen skal selv stå for arrangementet og forplejning.

Måling af indeklima i kommunens bygninger Et godt indendørs indeklima er vigtigt for menneskets helbred og trivsel. Alligevel er det sjældent, at der måles på indeklimaet til trods for, at Nordeuropæere bruger omtrent 90 % af tiden indendørs. Energitjenesten Nordjylland tilbyder at udarbejde målinger af indendørs indeklima, der omfatter bl.a. fugtighed, temperatur og indhold af CO2 i luften. Disse målinger er især relevante at lave i de bygninger, hvor der opholder sig mange mennesker i lang tid ad gangen. For kommunens vedkommende kan det være tale om fx skoler og institutioner, kontorer og plejehjem. Hvordan laves målingerne? Der installeres et såkaldt Indoor Climate Meter (IC-meter), der måler, analyserer og visualiserer indendørs indeklima i et rum eller bygning vel at mærke online. Med andre ord sendes alle målinger og data til en server, der sammenligner data med de lokale vejrforhold og omregner dem til nogle nøgletal på indeklimaet og luftskiftet. Resultaterne sendes efterfølgende til brugeren via smartphone eller PC. Disse målinger fremlægges således, at det er nemt at få et overblik over, hvor der skal sættes ind for at forbedre indeklimaet. Kommunen sørger for: at finde de rum / bygninger, hvor der ønskes at måle på indeklima Pris: 7000 kr. inkl. 1 stk. IC-meter, opsætning og vejledning + moms og kørsel Rabat kan opnås ved større ordre Uvildig rådgivning i forbindelse med kommunens stand på messe og lign. Når kommunen er på stand / messe eller lignende, kan Energitjenesten deltage som uafhængig rådgiver for borgere, der gerne vil have individuel rådgivning om energibesparelser, investering i VE-anlæg m.v. Energitjenesten kræver ikke meget plads kun et podie (som vi selv har med) og en stander til materialer. Pris for deltagelse i messer og lign.: minimumspris 5.000 kr. Udover 5 timers messerådgivning betales yderligere 750 kr. i timen. Prisen er ekskl. moms og kørsel.

Energi i skolen: lærerkurser og temadage for elever Lærerkurser Energitjenesten Nordjylland kan tilbyde en række lærerkurser, der kan inspirere til spændende energi- og klimaundervisning på skolen. Vi tilbyder lærerkurser med op til 30 personer på hvert hold. På kurserne får lærerne viden om specifikke undervisningsmaterialer indenfor vedvarende energi, energibesparelser og klimaspørgsmål. Kurserne henvender sig til lærere, der ønsker at sætte klimaproblematikken i en anden kontekst end den almindelige klasseundervisning. Efter en gennemført kursus, vil læreren uden yderligere forberedelse kunne undervise sin klasse om emnet på en inspirerende måde. Kommunen sørger for: Kontakt til skoler med tilbud Lokaler og forplejning Evt. tager imod tilmeldinger fra lærerne Pris ved max. 30 deltagere: Pris: 8.500 kr. + moms og materialer Varighed: 4 timer Temadage for elever Vi tilbyder at stå for en temadag for elever i en klasse, hvor der, efter lærerens egen ønske og valg, sættes fokus på et bestemt emne, fx solenergi, vindenergi, energibesparelser hjemmet eller på skolen, Klimatopmøde spil osv. Det er en fin måde, hvorpå eleverne kan lære om energi og de problematikker, de vil støde på i deres omgivelser. Samtidigt giver det en afveksling i forhold til den traditionelle måde at undervise på. Eksempel på en temadag: Elforbrug på skolen Eleverne måler ved hjælp af et SparOmeter skolens elforbrug. De undersøger de enkelte apparaters forbrug og beregner et eventuelt sparepotentiale. Der kan i den forbindelse laves en sparekampagne på skolen, så hele skolens elever inddrages i aktiviteten. Kommunen sørger for: Kontakt til skoler med tilbud Pris: 5000 kr. + moms og transport Varighed: 4 timer

Finansiering og fundraising Udover kommunens egne midler og finansieringsmuligheder, findes der forskellige kasser, der kan søges midler i: Energinet.dk fx giver projektmidler i forhold til vindmølleplanlægning. Vækstforum har midler, der parres med kommunens. Indenrigsministeriets Landdistriktspulje kan være aktuel til nogle af aktiviteterne De lokale LAG ere har forskellige programmer nogle af dem matcher energi- og miljøaktiviteter Herudover er der ELFORSK, Fornyelsesfonden, forskellige erhvervsfonde, EU m.v. alt afhængigt af, hvor store og alment nyttige projekterne er. Energitjenesten Nordjylland deltager gerne i fundraising i forbindelse med projekter, hvor Energitjenesten forventes at have en rimelig opgave, hvis projektet hentes hjem. Markedsføring af lokale aktiviteter Det er ikke altid, at annoncering virker, hvis vi skal have borgerne til at komme til et arrangement. Energitjenesten Nordjylland kan levere et samlet kit (indeholder annoncetips, artikel, flyer med tekstforslag m.v.), som kommunen kan udvikle på eventuelt sammen med vores kommunikationsmedarbejder. Hvis der er tale om aktiviteter, hvor Energitjenesten Nordjylland i forvejen bliver betalt for at gennemføre arrangementet vil disse ting ofte ligge frit tilgængeligt for kommunen. Det er dog værd, at overveje andre metoder til markedsføring af nye, lokale projekter. Energitjenesten Nordjylland kan tilbyde at lave opsøgende markedsføring evt. på gågaden, foran det lokale indkøbscenter eller lige dér, hvor folk kommer forbi, når de skal ud at handle. Vi tager små flyers med om arrangementet og fortæller kort den enkelte, hvad de kan få ud af at deltage. Pris: En opsøgende markedsføringsaktivitet af en varighed på 3 timer koster 3.000 kr. ekskl. moms og kørsel. Yderligere information Aflysninger inden for 48 timer før møde/kursus faktureres med50 % af prisen. Kørsel faktureres efter statens takster, med mindre det er indeholdt i de enkelte priser.